Klimaforandringer forårsager selenmangel

- der truer folkesundheden

Klimaforandringer og udpining af jorden øger risikoen for selenmangel, især i Europa. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af et hold schweiziske forskere. Selen er et livsvigtigt sporstof, og da tidligere forskning har afsløret, hvordan et lavt selenindtag øger risikoen for kræft, stofskiftesygdomme, nedsat modstandskraft, dårlig sædkvalitet og åreforkalkning, er selenmangel et alvorligt problem, som bør forebygges på den ene eller anden måde - og man kan altid gardere sig med tilskud af en høj kvalitet.

Fødevarernes indhold af selen afhænger især af jordens selenindhold. Men det antages, at omkring en milliard mennesker over hele jordkloden mangler selen, og der er nu fare for at problemet bliver værre. De schweiziske forskere fra Swiss Federal Institute of Aquatic Science and Technology baserer deres antagelser på en lang række analyser af klima- og jordbundsforhold, hvor diverse forandringer kan reducere jordens selenindhold endnu mere.

Jorden udpines for selen, og det går især ud over Europa

Fra 1994-2016 udførte de schweiziske forskere 33.241 analyser af de øverste jordlags selenkoncentration i alle verdensdele. Ved hjælp af 26 forskellige miljøvariabler som for eksempel udvaskning af jorden og pH-forandringer kunne forskerne beregne, hvordan jordens naturlige selenindhold vil ændre sig frem til slutningen af dette århundrede.
Ifølge de schweiziske forskeres beregninger kan landbrugets metoder og klimaforandringer medføre, at omkring 66 % af dyrkningsarealerne vil komme til at miste endnu mere selen, og det vil især gå ud over dyrkningsarealerne i Europa og Indien samt Kina, Sydamerika, det sydlige Afrika og de sydvestlige dele af USA.

Forskerne advarer om selenmangel

Ifølge de schweiziske forskere kan deres beregninger omkring jordens formindskede selenindhold tjene som en tidlig advarsel til landbruget og humanitære organisationer. Ikke desto mindre er problemet slet ikke nyt, for den britiske biokemiker Margaret Rayman har for længst råbt vagt i gevær og tid til handling, da hun så en direkte forbindelse mellem det faldende selenindtag og den øgede forekomst af kræft, barnløshed, gigt og mange andre sygdomme.

Tilsætning af selen til kunstgødning

Jorden i Europa er generelt fattig på selen – ikke mindst i Finland, hvor blodanalyser viste meget lave selenniveauer hos befolkningen. Da der blandt andet var en høj frekvens af hjerte-karsygdomme, vedtog den finske regering i 1980´erne at tilsætte selen til kunstgødningen. Dette påvirkede hele fødekæden og medførte en ret hurtig stigning af den finske befolknings blodværdier af selen.
Men der er også ulemper ved at tilsætte selen til kunstgødningen. For det er kun en del, som optages af planterne, og selen er faktisk en knap ressource, som ifølge forskerne kan være opbrugt indenfor de næste 40 år. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at overveje andre strategier, som udnytter den begrænsede selenmængde bedre.

Husdyr får selentilskud, og mennesker er en del af samme fødekæde

Siden 1975 har man i Danmark anbefalet selentilskud til husdyr for at forebygge en række kendte mangelsygdomme som nedsat fertilitet, ledbetændelse og hjerteslag.
Men vi mennesker er jo en del af den samme fødekæde, og selvom det almindelige landbrug for længst har inddraget selen som nødvendigt tilskud til husdyr, er der stadig mange mennesker, som får mindre mængder.

Kosttilskud som anden og hurtig løsning

Det antages, at omkring 20 procent af den danske befolkning indtager mindre selen end referenceindtaget, RI, som er sat til 55 mikrogram. I mange andre lande som USA og Japan ligger det naturlige indtag gennem kosten stadig flere hundrede procent højere og tæt på 200 mikrogram, blandt andet fordi jorden indeholder mere selen.
I områder som Danmark, hvor jorden er fattig på selen, kan tilskud med selen dog hurtigt kompensere for det lave selenindtag. Tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost.

Selvom vi spiser sundt kan det være svært at få nok selen

Selen findes især i fisk, skaldyr, indmad, æg, mejeriprodukter og paranødder. Men som nævnt er danske afgrøder generelt fattige på selen. Og selvom fisk og skaldyr regnes for at være gode kilder, kan vi ikke få nok ved at spise fisk og skaldyr fem dage om ugen. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse.

Hvorfor er selen livsnødvendigt?

Vi skal helt ned på celleplan for at forstå selens betydning, da mineralet indgår i op til 35 forskellige seleno-proteiner, der fungerer som livsvigtige enzymer. Nogle indvirker for eksempel på organismens energistofskifte, nogle fremmer nedbrydningen af affaldsstoffer, nogle beskytter cellerne mod frie radikalers oxidative skader, og nogle knytter sig til immunforsvaret. Således indgår seleno-proteinerne i et hav af livsvigtige processer, som alle vores celler og væv er afhængige af.
Da selen er så livsvigtigt, er der al mulig grund til at tage forskernes advarsler omkring klimaforandringer og jordbundsforhold alvorligt og forebygge selenmangel.

Referencer

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017

Editorial team. Selenium deficiency promoted by climate change. ETHzüric 2017
https://www.ethz.ch/en/news-and-events/eth-news/news/2017/02/selenium-deficiency-promoted-by-climate-change.html

Margaret Rayman: Dietary selenium: time to act. British Medical Journal. 1997.

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Helath. Nutrients 2017