Får du nok selen til stofskiftet og energiomsætningen?
Selen er et sporstof med afgørende betydning for skjoldbruskkirtlen og stofskiftehormonerne. Samtidig beskytter selen skjoldbruskkirtlen mod skader forårsaget af oxidativ stress. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Archives of Endocrinology and Metabolism. Så hvor meget selen har vi brug for til stofskiftet og de mange andre selenafhængige funktioner i kroppen?
Skjoldbruskkirtlen sidder på forsiden af halsen, og den producerer hormoner, som overordnet sørger for cellernes energiomsætning. Samtidig er skjoldbruskkirtlen det organ, der indeholder mest selen i forhold til størrelsen. Det skyldes, at selen indgår i en række selenafhængige proteiner, der fungerer som vigtige enzymer og beskyttende antioxidanter.
Det er almindelig kendt, at skjoldbruskkirtlen behøver jod til dannelse af stofskiftehormonerne, hvor T4 (thyroxin) indeholder 4 jodatomer, og T3 (trijodthyronin) indeholder 3 jodatomer. Skjoldbruskkirtlen producerer mest T4, som er et passivt forstadium. Når cellerne skal bruge energi, omdannes T4 til T3, som er det aktive hormon. Denne proces kræver selenholdige enzymer kaldet deodinaser, som fjerner et jodatom fra T4. Det aktive T3-hormon sørger mere præcist for, at der lukkes ilt ind i cellerne, så de kan omsætte madens kalorier til energi. Processen svarer til den ilt, der tilføres en brændeovn, og jo større iltpåvirkningen er, jo hurtigere foregår forbrændingen.
Af samme grund bør forholdet mellem T4 og T3 endelig være afbalanceret, så stofskiftet – især ved hjælp af jod og selen - fungerer optimalt i henhold til cellernes behov.
Selen indgår desuden i nogle kraftige antioxidanter, GPX´er (glutathion peroxidase), som beskytter skjoldbruskkirtlen mod skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress. GPX´ernes funktion som enestående antioxidanter er også vigtig, da den aktive skjoldbruskkirtel forsynes med meget blod, hvilket gør den særlig sårbar overfor oxidativ stress.
I oversigtsartiklen kommer forfatterne nærmere ind på selens betydningen for stofskiftet. Alt i alt indgår selen i omkring 25 selenafhængige proteiner, som har afgørende betydning for mange andre funktioner og det generelle helbred. Dette gælder også selens evne til at neutralisere og udskille miljøgifte som kviksølv.
Selenmangel kan medføre stofskiftesygdomme og mange andre sygdomme
Det viser sig, at et stigende antal mennesker ikke er i stand at danne nok T3 ud fra T4. Dette er en væsentlig årsag til den øgede forekomst af lavt stofskifte, som rammer langt flere kvinder end mænd, og hvor risikoen stiger med alderen.
Hashimotos sygdom, som er den mest almindelige årsag til lavt stofskifte, kommer ofte snigende, og den kan godt starte med forhøjet stofskifte. Hashimotos sygdom tilhører de autoimmune sygdomme. Det samme gør Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte. Hashimotos sygdom og Graves sygdom er samtidig præget af kronisk inflammation og oxidativ stress, som ødelægger forskellige dele af skjoldbruskkirtlen.
Ifølge oversigtsartiklen kan selenmangel også medføre nedsat fertilitet hos begge køn, vækstproblemer under graviditeten samt øget risiko for abort. Selenmangel øger risikoen for virusinfektioner, og at de bliver komplicerede. Flere studier tyder på en sammenhæng mellem selenmangel og forskellige kræftformer, der også inkluderer kræft i skjoldbruskkirtlen. Ved svær selenmangel (under 10 mikrogram dagligt) kan der optræde Keshans sygdom, som er en dødelig hjertesygdom forårsaget af en ellers harmløs virus (coxsakie), der har muteret. Svær selenmangel kan også forårsage Kashin-Becks sygdom, der forårsager misdannelser af led og knogler.
Tilskud af selen kan forebygge og hjælpe ved stofskiftesygdomme
Flere studier har vist, at tilskud af selen kan hjælpe patienter med Hashimotos sygdom på flere parametre. Doserne har primært ligget mellem 100-200 mikrogram om dagen, og behandlingerne har varet i op til 12 måneder. Det tyder desuden på, at det er bedst med doser over 100 mikrogram, hvis aktiviteten af de selenholdige antioxidanter (GPX´er) skal være optimal.
Ved Graves sygdom har tilskud af selen også været i stand til at forbedre symptomerne og livskvaliteten. Tilskud af 200 mikrogram selen dagligt har desuden haft en positiv effekt på Graves´ øjensygdom, som i svære tilfælde forårsager udstående øjne og nedsat syn.
Kilder til selen, anbefalet dosering og tilskud
Der findes selen i fisk, skaldyr, indmad, kød og æg. Der findes også selen i korn, korsblomster og andre afgrøder, men da jordens selenindhold varierer ekstremt på jordkloden, varierer indtaget også ekstremt. Paranødder regnes dog for en særlig god kilde. Ikke desto mindre ligger det daglige selenindtag i Europa ofte mellem 20-35 mikrogram, hvilket er alt for lavt.
I Danmark er de officielle daglige anbefalinger sat til 55 mikrogram. Men ifølge
de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger er behovet større, således at kvinder bør indtage 75 mikrogram dagligt, og mænd bør indtage 90 mikrogram dagligt.
Som det fremgår, tyder forskningen nu på, at vi nærmere har brug for 100-200 mikrogram om dagen til stofskiftet, kræftforebyggelsen og andre funktioner. I forbindelse med tilskud kan det også svare sig at vælge selengær med flere organiske former.
Da vi heller ikke skal have for meget selen, har EFSA (Det Europæiske Fødevaresikkerhedsråd) fastsat en øvre grænse, som er 300 mikrogram om dagen.
Referencer:
Luciana Sant´Ana Leone de Souza et al. Selenium nutritional status and thyroid function. Archives of Endocrinology and Metabolism. 2025 Feb.
Selenium-Rich Foods Can Support Thyroid Health: Nutritionist. 2025
Panida Potita et al. Selenium supplementation in inactive moderate to severe Graves´ orbitopathy patients: a randomized controlled trial. Orbit 2024
Fei Wang et al. Selenium and thyroid diseases. Frontiers in Nutrition. 2023
Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2023
TIP! Se også de relaterede artikler
Søg mere info...
- Oprettet den .