Hudsygdomme og tidlige rynker skyldes ofte mangel på næringsstoffer

Hudens tilstand betyder meget for den ydre fremtoning og helbredet, men mangel på ét eller flere næringsstoffer kan medføre, at huden ældes hurtigere. Der kan også optræde dårlig sårheling, akne, herpesinfektioner, svampeinfektioner, eksem, psoriasis og andre hudsygdomme. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Medicina, har forfatterne undersøgt, hvilken afgørende betydning vitaminerne A, C, E, D og biotin samt omega-3 har for hudens tilstand. Andre studier tyder på, at selen og zink også har afgørende betydning for sund hud og anti-aging. Det kan derfor være relevant med tilskud, hvis man ikke får nok af de pågældende næringsstoffer gennem kosten, eller hvis man har et øget behov.

Huden beskytter kroppen mod ydre faktorer som skadelige mikroorganismer og kemikalier. Huden har også betydning for udskillelse af kroppens affaldsstoffer samt dannelse af D-vitamin, regulering af kropstemperaturen og væskebalancen. Derudover registrerer huden tryk og berøring. Så huden er meget mere end et simpelt betræk.
Kostens næringsstoffer og vand har afgørende betydning for hudens beskaffenhed, og mangler kan både skade hudens strukturelle integritet og biologiske funktioner.
I forbindelse med hudplejen kan det også svare sig at undgå for store påvirkninger af frie radikaler. Det er nogle aggressive molekyler, som blandt andet kan angribe cellerne, så huden bliver sårbar og ældes hurtigere. Vi danner alle frie radikaler under iltomsætningen, og påvirkningen øges meget af rygning, solskoldning, forgiftninger og aldringsprocesser. Omvendt kan diverse antioxidanter bidrage til at neutralisere de frie radikaler og derigennem skåne huden.
I oversigtsartiklen har forfatterne gransket, hvilken funktion vitaminerne A, C, D, biotin samt omega-3 i kost og tilskud har for hudens struktur og biologiske funktioner. Det er samtidig vigtigt at få nok selen og zink:

A-vitamin

A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som har betydning for immunforsvaret og er en vigtig antioxidant. Mangler kan hænge sammen med forringet immunrespons, øget risiko for hudinfektioner og inflammatoriske hudsygdomme som atopisk dermatitis (astmaeksem).
Vi får ægte A-vitamin (retinol) fra animalske kilder som lever, smør og æg. Forstadiet betacaroten, der er en stærkere antioxidant, findes i vegetabilske kilder som gulerødder og rød peberfrugt. Betacaroten beskytter mod soleksem.
Tilskud af retinol kan forbedre hudens immunforsvar mod akne, gule stafylokokker (staphylococcus aureus) og andre hudinfektioner. Anti-oxidanteffekten virker desuden som naturlig anti-ageing, der udsætter rynker.
Mange hudcremer indeholder A-vitamin (retinol), som forbedrer hudens elasticitet, modvirker akne og stimulerer celleregeneration. Her bør man som regel starte forsigtigt, så huden vænner sig til behandlingen.
Rerferenceindtaget (RI) for retinol er 800 mikrogram dagligt, men man kan godt tage dobbelt dosis fordelt over to måltider som en kur. Gravide og ammende bør dog ikke indtage mere end de 800 mikrogram dagligt, da det kan skade fostret.

C-vitamin (ascorbinsyre) og kollagen

C-vitamin er et vandopløseligt vitamin med betydning for immunforsvaret, som også er en antioxidant og er vigtigt for dannelsen af bindevævskollagen. C-vitamin beskytter også mod solskoldninger. Mangel på C-vitamin øger risikoen for hudinfektioner, dårlig sårheling, lokale inflammationer, blå mærker og at huden ældes for hurtigt.
Huden indeholder relativt meget C-vitamin og bindevævskollagen. Kollagen er med til at holde huden fyldig og sund, men mangel på C-vitamin og aldringsprocesser forringer egenproduktionen.
Gode kilder til C-vitamin er rød peberfrugt, citrusfrugter, grønsager, hvidløg og andre krydderurter. Gode kilder til kollagen er udtræk fra kogeben samt huden fra kylling, fisk og andre animalske kilder.
RI for C-vitamin er 80 mg, som modvirker mangelsygdommen skørbug. Større tilskud af C-vitamin, der bør være syreneutrale for at skåne maven, kan være relevant ved de fleste hudproblemer - inklusive fedtet hud og akne.

E-vitamin

E-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der optræder naturligt i flere former, hvor α-tocopherol er den mest biologisk aktive. E-vitamin kaldes også for ”ungdommens vitamin”, hvilket skyldes de stærke antioxidant– og antiinflammatoriske effekter. E-vitamin beskytter således cellemembraner mod frie radikaler og en skadelig proces kaldet lipidperoxidation. Der er samtidig en synergieffekt mellem E-vitamin og selen.
Gode kilder til E-vitamin er avokado, nødder, kerner, æg, torskerogn og kål. Der findes også E-vitamin i mange hudplejeprodukter.
RI for E-vitamin er 12 mg. Ved sygdomme som atopisk dermatitis og psoriasis har tilskud af E-vitamin vist en positiv effekt på begge hudsygdomme. I et studie udført på patienter med mere alvorlig psoriasis kombinerede man E-vitamintilskud med Q10- og selentilskud for at få en stærkere antioxidant- og antiinflammatorisk effekt. Efter 30 dage oplevede psoriasispatienter, som fik disse tre tilskud, en hurtigere klinisk forbedring i forhold til kontrolgruppen, der ikke fik tilskud.
Et andet studie har vist, at E-vitamintilskud kombineret med D-vitamintilskud har en signifikant bedre effekt på atopisk dermatitis, end hvis man giver de to tilskud enkeltvis.

D-vitamin

D-vitamin har betydning for knoglesundheden, kredsløbet, immunforsvaret, regulering af inflammatoriske processer og kræftforebyggelsen. Det forstadie, som dannes i huden, indgår desuden i hudens beskyttende barriere og kontrol af lokale immunreaktioner. Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, kosten bidrager kun med beskedne mængder. Men på de nordlige breddegrader er det kun i sommerhalvåret, at solen står højt nok på himlen til, at vi ved hjælp af UVB-strålingen kan danne et forstadie til D-vitamin i huden. Efterfølgende skal denne D-vitaminform omdannes i leveren og derefter i nyrerne, immunceller og andre celler til den aktive steroidform, som de fleste celler har receptorer for.
Indendørs livsførelse, mørk hudfarve, aldringsprocesser, overvægt, metabolisk syndrom og kroniske sygdomme nedsætter egenproduktionen og udnyttelsen af D-vitamin. Referenceindatet (RI) for D-vitamin ligger på 5-20 mikrogram dagligt med mest til de sårbare grupper. Men mange har brug for mere, hvis blodets niveau skal være optimalt (75-150 nmol/l).
Det er meget vigtigt, at patienter med atopisk dermatitis, psoriasis, vitiligo, systemisk lupus erythemastosus (SLE), lokale svampeinfektioner, melanom og andre hudsygdomme har optimale niveauer af D-vitamin i blodet.
Tilskud af D-vitamin til patienter med atopisk dermatitis hæmmer flere proinflammatoriske cytokiner. D-vitamin hæmmer også de hvide blodcellers dannelse af koebnerisin og psoriasin, som er systemiske markører ved psoriasis. Derudover kan D-vitamintilskud fremme sårheling og reducere chloasma, også kaldet ”melasma” eller ”graviditetsmaske”, som er en form for hyperpigmentering.

Biotin (B7) og andre B-vitaminer

Biotin er et vandopløseligt B-vitamin med betydning for energiomsætningen, nervesystemet, huden og håret. Studier på dyr og mennesker har afsløret, at biotinmangel kan forårsage neurologiske dysfunktioner, hårtab og dermatitis.
Gode kilder til biotin er indmad, æg, fisk, fuldkorn, svampe og nødder. RI ligger på 50 mikrogram.
Biotin findes i mange hud- og hårprodukter. Men i oversigtsartiklen advarer forfatterne om ”overdosering” og opreklamerede billige produkter, uden at der tages hensyn til andre mangler og sygdomstilstande. Der kræves i det hele taget flere studier på området. Da andre B-vitaminer også har betydning for hudens beskaffenhed, kan man eventuelt tage et stærkt B-vitaminkompleks.

Omega-3

Omega-3-fedtsyrerne har betydning for nervesystemet, kredsløbet, immunforsvaret og regulering af inflammationer. Omega-3 fedtsyrerne er desuden med til at holde huden blød og spændstig og til at modvirke skader fra solens stråling.
Tilskud af omega-3-fedtsyrer kan afhjælpe tør og sart hud. Da de fleste hudsygdomme som dermatitis og psoriasis er forbundet med kroniske inflammationer, har tilskud af omega-3 også vist en positiv effekt. Mange oplever desuden, at disse tilskud sideløbende hjælper på humøret, ledsmerter, kredsløbet og andre tilstande, som også er præget af omega-3-mangel.
Cellemembranerne indeholder de aktive omega-3-former, som hedder EPA og DHA. Fed fisk og skaldyr eller tilskud af fiskeolier indeholder også EPA og DHA og er derfor de bedste kilder i terapeutisk øjemed. Olier fra hørfrø, rasp og valnødder indeholder omega-3-formen ALA, men det er ofte svært at omdanne denne form til EPA og DHA.
Omega-3 fedtsyrerne virker desuden i et biokemisk samspil med omega-6 fedtsyrerne, som findes i de fleste frøolier, margarine og forarbejdet mad. Men det viser sig, at den moderne kost ofte indeholder alt for meget omega-6 og alt for lidt omega-3, hvilket bidrager til kroniske inflammationer og andre metaboliske forstyrrelser, som også kan gå ud over huden.
Ved inflammatoriske hudsygdomme kan det som regel svare sig at tage større tilskud af fiskeolier, så det daglige indtag af EPA ligger på omkring 900-1.200 mg. Det svarer ofte til 3-4 standardkapsler. Man bør samtidig undgå for meget omega-6 for at genoprette den vigtige balance mellem de to fedtsyrer.

Selen

Selen indgår i over 25 selenafhængige forbindelser, som blandt andet har betydning for immunforsvaret, regulering af inflammationer, som stærke antioxidanter og for hudens struktur. Selen kan desuden beskytte mod kviksølv, cadmium og andre miljøgifte.
En større metaanalyse, som er publiceret i Journal of Trace Elements in Medicine Biology, har for eksempel afsløret, at selenmangel øger risikoen for en række hudsygdomme og deres sværhedsgrad. Samtidig kan et relativt højt niveau af selen i blodet beskytte mod en række hudsygdomme som psoriasis, akne og atopisk dermatitis.
Der findes selen i æg, fisk, indmad, kød, korn, paranødder og andre afgrøder. Men jorden i Europa er fattig på selen, og det bidrager til udbredt selenmangel. Ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger er det daglige selenbehov for kvinder og mænd henholdsvis 75 og 90 mikrogram selen, hvilket er langt højere end kostens selenindhold. I mange studier har man givet selentilskud, der indeholder 100-200 mikrogram, og ifølge EFSA ligger den øvre grænse på 300 mikrogram.

Zink

Zink er et af de spormineraler, som vi skal have mest af, og det indgår i flere hundrede enzymprocesser, som har betydning for det generelle helbred. Zink har mange funktioner i forbindelse med hudens struktur og funktioner,herunder dannelse af nye hudceller og dannelse af kollagen. Zink har også betydning for immunforsvaret, udnyttelsen af D-vitamin og en effektiv sårheling. Derudover indgår zink i en vigtig antioxidant (SOD), der beskytter huden mod oxidativ stress og kroniske inflammationer. Da zink har så mange funktioner for hudens sundhed, betyder det også, at zinkmangel kan forårsage en række hudsygdomme.
I en større oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences, har forfatterne gransket zinks betydning for huden, og hvordan zinktilskud kan have en positiv effekt på akne, atopisk dermatitis, herpes simplex/genitalis, psoriasis, alopecia areata (pletskaldethed), fodsvamp (Athlete´s food), skæleksem (seboroisk eksem), vitiligo og andre hudsygdomme.
Zink har desuden en positiv effekt ved behandling af forskellige sår, herunder skinnebenssår og diabetes fodsår.
Flere behandlinger med orale zinktilskud har også været kombineret med lokal zinksalve eller zinkshampoo. Derudover beskytter zink mod solens UVB-stråling, og der findes derfor zink i forskellige solcremer.
Gode kilder til zink er skaldyr, indmad, kød, æg og mejeriprodukter. Der findes også zink i vegetabilske kilder som nødder, frø og kerner, men vi har lettest ved at optage zink fra de animalske kilder. Selve zinkoptagelsen kan hæmmes af aldringsprocesser, tarmsygdomme, et stort alkoholforbrug samt vanddrivende og syreneutraliserende medicin. Det antages, at omkring en tredjedel af verdens befolkning mangler zink.
RI er 10 mikrogram, men der kan være et øget behov ved alle slags sår, eksem, infektioner og andre mangelsygdomme. I flere studier har man anvendt zinktilskud i ret høje doser i kortere perioder. Men på længere sigt kan de høje doser forstyrre balancen med kobber.

Andre råd til hudsygdomme

• Spis sundt og varieret.
• Undgå eller begræns sukker, hvidt mel og alkohol, da de tomme kalorier kan dræne kroppen for vigtige næringsstoffer, som huden har brug for.
• Få nok væske svarende til 30-40 ml pr kg kropsvægt.
• Få nok sol uden at blive forbrændt.
• Vær opmærksom på eventuel fødevareoverfølsomhed.

Referencer:

Qiong Chen et al. Vitamin D and wound healing. Assessing skin barrier function and implications for chloasma treatment. International Wound Journal. 2024

Jacek Januszewski et al. Nutritional Supplements for Skin Health – A Review of What Should Be Chosen and Why. Medicina 2023

Jun Lv et al. Selenium levels and skin diseases: systemic review and meta-analysis. Journal of Trace Elements in Medicine Biology 2020

Zubaidah Al-Khafaji et al. Zinc and Zinc Transporters in Dermatology. International Journal of Molecular Sciences. 2022

Dhaliwai S et al. Effects of Zinc Supplementation on Inflammatory Skin Diseases: A Systematic Review of the Clinical Evidence. Am J Clin Dermatol 2020