Det er inflammationer, og ikke kolesterol som forårsager hjertekarsygdomme

Julen banker på døren, og vi kan godt spise æg, kød, smør og andre kolesterolbomber hele året med god samvittighed. For kolesterol, der er et livsvigtigt stof, er endelig frikendt i amerikanske kostanbefalinger. Flere forskere har desuden fundet, at det egentlige problem ved åreforkalkning og hjertekarsygdomme er inflammationer og mangel på enkelte essentielle næringsstoffer. Man skal samtidig være opmærksom på de faktorer, som kan skabe inflammation i kroppen, og hvor meget man selv kan gøre med hensyn til pleje af kredsløbet gennem sund levevis og enkelte tilskud.

Kolesterolet er nu frikendt i amerikanske kostanbefalinger, men ikke sukker

Ifølge de officielle amerikanske kostanbefalinger fra 2015-2020 (Dietary Guidelines for Americans) har man tilbagetrukket de gamle advarsler omkring kolesterol ved at annoncere: ”kolesterol anses for et næringsstof, der ikke er farligt i større mængder”. I de samme amerikanske kostanbefalinger indfører man som noget nyt begrænsninger for sukker, der ligesom de danske kostanbefalinger ikke må udgøre over 10 % af kostens kalorieindhold. Ifølge flere kosteksperter er denne grænse dog stadig for høj, og vi vender tilbage til, hvordan for mange kulhydrater kan skabe grobund for et højt kolesterol og inflammationer.

Vidste du at åreforkalkning både kan optræde ved et højt og et lavt kolesterol?

Antiinflammatorisk medicin reducerer risikoen for hjerteanfald

Et nyt placebokontrolleret studie, som blev sponsoreret af medicinalvirksomheden Novartis Pharmaceuticals, har afsløret, at patienter i behandling med antiinflammatorisk medicin, der vel at mærke ikke sænkede kolesterolniveauet, medførte en signifikant reduktion af dødsfald som følge af slagtilfælde og andre hjertekarsygdomme. Studiet, der blev udført på Brighham and Women´s Hospital, Boston, USA, er kulminationen af 25 års forskning i hjertekarsygdomme. Der deltog 10.000 patienter, som forinden havde haft et hjertetilfælde og som havde vedvarende forhøjede niveauer af C-reaktivt protein, CRP, der er en biomarkør for inflammation.
For at teste hypotesen om, hvorvidt det er inflammationer, der forårsager livstruende hjertekarsygdomme udviklede medicinalfirmaet en meget dyr medicin, canakinumab, der hæmmer inflammationer uden at påvirke kolesterolniveauet. Som nævnt kunne medicinen reducere risikoen for hjerteanfald samt behovet for bypassoperationer, men den havde desværre bivirkninger i form af fatale infektioner, fordi immunforsvaret blev for svagt.
Forsøget er blandt andet omtalt i Forbes Magazine i august 2017.
Hypotesen om, at det er inflammationer, som ligger til grund for åreforkalkning og en lang række andre sygdomme, er ikke ny. Men selvom den farmaceutiske industri nu ser et stort potentiale i at udvikle dyr, patenteret medicin, er det bedre at forebygge og bekæmpe selve årsagen til inflammationer, som heller ikke er forbundet med bivirkninger. På den måde kan man også forebygge en lang række andre sygdomme.

Vidste du at åreforkalkning er den hyppigste årsag til hjertekarsygdomme og død?

Hvordan skaber inflammationer og frie radikaler åreforkalkning?

Kolesterolet cirkulerer i blodet som LDL kolesterol (Low Density Lipoprotein), der primært er på vej fra leveren og ud til cellerne samt HDL kolesterol (High Density Lipoprotein), der primært er på vej tilbage til leveren.
Som nævnt er kolesterolet livsvigtig, og det bliver først farligt, når det angribes af frie radikaler. Det er nogle aggressive molekyler, som er et biprodukt af vores egen vejrtrækning, og mængden øges gevaldigt under infektioner, forgiftninger, tobaksrygning, stress og aldringsprocesser.
Vores eneste vært mod de frie radikaler, er forskellige antioxidanter, hvor kosten bidrager med vitamin A og C samt selen, zink, mangan og forskellige plantestoffer.
De frie radikaler skaber grobund for lokal irritation af endotelet, det tynde lag, der beklæder indersiden af blodkar. LDL kolesterolet virker nu som en slags plaster på såret, men hvis der mangler antioxidanter, er der fare for, at kolesterolet også angribes af de frie radikaler, så det oxideres og harskner. Cellerne i endotelet reagerer på den lokale irritation ved til at tiltrække immunforsvarets makrofager, som ”æder” det oxiderede og ødelagte LDL kolesterol.
Derefter indlejres det oxiderede kolesterol i årevæggen i form af såkaldte skumceller, der som et tykkere plaster skal forhindre yderligere beskadigelse. Men efterhånden kan der ved vedvarende irritation indlejres så meget kolesterol i årevæggen, at den fortykkes mere og mere. Og hvis blodet ikke længere kan passere, opstår der en blodprop.
I det følgende kan du derfor læse mere om, hvordan frie radikaler og inflammationer kan skyldes for mange kulhydrater, insulinresistens, en for stor livvidde, paradentose og bakterier, tobak, fødevareoverfølsomhed, for meget jern og calcium eller mangel på næringsstoffer som omega-3, D-vitamin, magnesium og selen

Kulhydrater, insulin og inflammationer

I takt med årtiers kolesterolkampagner og fedtforskrækkelse er folk begyndt at spise flere kulhydrater og lightprodukter. Men de mange kulhydrater, og især de raffinerede som hvidt mel hvidt sukker og sødestoffet majssirup eller HFCS (high fructose corn sirup), giver voldsomme udsving i blodsukkeret og utidig sult. Med tiden kan de mange kulhydrater udvikle insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage glukose bliver kronisk nedsat.
Insulinresistens fører til forhøjet insulin, der fremmer inflammationer, og tilstanden er en del af metabolisk syndrom, som også er karakteriseret ved æbleformet krop, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Metabolisk syndrom er forstadie til diabetes 2, og begge tilstande breder sig som en epidemi.
Når kolesterolet er forhøjet i forbindelse med insulinresistens, metabolisk syndrom og diabetes 2 skyldes det altså primært indtag af for mange kulhydrater, der både belaster blodsukkeret og leveren.

Vidste du at forhøjet kolesterol ofte skyldes et forstyrret blodsukker og kronisk forhøjet insulin?

Livvidde og inflammationer

De fleste overvægtige har som bekendt en for stor livvidde. Men der er også mange normalvægtige eller slanke, som har en for stor livvidde, og de kaldes for tyndfede. Det overflødige bugfedt frigiver stoffer, der kan medføre inflammationer og problemer med kredsløbet, diabetes 2 og mange andre sygdomme.
Som hovedregel bør kvinders livvidde være under 80 cm og mænds livvidde under 94 cm. Der er selvfølgelig faktorer som højde og etnicitet, der kan spille ind i troværdigheden. Det er også vigtigt, at livvidden måles samme sted hver gang, og det er sædvanligvis to centimeter over navlehøjde.

Åreforkalkning, bakterier og inflammationer

I åreforkalkede vægge har man fundet rester af halvtreds forskellige bakteriestammer og adskillige virusarter, men ingen i normale arterier. Bakterierne kommer ofte fra tarmfloraen eller mundhulen som følge af utætheder eller rifter. Paradentose udgør en særlig stor risiko.
Det er immunforsvarets opgave at bekæmpe bakterier, og de hvide blodlegemer skyder blandt andet med frie radikaler. Men ved mangel på antioxidanter er der fare for, at de frie radikaler også angriber kolesterolet, så det harskner og skaber grobund for åreforkalkning.
Hvis immunforsvaret er for svagt, kan der tilmed opstå en lille byld (vulnerable plaque) på arterievæggen, og hvis bylden brister, tømmer den automatisk sit indhold af bakterier og toksiner. Det kan så medføre, at der dannes en blodprop langs åbningen i arterievæggen.

Tobak og anden røg

Ved tobaksrygning, vandpiber og andre former for røg, optages der kaskader af frie radikaler i blodbanen, som blandt andet kan angribe kolesterolet. Tobak indeholder over 4.000 forskellige stoffer, herunder cadmium, bly og andre kræftfremkaldende stoffer, som alt i alt er noget af det mest skadelige for kredsløbet og helbredet som helhed.

Fødevareoverfølsomhed

Tarmhinden kan for eksempel blive utæt, hvis mikrofloraen er ude af balance som følge af antibiotika eller usund kost, eller hvis man har taget en del smertestillende medicin. Foruden bakterier kan der også trænge delvist nedbrudte proteiner ind i blodbanen, og immunforsvaret kan reagere på samme måde som ved infektioner og skabe en kronisk inflammation. Meget tyder på, at korn (især gluten), mejeriprodukter (især proteiner som kasein) og bælgplanter kan være ansvarlig for udvikling af inflammationer og andet ubehag hos følsomme personer. Fænomenet kaldes for utæt tarm syndrom (leaky gut syndrome).
Ved utæt tarm gælder det især om at eliminere de fødeemner, som provokerer immunsystemet, samt styrke tarmslimhinden og normalisere mikrofloraen med fermenterede produkter og mælkesyrebakterier.

Jo mere sol og D-vitamin, jo mindre inflammation

D-vitaminet, som bidrager til optagelsen af calcium, har også betydning for immunsystemet, kredsløbet og mange andre funktioner. Forskere fra National Jewish Health i Denver, USA, har opdaget, hvordan D-vitaminet hæmmer inflammationer via molekylære mekanismer, og at evnen afhænger af den mængde D-vitamin, der er i blodet. Det bedste anti-inflammatoriske resultat ses ved værdier, som ligger over 50 ng/ml.
I tidens løb har flere studier afsløret, at D-vitaminet har stor betydning for kredsløbet og blodtrykket. Og når Middelhavskosten for eksempel er forbundet med færre kredsløbssygdomme, skal man endelig huske på, at befolkningen på de breddegader generelt får meget mere D-vitamin fra solen.

Vidste du at omkring 50 % af den danske befolkning ikke har tilstrækkelig D-vitamin i blodet eller lider af deciderede mangler?

Hvor meget D-vitamin skal vi have?

Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, så selvom vi følger de officielle kostråd, er det meget svært at få nok D-vitamin hele året. Almindelige vitaminpiller indeholder kun 5 mikrogram, som er RI (referenceindtag). Men mange forskere påpeger, at vi har brug for meget mere for at være dækket tilstrækkeligt ind.
D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, og derfor får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie. Det er sikkert at tage stærke tilskud med 30-80 mikrogram D-vitamin.

Vidste du at solen står for lavt i hele vinterhalvåret, til at vi selv kan danne D-vitamin?

Nobelpristagere afslører, hvordan fedtsyrer regulerer inflammationsprocesser

Biokemikerne Bergström, Samuelson og Vane fik i 1982 Nobelprisen i medicin for deres forskning i de hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner, som overordnet regulerer kroppens inflammationsprocesser.
De forskellige prostaglandiner dannes ud fra omega-3 fedtsyrer, som vi især får fra fed fisk, samt omega-6 fedtsyrer, som vi især får fra planteolier.
I grove træk fremmer omega-6 formen AA inflammationer, og omega-3 formen EPA hæmmer inflammationer.
Den moderne vestlige kost har ofte et forhold mellem omega-6 og omega-3 på 20:1, hvilket fremmer inflammationer. Det antages, at det optimale forhold er 4:1 eller endnu lavere.

Fiskeolier er ofte den bedste kilde til EPA, der hæmmer inflammationer

På vore breddegrader og siden stenalderen har den altdominerende kilde til omega-3 og EPA været fisk og skaldyr. Derfor er der også mange, som af helt naturlige årsager har svært ved at omdanne omega-3 formen ALA fra hørfrøolie, da der gennem evolutionen ikke har været brug for den store enzymaktivitet.
Terapeutisk dosering af fiskeolier ligger på 2-4 kapsler daglig, hvilket svarer til den omega-3 mængde, der er i en ½-1 laksesteak (når laksen har fået maritimt foder).

Dansk forskning afslører, at selen hæmmer inflammationer

Ved inflammationer er immunforsvaret overaktiveret. I denne forbindelse er interlukin-6 et stof i kroppen, der virker inflammationsfremmende, og man har observeret større mængder ved selenmangel. Samtidig viser det sig, at de selenholdige proteiner GPX hæmmer interleukin-6 og dermed inflammationer. Dette fremgår af et forsøg fra Århus Universitet, hvor selentilskud stimulerede GPX aktiviteten hos gigtpatienter.
Forskellige selenholdige proteiner fungerer også som kraftige antioxidanter, der neutraliserer de frie radikaler og på den måde beskytter kolesterolet og kredsløbet.
Men selvom vi spiser sundt og varieret, kan det være svært at få nok selen. Det skyldes især at jorden er udpint.
Selen indgår i omkring 30 forskellige selenoproteiner, og i forbindelse med tilskud er det en fordel at vælge selengær, der indeholder mange forskellige selenforbindelser.

Tilskud med magnesium modvirker inflammationer

Forskere fra Mexico, Iran og Australien har samlet data fra en række studier, hvor de har fokuseret på proteinet CRP, som er markør for inflammation i kroppen. Ifølge forskerne kan tilskud med magnesium medføre en signifikant reduktion af dette protein. Da magnesiummangel er udbredt, kan det være oplagt at give tilskud med magnesium i behandlingen af inflammationer, som ikke altid mærkes, men som skaber grobund for udvikling af åreforkalkning, knogleskørhed og mange kroniske sygdomme.

OBS. Magnesium skal endelig være i balance med calcium

Magnesium fungerer som cellemembranernes dørmand, der lukker 99 % af kroppens calcium ind i knogleceller og tænder, mens celler i bløde væv som kredsløbet bør være næsten calciumtomme. Så hvis der mangler magnesium, er der ingen sikkerhed for, hvor calcium havner.
I denne forbindelse antages det, at den molekylære basis for inflammationer kan hænge sammen med for mange calciumioner inde i cellerne i de bløde væv, herunder entotelet i blodkarrene. For det bevirker, at cellerne bliver stressede, og at de udskiller en række proinflammatoriske stoffer.
Da der er et nøje samspil mellem calcium og magnesium i cellerne, skal mineralerne endelig være i balance. Forholdet mellem calcium og magnesium bør normalt være omkring 2:1, hvor RI i Danmark ligger på 800 mg for calcium og 375 mg for magnesium.
Men i Asien, hvor størstedelen af befolkningen ikke indtager mejeriprodukter men flere grønsager, er forholdet nærmere 1:1 svarende til 500 mg calcium og 500 mg magnesium. Meget tyder nu på, at denne fordeling ikke alene er bedre for knoglerne, men også i forebyggelsen af inflammationer, åreforkalkning og en lang række kroniske sygdomme, som er mindre udbredt i Asien.
Man skal også huske, at få nok K2-vitamin, som bortleder calcium fra blodet og bidrager til at indlejre det i knogler og tænder.

Q10 beskytter kolesterolet under transporten i blodbanen

Q10 er et co-enzym, som har betydning for cellernes energiomsætning og som antioxidant. Det er faktisk kolesterolet, som bærer Q10 rundt i blodbanen, og derved er Q10 med til at beskytte kolesterolet mod frie radikaler og oxidering.
Vi danner selv det meste Q10, men mængden falder gradvist fra 20-års-alderen, og mange mærker det især efter 50-årsalderen i form af dalende vitalitet. Cellerne og kolesterolet bliver også mere sårbare over for frie radikaler, selvom det ikke mærkes direkte.
Undersøgelser har vist, at tilskud med Q10 kan sænke blodets indhold af interleukin-6, der som nævnt er en markør for inflammation.
Da vi har svært ved at optage Q10 fra tilskud kan det svare sig, at vælge produkter i en god kvalitet, og hvor der foreligger dokumentation.

Kolsterolsænkende medicin og Q10

Kolesterolsænkende medicin, også kaldet statiner, er meget omdiskuteret. Da statiner hæmmer dannelsen af Q10, bør man under alle omstændigheder tage tilskud med 100 mg Q10 daglig for at reducere bivirkningerne som for eksempel kan være træthed, koncentrationsbesvær, ømme muskler og impotens. Man bør også tage tilskud med Q10, fordi det er en vigtig antioxidant, der netop beskytter kolesterolet.

Undgå for meget jern

Jern er livsvigtigt, men da mineralet også er en katalysator for dannelsen af frie radikaler, bør det kun indtages i passende mængde.
Det antages, at et højt indtag af jern (især gennem kød og tilskud) kan øge risikoen for inflammationer, åreforkalkning og blodpropper. Derfor bør folk uden jernmangel ikke tage kosttilskud med højere indhold end i en almindelig multivitaminpille.

Referencer

Harlan Krumholz. Inflammation: Is it the New Cholesterol? Pharma & Healthcare medicine. August 2017
https://www.forbes.com/sites/harlankrumholz/2017/08/27/inflammation-is-it-the-new-cholesterol/#1aa491905b05

http://edition.cnn.com/2016/01/07/health/2015-dietary-guidelines/

http://www.liv.dk/undervisning/elever/paa-tvaers-af-naturvidenskab/materiale/hvad-indeholder-cigaretroegen/de-kemiske-forbindelser-i-roegen/

Johns Hopkins Medicine. Calciumsupplements may damage the heart. ScienceDaily. 2016
https://www.sciencedaily.com/releases/2016/10/161011182621.htm

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016
http://advances.nutrition.org/content/7/1/25.full

Mark J Bolland et al. Vascular events in healthy older women receiving calciumsupplementation: randomised controlled trial. BMJ 2008
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2222999/

L-.E. Simental-Mendia et al. Effects of magnesium supplementation on plasma C-reactive protein concentrations: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Current Pharmaceutical Design. 2017
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28545353

Stephen Daniels. Magnesium supplements show potential anti-inflammatory effects: Meta-analysis. 2017
http://www.nutraingredients.com/Research/Magnesium-supplements-show-potential-anti-inflammatory-effects-Meta-analysis

Aya Mousa et al. Effect of vitamin D supplementation on inflammation: protocol for a systematic review. BMJ Open 2016
http://bmjopen.bmj.com/content/6/4/e010804.full

National Jewish Health. How vitamin D inhibits inflammation. ScienceDaily 2012
https://www.sciencedaily.com/releases/2012/02/120223103920.htm

Hoffmann Peter R et al. The influence of selenium on immune responses. Mol Nutr Food Res. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3723386/

Uffe Ravnskov. Kolesterol – myter og realiteter. Hovedland 2008

Pernille Lund. Q10 – fra helsekost til epokegørende medicin. Ny Videnskab 2014

Pernille Lund. Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt. Ny Videnskab 2013

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Hovedland. 2012