D-vitamin hæmmer inflammationer

- som er involveret i astma, gigt og de fleste kroniske sygdomme

I denne tid er der mange, som får astma, ledsmerter, gigt eller forværring af andre kroniske sygdomme, som er karakteriseret af inflammationer. Det skyldes ofte mangel på D-vitamin, fordi solen står for lavt i vinterhalvåret, til at vi selv kan danne det, og at kosten og almindelige vitaminpiller kun bidrager med minimale mængder. Det har længe været kendt, at D-vitamin modvirker inflammationer, og nu skal en større systematisk undersøgelse nærmere afsløre, hvordan tilskud med større doser D-vitamin påvirker de molekylære mekanismer, som modvirker inflammationer.

Sommersolen er den primære kilde til D-vitamin på vore breddegrader, og mangel er et stigende problem, der rammer millioner af mennesker verden over - hele året - på grund af indendørs livsstil, factorcremer og overdreven solbeskyttelse, for at forebygge hudkræft.
D-vitamin er mest kendt for dets betydning for knoglerne. Men D-vitamin påvirker faktisk de fleste celler i kroppen, og der er kommet en stigende interesse i de molekylære mekanismer, som er involveret i en række kroniske inflammatoriske sygdomme som også inkluderer leddegigt, Crohns syge (tarmbetændelse), stofskiftesygdomme (Hashimotos og Graves), sklerose samt insulinresistens, diabetes 2, fedme, kredsløbssygdomme og kræft, der er karakteriseret af mildere inflammationer.

Jo mere D-vitamin, jo mindre inflammation

Forskere fra National Jewish Health i Denver, USA, har tidligere opdaget, hvordan D-vitaminet påvirker immunforsvaret og hæmmer inflammatoriske processer via molekylære mekanismer. Det er selvfølgelig livsvigtigt, at immunforsvarets hvide blodlegemer kan bekæmpe infektioner og reparere celleskader. Men immunforsvaret må endelig ikke overreagere, da kroniske inflammationer, som nævnt kan give lokale symptomer og vævsskader. Kroniske inflammationer bombarderer desuden kroppen med frie radikaler, som er yderst sundhedsskadelige.
I det pågældende in vitro studie gav forskerne de hvide blodlegemer forskellige mængder D-vitamin fra opløsninger, der svarede til 0-50 ng/ml. Derefter blev de hvide blodlegemer udsat for et molekyle, LPS (lipopolysaccarid), som sidder på bakteriers cellevægge, og som normalt udløser en intens inflammatorisk respons.
De hvide blodlegemer, som ikke havde fået D-vitamin eller blot en opløsning svarende til 15 ng/ml, producerede høje niveauer af cytokiner, IL-6 og TNF-alpha, som er hovedaktørerne i inflammatoriske processer. De hvide blodlegemer, som fik en opløsning svarende til 30-50 ng/ml D-vitamin, viste en signifikant reduceret respons på LPS, og responsen var mest reduceret hos de hvide blodlegemer, der fik mest D-vitamin.
Gennem en serie eksperimenter identificerede forskerne nye steder, hvor cellernes vitamin D receptor, VDR, reagerer direkte med cellernes DNA og aktiverer et gen, MKP-1, som afbryder de uhensigtsmæssige inflammatoriske processer.
Forsøget afslørede, at D-vitaminets evne til at hæmme inflammationer afhænger af den mængde, der er i blodet, og at det bedste resultat ses ved værdier, som ligger over 50 ng/ml.

Det nye systematiske studie

Professor Barbora de Courteen og hendes forskerteam vil nu lave en større systematisk undersøgelse, som skal afsløre, hvordan tilskud med D-vitamin hæmmer inflammationer hos en større befolkningsgruppe. Dels fordi mangel på D-vitamin har nået verdensomspændende epidemiske proportioner, og dels fordi mangel på D-vitamin er involveret i en lang række sygdomme, som ødelægger livskvaliteten og koster millioner af menneskeliv.
Flere humane og animalske studier har efterhånden afsløret, hvordan D-vitamin hæmmer inflammationer. Men studierne har ofte været begrænset til enkle befolkningsgrupper, som for eksempel børn, eller grupper med specifikke inflammatoriske sygdomme i led, luftvejene eller mavetarmkanal. Men der mangler stadig en større viden om, hvilken effekt tilskud med D-vitamin har på inflammationer i større befolkningsgrupper og populationer. Derfor skal den nye systematiske undersøgelse nærmere afklare dette. Undersøgelsen skal også afklare, hvor effektivt tilskud med D-vitamin er i behandling af inflammationer i forhold til placebo og sædvanlig medicinsk behandling. Og om tilskud med D-vitamin er bedre end andre medicinske og ikke-medicinske behandlinger.

Derfor er D-vitaminet så vigtigt for immunforsvaret

D-vitaminet, der opbygges ud fra kolesterol, fungerer som et steroidhormon i kroppen, og de fleste celler har receptorer, VDR, for D-vitamin.
Immunforsvarets hvide blodlegemer har særlig mange receptorer, VDR, for D-vitamin – herunder dendritceller, makrofager, samt T- og B-lymfocytter.
For det første kan D-vitaminet aktivere de forskellige hvide blodlegemer inden for immunforsvaret, hvilket er afgørende for forebyggelsen og bekæmpelsen af infektioner. For det andet sørger D-vitaminet for, at immunforsvaret ikke går amok ved at regulere og hæmme de hvide blodlegemers udskillelse af forskellige cytokiner. Det er som allerede nævnt nogle kemiske budbringere, som iværksætter inflammationer.

Referencer:

Aya Mousa et al. Effect of vitamin D supplementation on inflammation: protocol for a systematic review. BMJ Open 2016
http://bmjopen.bmj.com/content/6/4/e010804.full

National Jewish Health. How vitamin D inhibits inflammation. ScienceDaily 2012
https://www.sciencedaily.com/releases/2012/02/120223103920.htm