Fødevarestyrelsen forbyder nu fødevareemballages indhold af giftige fluorstoffer - som også øger behovet for jod.
Vi udsættes for mange giftige fluorstoffer gennem fødevareemballage, bagepapir, regntøj, imprægneringsmidler, postevand, tandpasta med videre. Men fra 1. juli bliver pap, mad- og bagepapir med tilsatte fluorstoffer forbudt i Danmark. Fluorforgiftninger øger blandt andet risikoen for udbredte stofskiftesygdomme, brystkræft, nyresygdomme, ADHD og fosterskader. Samtidig øges behovet for jod, og symptomer på fluorforgiftninger er ofte de samme som symptomer på jodmangel. Læs derfor mere om, hvordan du undgår fluorstoffer i miljøet, og hvordan du får nok jod.
Fluor er et grundstof, som findes i naturen, kemisk bundet til forskellige mineraler. Den naturlige fluorforbindelse i kosten hedder calciumfluorid, og den er ufarlig. Men i miljøet findes der en række perfluorede fluorforbindelser (PFOA, PFAS, PFC´er og fluorcarbon), som er meget sundhedsskadelige.
Fluorstofferne bruges i industrien, og de findes i en lang række produkter, hvor der ønskes en smuds-, fedt- og vandafvisende effekt. Herunder madpapir, pizzabakker, muffinforme, poser til mikroovnspopcorn, stegepander, tekstiler, regntøj, flyverdragter og imprægnering.
Fluorstofferne er problematiske, da de akkumulerer op gennem fødekæden og forbliver i miljøet på ubestemt tid. Ifølge undersøgelser fra Miljøstyrelsen er det danske grundvand også forurenet med fluorstoffer flere steder.
Den danske fødevareminister går nu enegang i EU med sit forbud af fluorstoffer i fødevareemballage fra 1. juli i år, fordi EU´s Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, desværre har ændret risikovurderingerne af fluorstofferne.
Hvorfor er fluorstofferne egentlig så farlige?
Inden for det periodiske system, som omhandler forholdene mellem de forskellige grundstoffer, tilhører fluor og jod de såkaldte halogener, som har visse fællestræk og som er meget reaktive. Det betyder, at fluorforbindelserne blandt andet kan interagere og blokere for jod, som er nødvendigt for skjoldbruskkirtlens dannelse af stofskiftehormoner. Nyere forskning afslører, at jod også har betydning for æggestokkene og østrogenbalancen, omsætningen af omega-3 og omega-6 fedtsyrer samt kræftcellers programmerede selvmord, også kaldet apoptose.
De farlige fluorforbindelser kan desuden påvirke omsætningen af calcium, fosfor, magnesium og mangan og derved skade mange enzymprocesser.
Forskningen afslører, at den daglige påvirkning af diverse fluorstoffer øger risikoen for:
- Lavt stofskifte (Hashimotos) og forhøjet stofskifte (Graves)
- Brystkræft
- ADHD
- Kroniske nyresygdomme
- Ændret kolesterolniveau
- Fosterskader, som blandt andet kan medføre forsinkelser i knogledannelse, abnormaliteter i hjertet, nedsat sædkvalitet og større risiko for fedme.
- Jodmangel
Lav jodindtagelse og flourstoffer er en uheldig cocktail
Der findes jod i fisk, skaldyr, alger, tang, fiskesovs og æg. Havsalt indeholder kun begrænsede mængder, der ikke kan dække behovet.
I 2000 blev der igen indført obligatorisk jodberigelse af salt i Danmark, da jodindtagelsen var lavere end internationale anbefalinger. Men selvom jodindtagelsen er steget en smule, ligger indtagelsen stadig i underkanten. Ikke mindst hos gravide.
Meget tyder nu på, at mangel på jod i kosten kan være en medvirkende årsag til den stigende forekomst af stofskiftesygdomme, brystkræft og flere andre sygdomme.
Meget tyder samtidig på, at diverse fluorforbindelser forringer kroppens jodstatus, og derved øger risikoen for pågældende sygdomme.
|
Jodanbefalinger, reelle behov og tilskud
De officielle anbefalinger, RI, er 150 mikrogram daglig til voksne. Men ifølge førende forskere er det utilstrækkeligt, og vi skal helt op på omkring 2-5 mg daglig for at være optimalt dækket ind. Denne mængde er i tråd med den øverste grænse, som er fastsat af FN´s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO.
Sunde og raske mennesker kan passende få mere organisk jod i kosten gennem fisk, skaldyr og ikke mindst tang, som producerer en del jod i form af jodider. Tilskud med kelp og spirulina er også gode jodkilder.
Tilskud med kaliumjodid (KI) findes som tabletter fra forskellige firmaer.
Ved stofskiftesygdommen Hashimotos bør man ikke tage jodtilskud, med mindre lægen tilråder det, da både for meget og for lidt jod kan øge risikoen for sygdommen. Det er samtidig vigtigt, at få nok selen, da de to spormineraler arbejder tæt sammen.
Indhold af jod i mikrogram pr 100 gram
|
Hvad kan man selv gøre for at undgå fluorforbindelser?
Det har længe været muligt, at købe Svanemærket og andet miljømærket bagepapir, muffinforme og andre produkter, hvor den nye lovgivning nu gør det nemmere med hensyn til fødevareemballage uden fluorstoffer.
Vælg køkkengrej uden teflon. Foretræk postevand frem for mineralvand på flaske, hvor grænseværdierne er højere.
I valget af regntøj, skitøj, flyverdragter, luffer og lignende bør man gå efter fluorfri alternativer. Jævnlig rengøring og udluftning fjerner uønsket kemi fra hjemmet.
Man skal endelig spytte fluortandpasta ud, eller måske bruge en anden tandpasta uden fluor, da sunde tænder handler om meget andet end fluor.
Vidste du
|
Læs også:» Selen og jod er som et livsvigtigt makkerpar – men får du nok? |
Referencer:
Fødevareministeren forbyder brug af sundhedsskadelige fluorstoffer i fødevareemballage. Miljø- og Fødevareministeriet. 28. maj. 2020
Kristian Sjøgren. Derfor skal der være jod I dit husholdningssalt. Videnskab.dk 31. oktober 2018
Rychlik W. The need for iodine supplementation. OMS 2017
Frederick R. Stoddard et al. Iodine Alters Gene expression in the MCF7 Breast Cancer Cell Line: Evidence for an Anti-Estrogen Effect of Iodine. International Journal of Medical Sciences. 2008
Anne Krejbjerg. Den Danske Jod – genundersøgelse af befolkningen efter jodberigelsen. Thyreoidea Landsforeningen 2014
https://da.wikipedia.org/wiki/Halogener
https://kemi.taenk.dk/bliv-groennere/fluorstoffer-tips-til-undgaa-dem
https://en.wikipedia.org/wiki/Perfluorooctanoic_acid
https://ing.dk/artikel/opraab-fra-forskere-test-drikkevandet-giftige-fluorstoffer-nu-170589
https://www.hotzehwc.com/2017/01/thyroid-and-fluoride-is-your-toothpaste-killing-your-thyroid/
https://www.b.dk/nationalt/derfor-er-der-en-advarsel-paa-din-mineralvand
http://orthomolecular.org/resources/omns/v13n14.shtml
http://iodineresearch.com/hormones.html
Pernille Lund. Har du problemer med dit stofskifte? Ny Videnskab 2015
Søg mere info...
- Oprettet den .