Gravide behøver selen til udvikling af barnets hjerne

Under graviditeten har fostret brug for en række næringsstoffer til udvikling af hjernen og nervesystemet. Men selvom kosten er alsidig, kan det være svært at få nok selen af forskellige årsager. I et nyt italiensk dyrestudie, som er publiceret i Nutrients, har forskerne derfor set nærmere på selens rolle under graviditet og amning. Det viste sig, at selv mindre selenmangler påvirker udviklingen af afkommets hjerne og adfærd i en negativ retning. Studiet er i tråd med tidligere humane studier, der afslører, hvor vigtigt det er at være velforsynet med selen under graviditet og amning.

Gennem de sidste tredive år har der været en stigende opmærksomhed på kostens indflydelse under graviditeten og risikoen for, at barnet udvikler kroniske sygdomme senere i livet. Der er et særligt fokus på selen. Det skyldes, at jordens indhold varierer meget. Således er selenindtaget ret stort i lande som USA og Japan, mens det er meget mindre i Europa og ofte under de anbefalede mængder.
Selen indgår i omkring 25 selenoproteiner, som er involveret i energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten og fosterudviklingen. Flere selenoproteiner fungerer desuden som vigtige antioxidanter, der beskytter celler og væv mod ødelæggelser forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress.
I indledningen til det nye studie kommer forskerne ind på følgende fire selenoproteiner, som har særlig betydning for hjernen og nervesystemet:

• Selenoprotein P. Transport af selen i blodet og til neuroner.
• Glutathionperioxidase 1-6 (GPX 1-6). Antioxidanter.
• Thioredoxin reductase (TXNRD). Antioxidanter og energiomsætning.
• Selenoprotein W. Antioxidanter.

Disse selenproteiner er mere konkret involveret i en lang række funktioner, som inkluderer motorik, koordination, hukommelse og andre kognitive evner. Som antioxidanter beskytter de neuroner og andre celler mod oxidativ stress. Det antages derfor, at disse selenoproteiner spiller en afgørende rolle i den kritiske periode af graviditeten, hvor hjernen udvikles og samtidig er meget sårbar over for oxidativ stress.
Det vides for eksempel, at mangel på antioxidanten GPX4, som beskytter neuroner, kan forårsage ataksi, hvilket er en betegnelse for kluntede bevægelser og balanceproblemer. Museunger, som fik en selenfattig diæt, da de holdt op med at die, udviste alvorlige neurologiske forstyrrelser, som delvist ophørte, da de fik en selenrig kost.
Mus, som blev udsat for mangel TXNRD i nervesystemet, udviste væksthæmning og bevægelsesforstyrrelser, hvilket indikerer, at dette selenoprotein har betydning for hjernens udvikling og funktion.
Flere dyrestudier har allerede vist, at moderens selenstatus har betydning for afkommets immunforsvar og fertilitet. Det vides også, at selenmangel hos mennesker og husdyr kan medføre fosterhindebrist, abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Men man har endnu ikke undersøgt, hvorvidt gravide og ammendes selenstatus påvirker afkommet, hvad angår inflammationer i hjernen, oxidativ stress og adfærd.

Mindre selenmangler skader udvikling af afkommets hjerne

I den nye italienske studie, som blev foretaget på gravide og ammende rotter, ville forskere se nærmere på, hvad der sker med afkommets hjerne og nervesystem, når mødrene får en kost med forskellige mængder selen. Alle de gravide rottemødre fik den samme kost og kaloriemængde i op til 40 dage efter fødslen - med undtagelse af selen, hvor indholdet var optimalt, utilstrækkeligt eller mangelfuldt. Derefter analyserede forskerne rotteungernes neurologiske udvikling samt markører for inflammationer og antioxidanter i hjernen.
Forskerne observerede, at selv mindre selenmangler under graviditet og amning har en negativ effekt på afkommets neurologiske udvikling og helbred. Forskerne fandt blandt andet, at aktiviteten af antioxidanten GPX var lavere i hjernebarken (cortex) samt i leveren, hvor den primære syntese af selenoproteinerne foregår. Forskerne fandt også, at rotteunger af hankøn var mere sårbare.
Det nye studie er publiceret i Nutrients.

Hvordan får gravide nok selen?

I Danmark ligger de officielle anbefalinger, RI, på 55 mikrogram daglig. Men den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, anbefaler 70 mikrogram daglig.
Da behovet for selen stiger under graviditet og amning, anbefaler flere forskere 85-100 mikrogram om dagen for at tilgodese fostervæksten og brystmælkens indhold.
I tidligere studier på gravide har man givet 100 mikrogram selengær om dagen, da det kan forebygge fosterhindebrist og præeklampsi, som er den hyppigste årsag til for tidlig fødsel.

Forskellige tilskud til gravide

I Danmark anbefaler sundhedsmyndighederne, at gravide tager ekstra folinsyre, jern og D-vitamin.
På markedet findes der kombinerede tilskud beregnet til gravide, som også indeholder selen. Man bør samtidig sikre sig, at kvaliteten er i orden, således selen og andre næringsstoffer kan optages.

• Jorden i Europa er generelt fattig på selen, og det påvirker hele fødekæden.
• I årtier har danske landmænd givet selentilskud til deres husdyr for at forebygge mangelsygdomme, som inkluderer dårlig fertilitet.
• Flere studier indikerer, at selentilskud også kan være relevant for mennesker i forbindelse med fertilitet, graviditet og det generelle helbred.

Referencer:

Maria Antonietta Ajmone-Cat et al. Critical Role of Maternal Selenium Nutrition in Neurodevelopment: Effects on Offspring Behavior and Neuroinflammatory Profile. Nutrients 2022

Jiaomei Yang et al. Maternal Zinc, Copper, Selenium Intakes during Pregnancy and Congenital Heart Defects. Nutrients 2022

Pol Solé-Navais et al. Maternal Dietary Selenium Intake during Pregnancy Is Associated with Higher Birth Weight and Lower Risk of Small for Gestational Age Births in the Norwegian Mother, Father and Child Cohort study. Nutrients. December 2020

Hilten T Mistry et al. Selenium in reproductive health. Journal of Obstetrics and Gynaecologi. 2011

Fatemeh Tara et al. Selenium supplementation and premature (pre-labor) rupture of membranes: a randomized double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics and Gynaecology. 2010

Aparna Shreenath. Selenium Deficiency. StatPearls. May 6, 2019

Bent Tolstrup Christensen et al. . Selenanvendelse I dansk landbrug. DJF Rapport Nr. 125 2006