Migræne kan forebygges eller lindres med få kosttilskud

Migræne er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme, hvor kost og levevis har stor betydning. Tilskud af magnesium, D-vitamin, Q10, B2-vitamin, alpha-liponsyre og probiotika kan lindre migræne eller reducere antallet af dage med migræne ifølge en ny meta-analyse, som er publiceret i Neurological Sciences. Det handler samtidig om at spore sig ind på, hvad den enkelte migrænepatient mangler af næringsstoffer og tilstræbe at tage tilskud, som optimerer blodets indhold af de aktuelle stoffer.

Der er forskellige teorier om, hvad der udløser migræneanfald, herunder voldsomme ændringer af hjernens elektriske aktivitet, oxidativ stress, ændringer i blodkar, lavt blodsukker, inflammation, dysfunktioner i cellernes energiproducerende mitokondrier samt frigivelse af neurotransmittere som glutamat og ubalance i elektrolytter. Under migræneanfald ses også øget dannelse af signalstoffet nitrogenoxid (NO), som udvider blodkarrene. Da kvinder er mere udsat for migræne end mænd, spiller kønshormonbalancen også en rolle.
Selvom kosten har stor betydning, har der dog været modstridende resultater, hvad angår kosttilskuds effekt i forebyggelsen og som led i behandling af migræne. Dette kan blandt andet skyldes, at man har givet tilskud, hvor der ikke har foreligget mangler, at doserne har været for lave, eller at tilskuddene har været i en dårlig kvalitet og ikke har været i stand til at optimere blodets indhold af de pågældende stoffer. Formålet med den nye systematiske oversigtsartikel og meta-analyse var derfor at se nærmere på, hvordan diverse kosttilskud kan påvirke antallet af månedlige migræneanfald, samt varigheden og sværhedsgraden af anfaldene.
Forskerne granskede 22 relevante, randomiserede, placebokontrollerede studier, som viste at tilskud af magnesium, D-vitamin, Q10, B2-vitamin, alpha-liponsyre og probiotika kan lindre migræne eller reducere antallet af dage med migræne via forskellige mekanismer, hvilket fremgår mere præcist af følgende:

Magnesium

Den positive effekt kan skyldes, at magnesium har vital betydning for regulering af nerveimpulser, muskler, afspænding samt opretholdelse af elektrolytbalancen og calciumbalancen. Magnesium beskytter samtidig cellerne mod overdreven stimulation fra neurotransmitteren glutamat. Derudover har magnesium betydning for østrogenbalancen og aktivering af D-vitamin.
Magnesium findes primært i en grov og grøn kost. Men ensidige kostvaner, ultra-forarbejdede råvarer, stress, diabetes type-2 og en del medicin medvirker til udbredt magnesiummangel.
I forbindelse med tilskud kan man for eksempel tage 200 mg magnesium til maden 1-3 gange daglig. Det er samtidig vigtigt at vælge tilskud med organiske letoptagelige forbindelser og undgå magnesiumoxid, der primært virker afførende.

D-vitamin

De fleste af kroppens og hjernens celler har receptorer for D-vitamin, som regulerer omkring 10 procent af vores gener og en lang række metaboliske processer. Det antages, at D-vitamin modvirker migræne ved at regulere inflammationer og ved at reducere dannelsen af nitrogenoxid (NO). D-vitamin kan også påvirke frigivelsen af signalstofferne serotonin og dopamin, som hænger sammen med migræne. Derudover spiller D-vitamins betydning for optagelsen af magnesium også en rolle.
Mangel på D-vitamin er især udbredt grundet for lidt sol, da vi kun kan danne det i sommerhalvåret, når solen står højt nok på himlen. Aldringsprocesser, mørk hudfarve, overvægt, diabetes og genetiske variationer kan desuden gøre det vanskeligt at danne et forstadie af D-vitamin i huden eller omdanne dette forstadie til den aktive steroidform. Tilskud af D-vitamin indeholder også et forstadie til den aktive steroidform. Samtidigt er de officielle anbefalinger for D-vitamintilskud ofte for lave til at optimere blodets niveau, og behovet er individuelt.
Studier tyder på, at D-vitamintilskud på 25-100 mikrogram dagligt kan have en positiv effekt.
Tilskud i kapselform, hvor D-vitamin er bundet til olie, giver den bedste optagelighed.

Q10

Q10 er et coenzym med betydning for cellernes energiomsætning, som foregår i nogle organceller kaldet mitokondrier. Q10 fungerer desuden som en kraftig antioxidant, der beskytter celler og væv mod skader forårsaget af oxidativ stress.
Vi danner selv Q10, men mængden daler med alderen. Statiner mod forhøjet kolesterol og alendronat mod knogleskørhed hæmmer egenproduktionen. Det samme gør mitokondriesygdomme.
Det tyder på, at tilskud af Q10 især kan lindre migræne hos patienter, som har dysfunktioner i mitokondrierne. Det tyder også på, at man i disse tilfælde behøver ret store doser i størrelsesordenen 100 mg Q10 tre gange dagligt. Det kan svare sig at vælge et Q10-tilskud i lægemiddelkvalitet med dokumentation på en høj optagelighed.

B2-vitamin (riboflavin)

B2-vitamin har blandt andet betydning for energiomsætningen, nervesystemet og hjernen.
B2-vitamin findes primært i indmad som lever samt fuldkornsprodukter, æg, mejeriprodukter, nødder og grønsager. Det antages, at B2-vitamin kan lindre migræne ved at regulere hjernens energireserver. Man kan således prøve at tage op til 400 mg B2-vitamin om dagen i tre måneder, for at mærke, om det har en effekt.

Alfa-liponsyre

Alfa-liponsyre (Alpha-Lipoic Acid), som findes i alle vores celler, har betydning for energiomsætningen og virker desuden som en kraftig antioxidant.
Det antages, at alfa-liponsyre kan lindre migræne og bruges som led i behandling grundet evnen til at forbedre funktioner i mitokondrierne og endothelcellerne.
I placebokontrollerede studier har man givet op til 300 mg alfa-liponsyre to gange om dagen i 12 uger for at få denne effekt. Til orientering er disse doser meget større end almindelige anbefalinger.

Probiotika

Probiotika består af mælkesyrebakterier, bifidobakterier og andre gavnlige mikroorganismer, som fremmer en sund tarmflora.
Den sunde tarmflora, som er vigtig for fordøjelsen, har også vital betydning for dannelsen af neurotransmittere som serotonin og andre vigtige stoffer. Der er således en tæt forbindelse mellem tarmen, nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet. Mave-hjerne-aksens funktioner har således stor betydning for det generelle helbred.
Ubalancer i tarmfloraen skyldes især usund kost, antibiotika, smertestillende medicin og stress. Dette kan også medføre utæt tarm (leaky gut), som er årsan til, at proteiner (fx gluten) og andre fødeemner, der ikke er helt nedbrudt, optages i blodbanen og iværksætter inflammatoriske tilstande. Dette kan også udløse et migræneanfald.
Det antages, at tilskud af probiotika kan modvirke migræne ved at genoprette ubalancer i tarmfloraen.

Selen

Tilskud af selen kan også være relevant som komplementær terapi i forebyggelse og behandling af migræne. Tilskud af selen kan således reducere forekomsten og sværhedsgraden af migræne. Det viser et andet placebokontrolleret studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.
I dette studie fik deltagerne tilskud af 200 mikrogram selen i 12 uger. Det antages at selen især har en positiv effekt som en kraftig antioxidant.

Referencer:

Mahtab Karami Talandashti et al. Effects of selected dietary supplements on migraine prophylaxis: A systematic review and dose-response meta-analysis of randomized controlled trials. Neurological Sciences 2025

Izabela Domitrz and Joanna Cegielska. Magnesium is an important Factor in the Pathogenesis and Treatment of Migraine – From Theory to Practice. Nutrients 29 January 2022

Endocrine Center. The Link Between Headaches and Vitamin D deficiency.

Arghavan Balali et al. The effect of selenium supplementation on oxidative stress, clinical and physiological symptoms in patients with migraine: a double-blinded randomized clinical trial. Frontiers in Nutrition. 2024