Depression, demens og Alzheimers hænger sammen med oxidativ stress i hjernen

- og antioxidanter som selen, Q10 og melatonin spiller en rolle i forebyggelse og behandling

Der er en sammenhæng mellem depression, demens og Alzheimers sygdom. Det tyder samtidig på, at kronisk stress bidrager til oxidativ stress og beskadigelse af hjerneceller. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antioxidants, ser forskerne nærmere på følgerne af oxidativ stress i hjernen. Forskerne ser også nærmere på, hvordan antioxidanter kan inddrages i forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom, og hvordan de mest lovende resultater er set ved selen, Q10, melatonin, E-vitamin, gurkemeje og polypheloler. I forbindelse med depression har man observeret det største potentiale ved selen, zink, E-vitamin, gurkemeje og safran.

Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme, som rammer mere end 264 millioner på verdensplan, og hvor næsten 800.000 begår selvmord hvert år.
Alzheimers sygdom, der også er meget udbredt, komme snigende, og sygdommen er den største årsag til demens. Under udviklingen ophobes der plak fra proteinet beta-amyloid, som med tiden ødelægger hjernecellerne, også kaldet neuroner. Ved Alzheimers sygdom har man fundet insulinresistens i hjernen, og derfor kaldes sygdommen også diabetes 3.
Epidemiologiske studier har vist, at depression øger risikoen for kognitivt forfald og demens. Disse symptomer optræder også i de sidste år hos patienter med Alzheimers. Ifølge den nye oversigtsartikel hænger både depression og Alzheimers mere eller mindre sammen med følgende:

• Kronisk stress, der fører til oxidativ stress i hjernen.
• Belastning af hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen, der øger produktionen af stresshormonet kortisol.
• Indskrumpning af hjernens hippocampus, der har betydning for hukommelse og orienteringsevne.
• Degeneration af neuroners synapser, som forringer nervesystemets kommunikation.
• Dysfunktioner i neurotransmittere som serotonin og dopamin, der har betydning for humøret.
• Forstyrrelser af proteinet BDNF (Brain Derived Neurotrophic Factor), som påvirker neuroner og nerveceller i resten af kroppen.
• Aktivering af mikrogliaceller (hjernens immunceller), som fører til lokale inflammationer.

Kronisk stress og forandringer i hjernen

Siden tidernes morgen har akut stress mobiliseret os til at kunne kæmpe eller flygte. Kroppens reaktioner reguleres primært gennem hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen, så vi kan yde vores optimale fysisk og psykisk. Tilstanden er meget energikrævende og bør kun vare i kort tid. Men den moderne tilværelse er ofte præget af kronisk stress, hvor der opstår et misforhold mellem de fysiologiske reaktioner. Vi når ikke at restituere os, og det er som at trække på kassekreditten i tide og utide.
Meget tyder på, at depression og Alzheimers sygdom skyldes stressrelaterede dysfunktioner i hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen.
Under kronisk stress aktiverer hormoner fra hypothalamus hypofysen til at udskille mere ACTH (kortikotropin hormon), som stimulerer produktionen af kortisol i binyrerne. De forhøjede niveauer af kortisol forårsager dysfunktioner i hippocampus og andre dele af hjernen, som regulerer humør, mental drivkraft og hukommelse. Øgede kortisolmængder kan forværre den skadelige effekt af beta-amyloid plak og ødelægge neuroner i hippocampus, så den skrumper ind.
Stress fører også til aktivering af immunsystemet. I hjernen kan mikrogliaceller udskille proinflammatoriske cytokiner, kemokiner og nitrogenoxid. Den kroniske inflammation fører med tiden til en række forstyrrelser i nervesystemet og ødelæggelse af neuroner. Mange studier har efterhånden vist en direkte sammenhæng mellem inflammationer i hjernen, depression og Alzheimers.

Kronisk stress og oxidativ stress i hjernen

Kronisk stress fører til udvikling af oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. Frie radikaler er nogle meget reaktive molekyler med en manglende elektron, og de er både livsvigtige og livsfarlige.
Frie radikaler indgår i iltomsætningen, immunforsvaret og mange andre metaboliske processer. Og mængden øges gevaldigt af stress, kroniske inflammationer, tobaksrøg, aldringsprocesser og forgiftninger. Det er derfor vigtigt, at de frie radikaler holdes i kort snor, så de kun udfører deres specifikke opgaver. Ved oxidativ stress forvolder de frie radikaler en række kædereaktioner ved at angribe cellerne. Noget af det farligste er, når de frie radikaler angriber de umættede fedtsyrer i cellemembranerne. Kædereaktionen kan derefter sprede sig gennem cellen til mitokondrier, DNA og videre til andre celler.
Når hjernen er særlig sårbar over for oxidativ streess, skyldes det, at den indeholder særlig mange umættede fedtsyrer. Den store gennemstrømning af jernholdigt blod øger risikoen yderligere.
I denne forbindelse er ferroptosis en form for jernafhængig celledød forårsaget af frie radikaler. Flere nye studier viser en sammenhæng mellem ferroptosis, neurondød og forskellige forstyrrelser i hjernen. Som en konsekvens kan der optræde sygdomme som Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og slagtilfælde.

Antioxidanter til forebyggelse og behandling af depression og Alzheimers sygdom

Vores eneste værn mod de frie radikaler og oxidativ stress er forskellige antioxidanter, som er i stand til at afgive elektroner, så de frie radikaler neutraliseres. Antioxidanter kan også modvirke kædereaktioner og skader forårsaget af frie radikaler.
Antioxidanter virker forskelligt, og derfor skal vi have forskellige typer. Nogle antioxidanter danner vi selv, og andre antioxidanter får vi med føden. Antioxidanter fra føden påvirker desuden dannelsen og aktiviteten af de antioxidanter, som vi selv danner. Derved udøver de en synergieffekt i opretholdelsen af redoxbalancen – det vil sige balancen mellem frie radikaler og antioxidanter.

Vigtige antioxidanter, som vi selv danner

• Gluthationperoxidase 1-8 (GPX). Indeholder selen
• Superoxid-dismutase 1-3 (SOD). Indeholder zink, kobber og mangan
• Catalase (CAT)
• Glutathion (GSH)
• Q10 (indgår også i energiproduktion)
• Melatonin (også sovehormon)

Antioxidanter fra føde- og drikkevarer

• A-, C- og E-vitamin, selen, zink og mangan
• En række plantestoffer som carotenoider, indoler, fenoler, polyfenoler, flavonoider, fenolsyre og anthocyaniner.
• Gode kilder er gurkemeje og andre krydderurter, nødder, bær, frugt (især skal og kerner), broccoli og anden kål, hvidløg, løg, svesker samt mørk chokolade, grøn te eller kaffe i moderate mængder.

I dag er effektiv behandling af sygdomme i nervesystemet en af de største terapeutiske udfordringer. Derfor er der også forsket en del i antioxidanternes terapeutiske potentiale, især i forbindelse med depression og Alzheimers sygdom.
Studier på mus har for eksempel vist, at mangel på den selenholdige antioxidant GPX intensiverer celledød forårsaget af ferroptosis. Man har også fundet, at mus, der mangler GPX, lider af kognitive forringelser og neurodegenerative forandringer i hippocampus. Det tyder samtidig på, at tilskud med selen og E-vitamin, der arbejder sammen, er i stand til at modvirke celledød forårsaget af ferroptosis.

Antioxidanter og depression

Ifølge WHO er depression den mest udbredte psykiske sygdom, og tallet stiger. Vi ser desuden, at antidepressive midler ofte er uden effekt eller forbundet med alvorlige bivirkninger. Selvom der kan være mange årsager til depression, er oxidativ stress i hjernen involveret. Den øgede mængde af frie radikaler forårsager inflammation samt ødelæggelse af neuroner og signalveje.
Oxidativ stress i hjernen, især i hippocampus, kan være centralt i udviklingen af depression. Man har også observeret et mindre volumen i hippocampus hos patienter med depression.
Ved depression er hjernen altså underforsynet med antioxidanter, som skal beskytte cellemembraner, hippocampus, neuroner og andre dele af hjernen.
Efter at have analyseret mange studier har forskerne bag den nye oversigtsartikel fundet, at de mest lovende antioxidanter som led i forebyggelse og behandling af depression er selen og E-vitamin. Gurkemeje og safran indeholder andre relevante antioxidanter og bioaktive stoffer, som kan bidrage til at løfte humøret. Forskerne kommer også ind på zink og magnesium, som har betydning for mange enzymprocesser og antiinflammatoriske processer.
Til orientering bør man også overveje D-vitamin samt fiskeolier med omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der understøtter hjernens funktioner og modvirker kroniske inflammationer via andre processer. Man bør i det hele taget tilstræbe en sund kost, der stabiliserer blodsukkeret og samtidig indeholder mange antioxidanter.
Man bør også tilstræbe en god nattesøvn.

Antioxidanter og Alzheimers

I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, der rammes af Alzheimers. Sygdommen skyldes mange faktorer, og man leder stadig efter bedre behandlinger. Inden for de sidste år har nogle kliniske studier vist, at antioxidanter kan have en vis effekt ved at modvirke oxidativ stress og celleskader forårsaget af frie radikaler. Ifølge forskerne bag den nye oversigtsartikel har man set de bedste resultater med selen, E-vitamin, Q10, melatonin, gurkemeje og polyphenoler. Polyphenoler findes for eksempel i nødder, frugter (især skal og kerner), rødvin, hyldebær, grønsager og kakaobønnen.
Ifølge en anden meta-analyse, som tidligere er omtalt på denne hjemmeside, ser det desuden ud til, at tilskud med B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin kan forebygge eller forsinke det milde kognitive forfald hos ældre, som kan være tidlige tegn på Alzheimers sygdom. Det skyldes, at disse B-vitaminer kan sænke niveauer af aminosyren homocystein i blodet, som kan forårsage akkumulering af plak (beta-amyloide proteiner) i hjernen og svind af hjernevæv.
I forebyggelse og som led i behandling af Alzheimers sygdom bør man i det hele taget tilstræbe en sund kost, der stabiliserer blodsukkeret og samtidig indeholder mange antioxidanter. Man bør også tilstræbe en god nattesøvn.

Kost, tilskud og kvalitet

Man bør først og fremmest få en masse forskellige antioxidanter gennem en varieret kost med rene råvarer. Det er også vigtigt med proteiner, gode fedtstoffer og et stabilt blodsukker, så hjernen og nervesystemet får en konstant energitilførsel.
I forbindelse med tilskud bør man sikre sig, at de er i en god kvalitet. Det er for eksempel muligt at købe Q10 og selengær i lægemiddelkvalitet, hvor der er dokumentation på en særdeles høj optagelighed.
Køb af melatonin i Danmark kræver en recept. Det er dog lovligt at købe og importere melatonin til eget forbrug fra andre EU-lande, både som kosttilskud og som håndkøbslægemiddel.

Referencer:

Gabriella Juszczyk et al. Chronic Stress and Oxidative Stress as Common factors of the Pathogenesis of depression and Alzheimer´s Disease: The Role of Antioxidants in Prevention and treatment. Antioxidants 1 September 2021

Dogan-Sander et al. Inflammation and the Association of Vitamin D and Depressive Symptomatology. Nutrients 2021

James J. Dicolantonio and James H. O´Keefe. The Importance of Marine Omega-3s for Brain Development and the Prevention and treatment of Behavior, Mood, and Other Brain Disorders. Nutrients. 2020

Rapaport MH et al. Inflammation as a predictive biomarker for response to omega-3 fatty acids in major depressive disorder: a proof-of-concept study. Molecular Psychiatry 2015

Shufeng Li et al. The preventive efficacy of vitamin B supplements on the cognitive decline of elderly adults: a systematic review and meta-analysis. BMC Geriatrics 16 June 2021

Underwood Emily. Sleep: The ultimate Brainwasher? Science/AAAS/News 2013