Nyt studie: Flere vegetarer får slagtilfælde

- og mangel på flere næringsstoffer er i fokus

Klimadebatten har gjort det populært at blive vegetar eller veganer. Men ifølge et nyt omfattende studie fra Oxford kan denne livsstil have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og øge risikoen for apoplexi, også kendt som slagtilfælde, hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Studiet er publiceret i British Medical Journal. Tidligere forskning giver også grund til bekymring, da den plantebaserede kost ofte mangler proteiner, D-vitamin, B12-vitamin, jod, selen, jern og omega-3 fedtsyrer, som kan øge risikoen for stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, infektioner, kroniske inflammationer, nedsat fertilitet, vækstforstyrrelser hos børn og meget andet. Nogle af manglerne kommer desuden snigende, og derfor kan det være svært at se sammenhængen med kosten.

Det er selvfølgelig godt at tænke på klimaet og dyrevelfærd. Men vi må ikke glemme, at mennesket har spist kød, inklusiv fisk, i omkring 2 millioner år. De animalske fødekilder, som har bidraget til vores store hjerner og udvikling, indeholder komplette proteiner og en række vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som det er svært eller umuligt at få nok af, hvis man er vegetar eller veganer. Det kræver derfor en del viden at blive dækket ind med de livsvigtige næringsstoffer, hvor det også kan være nødvendigt med relevante tilskud.

Større risiko for slagtilfælde

I det omfattende studie fra Oxford, som begyndte i 1993, fulgte forskerne 48.000 briter i op til 18 år. Forskerne brugte data fra EPIC-Oxford studiet, hvoraf den ene halvdel af deltagerne var kødspisere og den anden halvdel var vegetarer, veganere eller beskrev sig selv som pescatarer (vegetarer, der spiser fisk).
Deltagerne blev spurgt om deres kostvaner ved begyndelsen af studiet og igen i 2010. Deltagernes sociale status, sygehistorie, rygevaner og fysiske aktiviteter blev også taget i betragtning.
Undersøgelsen viste, at veganere og vegetarer havde op til 20 procent større risiko for at få et slagtilfælde. Til gengæld havde vegetarer og veganere 22 procent lavere risiko for at få en blodprop i hjertet.

Fisk er godt - og studiets resultater kræver mere forskning

Studiet viste også, at de deltagere, der spiser fisk frem for kød, havde 13 procent lavere risiko end gennemsnittet for at få en blodprop i hjertet. Dr. Tammy Tong, der er hovedforfatter på studiet, siger til avisen The Guardian, at resultaterne giver anledning til mere forskning. Selvom vegetariske og veganske diæter er vokset markant de seneste år, ved de for lidt om fordele og ulemper ved disse livsstile.
En af forklaringerne på den øgede risiko for slagtilfælde er mangel på vigtige næringsstoffer, som findes i kød, fisk og andre animalske kilder. Forskerne vil derfor undersøge nærmere, hvad der giver veganere og vegetarer øget risiko for slagtilfælde.
Det er dog meget muligt, at forklaringerne ligger i mangel på D-vitamin og omega-3 formerne EPA og DHA, som beskytter kredsløbet på flere fronter. Desuden skal nævnes mangel på antioxidanterne selen og zink, som ligeledes beskytter kredsløbet og har mange andre funktioner i kroppen. Det er derfor relevant at henvise til anden forskning, som tidligere er omtalt på denne hjemmeside, og som i korte træk fremgår af nedenstående.

Københavns Universitet: Veganere mangler vigtige næringsstoffer

Forskere fra fra Københavns Universitet sammenlignede veganere mellem 18 og 61 år med almindelige kødspisere. Studiet afslørede, at veganerne fik for lidt protein, D-vitamin, jod og selen. De veganske kvinder fik også for lidt A-vitamin. Vegetarer kan også risikere at mangle disse næringsstoffer. Andre undersøgelser viser, at vegetarer og veganere ofte mangler B12-vitamin.
Så hvad betyder det egentlig for helbredet?

Proteiner har mange funktioner

Kød, fisk, æg og mejeriprodukter indeholder komplette proteiner med alle de essentielle aminosyrer, som er proteinernes byggesten med mange fysiologiske funktioner.
Mangel på protein og essentielle aminosyrer kan blandt andet give problemer med ustabilt blodsukker, træthed, neurologiske forstyrrelser, søvnproblemer, overvægt, nedsat modstandskraft, muskelsvaghed samt problemer med hud, hår og negle.

B12-vitaminmangel kommer snigende

Der findes B12-vitamin i kød, fisk, æg og mejeriprodukter.
B12-vitamin kendes mest for at indgå i dannelsen af de røde blodlegemer, og B12-vitamins betydning for hjernen og nervesystemet bliver ofte overset.
Mangel på B12-vitamin kan derfor give blodmangel, neurologiske forstyrrelser, nedsat fertilitet og permanente skader i forbindelse med barnets vækst og indlæringsevner.
Selvom bakterierne i tyktarmen kan producere en smule B12-vitamin, kan vi ikke optage det. For det kræver proteinet intrinsic factor, som sørger for optagelsen i tyndtarmen.
Dansk Vegetarisk Forening anbefaler da også, at vegetarer og veganere tager tilskud.

Alle celler har brug for D-vitamin

Der findes især D-vitamin i torskelever, torskerogn, fed fisk, æg og fede mejeriprodukter. Selvom sommersolen er den vigtigste kilde, gør en veganerkost det endnu vanskeligere at få nok af vitaminet.
Mangel på D-vitamin øger risikoen for infektioner, inflammationer, knogleskørhed, åreforkalkning, kræft og et hav af andre symptomer, fordi alle kroppens celler behøver dette vitamin. Behovet kan dækkes ved at få sol om sommeren. I vinterhalvåret tilrådes stærkere tilskud af D-vitamin til alle på vore breddegrader.

Selen til stofskifte, fertilitet, kredsløb og kræftforebyggelse

Selen findes især i fisk, skaldyr og tang samt indmad, kød, æg og brasilianske paranødder. Da jorden i Europa er fattig på selen, er det særlig svært for vegetarer og veganere at få nok af dette livsvigtige sporstof.
Selen, der indgår i en række selenholdige proteiner, enzymer og antioxidanter, har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, kredsløbet, sædceller, kræftforebyggelse og beskyttelse mod tungmetaller som kviksølv.
Mangel på selen øger risikoen for hjertekarsygdomme, nedsat frugtbarhed og kræft. Desuden skal nævnes stofskiftesygdomme, infektioner, inflammationer og grå stær.
I forbindelse med tilskud er det bedst at vælge selengær, som har lighed med de forskellige selenforbindelser i selenrig kost.

Jod til stofskifte, østrogenbalance, afgiftning og graviditet

Jod findes især i fisk, skaldyr og tang. Vores jordbund er fattig på mineralet.
Jod har betydning for barnets vækst, stofskiftet, østrogenbalancen og udskillelse af miljøgifte som fluor, klor og brom.
Det er obligatorisk at tilsætte jod til almindelig salt, fordi det kan forebygge udviklingen af struma. Men spørgsmålet er, om det er nok til at dække det reelle behov.
Jodmangel kan også give stofskifteforstyrrelser, forstyrrelser i østrogenbalancen og øge risikoen for brystkræft. Gravide, der mangler jod, risikerer at føde retarderede børn.

Jern til bloddannelse og hjernens enzymer

Der findes jern i lever, kød, æg, græskarkerner, frø, bønner, brændenælde, spinat og rødbede. Jern fra animalske kilder (hæm-jern) optages bedre end jern fra vegetabilske kilder (ikke-hæmjern). Jernmangel giver typisk bleghed på grund af blodmangel samt træthed, svimmelhed, hjertebanken, nedsat modstandskraft, hud-hår- og negleforandringer samt nedsat vækst og indlæringsvanskeligheder hos børn. Kvinder i den fødedygtige alder er særlig udsatte for jernmangel grundet blodtab ved menstruation.

Omega-3 fra fisk giver ofte en bedre udnyttelse

Vegetabilske kilder som hørfrøolie og valnødder indeholder omega-3 formen ALA. Ved hjælp af enzymer skal ALA omdannes til EPA og DHA, som har mange fysiologiske funktioner.
Omdannelsen af ALA til EPA og DHA sker ofte sparsomt, og derfor har mange mere glæde af at få EPA og DHA direkte fra kosten (fede fisk, skaldyr) eller tilskud baseret på fiskeolier. Tilskud baseret på havalger indeholder kun små mængder EPA og DHA, hvilket også fremgår af varedeklarationerne.
Mangel på omega-3 fedtsyrer øger blandt andet risikoen for hjertekarsygdomme, nedsat modstandskraft, inflammationer, kramper, menstruationssmerter, hudproblemer og depression.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at veganere tager følgende tilskud:

• 10 mikrogram D-vitamin pr dag om vinteren (fra oktober til april)
• 2 mikrogram B12-vitamin pr dag.

Afhængig af kosten, kan tilskud af følgende vitaminer og mineraler også være relevant:

• Jod
• Selen
• Jern
• Zink
• Calcium
• Vitamin A
• Riboflavin (B2-vitamin)

Vegetarer kan også have brug for omtalte tilskud

De kan som regel dækkes gennem en god multivitamintablet med letoptagelige mineralforbindelser.

Fødevarestyrelsen giver også råd til forældre, der vælger at give deres børn vegansk kost. Anbefalingerne findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk

Referencer

Tammy Y N Tong. Risk of ischaemic heart disease and stroke in meat eaters, fish eaters, and vegetarians over 18 years of follow-up: results from the prospective EPIC-Oxford study. BMJ 2019

Nicola Davis. Being vegetarian lowers heart disease but increases chance of stroke. The Guardian September 2019

Dag Viljen Poleszynski. Skader kjøttspisning mennesker, klimaet og dyr? Helsemagasinet Vitenskap og Fornuft. 2019

Ebba Nexø. Vegetarer risikerer at få for lidt B12-vitamin. Videnskab.dk marts 2018

Ulla Gjeset Schølberg. Veganere mangler vitaminer og mineraler. Videnskab.dk 2016

Brigham and Women´s Hospital. Study: How vitamin D and fish oil affect risk of heart attack, stroke and cancer. November 2018

Aparna Shreenath. Selenium Deficiency. StatPearls. May 6, 2019

Nicolas V.C. Ralston, Laurs J. Raymund. Mercurys neurotoxity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. Elsevier

Rychlik W. The need for iodine supplementation. OMS 12. 06. 2017

Frederick R. Stoddard et al. Iodine Alters Gene expression in the MCF7 Breast Cancer Cell Line: Evidence for an Anti-Estrogen Effect of Iodine. International Journal of Medical Sciences. 2008

Omega-3 Index better predicts risk for death than serum cholesterol, study shows. News Medical Life Sciences. March, 15, 2018

Sarawoti Khadge et al. Long-chain omega-3 polysaturated fatty acids decrease mammary tumor growth, multiorgan metastatis and enhance survival. November 2018

Yoon Moberg. Får du nok jern? Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Else Molander. Anbefalinger vedr. vegansk kost. Fødevarestyrelsen. Januar 2019
Nordiske Næringsstofanbefalinger.