Hormon fra leveren styrer din trang til søde sager

- og et mineral kan regulere dit blodsukker

Hvis du har svært ved at styre trangen til chokolade, slik, kage, sodavand og stimulanser, og hvis du kæmper med træthed, overvægt og andre gener på grund af et svingende blodsukker, er der hjælp at hente. For ny dansk forskning afslører, at et hormon, som produceres i leveren, regulerer trangen til søde sager og stimulanser. Forskerne ser derfor et potentiale i at udvikle ny medicin, som hæmmer sukkertrangen. Men det er også muligt, at regulere sukkertrangen gennem enkle kostjusteringer og mineralet chrom, som øger insulinfølsomheden.

Når vi har indtaget forskellige kulhydrater, nedbrydes de til glukose (druesukker) og dette blodsukker sørger for en hurtig og konstant energiforsyning til cellerne. Men da det er begrænset, hvor meget glukose, der kan cirkulere i blodet, og hvor meget vi kan lægge på lager, er det vigtigt, at omsætte brændstoffet på en optimal måde.
Det er også vigtigt, at kende forskel på de forskellige kulhydrater, for selvom hjernen har brug for sukker i form af glukose, har vi bedst af at begrænse eller undgå det hvide sukker og andre raffinerede kulhydrater, som blot er tomme kalorier. Men vi lever jo i en verden, hvor der er søde fristelser alle vegne, og hvis det er svært at styre indtaget, behøver det ikke at være tegn på en svag karakter. For det kan både skyldes en variant i det gen, der regulerer trangen til de søde sager, samt mangel på chrom.

Hormon i leveren styrer den søde tand

To forskere fra Københavns Universitet, Niels Grarup og Matthew Gillum, har fundet, at vores lyst til søde sager sandsynligvis styres af et hormon i leveren. Hormonet hedder FGF21 (Fibroblast Growth Factor), og det spiller mange roller i kroppen, som også inkluderer appetitregulering. Når hormonet bliver udskilt i leveren, kommer det via blodet til hjernen og fortæller, hvornår vi har fået nok af de søde sager. Men folk, som har en variant af genet FGF21, har 20 procent højere risiko for at høre til den del af befolkningen, der spiser mere slik og har en større trang til alkohol, tobak og andre stimulanser. Ifølge Niels Grarup har tidligere studier vist, at denne genetiske variant ændrer på trangen til proteiner og kulhydrater, og det er mere specifikt en større trang til slik og andre søde sager, som det drejer sig om. I denne forbindelse har forskningen også vist, at FGF21 spiller en rolle i diabetes, fedme og fedtlever.

Det er ikke nok med motion

Ifølge Niels Jessen, professor ved Århus Universitet og forsker i kroppens metabolisme, har de fleste tiltag omkring overvægt handlet om at få folk til at bevæge sig noget mere, men det nytter kun, hvis man samtidig får gjort noget ved folks appetit. Og her giver det danske studie et nyt indblik i nogle af de mekanismer, som er involveret i appetitten og trangen til søde sager og stimulanser.
Opdagelsen af hormonet FGF21 og genvarianten kan muligvis bruges til at lave slankemedicin, som fjerner tankerne fra de søde sager og lysten til chokolade, kage eller alkohol i tide og utide.
Ikke desto mindre er der meget andet, som man selv kan gøre her og nu, hvis man vil regulere sit blodsukker og tabe de overflødige kilo.
Men hvad sker der egentlig i hjernen og resten af kroppen, når vi indtager for meget sukker og søde sager?

Vidste du at du skal løbe 20-30 minutter for at forbrænde en Marsbar?

Hjernens brændstof er blodsukker, men pas på!

Under normale omstændigheder bruger hjernen og nervesystemet kun blodsukker (glukose) som brændstof. Og jo mere kulhydraterne raffineres og opvarmes, som vi ser det med hvidt sukker, hvidt mel og chips, jo hurtigere pisker glukosen ind i blodbanen. Det bevirker, at bugspytkirtlen producerer store mængder insulin, der som en nøgle lukker glukosen ind i cellerne. Hjernen får et kick, og den producerer dopamin og serotonin, der virker som rene lykkestoffer.
Men efterfølgende får de store mængder insulin blodsukkeret til at styrtdykke, og hjernen higer igen efter hurtig energi og lykkestoffer.
De store udsving i blodsukkeret kan til sidst udmatte cellernes insulinmodtagere, så evnen til at optage glukose nedsættes. Tilstanden kaldes insulinresistens, og det bliver let en ond cirkel med trang til flere og flere kulhydrater eller stimulanser, som på sigt truer helbredet og humøret.
Ved insulinresistens producerer bugspytkirtlen nemlig endnu mere insulin, og tilstanden øger risikoen for træthed, overvægt, inflammationer, hjertekarsygdomme, diabetes 2 og mange andre gener, fordi cellerne mangler energi, og fordi insulinniveauet er forhøjet.

Vidste du at hjernen kun forbrænder blodsukker (glukose) mens muskler og andre væv både forbrænder blodsukker, fedt og protein?

Chrom forbedrer effekten af insulin

Når insulinet skal lukke blodsukker ind i cellerne, er der samtidig brug for spormineralet chrom, som hæfter sig på insulinmolekylet og derved forbedrer cellernes evne til at optage glukose.
Sammen med insulin sørger chrom således for en effektiv optagelse af glukose i hjerneceller, muskler og andre væv, så vi får den nødvendige energi og føler os mætte i lang tid.
I valget af chromtilskud kan kroppen bedst udnytte tilskud baseret på chromgær. I følge EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, har den organiske chromgær en optagelighed i kroppen, der er op til 10 gange højere end de syntetisk fremstillede chromprodukter baseret på chrompicolinat og chromchlorid.

Ingen vej ud af sukkermisbrug uden solide hovedmåltider og chrom

Mange, der dropper sukker eller stimulanser i en periode, får abstinenser og tilbagefald med misbrug, fordi deres hovedmåltider, eller mangel på samme, stadig er uhensigtsmæssige. Derfor er det meget vigtigt at indtage tre daglige proteinholdige, grove, grønne hovedmåltider, som også indeholder gode fedtstoffer. Dette bidrager til at stabilisere blodsukkeret, som på sigt er en forudsætning for en stærk karakterstyrke og varige resultater.
Man kan også overveje tilskud med chrom baseret på chromgær. I følge EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, har den organiske chromgær en optagelighed i kroppen, der er op til 10 gange højere end de syntetisk fremstillede chromprodukter baseret på chrompicolinat og chromchlorid.

Pas på de mange sukkerfælder

Danskere indtager omkring 42 kilo raffineret sukker om året - især gennem sodavand, slik, kager, chokolade, frugtsaft, kakaomælk, ketchup, marmelade, Nutella, morgenmadsprodukter, færdigretter, syltede sager, sød chilisovs og sukkerknalder. Da meget sukker gemmer sig både her og der, kan det svare sig at nærlæse varedeklarationer og huske, at der er mange betegnelser for sukker.

Så meget sukker må vi få

Ifølge WHO´s anbefalinger bør indtaget af raffineret sukker for børn og voksne maksimalt udgøre 10 % af de daglige kalorier. Det svarer til cirka halvdelen af det nuværende gennemsnitlige indtag. Nogle forskere mener dog, at vi skal skrue endnu mere ned for indtaget. Især af hensyn til knoglerne.
Man kan også vælge gode sukkererstatninger som Sød stevia, Sukrin og Birkesød med ingen eller langt færre kalorier.

Referencer

Susanna Søberg et al. FGF21 Is a Sugar-Induced Hormone Associated with Sweet Intake and Preference in Humans. Cell Metabolism 2017
http://www.cell.com/cell-metabolism/abstract/S1550-4131(17)30214-0

Kristian Sjøgren
Den søde tand sidder i leveren. Videnskab.dk. maj 2017
http://videnskab.dk/krop-sundhed/den-soede-tand-sidder-i-leveren

Pernille Lund: Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt. Ny Videnskab 2013

John B Vincent: The Biochemistry of Chromium. The Journal of Nutrition2000

Kathleen DesMaison: Hvorfor sukker er farligt. Aschehoug 1998

Søg mere info...

Klik her, hvis du vil søge mere info om Chrom