Autisme kan skyldes mangel på flere næringsstoffer

Under fostertilstanden og barndommen har hjernen brug for en række næringsstoffer til opbygning af nervesystemet og udvikling af de kognitive funktioner. Ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, tyder det dog på, at udbredte mangler på C-, D- og A-vitamin samt jern, jod, selen, zink og andre næringsstoffer bidrager til udvikling af autisme.

Autister har alvorlige forstyrrelser i deres sociale forestillingsevne, adfærd, kommunikation og interaktioner. Det antages, at sygdommen skyldes forandringer i hjernens udvikling, og symptomerne starter ofte i barndommen med livslange forstyrrelser i forskellige grader, som påvirker den enkelte mere eller mindre. Man bruger også betegnelsen autismespektrumforstyrrelser (ASF) og varianter som infantil autisme og Aspergers syndrom. Cirka 20 procent får først diagnosen som voksne, og mange har tilstødende lidelser som ADHD, depression, angst og spiseforstyrrelser.
Selvom generne kan spille en rolle, er det faktorer i miljøet, som er hovedårsagen til den voldsomme stigning. I USA er forekomsten af autisme firedoblet i løbet af tyve år, og vi ser den samme tendens herhjemme.
Det tyder på, at ensidige kostvaner og mangel på næringsstoffer øger risikoen. Det er således rapporteret, at 89 % af børn med autisme har restriktive kostvaner, hvilket gør dem mere sårbare under opvæksten. Det er tidligere påvist, at C-vitaminmangel øger risikoen, og den nye meta-analyse havde til formål at undersøge, hvorvidt mangel på andre næringsstoffer også øger risikoen.

Udbredt mangel på flere næringsstoffer forværrer problematikken

Via databaserne PubMed og ScienceDirect samt relevante søgeord analyserede forskerne 27 artikler, som omhandlede børn og unge (2-18 år) med autisme og deres mangler på diverse næringsstoffer. Studiet afslørede udbredte mangler på:

• D-vitamin (25 %)
• A-vitamin (25 %)
• B-vitaminer (18%)
• Calcium (11 %)
• Jern (10 %)
• Mindre mangler på jod, zink, E-vitamin, selen med videre.

Forfatterne fandt desuden, at alle tilfælde af calciummangel blev ledsaget af D-vitaminmangel. Og alle tilfælde af jernmangel blev ledsaget af C-vitaminmangel. 25 % med A-vitaminmangel manglede også B12-vitamin. I denne forbindelse antyder forfatterne, at de kombinerede vitamin- og mineralmangler er problematiske, da næringsstofferne samarbejder i kroppen for optimal optagelse og udnyttelse.
Deciderede mangelsygdomme som rakitis (engelsk syge), struma, pellagra og xeropthalmia (øjensygdom) blev også rapporteret. 70 % af autisterne havde flere mangler, og alle rapporterede mangelfulde eller restriktive kostvaner på grund af kræsenhed, overfølsomhed eller andre aversioner. Dette resulterede ofte i en ensidig kost med en del raffinerede kulhydrater og andre tomme kalorier. Over 50 procent af deltagerne havde da også et BMI, som var for højt, og ingen af dem var undervægtige.
Forfatterne konkluderer derfor, at børn og unge med autisme har stor risiko for at mangle næringsstoffer. Også selvom deres vækst og BMI er inden for normalområdet. Der vil derfor være brug for yderligere forskning i hvordan tidlig indgriben med hensigtsmæssig kost kan hjælpe med at forebygge komplikationer ved autisme.

Hjernens behov for næringsstoffer under udvikling og vækst

Hjernen har den største koncentration af C-vitamin i kroppen. Det skyldes, at C-vitamin indgår i dannelsen af kollagen samt en lang række enzymfunktioner, som har betydning for nervesystemet. Derudover fungerer C-vitamin som en vigtig antioxidant, der beskytter nervecellerne mod skader forårsaget af frie radikaler. Mangel på C-vitamin er særlig udbredt blandt autister grundet en ensidig kost med for lidt frugt og grønt.
I oversigtsartiklen kommer forfatterne nærmere ind på, hvordan D-vitamin og calcium har betydning for udvikling af knoglerne. Derudover har de fleste celler receptorer for D-vitamin, hvilket også gælder celler i hjernen og nervesystemet.
Risikoen for at udvikle autisme er særlig stor hos drengebørn, hvis moderen har manglet D-vitamin under graviditeten. Der fremgår af et studie fra University of Queensland i Australien.
D-vitaminmangel er særlig udbredt som følge af for lidt sol og for meget solcreme, som blokerer for hudens evne til at danne vitaminet. Mange gravide, børn og unge får ikke de anbefalede D-vitamintilskud, og mange behøver mere af vitaminet for at optimere blodets D-vitamindhold.
Et studie, som er publiceret i Journal of Child Psychology and Psychiatry, har vist, at tilskud med D-vitamin kan forbedre autismesymptomer som hyperaktivitet, social tilbagetrækning og andre funktionsnedsættelser.
Selvom A-vitaminmangel er sjælden i den almene befolkning, er manglen udbredt blandt autister. A-vitamin har særlig stor betydning for øjensundheden, slimhinder, hud og immunforsvaret. Gode kilder til ægte A-vitamin (retinol) er lever, leverpostej, æg, fisk og fede mejeriprodukter, som mange autister undgår. Gulerødder og grønne grønsager indeholder betacaroten, som er forstadium til A-vitamin (retinol).
B-vitaminer er en gruppe vandopløselige vitaminer med særlig stor betydning for energiomsætningen, bloddannelsen og nervesystemet. Gode kilder er en grov og grøn kost, og B12-vitamin findes kun i animalske produkter.
Det anbefales, at gravide tager større tilskud af folinsyre (B9-vitamin) i starten af graviditeten for at forebygge neuralrørsdefekt. Et canadisk studie viser, at tilskud af folinsyre under hele graviditeten reducerer risikoen for, at barnet udvikler neurologiske skader og autistisk adfærd forårsaget af blypåvirkning.
Jern har betydning for blodets transport af ilt til alle celler samt vækst, vitalitet og indlæringsevne.
Gode jernkilder er kød, æg og andre animalske kilder, og selve optagelsen kræver C-vitamin. Men en kost domineret af ting som pizza, brød, pomfritter og ultraforarbejdede fødevarer bidrager til udbredt jernmangel, især blandt autister. Calciumtilskud og et for højt indtag af mejeriprodukter hæmmer selve jernoptagelsen.
Jod, som primært findes i fisk, skaldyr og tang, har betydning for dannelsen af stofskiftehormoner.
Selen har betydning for, at vi kan aktivere stofskiftehormonerne. Selen har også betydning for hjernen samt for afgiftning af tungmetaller som kviksølv, der kan skade nervesystemet. Der findes selen i indmad, kød, æg, paranødder og kornprodukter, men i Europa er mangler udbredte blandt den almene befolkning, især på grund af udpint jord. Denne selenmangel påvirker hele fødekæden.
Zink har særlig stor betydning for væksten og den mentale balance. I denne forbindelse har forskere nu fundet en forbindelse mellem zink, gener og de unormale neurologiske forbindelser, som er kædet sammen med autisme.
Gode zinkkilder er skaldyr, lever, kød, æg og mejeriprodukter samt nødder, kerner og bønner. Vi har lettest ved at optage zink fra animalske kilder.
Alt i alt har hjernen og nervesystemet brug for en lang række næringsstoffer, som også samarbejder i adskillige biokemiske processer. Det betyder derfor, at de udbredte mangler på enkelte og flere næringsstoffer kan have mange alvorlige konsekvenser for hjernen, nervesystemet og det generelle helbred.
Selvom der ikke blev ikke undersøgt for magnesiummangel, viser andre studier, at magnesiummangel også kan bidrage til udvikling af autisme og ADHD. Man bør forresten huske på, at hjernen også behøver en del kolesterol og andre fedtstoffer af god kvalitet.

Omega-3 fedtsyrernes betydning for hjernesundheden

Fed fisk og fiskeolie indeholder omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA, som har særlig stor betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Men mangler på omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA er udbredte, hvilket øger risikoen for en lang række lidelser som autisme, ADHD, depression og bipolar lidelse. Tilskud af fiskeolie kan derfor være lovende i forebyggelse og som led i behandling af adskillige psykiske sygdomme. Det viser en tidligere oversigtsartikel publiceret i Nutrients.
En anden oversigtsartikel, som er publiceret i Cambridge University Press, har desuden vist, at tilskud af fiskeolie kan dæmpe hyperaktivitet og forvirret tale hos yngre børn med autisme.

Referencer:

Kamsiyochukwu S Daniel et al. The Increasing Prevalence of Autism Spectrum Disorder in the U.S. and Its implications for Pediatric Micronutrient Status. A narrative Review of Case Reports and Series. Nutrients 2025

Joshua D et al. Combined Exposure to Folate and Lead during Pregnancy and Autistic-Like Behaviors among Canadian Children from the MIREC Pregnancy and Birth Cohort. Environmental Health Perspective, 2024

Ali, A. A. et al. Developmental vitamin D deficiency increases foetal exposure to testosterone. Molecular Autism. 2020

Khaled Sall et al. Randomized controlled trial of vitamin D supplementation in children with autism spectrum disorder. Journal of Child Psýchology and Psychiatry. 2016

Anatoly v Skalny. Magnesium Status in Children with Atten-Deficit/hyperactivity Disorder and/or Autism Spectrum Disorder. Child and Adolescent Psychiatry. 2020

Hamid Abbasi et al. Impact of omega-3 fatty acid supplementation on clinical manifestations in autism spectrum disorder: an umbrella review of meta-analysis. Cambridge University Press. 2024

Pablo Roman et al. Exposure to Environmental Pesticides and the Risk of Autism Spectrum Disorders: A Population-Based Case Control Study. ResearchGate 2024