Molybdæns betydning for leveren og en række enzymfunktioner

Molybdæn har betydning for leverens afgiftning samt nedbrydning af proteiner, purinstoffer og fedtstoffer. Molybdæn har også betydning for dannelse af B12-vitamin. Studier tyder desuden på, at mangel på molybdæn eller en dårlig udnyttelse øger risikoen for urinsyregigt, non-alkoholisk fedtleversygdom og hepatocellulært karcinom, som er en kræftsygdom i leveren.

Molybdæn er et essentielt næringsstof, der optræder som en co-faktor i adskillige enzymer med betydning for en række metaboliske processer. Et af enzymerne, xanthin oxidase (XO), spiller en central rolle i omsætningen af puriner og urinsyre. Puriner er vigtige bestanddele i celler, og når cellerne dør, omdannes purinerne til urinsyre, som udskilles via nyrerne. Størstedelen af blodets puriner stammer fra nedbrydning af kroppens egne celler, og der findes også en del puriner i rødt kød, indmad, skaldyr, fiskerogn, ansjoser og sardiner.
Under normale omstændigheder er der en balance mellem kroppens dannelse og udskillelse af urinsyre. Men hos de fleste patienter med urinsyregigt udskiller nyrerne ikke nok urinsyre, og der dannes krystaller af urinsyre fra blodet, som sætter sig i et eller flere led. Det giver ofte en meget smertefuld inflammationstilstand. Forhøjet urinsyre og urinsyregigt ses desuden hyppigere hos overvægtige, type-2 diabetikere, ved forhøjet blodtryk og ved nedsat nyrefunktion. Vanddrivende medicin, blodtryksmedicin og for meget alkohol kan også udløse et anfald.
Xanthin oxidase (XO) spiller også en central rolle i nedbrydning af medicin og andre skadelige stoffer ved at generere frie radikaler. Men hvis der dannes for mange frie radikaler, kan der optræde oxidativ stress og dysfunktioner i organer, hvor leveren er særlig udsat. Forhøjet XO-aktivitet hænger således sammen med non-alkoholisk fedtlever sygdom og hepatocellulært karcinom.
Aldehyde oxidaser (AO´er) er andre enzymer, der indeholder molybdæn, og de indgår også i nedbrydningen af skadelige stoffer ved at generere frie radikaler. Men AO´er kan også modvirke effekten af en del medicin og medvirke til leverskader i for høje mængder.
Et tredje molybdæn-enzym hedder sulfit oxidase (SOX), og det har betydning for nedbrydning af svovlholdige aminosyrer. Nyere studier tyder på, at SOX også har potentiale som en diagnostisk markør for hepatocellulært karcinom.
Det sidst opdagede medlem af molybdæn-enzymerne hedder mitokondrie amindoxime-reducerende komponent (mARC), og det er involveret i nedbrydning af medicin og andre detox-reaktioner.
Molybdæn har i det hele taget betydning for nedbrydning af mange skadelige stoffer, inklusive sulfitter og alkohol.
Molybdæn findes primært i blodet og organer som lever, nyrer, binyrer og milt, hvor alle de molybdænholdige enzymer spiller en central rolle i en række komplicerede metaboliske processer, som bør være afstemte i henhold til kroppens indre ligevægt kaldet homøostase.
Selvom kosten som regel indeholder nok molybdæn, kan mangel på molybdæn cofaktor (MoCD) dog optræde grundet genetiske defekter i flere af de metaboliske trin. Dette kan så medføre, at enzymerne XO, AO´er og SOX ikke fungerer godt nok, således at der kommer forstyrrelser i de metaboliske processer. Samtidig øges risikoen for urinsyregigt, non-alkoholisk fedtleversygdom, hepatocellulært karcinom og andre kliniske komplikationer. Ved nogle leversygdomme kan blodets indhold af molybdæn godt være forhøjet, og man kender endnu ikke til de nærmere mekanismer.
Da molybdæn genererer frie radikaler i nedbrydning af skadelige stoffer, bør man være velforsynet med beskyttende antioxidanter som A-, C- og E-vitamin samt selen og zink, så de frie radikaler ikke forvolder skader på celler og væv.
Molybdæn spiller også en rolle for dannelse af B12-vitamin og for omsætning af fedtstoffer.
Ifølge oversigtsartiklen, som er publiceret i Biomolecules, kan en større indsigt i molybdæn co-faktor (MoCD) og de forskellige molybdænholdige enzymer bidrage til en større indsigt i forskellige diagnoser og behandling. Men molybdæn anvendes endnu ikke som decideret medicinsk behandling, og det er under alle omstændigheder bedst at få nok molybdæn gennem kosten.

Kilder til molybdæn, behov og tilskud

Der findes mest molybdæn i hvidløg, bælgplanter, brune ris og indmad. Desuden fuldkorn, æg, rød peberfrugt, grønne bønner, linser, nødder og mejeriprodukter. Der er stadig usikkerhed omkring det daglige behov for voksne, som af Nordiske Næringsstofanbefalinger er sat til 52 mikrogram. Det skønnes desuden, at det gennemsnitlige indtag ligger på 65 mikrogram, som skulle være nok.

Referencer:

Jakub Piotr Adamus et al. Molybdenum´s Role as an Essential Element in Enzymes Catabolizing Redox Reactions: A Review. 2024