Er du også tyndfed?

- så truer det dit helbred og kræver en hurtig indsats

Mange normalvægtige og slanke aner ikke, at de render rundt med en tikkende helbredsbombe i form af for meget fedt omkring indvoldene. Men hvorfor er det egentlig så usundt - og hvad kan der gøres ved det?

Tyndfede personer er ikke overvægtige, og de fleste er i god tro og glade for at stå på badevægten. Men der er også mange, som er trætte af deres topmaver, ølmaver, muffinmaver eller æbleform, som signalerer, at livvidden trods alt er for stor. Det værste er dog ikke det kosmetiske, men at bugfedtet frigiver stoffer, der kan medføre problemer med blodsukkeret, energiniveauet, kredsløbet, diabetes 2 samt øget risiko for inflammationer og kræft.

Målebånd og andet udstyr kan afsløre, om du har for meget bugfedt

Der findes meget teknisk udstyr til måling af kroppens fedtprocent, men det kræver avanceret udstyr at måle selve bugfedtet, også kaldet visceralt fedt. Scanninger afslører meget tydeligt det viscerale fedt omkring de indre organer som hvide plamager.
En enkel måling af livvidden kan dog også give et fingerpeg, om der er for meget bugfedt. Der er selvfølgelig faktorer som højde og etnicitet, der kan spille ind i troværdigheden. Det er også vigtigt, at livvidden måles samme sted hver gang, og det er sædvanligvis to centimeter over navlehøjde.

Hvad er årsagerne til for meget mavefedt?

Der findes flere årsager, som hver især kan forstærke hinanden, og som bør tages i betragtning, når det overflødige bugfedt skal elimineres. Her skal især nævnes:

• Ustabilt blodsukker og insulinresistens
• Stress og hormonet kortisol
• Mangel på motion og hyppig bevægelse

Ustabilt blodsukker og insulinresistens

Under fordøjelsen nedbrydes diverse kulhydrater til glukose, der fungerer som blodsukker. Samtidig producerer bugspytkirtlen hormonet insulin, der ved hjælp af spormineralet chrom lukker glukosen ind i cellerne, så de får en hurtig og konstant energi.
Men det er begrænset, hvor meget glukose, der kan cirkulere i blodet, og hvor meget, vi kan lægge på lager. Det betyder, at meget kan gå gruelig galt, hvis vi indtager flere kulhydrater, end vi kan nå at forbrænde.
Med tiden kan indtagelsen af for mange kulhydrater medføre insulinresistens, hvor insulinets evne til at lukke glukose ind i cellerne er nedsat. Så selvom man lige har spist, vil der stadig optræde træthed, sult og andre symptomer, fordi cellerne underforsynes med energi. Samtidig bliver de overskydende kalorier fjernet fra blodbanen og deponeret som fedt. Typisk som det usunde bugfedt.

Regulering af blodsukkeret med proteiner og grov, grøn kost

Tilpas med protein til alle hovedmåltider er afgørende for et stabilt blodsukker og en god fedtforbrænding. Desuden anbefales masser af grønsager, tilpas med sunde fedtstoffer og at undgå raffinerede kulhydrater som sukker og hvidt mel. Frugt og juice bør også begrænses. Det skyldes at for meget fruktose (der også findes i sødestoffet majssirup/HFCS og lightprodukter) kan belaste leveren, så den får et forstyrret fedtstofskifte med øget risiko for bugfedme, insulinresistens, diabetes 2 og andre livsstilssygdomme.

Chrom regulerer blodsukkeret ved at forbedre effekten af insulin

Sammen med insulin sørger chrom for en effektiv optagelse af glukose i alle celler, så vi får den nødvendige energi og føler os mætte i lang tid.
Effekten af insulin og chrom afspejler, at blodsukker og fedtforbrænding ikke alene handler om mængden af indtagne kalorier, men også om cellernes evne til at optage og forbrænde kalorierne.

Tilstande, der kan drage nytte af chromtilskud

• Regulering af blodsukker sammen med fornuftige kostvaner og motion
• Regulering af vægt og livvidde
• Insulinresistens og metabolisk syndrom
• Regulering af fedtstofskiftet
• Diabetes type 2

Chromgær giver suverænt den bedste optagelighed

På markedet findes chromtilskud i følgende tre former:

• Chromholdigt gær
• Chrom-picolinat
• Chrom-chlorid

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har konkluderet, at chromgær har en optagelighed i blodet, der er op til 10 gange højere end de syntetiske produkter med chrom-chlorid og chrom-picolinat. Derfor kan det svare sig at vælge et produkt baseret på chromgær.

Stress og hormonet kortisol

Under langvarig stress producerer vi større mængder af binyrebarkhormonet kortisol, der trækker på ressourcerne, så vi kan klare de fysiske og psykiske krav. Men i længden er det en farlig tilstand, hvor vi nedbryder mere, end vi opbygger.
Produktion af kortisol, der er et almindeligt mål for stress, kan måles i spyttet.

I de høje mængder kan kortisol skade

• Taljemålet ved at øge fedtdeponering omkring maven
• Reguleringen af blodsukkeret
• Stofskiftet
• Kredsløbet
• Knoglerne
• Produktionen af kønshormoner (steroidhormoner)

Kompensation for mangel på næringsstoffer under stress

Under stress er det vigtigt med blodsukkerstabile hovedmåltider. Hav særlig fokus på at få ekstra C-vitamin, magnesium og B-vitaminer, som har stor betydning for binyrerne og nervesystemet. Mange kan desuden have glæde af Q10, så cellerne får et ekstra boost og beskyttes af Q10´s effekt som antioxidant. Da Q10 er ret svært at optage i blodet, er det en god ide at søge dokumentation på det præparat, man vælger.
Det er ligeså vigtigt at passe sin nattesøvn, inddrage pauser og måske sige fra, så kroppen og sindet får mulighed for at lade op, og så den høje kortisolproduktion indstilles.

Mangel på motion og hyppig bevægelse

Mange tyndfede er simpelthen for slappe, og de har brug for at øge deres muskelmasse gennem fysisk træning.
Men det viser sig nu, at de officielle anbefalinger om en ½-1 times motion om dagen ikke er det bedste råd til at forbrænde bugfedtet og få et langt liv. Det er endnu vigtigere at rejse sig op mange gange i løbet af dagen og udføre mindre fysiske aktiviteter. "Stillesiddende fysiologi" er nemlig et nyt begreb, der afslører, at når vi er fysisk inaktive i timevis, kommer den virkelige sundhedsfare snigende med øget risiko for tyndfedme, overvægt, diabetes 2 og tidlig død.

Når stolen og sofaen truer badevægten og levetiden

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er danskere og hollændere de mest stillesiddende folkefærd i Europa. De mange timer på stolen og i sofaen øger risikoen for tyndfedme, overvægt, type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og tidlig død. Også selvom vi motionerer en halv time om dagen.

Rejs dig op mange gange i løbet af dagen

En australsk undersøgelse har afsløret, at jo oftere forsøgsdeltagerne afbrød deres stillesiddende aktiviteter, jo lavere blev deres taljemål, BMI og blodlipider. De korte afvekslinger slankede betydeligt mere, end man kunne forklare ud fra det almindelige kendskab til stofskiftet. Men det er muligt, at de korte afvekslinger sænker niveauet af stresshormonet kortisol.
Alle med stillesiddende arbejde, som sidder i timevis foran computeren, fjernsynet, i lænestolen eller i bilen, har derfor godt af at rejse sig op med jævne mellemrum, bare i nogle få minutter, og måske få et hæve-sænke bord, strække benene eller gå en lille tur. Husk, at vi ikke er skabt til at sidde ned i timevis, og sæt gerne uret til at ringe, hvis du har brug for en reminder til at rejse dig op en gang i timen.

OBS! Der bliver flere slanke mennesker med for meget fedt og for små muskler

Ifølge en britisk undersøgelse af 800 normalvægtige personer med et normalt BMI (forhold mellem højde og vægt) havde 60 procent af mændene og 45 procent af kvinderne for meget fedt omkring de indre organer.