Seks mineraler nedsætter risikoen for hjernekræft

Hjernekræft er forbundet med fysiske og kognitive forstyrrelser, og mange dør inden for få år. I forhold til andre kræftformer er sygdommens udvikling mere kompleks, og der har været fokus på årsager som hovedtraumer, allergier og elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, højspændingsledninger med videre. Der har også været fokus på forskellige vitaminers betydning for hjernesundheden, men mineralernes betydning har været ignoreret. Derfor har et hold kinesiske forskere nu udført en større befolkningsundersøgelse, som afslørede, at tilstrækkelige mængder calcium, magnesium, jern, zink og kobber i kosten hænger sammen med en nedsat risiko for at udvikle forskellige former for hjernekræft (gliomer). Det tyder også på, at selen har en beskyttende effekt via andre mekanismer.

Gliomer er forskellige typer af hjernetumorer, der udgår fra hjernens støttevæv, som hedder glia. Gliomer udgør over halvdelen af alle hjernetumorer, og de inddeles i grader fra I-IV, alt efter hvor aggressive de er. De fleste gliomer er ondartede, og mange dør i løbet af 1-5 år. Afhængig af gliomets placering og spredning i hjernen kan der blandt andet optræde symptomer som hovedpine, kvalme, synsforstyrrelser, træthed, kramper, epilepsi, talebesvær, hormonelle forandringer samt ændringer i personligheden. Derfor rammes pårørende også særlig hårdt. Da antallet af patienter med gliomer stiger i mange lande, er der al mulig grund til at gøre mere ud af forebyggelsen.
Formålet med det nye studie, som er offentliggjort i Frontiers in Nutrition, var at se nærmere på forholdet mellem fem mineraler i kosten og risikoen for at udvikle forskellige former for gliomer. Der deltog i alt 506 voksne med gliomer og en rask kontrolgruppe på 506 voksne, som matchede med hensyn til alder og køn.
Blandt deltagere med gliomer var der 237 med glioblastom, 104 med astrocytom, 67 med oligodendrogliom og 98 med andre former for gliomer.
Deltagernes indtag af fødeemner gennem det sidste år blev vurderet efter et særligt spørgeskema, hvorefter forskerne kalkulerede deltagernes indtag af calcium, magnesium, zink, jern og kobber.
Forskerne indhentede også oplysninger vedrørende deltagernes uddannelse, beskæftigelse, indkomst, vægt, fysisk aktivitet, ryge- og drikkevaner, allergier, om de havde været udsat for hovedtraumer, og om de inden for de sidste ti år havde boet i nærheden af højspændingsmaster eller var påvirket af andre elektromagnetiske felter.
Efter af forskerne havde justeret for forskellige forstyrrende faktorer, viste det sig, at et højere indtag af calcium, magnesium, zink, jern og kobber hang sammen med en signifikant lavere risiko for at udvikle gliomer. Forskerne fandt lignende resultater og forskelle, da de observerede forskellige udviklingsgrader af gliomer.
Forskerne kommer samtidig ind på, hvilken beskyttende effekt de forskellige mineraler kan have på gliomer, og det fremgår af følgende:

Calcium

Calcium findes primært i mejeriprodukter, grønne grønsager samt mandler, nødder, kerner og æg. Desuden ”hårdt” vand. 99 procent af kroppens calcium er aflejret i knogler og tænder, og den ene procent indgår i en række funktioner, som er vigtige for nerveceller, hjertet, muskler og blodkoagulation. Derudover er calcium med til at reducere biskjoldbruskkirtlernes frigivelse af parathyroidea-hormon, som antages at spille en rolle i udviklingen af forskellige kræftformer. I forbindelse med gliomer har man fundet, at proteiner, der relaterer til parathyroidea-hormon, kan spille en rolle i udviklingen af sygdommen.
Calcium er også med til at regulere syreoverskud. I nerveceller er calcium-ioner (Ca2+) nødvendige for frigivelse af neurotransmittere. Det er samtidig nødvendigt, at calcium er i en form for balance med magnesium, så nervecellerne ikke overstimuleres. Vi har også brug for D-vitamin i forbindelse med selve optagelsen og udnyttelsen af calcium.

Magnesium

Magnesium findes primært i en grov og grøn kost. Cirka halvdelen af kroppens magnesium findes i knoglerne, og resten indgår i flere hundrede enzymprocesser, som har betydning for energiomsætningen, fordøjelsen, immunforsvaret, blodsukker, muskler, proteinsyntese, væskebalance og aktivering af D-vitamin. Magnesium regulerer desuden cellernes optagelse af calcium, som også er en meget vigtig funktion.
I det nye studie henviser forfatterne til en metaanalyse, der afslørede, at et højere magnesiumindtag generelt reducerede risikoen for kræft. Et større indtag af magnesium kan også reducere risikoen for gliomer. I denne forbindelse kommer forskerne især ind på, at magnesium har en antiinflammatorisk effekt. Dette har stor betydning, da kroniske inflammationer kan skabe oxidativ stress i kroppen og derigennem bidrage til at fremme tumorinvasion, angiogenese (blodkardannelse i kræftvæv) og metastaser.

• Ved oxidativ stress er der for mange frie radikaler, som kan skade celler og deres DNA via kædereaktioner.
• Påvirkningen af frie radikaler øges af mangel på neutraliserende antioxidanter samt tobaksrøg, misbrug af stimulanser, forgiftninger, stråling, aldringsprocesser, kroniske inflammationer, diabetes type-2 og andre kroniske sygdomme.

Zink

Zink er et sporstof, der findes i skaldyr (især østers), kød, lever, æg, mejeriprodukter, nødder, fuldkorn, bælgplanter og andre fødeemner.
Zink indgår i over 200 enzymprocesser, der har betydning for vækst, fertilitet, immunforsvar, appetit, mental balance samt hud, hår og negle. Studier har allerede vist, at zink beskytter mod flere kræftformer, især i fordøjelseskanalen. I det nye studie fandt forskerne, at et dagligt indtag på 7,46-12,55 mg zink reducerede risikoen for gliomer.
Forskerne kommer især ind på, at zink indgår i den kraftige antioxidant SOD (superoxid dismutase), der beskytter celler og deres DNA mod oxidativ stress forårsaget af frie radikaler. Det tyder også på, at nok zink i kosten kan introducere apoptose (programmeret celledød) i gliomceller. Derudover antager forskerne, at zink kan regulere cellernes DNA-foldning og kontrollere aktiveringen af relevante enzymer.

Jern

Gode jernkilder er kød (især rødt kød), indmad, rødbede, spinat, fuldkorn og bælgplanter. Vi har lettere ved at optage hæm-jern fra kød end ikke-hæm-jern fra plantekilder. Jern indgår i adskillige metaboliske processer i kroppen, der inkluderer transport af ilt, cellernes energiomsætning samt syntese af DNA. Jern er også involveret i en række fundamentale processer i hjernen, herunder syntese af neurotransmittere og myelin. Jerns rolle i forbindelse med forebyggelse af gliomer er kompleks, og det antages, at jern indgår i cellernes apoptose (programmerer celledød). På den anden side skal vi heller ikke have for meget jern, da det så kan virke som en pro-oxidant. Derfor skal man kun tage tilskud med jern, hvis der er konstateret en mangel.

Kobber

Kobber findes i de fleste fødeemner, hvor der også findes jern. Især kød samt fuldkorn, nødder og bønner. Kobber har betydning for pigmentering, immunforsvaret, bloddannelsen og nervesystemet. Kun få studier omhandler kobber og kræft. Men det nye studie fandt, at et højere indtag af kobber signifikant reducerede risikoen for gliomer. Især højgrads-gliomer (III-IV). Det tyder også på, at kobber kan introducere apoptose i gliomceller. Men vi skal heller ikke have for meget kobber, da dette kan forstyrre udnyttelsen af zink og være skadeligt for helbredet.

Mineralerne bør indtages i passende mængder

Ifølge den nye metaanalyse kan et større indtag af calcium, magnesium, zink, jern og kobber gennem kosten hænge sammen med en nedsat risiko for at udvikle gliomer. Det er dog vigtigt, at indtage mineralerne i passende mængder fra en sund kost og eventuelle tilskud, da overdreven indtagelse kan skade helbredet.

Selen

Da de kinesiske forskere kun undersøgte de fem mineralers indflydelse på udviklingen af gliomer, kan vi henvise til et tidligere studie vedrørende selens terapeutiske rolle i forbindelse med den meget aggressive hjernetumor glioblastom.
Ifølge dette studie, der også er publiceret i Frontiers in Nutrition, fremgår det, at en række selenholdige proteiner har betydning for energiomsætningen og adskillige metaboliske processer. Selen modvirker kronisk inflammation, og selenholdige antioxidanter modvirker skader på celler og deres DNA forårsaget af oxidativ stress. I forebyggelsen af gliomer spiller selen tilsyneladende en central rolle, som også inkluderer interaktioner mellem tumorceller og immunceller og ved at modvirke blodkardannelse og spredning af tumoren. Forskerne antager derfor, at selen kan repræsentere et nyt lovende potentiale. Man har desuden fundet, at selenmangel hos patienter med gliomer er mere udbredt.
Selen findes primært i fisk, skaldyr, indmad, kød, æg og paranødder. Da jorden er fattig på selen i Europa og mange andre steder på kloden, påvirker det afgrødernes indhold. Dette bidrager til udbredt selenmangel.

Referencer:

Weichunbai Zhang et al. Association between dietary minerals and glioma: A case-controlled study based on Chinese population. Frontiers in Nutrition. 2023

Eduard Yakubov et al. Therapeutic Potential of Selenium in Glioblastoma. Frontiers in Nutrition. 2021

Aparna Shreenath. Selenium Deficiency. StatPearls. 2019