Sådan dæmper omega-3-fedtsyrer inflammationer

- som er den røde tråd i en lang række sygdomme

Vi får primært omega-3 fedtsyrer fra de fede fisk eller tilskud med fiskeolier, som indeholder de aktive former EPA og DHA. Flere kliniske studier har afsløret, at omega-3 fedtsyrerne har en anti-inflammatorisk effekt. Mange af virkningsmekanismer inde i cellerne har dog stadig været en gåde. Men nu har forskning fra Norges Tekniske Universitet (NTNU) afsløret, hvordan omega-3 fedtsyrerne påvirker immunforsvarets hvide blodlegemer, så de ikke går amok. Forskerne håber derfor, at den nye viden kan hjælpe patienter, der lider af forskellige kræftformer, autoimmune sygdomme som leddegigt og sklerose samt andre sygdomme, der er præget af kroniske inflammationer.

Vores immunforsvar består af omkring 500 milliarder hvide blodlegemer, som arbejder i døgndrift. Makrofagerne og granulocytterne fungerer som skraldemænd og stormtropper. De kaldes også for fagocytter (fagein = æde), da de æder bakterier og andre mikrober ved hjælp af en proces, som kaldes for fagocytose. Makrofagerne fungerer desuden som en slags budbringere. For hvis mikroben er for sejlivet, udskiller makrofagerne en række signalstoffer, der informerer og aktiverer specialtropperne, som kaldes for T- og B-lymfocytter.
Immunforsvaret skal selvfølgelig kunne reparere celleskader og bekæmpe infektioner samt forgiftninger hurtigt og effektivt ved hjælp af en akut betændelsesreaktion, som også kaldes for inflammation. Men hvis immunforsvaret fortsætter sine angreb eller angriber ”i blinde”, er der fare for kroniske inflammationer og en lang række sygdomme, herunder autoimmune sygdomme som leddegigt og sklerose. Det skyldes blandt andet, at immunforsvaret danner frie radikaler og en række stoffer, som kan ødelægge celler og væv, hvis reaktionerne er ude af kontrol.

Vidste du at størstedelen af de hvide blodlegemer består af ædeceller som makrofager og granulocytter?

Makrofagerne står bag de sundhedsskadelige inflammationer

Det viser sig, at makrofagerne kan være mere eller mindre potente i aktiveringen af inflammationer, og at evnen afhænger af processer, som foregår inde i makrofagerne. Her benytter makrofagerne sig blandt andet af autofagi (= selv-ædende), som er en form for fagocytose inde i makrofagerne, og hvor en særlig membran omslutter og nedbryder ødelagte cellebestanddele, affaldsstoffer, bakterier og virus.
Autofagi er således en selvrensende proces inde i makrofagerne, som er afgørende for, om de er rolige, eller om de er hyperaktive og iværksætter inflammationer ude i vævene.
Gennem de sidste år har forskerne fra Norges Tekniske Universitet lært en masse om, hvor vigtig denne autofagi-proces er. Alle celler udfører for så vidt autofagi, når de renser sig selv, og processen er særlig vigtig for makrofagerne, da de jo fungerer som gadepatruljer og skraldemænd i blodet. I 2016 gik Nobelprisen i medicin da også til den japanske cellebiolog Yoshinori Ohsumi for hans opdagelse af de gener, der kontrollerer makrofagernes autofagi.

Sådan dæmper omega-3 fedtsyrerne inflammationer

Forskerne fra Norges Tekniske Universitet havde derfor den hypotese, at omega-3 fedtsyrerne kunne øge makrofagernes autofagi. Hvis det var tilfældet, kunne makrofagerne således ændre deres signalmolekyler til det øvrige immunforsvar og derved dæmpe aktiveringen af inflammatoriske processer ude i vævene.
Ved at studere makrofager, som var isoleret fra mus og mennesker, fandt forskerne da også, at omega-3 fedtsyrerne aktiverede autofagi processerne. Forskerne fandt desuden, at omega-3 fedtsyrerne dæmpede mange inflammatoriske processer, og at de især dæmpede responsen på et signalstof, som hedder type 1 interferon. Omega-3 fedtsyrernes dæmpede også interferon CXCL-10, som makrofangerne udskiller som følge at type 1 interferon.

Tilskud med omega-3 fedtsyrer er relevant ved mange alvorlige sygdomme

Som det fremgår af forskningen fra Oslos Tekniske Universitet, kan omega-3 fedtsyrerne øge makrofagernes autofagi og dæmpe inflammatoriske processer, som er forårsaget af type 1 interferon og CXCL-10. Resultaterne af dette studie er publiceret i Journal of Autophagy i 2017.
Forskningen indikerer, at tilskud med omega-3 fedtsyrer især kan være relevant ved tilstande og sygdomme, der skyldes inflammationer som følge af en for kraftig respons på type 1 interferon og CXL-10.
Forskerne håber derfor, at patienter med forskellige typer kræft samt meningitis, sklerose og Alzheimers sygdom i fremtiden kan drage nytte af tilskud med omega-3 fedtsyrer. Forskerne understreger samtidig, at der mangler mere forskning på området.

Større mængder omega-3 ved inflammationer

Ifølge de officielle kostanbefalinger skal vi spise fisk flere gange om ugen - eller minimum 350 gram, hvoraf de 200 gram bør være fra fed fisk, som indeholder flest af de vigtige omega-3 fedtsyrer EPA og DHA. Hvis man ikke kan lide fisk eller bare spiser for lidt fed fisk, er det oplagt at tage tilskud med fiskeolier.
I forbindelse med inflammationer peger anden forskning på, at vi behøver omkring 2-4 gram ren fiskeolie om dagen, og at den optimale effekt kommer efter en måneds tid.
Fiskeolier baseret på frie fedtsyrer og triglycerider sikrer en god optagelse. Fiskeolier bør desuden overholde myndighedernes krav til peroxidtal og miljøgifte.

Referencer:

The Norwegian University of Science and Technology (NTNU). Understanding how omega-3 dampens inflammatory reactions. ScienceDaily 2017
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/08/170823093831.htm

Understanding How Omega 3 Dampens Inflammatory Reactions Neuroscience News 2017
http://neurosciencenews.com/inflammation-response-omega-3-7369/

Trude Helen. What does inflammation have to do with global health? NTNU Medicin og helse. 2013
https://blog.medisin.ntnu.no/hva-har-betennelse-med-global-helse-a-gjore/?lang=en

Abdulrazaq, Innes JK, Calder PC. Effect of ω-3 polyunsaturated fatty acids on arthritic pain: A systematic review. Nutrition 2017
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28606571

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Hovedland 2012