Skip to main content

Mangel på særlig selenforbindelse i blodet øger risikoen for hjertesvigt

Mangel på særlig selenforbindelse i blodet øger risikoen for hjertesvigtMangel på selenoprotein P i blodet øger risikoen for hjertesvigt. Det fremgår af et svensk befolkningsstudie, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan selenoprotein P fungerer som en markør for kroppens selenstatus og som en forløber for de andre selenoproteiner. Det tyder desuden på, at vi behøver omkring 100 mikrogram selen om dagen for at mætte selenoptotein P. Men da jorden i Europa er fattig på selen, er det svært at få denne mængde gennem kosten.

Man har længe vidst, at selenmangel hænger sammen med hjertekarsygdomme, forværret prognose ved hjertesvigt og tidlig død. I et nyere befolkningsstudie har man også observeret, at højere selenniveauer i blodet hænger sammen med en reduceret risiko for hjertesvigt og en reduceret risiko for tidlig død, men kun hos ikke-rygere. I det nye svenske studie ville forskerne undersøge nærmere, hvorvidt selenoprotein P (SELENOP) har indflydelse på risikoen for hjertesvigt.
Forskerne målte koncentrationen af selenoprotein P i plasma hos 4.803 deltagere fra befolkningsstudiet ”Malmö Preventive Project”. 70 procent af deltagerne var mænd, gennemsnitsalderen var 69,6 år, og 19,7 procent af deltagerne var rygere. Deltagere, som tidligere havde haft hjertesvigt, blev udelukket
Forskerne brugte målemetoden ELISA, der kan afsløre koncentrationen af et bestemt protein i en blodprøve. Derefter sammenlignede forskerne hjertesundheden hos de deltagere, som havde den højeste koncentration af selenoprotein P i plasma, med de deltagere, som havde den laveste koncentration af selenoprotein P i plasma.
Opfølgningsperioden varede i 14,7 år, og det viste sig, at jo højere deltagernes koncentration af selenoprotein P var i plasma, jo lavere var risikoen for at få hjertesvigt.
Forskerne konkluderer derfor, at lave niveauer af selenoprotein P i blodet øger risikoen for hjertesvigt i den generelle befolkning, inklusive rygere. Forskerne henviser desuden til et tidligere svensk befolkningsstudie, hvor de påviste, at lave niveauer af selenoprotein P i blodet hænger sammen med dårligere livskvalitet, større risiko for tidlig død og en dårligere prognose for patienter, der får akut hjertesvigt.

Selenmangel forårsager hjertekarsygdomme

I det nordøstlige Kina i Keshan-provinsen er jorden ekstremt fattig på selen. Her opdagede man for første gang i 1930´erne en sammenhæng mellem selenmangel og en dødelig hjertesygdom, som derfor kaldes for Keshans sygdom. Den forårsages af en ellers harmløs virus (Coxsackie B), som immunforsvaret ikke kan bekæmpe, når der mangler selen. I 1960´erne begyndte befolkningen i området så at udrydde den dødelige sygdom med selentilskud.
Senere har en lang række studier og meta-analyser fundet en sammenhæng mellem selenmangel og hjertekarsygdomme, inklusive åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, som også kaldes for iskæmisk hjertesygdom. Derudover kan selenmangel øge risikoen for kræft og andre alvorlige sygdomme.

Hvordan beskytter selen mod hjertekarsygdomme?

Selen indgår i omkring 25 selenoproteiner, som blandt andet har betydning for energiomsætningen, immunforsvaret, stofskiftet og beskyttende antioxidanter.
Fra kosten optager leveren forskellige selenforbindelser, der indgår i et kompliceret selenstofskifte. I blodet findes selen i stor koncentration i selenoprotein P, der fungerer som en distributør. Og når selenoprotein P optages i cellerne, omdannes det til de mange andre selenoproteiner i henhold til cellernes og kroppens behov.
Som det fremgår, har det travle hjerte brug for selen i forbindelse energiomsætningen. Derudover understøtter selen forskellige antioxidanter, herunder GPX ´er, der beskytter hjertet og kredsløbet mod oxidativ stress. Det er en tilstand, hvor der er for mange frie radikaler, som kan forårsage kædereaktioner og angribe celler og væv. Det viser sig også, at det livsvigtige kolesterol først bliver farligt, når det angribes af frie radikaler, hvorefter det bliver ubrugeligt og indlejres i karvæggen. Det er altså oxidativ stress og ikke kolesterolet, der skaber grobund for åreforkalkning.
Da risikoen for oxidativ stress øges i forbindelse med aldringsprocesser, stress, overvægt, diabetes type 2, tobaksrygning, forgiftninger og meget medicin, øges behovet for beskyttende antioxidanter i takt hermed.

Optimale værdier i blodet og relevante tilskud

Det optimale niveau for selen i blodet ligger på omkring 120 µg/L. Men i de europæiske lande ligger det gennemsnitlige niveau på 70-85 µg/L. Den eneste undtagelse er Finland, som i 1980´erne indførte obligatorisk selenberigelse af jorden. Dette tiltag har medført, at det gennemsnitlige selenindtag i Finland ligger på 100-110 µg om dagen, hvilket som regel er nok til at optimere blodets niveau. Men der er stadig mange europæere, som får alt for lidt selen, hvilket øger risikoen for hjertesvigt, kredsløbssygdomme, stofskiftesygdomme, kræft og mange andre sygdomme. Derfor kan det ofte være relevant med selentilskud i en god kvalitet, som optimerer blodets niveau.

Referencer:

Amra Jujic et al. Selenoprotein P deficiency is associated with higher risk of incident heart failure. Free Radical Biology and Medicine. 2023


  • Oprettet den .