Kolesterolsænkende statiner hæmmer stoffer, som beskytter kredsløb, hjerte og hjerne

Kolesterol er et livsvigtigt stof, der indgår i alle celler og mange stofskifteprocesser. Vi danner selv det meste efter behov, og det bliver først farligt, hvis det oxiderer og indlejres i karvæggen, uanset om kolesterolniveauet er højt eller lavt. Det tyder samtidig på, at kolesterolsænkende statiner hæmmer biosyntesen af Q10, D-vitamin, K2-vitamin samt flere selenholdige proteiner. Disse stoffer har blandt andet betydning for energiomsætningen og som vigtige antioxidanter, der beskytter kolesterolet mod oxidativ stress. Det betyder derfor, at statiner ofte medfører træthed, muskelsvækkelse samt oxidativ stress og andre bivirkninger, som på sigt øger risikoen for åreforkalkning, hjertesvigt og demens. Det fremgår af adskillige studier, som er publiceret gennem de sidste årtier.

Kolesterol er et kontroversielt stof, som først og fremmest har betydning for cellemembraner, hjernen, nervecellernes isolerende myelin, immunforsvaret samt dannelse af steroidhormoner (kønshormoner og kortisol), Q10, D-vitamin, K2-vitamin og selenholdige proteiner.
Vi danner selv det meste kolesterol i leveren. Der findes også kolesterol i animalsk fedt, og hvis vi ikke får kolesterol gennem kosten, danner vi det hele selv - ud fra kulhydrater.
Når kolesterolet er så udskældt, skyldes det, at stoffet også findes i forkalkede blodkar. Men dette har sin naturlige forklaring, da dette kolesterol er blevet ødelagt af oxidative skader forårsaget af frie radikaler.
Kolesterolsænkende statiner er blandt de mest solgte lægemidler. Statiner virker biokemisk ved at blokere coenzymet HMG CoA, der har betydning for dannelsen af et tidligt forstadie (mevalonsyre) til kolesterol. Statiner kan således reducere LDL-kolesterolet med 30-50 %.
Statiner kan desuden regulere endothelcellefunktioner og inflammationsprocesser, hvilket også har betydning for kredsløbet. Men da statiner samtidigt hæmmer alle de andre funktioner og stoffer, som er afhængige af mevalonsyre og senere forstadier til kolesterol, kan der på sigt optræde mange alvorlige bivirkninger, også selvom statinerne tilsyneladende tåles godt. En del statinbrugere forbinder dog bivirkningerne med aldringsprocesser, og hver femte stopper indtagelsen efter nogle måneder eller år, fordi der mærkes for mange bivirkninger.

Statiners hæmning af Q10 og bivirkninger

Q10 er et co-enzym, som har afgørende betydning for, at cellerne kan producere energi i form af ATP. Af samme grund indeholder det hårdtarbejdende hjerte særlig meget Q10. Derudover fungerer Q10 som en vigtig antioxidant, der beskytter kredsløbet, celler og væv mod oxidativ stress.
Vi danner selv det meste Q10, men egenproduktionen daler gradvist fra 20-årsalderen og ved brug af statiner. Derfor oplever statinbrugere ofte unaturlig træthed og dårlig hukommelse, fordi hjernens energiomsætning er nedsat.
Ømme muskler, forringet muskelstyrke og andre muskelsygdomme (myopati) rammer knap 30 procent af statinbrugerne, fordi energiomsætningen i musklerne er nedsat.
På sigt bliver kolesterolet og cellerne desuden mere sårbare over for skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress, da Q10 også fungerer en effektiv antioxidant.
Ifølge en oversigtsartikel, som er publiceret i Cureus, kan tilskud af Q10 lindre statininduceret myopati. Derudover kan tilskud af Q10 modvirke oxidativ stress og kronisk inflammation, som er den røde tråd i aldringsprocesser og de fleste kroniske sygdomme. Q10 kan også forbedre balancen mellem LDL- og HDL-kolesterol samt udnyttelsen af C-vitamin og E-vitamin, som blandt andet indgår i kroppens antioxidantforsvar.
I forbindelse med tilskud kan det svare sig at vælge et produkt af lægemiddelkvalitet med dokumentation på høj optagelighed, så Q10 når helt ind i cellerne.

Statiners hæmning af selenoproteiner og deres biokemiske samarbejdet med Q10

Selen er et sporstof, der indgår i omkring 25 selenholdige proteiner med betydning for energiomsætningen, immunforsvaret, stofskiftet, hjertets pumpefunktion og som vigtige antioxidanter. Selen modvirker også flere markører for kronisk inflammation.
Men mangel på selen er ret udbredt i den vestlige verden grundet udpint jord og ændrede kostvaner uden så meget fisk og indmad. Derudover bidrager statinerne i sig selv til selenmangel, da de hæmmer cellernes komplicerede selenstofskifte, som kræver et senere forstadie til kolesterol (mevalonat). Statinerne hæmmer således kroppens dannelse af selenocystein samt andre selenoproteiner som GPX og thioredoxsinreduktaser, der henholdsvis fungerer som særligt effektive antioxidanter og i cellernes energiomsætning.
Det er forvejen er kendt, at selenmangel er forbundet med udviklingen af slapt hjerte med nedsat pumpefunktion (dilateret kardiomyopati), og at en dødelig hjertesygdom (Keshans) skyldes alvorlig selenmangel.
Ikke desto mindre er et tilstrækkeligt selenindtag fra kost og tilskud med til at mindske risikoen for hjertekarsygdomme, stofskiftesygdomme, virusinfektioner, kræft og tidlig død. Det fremgår af et studie, publiceret i Frontiers in Nutrition.
Selen har desuden betydning for, at Q10 kan vekselvirke mellem den form der giver energi, og den form, der virker som en kraftig antioxidant.
I denne forbindelse har et banebrydende randomiseret kontrolleret forsøg kaldet KiSel-10 afsløret, at ældre forsøgsdeltagere, som dagligt gennem fire år fik tilskud af 200 mikrogram selengær og 200 mg Q10 af lægemiddelkvalitet havde signifikant nedsat hjertedødelighed og en bedre hjertefunktion. I løbet af studiet havde gruppen, som fik de to tilskud, således en 54 procent reduceret risiko for hjertedød. Opfølgende studier har desuden vist, at gruppen, der fik tilskud af selen og Q10, fortsatte med at have en positiv effekt på hjertefunktionen, kredsløbet, livskvaliteten og levetiden.

Statiners hæmning af D-vitamin og bivirkninger

D-vitamin regulerer omkring 10 procent af vores gener og et hav af biokemiske processer, som inkluderer calciumoptagelsen, muskelfunktion, immunforsvaret, regulering af inflammationer, insulinfølsomhed og kræftforebyggelsen. Vi danner et forstadie til D-vitamin i huden ved hjælp af et kolesterol og solens uv-stråling. Men da statiner hæmme dannelsen af kolesterol, kan de også hæmme dannelsen af D-vitamin.
I henhold til et italiensk studie kan statininduceret D-vitaminmangel medføre muskelsmerter og andre muskelforstyrrelser. Ifølge en oversigtsartikel publiceret i Nutrients øger et lavt D-vitaminniveau risikoen for luftvejsinfektioner, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, type-2 diabetes, Alzheimers sygdom, kræft og tidlig død. Statinbrugere bør derfor få målt blodets indhold af D-vitamin, som bør ligger over 75 nmol/L, og desuden tage tilskud efter behov.

Statiners hæmning af K2-vitamin og bivirkninger

K2-vitamin har både betydning for knoglerne og kredsløbet ved at regulere kroppens calciumfordeling. K2-vitamin har således betydning for dannelsen af proteinet MGP (matrix Gla), der fjerner calcium fra blodbanen. Samtidig har K2-vitamin betydning for dannelse af proteinet osteocalcin, der indlejrer calcium i knoglerne.
K2-vitamin samarbejder desuden med D-vitamin i regulering af inflammationer, hvor kronisk inflammation forekommer ved aldringsprocesser og de fleste kroniske sygdomme.
K2-vitamin findes primært i fermenterede produkter som smør, ost og surkål samt fede udskæringer fra dyr, der har gået på græs. Men fedtforskrækkelsen og unaturligt dyrefoder bidrager til mangler.
Vi kan også danne K2-vitamin fra K1-vitamin, der findes i mørkegrønne grønsager. Men det kræver en velfungerende tarmflora. Derudover hæmmer statinerne egenproduktionen af K2-vitamin.
På sigt øger K2-vitaminmangel især risikoen for åreforkalkning og knogleskørhed, fordi calcium ikke bliver optaget i de rigtige kropsvæv. Ifølge et studie publiceret i Alzheimers Association øger K2-vitaminmangel også risikoen for demens og Alzheimers sygdom. Det skyldes især, at K2-vitamin modvirker forkalkninger samt ansamlinger af skadelige proteiner og inflammation i hjernen.

Statiner øger risikoen for en lang række bivirkninger som:

• Træthed og dårlig hukommelse
• Muskelsmerter eller muskelsvaghed (myalgi)
• Leverskader
• Diabetes, som i sig selv er forbundet med hjertekarsygdomme
• Impotens
• Søvnforstyrrelser
• Åreforkalkning
• Slapt hjerte og hjertesvigt (dilateret kardiomyopati)
• Andre indirekte bivirkninger grundet manglende evne til at danne Q10, selenoproteiner, D-vitamin og K2-vitamin

Det er ikke kolesterol men oxidativ stress, der skaber åreforkalkning

Oxidativ stress er en tilstand, hvor der er for mange frie radikaler i forhold til beskyttende antioxidanter. Vi danner alle frie radikaler under forskellige metaboliske processer, og mængden øges gevaldigt af tobaksrøg, forgiftninger samt aldringsprocesser, overvægt og kroniske sygdomme som diabetes, der også er præget af kronisk inflammation.
De frie radikaler er nogle meget reaktive molekyler, og ved oxidativ stress kan de angribe kolesterolet, som i blodet transporteres ud til cellerne i form af LDL-kolesterol. Men når LDL-kolesterolet oxiderer, harskner det, og derfor kan det ikke længere bruges til de mange kolesterolafhængige funktioner. Som følge heraf ædes det oxiderede kolesterol af hvide blodlegemer (monocytter), som omdannes til skumceller, og disse skumceller søger derefter mod områder i karvæggen, hvor der i forvejen er inflammation grundet rifter, bakterier og andre irritamenter. Når skumcellerne er trængt ind i karvæggen, går de til grunde og efterlader det oxiderede kolesterol. Dette øger den lokale inflammation og tiltrækker endnu flere skumceller, som en ond cirkel. Åreforkalkning er en kompliceret proces, som i de sidste stadier også inkluderer et fibrinlag og en form for calciumgitter omkring de indlejrede skumceller i karvæggen.
Som det fremgår, er det altså oxidativ stress, kronisk inflammation samt akkumulering af kolesterolholdige skumceller og calcium i karvæggen, der skaber grobund for åreforkalkning. Uanset om kolesterolet er højt eller lavt.

• Ved eventuel seponering af statiner bør man altid konsultere sin læge.

Gode råd til naturlig forebyggelse af åreforkalkning

Åreforkalkning er som regel en livsstilssygdom, som er præget af oxidativ stress og kronisk inflammation. I denne forbindelse gælder det om at gøre noget ved årsager som usund kost med for mange raffinerede kulhydrater, overvægt, rygning, alkoholmisbrug og forgiftninger. Man bør samtidig være velforsynet med antioxidanter som Q10, selen, zink samt A-, C- og E-vitamin. D-vitamin, magnesium og omega-3-fedtsyrer bidrager til at regulere inflammationer. Man bør også være velforsynet med K2-vitamin, som fjerner calcium fra blodbanen og indlejrer det i knoglerne. Motion, rigtige pauser og den gode søvn har også stor betydning.

Referencer:

Khoula Ahmad et al. Effectiveness of Coenzyme Q10 Supplementation in Statin-Induced Myopathy: A Systematic Review. 2024

Urban Alehagen et al. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modeling (SEM) to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms in a prospective randomized double-blind placebo-controlled intervention project in Sweden. European Journal of Nutrition. 2022

Yuchen Zhang et al. Association of dietary selenium intake with the risk of chronic diseases and mortality in US Adults. Frontiers in Nutrition 2024

Manuella Pennisi et al. Vitamin D Serum Levels in Patients with Statin-Induced Musculoskeletal Pain. Disease Markers 2019

William B. Grant. A Narrative Review of the Evidence for Variations in Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentration Thresholds for Optimal Health. Nutrients 2022

Sarah L. Booth. Association of vitamin K with cognitive decline and neuropathology in community-dwelling older persons. Alzheimer’s Association. 2022

Harumi Okuyama et al. Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: Pharmacological mechanism, Expert Review of Clinical Pharmacology. 2015

Uffe Ravnskov. Hvorfor et højt kolesterol er nyttigt. Hovedland. 2010