Fosfor er livsvigtigt og livsfarligt
Fosfor blev opdaget i 1600-tallet af en alkymist, der fremstillede det ud fra store mængder urin. Fosfor og dets forbindelser er siden blevet brugt til tændstikker, fyrværkeri, nervegas, bomber, gødning og pesticider. Vi hører dog ikke så meget om fosfors betydning for helbredet, men det er faktisk et af de vigtigste mineraler, som endelig skal være i balance med calcium.
Fosfor er et grundstof med symbolet P, og det blev opdaget af den tyske alkymist Henning Brand i 1669, hvor han destillerede nogle salte ved at inddampe urin. Processen resulterede i et hvidt materiale, som lyste i mørke og brændte med en flot flamme.
Som nævnt indgår fosfor i mange forskellige forbindelser. Mineralet er også essentielt for alle levende celler og væv, hvor det blandt andet har betydning for arvematerialet DNA og dannelsen af energi i form af ATP. Så uden fosfor er der slet ikke noget liv på jorden. Når vi ikke hører så meget om fosfor, er det fordi det findes i alle mulige fødemidler og mangler er sjældne. Ikke desto mindre kan for meget fosfor gå ud over calciumbalancen, og calciumtilskud til knoglerne har ikke den optimale effekt, hvis man mangler fosfor.
Fosfor skal være i balance med calcium
En voksen indeholder 800-1.200 gram fosfor. Sammen med calcium tilhører fosfor kroppens mest udbredte mineraler, og balancen er vigtig. Omkring 90 procent indgår i knoglerne og tændernes substans. Fosfor indgår desuden i mange biokemiske processer, og det optræder især som den kemiske forbindelse fosfat.
Fosfor reguleres på samme måde som calcium, hvor D-vitamin indgår i optagelsen fra fordøjelseskanalen. Dernæst regulerer et hormon fra biskjoldbruskkirtlen blodets indhold. Nyrerne styrer udskillelsen, hvor knoglerne fungerer som depot.
Hele kroppen har brug for fosfor, der indgår i følgende
|
Kilder og anbefalet daglig dosering til voksne og unge gravide
Fosfor er bundet til protein og findes i alle fødevarer. Især de proteinrige som kød, fisk, ost, æg, nødder og kerner.
Fosfor er et af de mineraler, som vi skal have mest af, og RI er 700 mg for voksne. Ifølge amerikanske anbefalinger skal kvinder under 18 år, der er gravide, have 1.250 mg fosfor om dagen for at tilgodese sig selv og barnet.
Visse fødevarer tilsættes fosforsyre og fosfater som konservering. Det gælder især Coca-Cola, bestemte oste, is, slik, morgenmadsprodukter og kødprodukter som spegepølse og bacon. |
For meget fosfor øger risiko for dødsfald og åreforkalkning
Som nævnt er det ret let at få nok fosfor gennem kosten, men vi skal heller ikke have for meget. Ifølge en artikel i Videnskab.dk har forskningen vist, at risikoen for dødsfald kan stige, hvis indtaget kommer over det dobbelte og over 1.400 mg. Hvis man får for meget fosfor, kan det bevirke, at man ophober calcium i karvæggene, og det kan øge risikoen for åreforkalkning. Men ifølge flere studier ser det mere ud til, at problemet skyldes et ugunstigt forhold mellem fosfor og calcium.
Det er især mennesker med nyreproblemer, der risikerer at få for meget fosfor. For normalt skal nyrerne udskille for meget fosfor.
Indtagelse af meget calcium gennem kost og tilskud kan blokere optagelse af fosfor
Ifølge en artikel, som er publiceret i WebMD, kan det være spild af penge at tage tilskud med calcium, hvis man ikke får nok fosfor gennem kosten. Hvis man tager store tilskud med calcium kan det nemlig forstyrre kroppens optagelse af fosfor. Kvinder, der forsøger at forebygge knogleskørhed, tager typisk 1.000-1.500 mg calcium om dagen i form af tilskud. Men forskere har fundet, at denne store mængde kan binde op til 500 mg fosfor – således at kroppen ikke får gavn af det. Ifølge Robert P. Heany, som er tilknyttet University of Creighton i USA, kan det især være et problem for kvinder over 60 år, som følger en proteinfattig diæt med mindre end 700 mg fosfor, som er RI.
Knoglerne har også brug for D-vitamin og magnesium
Mange calciumtilskud er i forvejen tilsat D-vitamin, som er vigtig for optagelsen i blodbanen. Men der er også brug for magnesium, som sørger for, at calcium indlejres i knoglecellerne og holdes uden for celler i de bløde væv. Hvis man mangler magnesium, er der ingen sikkerhed for, at calcium lukkes ind i knoglecellerne, og det medfører ikke alene en større risiko for knogleskørhed. Det medfører også en større risiko for, at der lukkes for meget calcium ind i celler i de bløde væv. Dette medfører, at cellerne bliver stressede. Der kan også opstå lokale inflammationer samt spændinger, kramper og øget risiko for åreforkalkning.
Derfor skal der endelig være balance mellem fosfor, calcium og magnesium. Det vil der normalt være i en sund og alsidig kost. Med hensyn til tilskud bør man aldrig tage calcium uden at tilføje magnesium.
Referencer
Kristian Sjøgren. Fosfor er måske det vigtigste mineral. Videnskab.dk juni 2018
Bones Need Calcium and Phosphorus. WebMD 2002
Gerry K. Schwalfenberg and Stephen J. Genuis. The Importance of Magnesium in Clinical Healthcare. Scientifica (Cairo) 2017
- Oprettet den .