Tuberkulose er en af de mest udbredte sygdomme i verden, som koster millioner af mennesker livet. Især i ulandene. Tuberkulose hænger typisk sammen med dårlig ernæring, og i denne forbindelse har et hold forskere fra Dublin i Irland fundet, hvordan A-vitamin får lungernes immunsystem til at bekæmpe tuberkulose. Undersøgelsen er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Respiratory Cell and Molecular Biology.

Solforskrækkelsen og ændret levevis har medført en stigende mangel på D-vitamin, som kan få katastrofale følger. Både på kort sigt og på lang sigt - med risiko for nedsat modstandskraft, skøre knogler, inflammationer, overvægt, diabetes, kræft og meget andet.

Kosttilskud sikrer hudcellerne den rette næring hele livet

Hvis huden ikke bliver plejet indefra, kan det altså ses, uanset hvilke tricks du ellers forsøger dig med. Omvendt kan sundheden og skønheden skinne igennem på trods af lidt vejrbidte kinder og tydelige smilerynker. Spørgsmålet er, hvordan du gerne vil ældes? Din bonus ved at vælge den sunde hud er, at du rent faktisk får sundhed, der glæder både krop og humør oven i.

Selv tidlige aldringsprocesser skader centrale dele af immunforsvaret, så vi bliver mere sårbare over for infektioner, inflammationer og kræft. Men nu viser flere studier, hvordan antioxidanter som vitamin C og selen kan rette op på skaderne.

Når immunforsvaret fungerer optimalt, er vi stort set uimodtagelige for smitte. Det er også immunforsvarets opgave at rense blodet for toksiner, destruere abnorme celler og forebygge kræft. Derfor er det livsvigtigt med et stærkt immunforsvar. Hele livet.

Ved vævslæsioner booster B12-vitamin cellernes reprogrammering, så helingsprocesserne forløber hurtigere. Det fremgår af et spansk studie på mus med ulcerøs colitis (blødende tyktarmsbetændelse). Forskerne antager derfor, at patienter med ulcerøs colitis kan drage fordel af tilskud med B12-vitamin for at fremme helingsprocesserne af det ødelagte tarmvæv. De spanske forskere gør samtidig opmærksom på, at tilskud med B12-vitamin også kan reducere de komplicerede inflammationer ved ulcerøs colitis, som bidrager til at ødelægge tarmslimhinden. Man skal desuden være opmærksom på, at vegansk kost mangler B12-vitamin, og at for lidt mavesyre og aldringsprocesser kan hæmme optagelsen.

B6-vitamin indgår i mere end 150 enzymprocesser, og det har en overset rolle i forebyggelsen af inflammationer, som spiller den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, inklusive kræft. Større mangler er sjældne, men forskere antager nu, at selv mindre mangler kan øge risikoen for mange sygdomme. Mangler og dårlig udnyttelse kan forårsages af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, misbrug af stimulanser, hormonpiller samt visse lægemidler. Det betyder med andre ord, at mange mennesker mangler det vigtige vitamin.

- kræftforebyggelse og andre oversete funktioner

Bor er et sporstof, der findes i mange fødeemner og som tilskud. Selvom bor endnu ikke anses for at være et essentielt næringsstof, tyder en række studier på, at bor har positive effekter på en lang række funktioner, som inkluderer knoglesundhed, hjernesundhed, kønshormoner, immunforsvaret, regulering af inflammationer, afgiftning og kræftforebyggelse. Så hvilke fødeemner indeholder mest bor, og hvor meget har vi brug for?

D-vitamin har betydning for et hurtigt og effektivt immunforsvar. Når infektioner med COVID-19 bliver komplicerede og livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret reagerer for langsomt og senere forårsager hyperinflammation, der skader sundt væv i luftveje og kredsløb. Et hold forskere fra Frankrig har derfor foretaget en systematisk meta-analyse, hvor de har set nærmere på forholdet mellem ældres niveau af D-vitamin og COVID-19. Meta-analysen afslørede, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte, og at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt hos ældre, anbefaler forskerne tilskud med D-vitamin som en billig forebyggende strategi og som led i behandling.

COVID-19 pandemien fortsætter, og vi trues af B117 og nye mutationer. Nogle afviser smitte, nogle får milde infektioner og nogle får livstruende komplikationer. Derfor har en række internationale forskere forsøgt at afklare, hvorfor vi reagerer så forskelligt. Meget tyder på, at D-vitamin og udbredte mangler spiller en afgørende rolle. For ifølge et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrine i januar 2021, hænger lave niveauer af D-vitamin i blodet sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital. Forskerne bag det nye studie peger derfor på tilskud med D-vitamin som en billig og hurtig metode til at forbedre patienternes helbred.

Tilskud med D-vitamin i kombination med standard astmamedicin kan halvere risikoen for astmaanfald, der kræver hospitalsbehandling. Det fremgår af en ny meta-analyse fra Queen Mary Universitetet i London (QMUL). Mangel på D-vitamin, som er udbredt på de nordlige breddegrader, kan i sig selv øge risikoen for astma. Derfor er der al mulig grund til at være dækket ind med D-vitamin hele året, hvis man vil beskytte sine luftveje.

- men kun i større doser

D-vitamin beskytter mod tarmkræft, som er en af de hyppigste kræftformer. Det fremgår af en større meta-analyse, som er udført af forskere fra Det Amerikanske Kræftforbund, Det Amerikanske Nationale Kræftinstitut og mere end 20 sundhedscentre og sundhedsorganisationer. Meta-analysen understøtter tidligere studier, som afslører, at de optimale mængder D-vitamin i forebyggelsen af tyktarmskræft er større end de officielle anbefalinger, som kun omhandler D-vitamins betydning for knoglesundheden. Andre studier peger på, at selenmangel også øger risikoen for tarmkræft. Meget tyder i det hele taget på, at kræft skyldes mangel på livsvigtige næringsstoffer, som skal beskytte cellerne mod karcinogener, frie radikaler, inflammationer og uhæmmet celledeling.

- som er involveret i astma, gigt og de fleste kroniske sygdomme

I denne tid er der mange, som får astma, ledsmerter, gigt eller forværring af andre kroniske sygdomme, som er karakteriseret af inflammationer. Det skyldes ofte mangel på D-vitamin, fordi solen står for lavt i vinterhalvåret, til at vi selv kan danne det, og at kosten og almindelige vitaminpiller kun bidrager med minimale mængder. Det har længe været kendt, at D-vitamin modvirker inflammationer, og nu skal en større systematisk undersøgelse nærmere afsløre, hvordan tilskud med større doser D-vitamin påvirker de molekylære mekanismer, som modvirker inflammationer.

Mange lider af kroniske inflammationer, og det skaber grobund for en lang række sygdomme som astma, type-2 diabetes, åreforkalkning, depression, kræft samt leddegigt og andre autoimmune sygdomme. Tilstedeværelsen af kroniske inflammationer kan også gøre infektioner med corona og influenza livsfarlige, fordi immunforsvaret er afsporet. Men det viser sig, at D-vitaminhæmmer inflammationer på flere fronter og derved reducerer risikoen for en lang række sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia, som er publiceret i International Journal of Epidemiology. Da behovet for D-vitamin er individuelt, bør man samtidig sikre sig, at blodets niveau er optimalt, og at man er i stand til at aktivere det.

- og give et mere troværdigt tidsbillede

Alle kroppens celler behøver D-vitamin. Men mangler er udbredte, og listen over sygdomme, som det kan medføre, bliver stadig større. Ifølge et nyt studie fra Trinity College i Dublin kan man nu måle D-vitamin i håret, og dette kan afsløre store udsving i årets løb, som ikke fremgår af almindelige blodprøver. Forskerne ser derfor et stort potentiale i den nye måling, som også kan anvendes i historiske populationer som de gamle ægyptere eller fortidsdyr som mammutter.

Ifølge en større undersøgelse, som er publiceret i Cochrane Library, kan tilskud med D-vitamin i kombination med standard astmamedicin halvere alvorlige astmaanfald og forbedre livskvaliteten ved den udbredte sygdom.

- find balancen og undgå mangel på det livsvigtige vitamin

Vi ved godt, at for meget sol giver rynker, og at det øger risikoen for hudkræft. Men skræmmekampagnerne og ændret levevis har nu resulteret i, at D-vitaminmangel er blevet endnu mere udbredt, især på grund af for lidt sol og for meget solcreme. Det har alvorlige konsekvenser. Flere studier afslører nemlig, at folk, der undgår solen, har en øget risiko for at få neurologiske sygdomme, sklerose og at dø tidligere af en hjertesygdom eller kræft. Så husk endelig, at få nok sol i denne tid, uden at overdrive, så huden kan danne nok D-vitamin ud fra solens UVB-stråler. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, er tilskud en løsning.

D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Vi kan derfor forvente nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner i vinterhalvåret, fordi mangler bliver mere udbredt, og vacciner har en begrænset effekt. D-vitamin modvirker desuden hyperinflammation, som gør virusinfektioner farlige. Derudover modvirker D-vitamin de kroniske inflammationer, som optræder ved leddegigt, diabetes og andre kroniske sygdomme. Adskillige studier har efterhånden afsløret en sammenhæng mellem lavt indhold af D-vitamin i blodet og disse sygdomme. I en ny meta-analyse publiceret i Molecular and Cellular Biochemistry ser forskerne nærmere på de videnskabelige data vedrørende risikofaktorerne ved at mangle D-vitamin og fordelene ved at tage tilskud i forbindelse med COVID-19, leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme.

Patienter, som er indlagt på intensivafdeling, mangler ofte D-vitamin. Dette resulterer i flere komplikationer, et længere ophold på intensivafdelingen og en højere dødelighed i forhold til patienter, som har nok D-vitamin i blodet. Det fremgår af et iransk studie fra tre hospitaler, som er publiceret i BMJ Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange ældre og kronisk syge mangler D-vitamin.

- som er en invaliderende og livstruende komplikation

Diabetes type-2 behandles i dag med en række forskellige medikamenter. Men de fjerner ikke årsagen til sygdommen, som rammer de fleste organsystemer. Et kinesisk studie har nu afsløret, at udbredt mangel på D-vitamin hænger sammen med diabetisk neuropati. Det er en tilstand, der kommer snigende og blandt andet er forbundet med inflammationer, smerter, amputationer, kredsløbssvigt og kortere levetid. Derfor gælder det om at være velforsynet med D-vitamin – både i forebyggelsen og som led i tidlig behandling af diabetisk neuropati. Du kan også læse mere om at andet vitamin, som bidrager til at forebygge diabetisk neuropati.

Ifølge WHO er der nu så mange overvægtige børn, at det har nået epidemiske proportioner. De overvægtige børn risikerer også, at de bliver overvægtige som voksne, og at de udvikler forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, diabetes type-2, kronisk inflammation og andre metaboliske forstyrrelser. Det tyder samtidig på, at overvægtige børn og voksne ofte mangler D-vitamin, som har betydning for vægtregulering, inflammationer og adskillige andre metaboliske processer. Det fremgår af et italiensk studie publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på D-vitamins betydning for helbredet, og hvorfor D-vitaminmangel er mere udbredt blandt overvægtige børn og voksne.

Ifølge epidemiologiske undersøgelser har der været forskellige resultater, hvad angår D-vitamins evne til at beskytte mod kræft, infektioner og andre sygdomme. Ifølge et nyere studie, som er publiceret i Cancer Research, skyldes det, at magnesium indgår i selve aktiveringen af D-vitamin, som alle kroppens celler har brug for. Det nytter altså ikke så meget at tage tilskud med D-vitamin, hvis man samtidig mangler magnesium. Og det er der mange, der gør på grund af næringsfattig kost, stress, medicin og andre årsager.

Kronisk inflammation, hvor immunforsvaret er fejlprogrammeret, skaber grobund for de fleste kroniske sygdomme, herunder diabetes, hjertekarsygdomme, leddegigt, demens og kræft. Det tyder samtidig på, at udbredt mangel på D-vitamin øger risikoen for kronisk inflammation, og at større tilskud, som optimerer blodets niveau, modvirker kronisk inflammation. Derfor er tilskud med D-vitamin relevant i forebyggelsen og som led i behandling af mange kroniske sygdomme. Det fremgår af flere studier omtalt i MedicalNewsToday, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan D-vitamin regulerer immunforsvaret og andre funktioner i kroppen.

Inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) og irriteret tyktarm (IBS) er udbredte kroniske tarmsygdomme. Tidligere studier viser, at tilskud med D-vitaminkan lindre lokale symptomer ved at styrke immunforsvaret og regulere inflammationer. I en ny oversigtsartikel har forskerne set nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin også kan forbedre den mentale helse hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme og irritabel tyktarm.

Selvom der kan være mange årsager til depression, er inflammationer ofte involveret. Derfor er der al mulig grund til at hæmme inflammationer gennem nogle få inflammationshæmmende næringsstoffer - og så vidt muligt undgå psykofarmaka, der er forbundet med alvorlige bivirkninger.

Stadig flere rammes af modløshed og depression. Selvom der kan være flere årsager, afslører et stort tysk befolkningsstudie nu, at mangel på D-vitaminøger risikoen for depressive symptomer. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan D-vitamin reducerer lokal inflammation i hjernen, som er en risikofaktor for udvikling af depression. Derfor er det så vigtigt, at få nok D-vitamin hele året, da det på flere parametre har afgørende betydning for vores humør og energiniveau.

Større tilskud med Q10 kan signifikant reducere hyppigheden, sværhedsgraden og varigheden af migræneanfald. Det skyldes blandt andet, at Q10 reducerer et peptid i hjernen, som forårsager smerte og inflammation. Det fremgår af et epokegørende studie, som er publiceret i Nutritional Neuroscience. Farmaceutiske virksomheder arbejder nu på højtryk for at udvikle patenteret medicin, der kan blokere for dette peptid, men man kan lige så godt afprøve Q10, som allerede er tilgængeligt. Det er dog vigtigt at vælge tilskud i en høj kvalitet, som kroppen kan optage, så Q10-molekylerne når helt ind i cellernes energiproducerende mitokondrier. Når migrænepatienter kan have et større behov for Q10, kan det netop skyldes en underliggende årsag, som er defekter i mitokondrierne.

Julen banker på døren, og vi kan godt spise æg, kød, smør og andre kolesterolbomber hele året med god samvittighed. For kolesterol, der er et livsvigtigt stof, er endelig frikendt i amerikanske kostanbefalinger. Flere forskere har desuden fundet, at det egentlige problem ved åreforkalkning og hjertekarsygdomme er inflammationer og mangel på enkelte essentielle næringsstoffer. Man skal samtidig være opmærksom på de faktorer, som kan skabe inflammation i kroppen, og hvor meget man selv kan gøre med hensyn til pleje af kredsløbet gennem sund levevis og enkelte tilskud.

Ifølge en ny artikel, der er publiceret i StatPearls, er E-vitamin en vigtig antioxidant, der beskytter kroppen mod åreforkalkning, hjertesygdomme og blodpropper. E-vitamin har desuden betydning for fertiliteten, cellefunktioner og immunforsvaret. En fedtfattig kost kan forårsage mangler. Man skal samtidig være opmærksom på, at sygdomme, der er karakteriseret af en mangelfuld fedtoptagelse, kan øge behovet.

De flerumættede omega-3-fedtsyrer er livsvigtige, da de indgår i mange metaboliske processer. Det gælder især formerne EPA og DHA, som også findes i fed fisk og tilskud af fiskeolie. Både kosten og fysisk aktivitet påvirker cellernes indhold af disse omega-3-fedtsyrer. Det viser sig desuden, at hård fysisk træning kan reducere cellernes indhold af DHA og øge indholdet af mættede fedtsyrer. Dette kan blandt andet øge risikoen for inflammationer, celleskader og ledsmerter. Det fremgår af et studie, som er fortaget på eliteløbere. Forskerne anbefaler derfor, at eliteløbere overvejer tilskud af fiskeolie for at forebygge skader og smerter. Tilskud med fiskeolie kan i det hele taget være en god ide, hvis man har tendens til inflammationer i led og andre steder.

- så truer det dit helbred og kræver en hurtig indsats

Mange normalvægtige og slanke aner ikke, at de render rundt med en tikkende helbredsbombe i form af for meget fedt omkring indvoldene. Men hvorfor er det egentlig så usundt - og hvad kan der gøres ved det?

Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge i den vestlige verden, og hyppigheden har været tiltagende i de sidste 20 år. Men nu viser en ny, dansk undersøgelse, at gravide, som tager fiskeolier, har en langt mindre risiko for, at barnet udvikler astma. Studiet er offentliggjort i New England Journal of Medicine, som er et af verdens førende lægetidsskrifter. Men hvor meget fiskeolie skal der egentlig til for at opnå den positive effekt?

- og den store forskel på omega-3 formerne ALA, EPA og DHA

I dag mangler de fleste omega-3 fedtsyrer, som er vigtige for hjernen, nervesystemet og kredsløbet. Omega-3 fedtsyrerne virker også inflammationshæmmende og kræfthæmmende - og de skal endelig være i balance med omega-6 fedtsyrerne, hvis vi skal have de mange sundhedsfordele. Men hvordan får vi nok omega-3 fedtsyrer, som vi kan udnytte? Og hvad er forskellen på ALA, EPA og DHA?

Ifølge et nyt engelsk studie kan et større indtag af omega-3 fedtsyrer i barndommen reducere risikoen for at udvikle astma senere hen. Men kun hvis man bærer en særlig genvariant. Et tidligere australsk studie har desuden rapporteret, at et lavere indhold af omega-3 i blodet hos voksne er forbundet med en dårligere astmakontrol. Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for udvikling af sygdommen, og overvægtige ser ud til at have særlig gavn af mere omega-3. Men hvor meget omega-3 skal der egentlig til?

Siden 1950´erne er tilfælde af astma steget dramatisk, hvor børn og unge er særlig udsatte. Ændrede spisevaner betyder meget, og et svensk befolkningsstudie har nu vist, at børn, som får for lidt omega-3 og for meget omega-6 i kosten, har en øget risiko for at udvikle astma senere i livet. Det tyder desuden på, at et større indtag af omega-3 fedtsyrer fra fed fisk eller tilskud modvirker de inflammatoriske processer ved astma. Du kan også læse om et andet næringsstof, som styrker lungefunktionen og reducerer astma.

D-vitaminmangel er udbredt hos patienter med leddegigt (rheumatoid arthritis). På den anden side har leddegigtpatienter med høje D-vitaminniveauer i blodet før behandling med methotrexate en lavere dødelighed. Det fremgår af et studie, publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på D-vitamins terapeutiske egenskaber. Man skal samtidig være opmærksom på, at de officielle anbefalinger af D-vitamin ofte er for lave til at optimere blodets niveau.

Slidgigt er en folkesygdom, der med tiden rammer de fleste, og symptomerne forværres ofte om vinteren. En europæisk ekspertgruppe anbefaler nu glukosaminsulfat som det første valg frem for smertestillende medicin. Det skyldes, at glukosaminsulfat er det eneste tilskud, der kan bremse den egentlige sygdom og derigennem også bremse smerterne.

Det antages, at halvdelen af alle over 40 år og at alle over 60 år er mere eller mindre ramt af slidgigt. Ofte uden, at de kan mærke det. Derfor kan det svare sig at forebygge sygdommen ved at vedligeholde bruskvævet eller at bremse og behandle sygdommen med glukosaminsulfat. Men hvad er slidgigt egentlig? Hvorfor kan slidgigt det ene sted give symptomer et helt andet sted? Hvordan virker glukosaminsulfat? Og hvordan kan du forstærke behandlingen om vinteren? Det kan du få svar på ved at læse videre.

Ved cøliaki er man overfølsom over for gluten, der findes i hvede og andre kornsorter. Der forekommer inflammationsprocesser i tyndtarmens slimhinde, hvilket forringer optagelsen af næringsstoffer. På tidspunktet for diagnosen er der udbredte mangler på B12-vitamin, D-vitamin, folinsyre, zink og kobber, som man straks bør tage højde for. Det fremgår af et studie fra Mayo Clinic, et stort nonprofit medicinsk center med base i Minnesota, USA. Det viser sig desuden, at stadig flere rammes af cøliaki, som foruden den dårlige fordøjelse kan være forbundet med et hav af symptomer, der ofte fejldiagnosticeres, fordi patienten mangler de vitale næringsstoffer. I det følgende kan du også læse om forskellen på cøliaki og andre former for glutenoverfølsomhed, som endnu flere lider af, og hvad du selv kan gøre.

- så søg naturlige løsninger i stedet for livsfarlig medicin

Gigtsygdomme og ledsmerter er uhyre udbredt. Hver 8. dansker tager gigtmedicin, der øger risikoen for mange bivirkninger og tidlig død. Gigt og ledsmerter skyldes hovedsagelig inflammationer, hvor forskningen afslører, at de ofte kan reguleres med enkle kostændringer og tilskud, som retter op på årsagerne, så smerterne forsvinder af sig selv.

Immunforsvaret har brug for en daglig tilførsel af selen. Mangel på selen øger især risikoen for virusinfektioner, inflammationer og kræft. Det er samtidig problematisk, at mange underforsynes med selen på grund af udpint jord og ensidige kostvaner.

Selen indgår i over 30 selenoproteiner med mange livsvigtige funktioner. Adskillige studier har afsløret, at et øget selenindtag kan aktivere det medfødte og det erhvervede immunforsvar, som inkluderer forskellige hvide blodlegemer og antistoffer. Selen er desuden en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne mod frie radikaler og inflammationer. Det store spørgsmål er så, hvor meget selen, vi egentlig behøver, for at være optimalt rustet over for infektioner, celleskader og kræft.

Kritisk syge patienter lider ofte af inflammationer og oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. Dette kan i værste fald føre til vævsskader og organsvigt. I denne forbindelse er C-vitaminen kraftig antioxidant med et terapeutisk potentiale. I henhold til en ny systematisk oversigtsartikel og metaanalyse ser det ud til, at intravenøs behandling med større doser C-vitamin kan forkorte ophold på hospitalet. Der er heller ingen bivirkninger forbundet med behandlingen.

Risikoen for at få demens og neurologiske sygdomme stiger med alderen. Kosten betyder meget, og det antages, at udbredt mangel på K2-vitamin spiler en særlig rolle. For at teste hypotesen har en gruppe forskere målt niveauet af K2-vitamin i hjerner hos afdøde, ældre mennesker. Forskerne fandt, at hjerner med højere koncentrationer af K2-vitamin hang signifikant sammen med færre tilfælde af kognitivt forfald, demens og Alzheimers sygdom. Det skyldes blandt andet, at K2-vitamin modvirker forkalkninger samt ansamlinger af skadelige proteiner og inflammation i hjernen. Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia, kaster nyt lys over K-vitamins potentiale for hjernesundheden, og hvor vigtigt det er at få nok.

Ifølge en ny undersøgelse kan B3-vitamin potentielt bidrage til at forebygge hudkræft samt modermærkekræft, også kaldet malign melanom, som er den farligste form for hudkræft. Det skyldes blandt andet, at B3-vitamin kan booste reparation af dna-skader, som er forårsaget af UV-stråler fra solen eller solarier.

Det tyder en nyere canadisk undersøgelse på. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er så udbredt, og at de officielle anbefalinger tilsyneladende ligger langt under vores reelle behov. For nu viser et nyt studie, der har været publiceret i Experimental Gerontology, at tilskud med større doser D-vitamin kan forbedre hukommelsen og andre kognitive evner hos raske mennesker. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for, og hvor lang tid går der, før tilskud med D-vitamin giver den optimale effekt?

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men forskere fra Tyskland og USA har nu fundet, at zink i kombination med et stof i kakaobønner, kaffebønner, teblade og vindruer kan aktivere et ganske særligt molekyle, der beskytter mod oxidativ stress. I forbindelse med aldringsprocesser betragtes oxidativ stress som noget ganske centralt, og tilstanden skyldes en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. Selvom anti-age mest fortolkes som noget, der udsætter de synlige aldringstegn, handler det mere om at udsætte de indre aldringstegn – herunder åreforkalkning, træthed, demens og i værste fald tidlig død. Men zinkmangel er udbredt, hvor vegetarer, veganere, ældre, gravide og ammende udgør en særlig stor risikogruppe. Og nu er det tilsyneladende en fordel at nyde lidt mørk chokolade, kaffe eller te for at få en særlig god udnyttelse af zink.

Ifølge et nyt studie kan hormonforstyrrende stoffer som bisphenol-A og phthalater sænke niveauet af D-vitamin i blodbanen. I denne tid er det i forvejen svært at få nok D-vitamin, da solen står for lavt, og kosten kun bidrager med minimale mængder. Kombinationen af for lidt D-vitamin og hormonforstyrrende stoffer er yderst uheldig, da mangel på D-vitamin øger risikoen for infektioner, vinterdepression, diabetes, kredsløbssygdomme, knogleskørhed og kræft.

- og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme

Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for meget ubehag og en lang række sygdomme, som inkluderer træthed, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, stofskiftesygdomme, astma, paradentose, tarmbetændelser, depression, Alzheimers sygdom, sklerose og kræft. Antiinflammatorisk levevis er af gode grunde blevet den nye sundhedstrend, og her kommer vi nærmere ind på en række studier, som afslører, hvordan fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink bidrager til at forebygge og bekæmpe inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død. Tilskud bør desuden være i en kvalitet, som kroppen kan optage, og i doser med en terapeutisk effekt.

Lungefibrose er karakteriseret af tiltagende arvæv i lungerne, hvilket forringer vejrtrækningen, blodets iltindhold og cellernes energiomsætning. Nogle typer er meget aggressive, og der findes ingen effektiv behandling. Men det tyder nu på, at sunde omega-3-fedtsyrer, som især findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan bremse sygdommens udvikling og udsætte behovet for lungetransplantationer. Det fremgår af et studie, som er publiceret i CHEST.

Magnesium er et livsvigtigt mineral. En voksen indeholder 20-30 gram. Cirka halvdelen findes i knoglerne, og resten findes i muskler, lever, nervevæv og andet blødt væv. Magnesium findes især inde i cellerne, hvor det indgår i mere end 300 enzymprocesser.

Magnesium indgår i over 350 enzymprocesser, og derfor har det stor betydning for hele vores komplekse hormonbalance. Da kvindens hormonsystem er særlig følsomt, og da magnesiummangel er så udbredt, bør hun som noget af det første sørge for at være velforsynet med dette mineral, hvis hun for eksempel lider af stress, dårlig søvn, sart blodsukker, PMS, PCOS, stofskifteforstyrrelser og binyretræthed. Det er samtidig vigtigt, at magnesium er i balance med calcium.

Det antages, at 350 millioner mennesker verden over lider af depression, og sygdommen har enorme økonomiske og menneskelige omkostninger. Da det heller ikke er alle, som har glæde af den traditionelle medicinske behandling, som tilmed er forbundet med en række bivirkninger, er der al mulig grund til at tilstræbe mere forebyggelse og bedre behandlinger. Et nyt studie, som er publiceret i PLoS One, afslører nu, at tilskud med magnesium kan være et sikkert supplement i behandling af mild og moderat depression. Forskerne har også fundet, hvilken biokemisk effekt magnesium kan have på humøret.

Magnesium indgår i en lang række enzymprocesser, som involverer energiomsætningen og musklernes arbejde under sportspræstationer. Tilskud kan derfor være relevant i forbindelse med udholdenhedssport som cykling, hvor det har en beskyttende effekt mod muskelskader. Det fremgår af et placebokontrolleret studie, som blev udført under cykelløbet Vuelta de España. Studiets resultater er i tråd med et tidligere studie på basketballspillere. Tilskud med magnesium bidrager også til at forebygge oxidativ stress, som kan opstå ved overdreven træning og elitesport, og som på sigt er meget sundhedsskadeligt.

Aldringsprocesser og de fleste kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kræft er præget af kroniske inflammationer, der skader sundt væv. Hvis der opstår akut hyperinflammation under infektioner med influenza og COVID-19 kan tilstanden blive livstruende. Derfor er det livsvigtigt, at kroppen kan regulere de inflammatoriske processer. I denne forbindelse er der blandt andet brug for magnesium. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Nutrients. Her kommer forskerne nærmere ind på, hvordan tilskud med magnesium kan reducere forskellige inflammationsfremmende markører. Magnesium bidrager desuden til at aktivere D-vitamin, som ligeledes regulerer de inflammatoriske processer.

- og det udskældte kolesterol gør godt

Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. Men der er stadig uenighed omkring kostens indflydelse på kredsløbet, og om man virkelig skal spise fedtfattigt eller vælge margarine frem for smør. Derfor ville et hold tjekkiske forskere studere kostvanerne nærmere hos forskellige folkeslag og sammenholde oplysningerne med risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme og tidlig død. I henhold til det nye studie er der ingen grund til kolesterolforskrækkelse, og de officielle kostråd bør i denne forbindelse justeres. Vi bør samtidig skrue ned for kulhydraterne og omega-6 fedtsyrerne, som er de virkelige skurke. Og få mere omega-3.

- og almindelige blodprøver kan ikke afsløre det

Selvom vi bliver ældre, er der i dag flere, som lider af kroniske sygdomme. Forbruget af medicin stiger støt, uden at der gøres noget ved årsagerne, som ofte er mangel på næringsstoffer. Her kommer vi mere ind på magnesium, som indgår i over 300 enzymprocesser med betydning for nervesystemet, fordøjelsen, musklerne, hjertet, blodtrykket, knoglerne, graviditet og udnyttelsen af D-vitamin. Det betyder samtidig, at mangel på magnesium kan være involveret i udviklingen af astma, stress, søvnløshed, forstoppelse, migræne, neurologiske sygdomme, kredsløbssygdomme, knogleskørhed, brystkræft, for tidlige fødsler med videre. Det fremgår blandt andet af en større sammenfattende artikel publiceret i Scientifica, som omhandler vigtigheden af magnesium i kliniske behandlinger. Det er også vigtigt, at eventuelle tilskud er i en form, som kroppen kan optage.

På verdensplan er paradentose den førende årsag til, at tænderne falder ud. Hverken forebyggelse eller behandling er optimal, dels fordi store befolkningsgrupper mangler gode vaner til vedligeholdelse af tænderne, og dels fordi det er dyrt at gå til tandlægen. Derfor har en gruppe forskere fra Australien nu set nærmere på C-vitamins betydning for tandsundheden, og hvor vigtigt det er at få nok C-vitamin gennem kost eller tilskud. Du kan også læse mere om et andet vigtigt stof i forebyggelsen af paradentose.

- og andre inflammatoriske tilstande

Det er ikke tilfældigt, at mange gigtpatienter får det dårligere i vinterhalvåret, hvor solen står for lavt til, at vi kan danne D-vitamin. Hos patienter med leddegigt er der en direkte sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og neuropatiske smerter på grund af nerveirritation. Det fremgår af et studie, som har været publiceret i International Journal of Rheumatic Diseases.

Et nyt stort studie fra Irland har for første gang afsløret, at personer over 50 år, der mangler D-vitamin, har en langt større risiko for at udvikle depression. Undersøgelsen afslørede også, D-vitaminmangel er meget udbredt i den ældre aldersgruppe, og at enkle tilskud over tid kan gøre en væsentlig forskel. Studiets resultater er i tråd med mindre tidligere studier, som også kobler mangel på D-vitamin sammen med en øget risiko for depression, inklusiv vinterdepression. Det gælder i det hele taget om at være velforsynet med D-vitamin hele året, da det har betydning for mange processer i hjernen samt beskyttelse mod lokal inflammation, som er sat i forbindelse med depressive tilstande.

De mest udbredte inflammatoriske tarmsygdomme er Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Mangel på visse næringsstoffer kan bidrage til udvikling af disse sygdomme. På den anden side kan disse sygdomme og medicinske behandlinger også bidrage til, at kroppen ikke kan optage eller udnytte visse næringsstoffer, så det bliver en ond cirkel, der forværrer sygdommen. Det fremgår blandt andet af et nyt græsk studie, som har været publiceret i Nutrients. Da de kroniske inflammatoriske tarmsygdomme primært forekommer i den vestlige verden og især på de nordlige breddegrader, tyder det på, at solpåvirkning og moderne kostvaner spiller en stor rolle i udviklingen af disse sygdomme.

D-vitamin, som vi danner i huden fra den høje sommersol, har afgørende betydning for humøret og det generelle helbred. Når mørket falder på, danner vi så melatonin, som har betydning for den gode søvn. Derudover har melatonin en række andre livsvigtige funktioner, hvor forskningen i de sidste årtier har haft fokus på forebyggelse af kræft, Alzheimers, sklerose og mange andre sygdomme. Det tyder således på, at både D-vitamin og melatonin i løbet af døgnet agerer som hormoner, der har afgørende betydning for immunforsvaret, regulering af inflammationer, beskyttelse af celler og mange andre livsvigtige processer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, hvor forskerne nu kalder melatonin for det ”næste D-vitamin”. Forskerne henviser også til, at den moderne tilværelse med mangel på sollys om dagen og mangel på mørke om aftenen bidrager til alvorlige mangler på begge næringsstoffer.

- som øger risikoen for mange sygdomme og tidlig død

Omkring en milliard mennesker mangler D-vitamin på grund af for lidt sol, for meget solcreme og kroniske sygdomme med dårlig udnyttelse af vitaminet. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Journal of the American Osteopathic Association. I sommerhalvåret er der særlig mange instanser, der advarer mod solen og anbefaler at bruge solcreme. Men disse kampagner bør altid ledsages af anbefalinger om at få nok D-vitamin på anden måde. Ellers gør kampagnerne mere skade end gavn, da alle kroppens celler har brug for det livsvigtige vitamin, hvor solen er den vigtigste kilde.

- der også findes i hasholie

Inflammationer er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, herunder autoimmune sygdomme som leddegigt samt depression, Alzheimers, diabetes og kræft. Det har længe været kendt, at omega-3 fedtsyrerne modvirker inflammationer. Et studie fra University of Illionis, USA, afslører nu, at processen foregår via cannabinoider, som kroppen selv kan danne, og som også findes i hasholie. Det er altså muligt at aktivere kroppens cannabinoid-receptorer i immunsystemet og nervesystemet ved hjælp af større mænger fiskeolier, som indeholder de mest aktive omega-3 former.

Ifølge et nyt studie kan tilskud med omega-3 fedtsyrer være effektivt ved depression, hvor den nødvendige dosis og behandlingstid afhænger af patienternes niveau af omega-3 fedtsyrerne i blodet. Omega-3 fedtsyrernes evne til at dæmpe inflammationer i hjernen spiller også en rolle.

Skizofreni, der er en alvorlig psykotisk tilstand med vrangforestillinger og hallucinationer, er meget belastende for personen og familien. De fleste oplever en langsom og gradvis forværring af hjernelidelsen, som også kan sprede sig til andre organer. For mennesker med skizofreni dør i gennemsnit mere end ti år tidligere en den generelle befolkning. Især på grund af hjertesygdom. Derfor er der al mulig grund til at forebygge eller lindre sygdommen, hvor forskere har fundet, at tilskud med omega-3 fedtsyrer har en positiv effekt af flere årsager.

- der betragtes som en livsstilssygdom

Den verdensomspændende forskel i forekomsten af prostatakræft afslører, at der er tale om en livsstilssygdom. For eksempel har inuitter en meget lav forekomst af prostatakræft, som tilskrives deres høje indtag af omega-3 fedtsyrer fra sæl, laks og andre maritime kilder. Det viser sig nu, at prostatacellers indhold af omega-3 fedtsyren EPA er afgørende for, hvorvidt sygdommen udvikler sig. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Til orientering har selen andre kræftforebyggende virkninger, især hvad angår prostatakræft. Man kan også gøre et andet tiltag gennem kosten, som du kan læse mere om.

Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrer hæmmer inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme. Et forskerhold fra Tufts University i USA har nu fundet, at omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, hæmmer inflammationer via forskellige mekanismer. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Atherosclerosis, der samler forskning omkring åreforkalkning. Studiet er i tråd med tidligere forskning, der afslører, hvor vigtigt det er et få nok omega-3 i forebyggelsen af kredsløbssygdomme, gigt og andre livsstilssygdomme.

Vi vil gerne holde os så godt som overhovedet muligt, være sunde og raske, og i det hele taget have et godt seniorliv, hvor vi er åndsfriske og fysisk aktive. Det kræver naturligvis, at vi passer godt på os selv, og her spiller kosten en afgørende rolle. For det viser sig, at høje niveauer af de omega-3 fedtsyrer, som især findes i fed fisk, er forbundet med en større sandsynlighed for en sund aldring hos ældre voksne plus en længere forventet levetid. Der er altså afgørende forskel på, om omega-3 fedtsyrerne kommer fra animalske kilder eller vegetabilske kilder. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i The British Medical Journal.

Kostens indhold af omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer har modsatte virkninger på sværhedsgraden af astma hos udsatte børn. Det tyder således på, at omega-3 hæmmer sværhedsgraden af astma, og at omega-6 øger sværhedsgraden af astma. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i American Journal of Respiratory and Clinical Care Medicine. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost ofte indeholder alt for lidt omega-3 og alt for meget omega-6. Men det kan der rettes om på gennem kostændringer og tilskud med fiskeolier.

- men kun hvis du får nok

Britiske forskere har testet, hvorvidt tilskud med omega-3-fedtsyrer i form af fiskeolier kan reducere smerterne hos patienter med leddegigt. Det viser sig, at et større indtag af fiskeolier med EPA og DHA har den største effekt, og derfor kan det svare sig at nærlæse varedeklarationerne. Da leddegigt og mange andre gigtsygdomme skyldes inflammationer i leddene, kan man desuden lade sig inspirere af den nye trend omkring anti-inflammatorisk kost.

Omega-6 fedtsyrerne tilhører en gruppe flerumættede fedtsyrer, hvor omega-6 betegnelsen betyder, at de har en dobbeltbinding på det sjette kulstofatom i den centrale kulstofkæde. Omega-6 fedtsyrerne giver energi, og de indgår i cellemembraner samt adskillige biokemiske processer. Den type, der hedder LA (linolsyre) kaldes livsvigtig, da vi ikke kan danne den selv. Og derfor skal vi have den tilført fra kosten. Ved hjælp af enzymer kan LA omdannes til GLA (gammalinolensyre) og videre til AA (arakidonsyre) og nogle hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner (E1 og E2). Omega-6 fedtsyrerne virker i et biokemisk samspil med omega-3 fedtsyrerne, hvor balancen og typen er vigtig for de forskellige processer.

Ifølge et nyt omfattende studie, baseret på en række systematiske oversigtsartikler og meta-analyser, øger den udbredte mangel på D-vitamin risikoen for at blive smittet med COVID-19, at få alvorlige komplikationer og at dø som følge af et afsporet immunforsvar. Samtidig tyder det på, at tilskud med D-vitamin kan reducere sværhedsgraden og dødeligheden blandt patienter, som er smittet med COVID-19. I denne forbindelse er det også vigtigt, at tilskud optimerer blodets niveau.

Mange kvinder i overgangsalderen får hedeture, humørsvingninger, dårlig søvn, sarte slimhinder, ledsmerter og andre gener. Men de fleste symptomer opstår, fordi vores livsførelse ikke er tilpasset vores evolutionære arv. Derfor kan enkle kostændringer og tilskud med essentielle næringsstoffer ofte dæmpe de plagsomme symptomer.

De første ubehagelige symptomer kommer ofte 5-10 år før selve overgangsalderen, fordi kvaliteten af æggene i æggestokkene daler. Efter overgangsalderen ophører æggestokkene helt med at producere østrogener og progesteron. Men der produceres stadig lidt progesteron samt andre østrogener i binyrerne, i leveren og i fedtcellerne, som har forskellige funktioner i kroppen for begge køn hele livet. Det er også naturligt, at tage et par kilo på inden for normalvægten, så der kan kompenseres for østrogenfaldet. Og det er stadig vigtigt, at der er en balance mellem de forskellige østrogener og progesteron.

Næsepolypper er lokale gevækster, som kan være forbundet med løbende næse, vejrtrækningsbesvær, nedsat lugtesans og andre symptomer. Polypperne dannes som følge af en kronisk inflammation, der kan skyldes flere ting. Man har også fundet, at patienter med næsepolypper har mindre zink i det syge væv. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Clinical Epidemiology and Global Health. Da zink har betydning for immunforsvaret og regulering af inflammation, er det derfor muligt, at sporstoffet har et terapeutisk potentiale, da mange får tilbagefald efter behandlingen. Tidligere studier tyder desuden på, at patienter med næsepolypper mangler selen. Man bør også være opmærksom på underliggende årsager som luftvejsallergier og fødemiddeloverfølsomhed.

- og tage tilskud med fiskeolier og D-vitamin

Psoriasis patienter viser generelt en stor interesse i kostvanernes indflydelse på sygdommen. Men der har indtil videre manglet data, som nærmere kunne afsløre sammenhængen. Det nye amerikanske studie havde derfor til formål at klarlægge, hvordan almindelige kostvaner og forskellige tilskud havde indflydelse på hudsygdommen.

Paradentose rammer de fleste på et eller andet tidspunkt. Men ifølge et nyt studie, som er publiceret i Contemporary Clinical Dentistry, kan supplerende behandling med Q10 og tea tree oil have potentielle terapeutiske fordele.

- og oxidativ stress

Inflammation er kroppens normale respons på infektioner og vævsskader. Men kroniske inflammationer er yderst sundhedsskadelige. Det skyldes, at de bombarderer kroppen med frie radikaler, som skaber oxidativ stress, og tilstanden øger risikoen for celleskader, overvægt og kroniske sygdomme som diabetes type-2, kredsløbssygdomme, autoimmune sygdomme og forskellige kræfttyper. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at tilskud med Q10 reducerer flere markører for inflammation og oxidativ stress. Det fremgår af en større meta-analyse, publiceret i Frontiers in Pharmacology, hvor forfatterne også fremhæver, at ældre har et større behov.

- som er den røde tråd i en lang række sygdomme

Vi får primært omega-3 fedtsyrerfra de fede fisk eller tilskud med fiskeolier, som indeholder de aktive former EPA og DHA. Flere kliniske studier har afsløret, at omega-3 fedtsyrerne har en anti-inflammatorisk effekt. Mange af virkningsmekanismer inde i cellerne har dog stadig været en gåde. Men nu har forskning fra Norges Tekniske Universitet (NTNU) afsløret, hvordan omega-3 fedtsyrerne påvirker immunforsvarets hvide blodlegemer, så de ikke går amok. Forskerne håber derfor, at den nye viden kan hjælpe patienter, der lider af forskellige kræftformer, autoimmune sygdomme som leddegigt og sklerose samt andre sygdomme, der er præget af kroniske inflammationer.

Type 2-diabetes bliver mere og mere udbredt, og paradentose rammer de fleste på et eller andet tidspunkt. Det viser sig nu, at mangel på D-vitamin, som også er udbredt, forstærker risikoen for at få begge sygdomme. Det fremgår af en ny undersøgelse, som for første gang kaster lys over sammenhængen og nye indfaldsvinkler til forebyggelse og behandling.

 - kan ofte afhjælpes med enkle tilskud

Stadig flere rammes af depression, som ofte skyldes inflammationer i hjernen. Den britiske neuroimmunolog Edvard Bullmore, har udgivet den tankevækkende bog The Inflamed Mind, hvor han blandt andet beskriver sammenhængen mellem rodbehandling og depression. Neurologen David Perlmutter har tidligere skrevet bogen Grain Brain, om hvordan gluten og for mange kulhydrater ligeledes kan forårsage inflammationer i hjernen. Depressioner kan altså skyldes, at blodhjernebarrieren ikke er så uigennemtrængelig som antaget, og at immunforsvarets cytokiner kan forårsage de uhensigtsmæssige inflammationer i hjernen. Adskillige studier har efterhånden afsløret, hvordan fiskeolier, D-vitamin, magnesium, zink og selen kan forbedre humøret ved at modvirke inflammationer i hjernen og andre steder i kroppen, da der ofte er en sammenhæng. Det kræver dog terapeutiske doser, og at diverse tilskud kan optages, så de aktive stoffer når helt ind i cellerne.

Inflammationer er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme lige fra gigt, til diabetes 2 og kræft. Der har været mest fokus på EPA, men nu viser et nyt studie, at tilskud med DHA ser ud til at være mere effektivt til raske patienter med for meget mavefedt og subklinisk systemisk inflammation.

Hjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag. Men allerede i 2013 påviste den svenske professor og hjertelæge Urban Alehagen, at tilskud med selen og Q10 til ældre mennesker styrker hjertet og halvere risikoen for dødsfald. Senere opfølgninger af studiet viste, at de to tilskud også har en langtidseffekt på levetiden, og det stopper ikke her. For i et nyt studie, som er publiceret i European Journal of Nutrition, påviser Alehagen mere detaljeret, hvordan selen og Q10 har en positiv virkning på oxidativ stress, inflammation og adskillige biomarkører, som har relation til hjertet og kredsløbet. Alehagen forklarer også, hvorfor det kan være svært at få nok Q10 og selen gennem hele livet.

Selenmangel øger risikoen for glutenintolerans/cøliaki, som øger risikoen for stofskiftesygdomme og vice versa. Da selenmangel både kan skyldes en mangelfuld kost og en dårlig optagelse, kan det hurtigt blive en ond cirkel.

- hvor vi hverken må få for lidt eller for meget!

Alle celler indeholder forskellige selenforbindelser, som indgår i mange vitale funktioner og som har flere kræftforebyggende virkningsmekanismer. Som antioxidant skal selen blandt andet forhindre, at jern udvikler nogle af de farligste frie radikaler, som kan ødelægge cellernes dna og føre til uhæmmet cellevækst. Derfor er mangel på selen og overskydende jern en særdeles farlig cocktail. Så selvom jern er livsvigtigt, skal vi endelig ikke have for meget. Det er også vigtigt, at selen gennem kost og tilskud er i en form, som kroppen kan optage og udnytte i hver eneste celle, så de er rustet mod kræftfremkaldende stoffer.

Forekomsten af inflammatoriske tarmsygdomme som ulcerøs colitis er stigende, og kosten har stor betydning. Men selvom man spiser sundt, kan det godt være svært at få nok selen, da jorden er selenfattig i vores del af verden. Det tyder samtidig på, at selentilskud til patienter med ulcerøs colitis kan reducere sygdommens aktivitet og forbedre livskvaliteten.

Epidemiologiske studier har allerede vist, at en relativ høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer, som findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, har en positiv effekt på neurodegenerative sygdomme som sklerose. Men man har ikke kendt så meget til de underliggende mekanismer. Et studie på mus har nu afsløret, at det er en særlig omega-3 fedtsyre, som regulerer immunforsvaret og de ødelæggende inflammatoriske processer i centralnervesystemet.

Melatonin, der mest er kendt som et søvnhormon, øger effekten af tamoxifen og reducerer bivirkningerne i efterbehandlingen af brystkræft. Man har længe kendt til melatonins kræftforebyggende egenskaber, og ved at pakke hormonet ind i små fedtbobler bliver tamoxifen i stand til at slagte endnu flere brystkræftceller. Det fremgår af et nyt iransk studie.

- og det øger behovet for antioxidanter

Alle ved, at det er godt at motionere og dyrke sport. Men overdreven træning og elitesport øger risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammation og senere udvikling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og ALS. Tilskud med relevante antioxidanter er derfor relevant, da det kan forebygge akutte og kroniske skader. I en større artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, ser forskerne nærmere på det vigtige forhold mellem frie radikaler og antioxidanter, som har forskellige roller under forskellige former for fysiske aktiviteter. Det gælder især A- C- og E- vitamin samt selen og zink. Man skal også huske at være dækket ind med D-vitamin og omega-3 fedtsyrer, som ligeledes modvirker inflammationer og oxidativ stress.

Stoffer, som findes i fiskeolier, kan forebygge graviditetskomplikationer som følge af en almindelig bakterieinfektion. Herunder abort, for tidlig fødsel, og at barnet dør. Det fremgår af en undersøgelse fra Columbia University´s College of Dental Medicine og Vagelos College of Physicans & Surgeons i USA. På verdensplan antages det, at der hvert år fødes omkring 15 millioner børn for tidligt, og at der hvert år dør omkring en million børn som følge heraf. Børn, der fødes for tidligt, har også en større risiko for at få synshandicaps, forsinket fysisk udvikling og indlæringsvanskeligheder. Forskerne foreslår derfor nye strategier i anbefalinger af kosttilskud med fiskeolier til gravide.

- lige fra gigt til tarmbetændelser, sklerose og kræft

Inflammationer er involveret i de fleste kroniske sygdomme. Derfor hedder den nye sundhedstrend antiinflammatorisk levevis, hvor tilskud med særlige essentielle næringsstoffer også kan stoppe inflammationerne.

Den moderne kost og levevis bidrager til den stigende forekomst af kroniske inflammationer.De kroniske inflammationer er mest kendt ved autoimmune sygdomme som leddegigt, visse tarmbetændelser, stofskifteforstyrrelser og sklerose, hvor immunforsvaret angriber kroppens eget væv. Men inflammationer er også involveret diabetes 2 og forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for meget fedt omkring de indre organer (æbleform). Det antages desuden, at kroniske inflammationer er involveret i kroniske rygsmerter som Modic-forandringer samt visse neurologiske sygdomme og kræft.

Kvindens håndbog til naturlige løsninger med vitaminer, mineraler og fedtsyrer

Af Pernille Lund

ISBN 87-7776-167-7
År 2016
148 sider

DKK 59,50

 Køb her

Vi vil gerne holde os så godt som overhovedet muligt, være fulde af vitalitet og have overskud i hverdagen. Men naturen trænger ofte til en hjælpende hånd, så med udgangspunkt i den nyeste forskning kommer bogen ind på emner som:

• Naturlig skønhedspleje og anti-age
• Stabilt blodsukker og fede slankeløsninger
• PMS, menstruationssmerter, barnløshed og hedeture
• Irriteret tyktarm
• Candida og herpes udslet
• Gigt og inflammationer
• Stress og hvordan vi kan holde til mere
• Forebyggelse af brystkræft og andre kræftformer
• Hvorfor der er så meget, vi kvinder ikke får at vide

Irriteret tyktarm er den mest almindelige tarmsygdom som rammer omkring 15 procent af befolkningen. Symptomerne er typisk ustabil fordøjelse, tarmluft, forstoppelse, diarre, mavesmerter og kramper i tarmen. Flere forsøg har afsløret, at mangel på D-vitamin kan forårsage symptomerne, og at tilskud med D-vitamin kan lindre. Det skyldes blandt andet, at D-vitamin har stor betydning for tarmens immunsystem og regulering af inflammationer.

Ved at tage et særligt tilskud med stærke antioxidanter som betacaroten, vitamin E, selen og Q10 kan patienter med cystisk fibrose få reduceret de mange infektioner i luftvejene, som sygdommen er karakteriseret af. Det fremgår af et studie, som er udført af forskere fra børnehospitalet Children´s Colorado samt Universitetet i Colorado, USA.

PMS, præmenstruelt syndrom, er udbredt blandt kvinder i den fødedygtige alder, og det kan forpeste tilværelsen i årevis med fysisk og psykisk ubehag flere dage om måneden. En årsag kan være den udbredte mangel på D-vitamin. For det ser nu ud til, at større tilskud til kvinder i underskud kan afhjælpe PMS – blandt andet ved at påvirke markører for inflammation og kroppens antioxidantkapacitet. Det fremgår af et nyt iransk studie, som er publiceret i Scientific Reports. Man skal desuden være opmærksom på, at der er brug for magnesium til aktivering af D-vitaminet, så det udnyttes optimalt.

- som er involveret i åreforkalkning, gigt og de fleste kroniske sygdomme

Forskere fra Mexico, Iran og Australien har samlet data fra en række studier, hvor de har fokuseret på et bestemt protein, som er markør for inflammation i kroppen. Ifølge forskerne kan tilskud med magnesium medføre en signifikant reduktion af dette protein. Da magnesiummangel er udbredt, kan det derfor være oplagt at give tilskud med magnesium i behandlingen af inflammationer, som ikke altid kan mærkes, men som skaber grobund for udvikling af mange kroniske sygdomme. Det er samtidig vigtigt, at magnesium er i balance med calcium. Det bør man være opmærksom på i både forebyggelsen og behandlingen af alle kroniske inflammationstilstande.

Fysiske traumer og kritiske sygdomme er forbundet med inflammationer og oxidativ stress, hvor frie radikaler kan forårsage livstruende skader på celler og væv. Det antages således, at traumer er årsag til hvert tiende dødsfald. Men det tyder nu på, at tidlig behandling med sporstoffet selenkan forkorte hospitalsindlæggelser, inklusive dage på intensivafdeling, og reducere den samlede dødelighed. Det fremgår af et studie publiceret i Frontiers in Nutrition, hvor forskerne kommer nærmere ind på, hvordan selen fungerer som en enestående antioxidant med anti-inflammatoriske egenskaber, der beskytter celler og væv.

Det var godt nyt for især vegetarer, veganere og personer med sklerose, da de danske sundhedsmyndigheder for en del år siden tillod salg af stærke vitamin B12-præparater som kosttilskud og i den forbindelse, at man også tillod den aktive methylform af B12 at komme på listen over godkendte stoffer.

- samt forebyggelse af allergier og inflammationer

Tarmens immunsystem skal hver eneste dag bekæmpe en masse mikrober og toksiner, og hvis det ikke fungerer optimalt, øges risikoen for infektioner, allergier og inflammatoriske sygdomme. Stadig mere forskning afslører, hvordan essentielle næringsstoffer indgår i reguleringen af tarmens immunforsvar. Og stadig mere forskning afslører, hvordan et velfungerende immunforsvar i tarmen er afgørende for fordøjelsen og helbredet som helhed. Derfor omhandler denne artikel de vitaminer, som ifølge forskningen har særlig stor betydning for tarmens immunforsvar. Det er desuden vigtigt med tilstrækkelig mavesyre.

Ifølge WHO er kroniske inflammationer den største dødsårsag på verdensplan. Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for mange sygdomme. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls, kommer forfatterne nærmere ind på, hvorfor de kroniske inflammationer er så farlige, og hvordan en sundere livsstil samt D-vitamin, selen, magnesium, zink og fiskeolier bidrager til at bekæmpe kroniske inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død.

Mineralet zink har ganske overraskende vist sig at forbedre leverens evne til at bekæmpe virusinfektioner og forhindre vævsskader forårsaget af kroniske leversygdomme. Ved at regulere et særligt protein kan zink både styrke immunforsvaret og modvirke uhensigtsmæssige inflammationer. Det fremgår af et nyt studie fra Australien, som blev ledet af forskere fra Westmead Institute for Medical Research.
Det viser sig samtidig, at moderat og let zinkmangel er ret udbredt. For det første kan sukker, p-piller, uorganiske jerntilskud og aldringsprocesser forringe selve optagelsen af zink. For det andet kan det være svært at få nok zink gennem en vegetar- og veganerkost. Mangel på zink kan ikke alene gå ud over immunforsvaret og leveren, men også de mange andre enzymprocesser, som zink er involveret i.

- og mangler er udbredt

Zink styrker immunforsvaret og regulerer inflammatoriske tilstande som eksem. Ifølge en finsk meta-analyse kan større tilskud med zink bevirke, at immunforsvaret hurtigere får bugt med en almindelig forkølelse. Samtidig viser det sig, at zinkmangel er meget udbredt. For det første kan sukker, p-piller, uorganiske jerntilskud og aldringsprocesser forringe selve optagelsen af zink. For det andet kan det være svært at få nok zink gennem en vegetar- og veganerkost. Mangel på zink kan ikke alene gå ud over immunforsvaret og huden, men også de mange andre enzymprocesser, som zink er involveret i.

Adskillige studier har vist, at zink og et zinkholdigt protein, ZAG, er involveret i fedtstofskiftet, mæthedsfølelsen og vægtreguleringen. Men zinkmangel er udbredt. Og for meget kropsfedt kan i sig selv nedsætte blodets niveau af zink, hvilket øger risikoen for overvægt og forstyrrelser af stofskiftet. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på, hvordan zink påvirker fedtstofskiftet, og hvorfor mangler er særlig udbredt blandt overvægtige. Forskerne konkluderer derfor, at der bør være mere fokus på zink, og at zinktilskud kan være oplagt som led i behandling af et forstyrret fedtstofskifte og overvægt.