- og tilskud i tide kan modvirke det stigende antal ufrivillige aborter

D-vitamin regulerer den gravides immunforsvar, så det ikke angriber fostret og fremkalder abort. Det fremgår af et studie, som kaster nyt lys over D-vitaminets rolle for en sund graviditet. Det er samtidig alarmerede, at D-vitaminmangel er så udbredt blandt gravide, og de der planlægger at blive gravide.

Ifølge et nyt studie fra Johns Hopkins University i USA kan D-vitamin beskytte overvægtige børn mod astma forårsaget af byernes luftforurening. Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men den moderne livsførelse bevirker, at mange, inklusive børn, kommer i underskud. Det kan få vidtrækkende konsekvenser, da mangel på D-vitamin også øger risikoen for overvægt.

Nytårsfortsætterne er ofte relateret til et sundere liv med bedre mad, færre stimulanser og mere motion. Vi vil jo gerne holde os så godt som muligt, være fulde af vitalitet og have overskud i hverdagen. Men livet er ikke lige let, og naturen trænger ofte til en hjælpende hånd. De følgende tips til anti-age - inklusive den livsvigtige skønhedssøvn - er derfor baseret på en opsummering af tidligere artikler fra denne hjemmeside.

- gennem hele livet

Neurologer er nu enige om, at hjernens nerveceller, neuroner, hele tiden ændrer sig i forhold til indre og miljømæssige stimuli. På den måde lærer vi nye færdigheder og udvikler hukommelse. Hjernens evne til at tilpasse sig og ændre sig kaldes for neuroplasticitet, og læger har længe haft mistanke om, at den finder sted ved kontaktpunkterne mellem neuronerne. Et forskerhold fra University of Freiburg i Tyskland har nu fundet, at et A-vitaminlignende stof påvirker nervecellernes tilpasning af struktur og funktion. Forskerne håber, at fundet kan bidrage til udviklingen af nye terapeutiske strategier i behandling af hjernesygdomme. Tidligere studier viser, at omega-3 fedtsyrer, D-vitamin og levevis også har afgørende betydning for hjernens neuroplasticitet og udvikling.

Solforskrækkelsen og ændret levevis har medført en stigende mangel på D-vitamin, som kan få katastrofale følger. Både på kort sigt og på lang sigt - med risiko for nedsat modstandskraft, skøre knogler, inflammationer, overvægt, diabetes, kræft og meget andet.

Mange års ensidig fordømmelse af kosttilskud ser nu ud til at virke. At befolkningen betaler prisen for det i form af forringet sundhed, er en anden sag – men de gentagne advarsler fra myndighederne har virket efter hensigten. Bagsiden af medaljen er et konstaterbart underskud på et af de absolut vigtigste næringsstoffer, D-vitamin, og det starter tidligt i livet. En endnu ikke offentliggort undersøglse af D-vitaminmangel hos nyfødte viser nemlig, at over halvdelen ligger under den grænse, som myndighederne anbefaler.

Forskere fra Odense Universitetshospital har målt D-vitamin i blodet fra navlestrenge fra 2.500 nyfødte. 56% af disse børn havde D-vitaminværdier, der lå under den normale anbefaling (s-25(OH)D under 50 nmol/L. For lidt D-vitamin er et problem i forhold til, om børnene får tilpas stærke knogler og iøvrigt vokser tilstrækkeligt, men vitaminet har desuden en lang række andre sundhedseffekter.

Aldringsprocesser er forbundet med lav grad af ukontrolleret kronisk inflammation. Det fremgår blandt andet af artikler, der er publiceret i de videnskabelige tidsskrifter Nature Medicine og Aging and Disease. Selvom en kronisk inflammation ikke mærkes direkte, kan den skabe grobund for hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, Alzheimers sygdom og kræft. Kronisk inflammation kan også medføre, at virusinfektioner med COVID-19 og influenza bliver livstruende, fordi immunforsvaret går amok og ødelægger sundt væv. I forbindelse med aldringsprocesserne gælder det derfor om at beskytte kroppen mod kronisk inflammation. Det kræver blandt andet, at man er velforsynet med D-vitamin, selen, Q10, zink, omega-3 og melatonin, som mange ældre netop mangler.

- hvilket har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser

Ifølge den amerikanske biokemiker Bruce Ames skyldes aldringsprocesser i vid udstrækning mangel på næringsstoffer. En væsentlig årsag er, at optagelsen og udnyttelsen af vitaminer og mineraler bliver dårligere med alderen. Der er desuden en del medicin, som hæmmer udnyttelsen af næringsstoffer. Som følge heraf bliver mange enzymprocesser træge, og cellerne bliver mere sårbare, så vi lettere bliver syge. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at optimere indtaget og udnyttelsen af næringsstoffer, hvor især skal nævnes B12-vitamin, D-vitamin, calcium, jern, selen og zink. Vi ser også nærmere på Q10 til energiomsætningen og melatonin til den gode søvn, da egenproduktionen falder med alderen.

En række forskellige lidelser kædes sammen med lavt blodindhold af ”solskinsvitaminet”. Spørgsmålet er, om du får nok af dette vigtige næringsstof?

De forskellige allergiske sygdomme som astma, høfeber, levnedsmiddelallergi og kontaktallergi bliver mere almindelige. Amning i mindst seks måneder har stor betydning, da den humane modermælk indeholder en række stoffer, som styrker barnets tarmflora og immunforsvar. Tilskud med D-vitamin har også stor betydning, og meget tyder på, at det er en fordel at fortsætte til barnet er mindst seks år. Det fremgår af en islandsk undersøgelse. Det er samtidig problematisk, at mange forældre glemmer at give deres børn de D-vitamintilskud, som Sundhedsstyrelsen anbefaler indtil 2-årsalderen. Der er i det hele taget mange børn, som slet ikke får nok sol i sommerhalvåret eller tilskud i vinterhalvåret, hvilket vi alle har brug for på de nordlige breddegrader.

Æggestokkræft er en af de mest dødelige kræftformer, fordi metastaserne spredes på en særlig måde. Men det tyder nu på, at terapi med D-vitamin kan modvirke en af de mekanismer, hvorved denne kræftform spreder sig. Det fremgår af et nyt japansk studie, som er publiceret i Matrix Biology. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er så udbredt, da det har flere kræftforebyggende mekanismer.

- og manglende ansvar bidrager til komplicerede COVID-19-infektioner

Sundhedsstyrelser anbefaler tilskud med D-vitamin til ældre, plejehjemsbeboere og andre grupper, der ikke får nok sol. Men de fleste ældre aner det ikke, og anvendelsen på plejehjem er meget begrænset. Derfor er mangel på D-vitamin meget udbredt blandt disse sårbare grupper, og det øger risikoen for mange sygdomme, og at infektioner med COVID-19 bliver komplicerede og livstruende. En ny engelsk undersøgelse havde derfor til formål at undersøge den nuværende praksis omkring tilskud med D-vitamin til plejehjemsbeboere og at placere ansvaret. For ifølge forskerne bag det nye studie er der i disse COVID-19-tider behov for en øjeblikkelig løsning på det alvorlige problem.

Ældre kommer let i underskud af vitaminer og mineraler, og det kan gå ud over deres immunforsvar, så de lettere får infektioner, og at sygdommen trækker ud. Men ældre, der daglig tager et multivitamin-mineralkompleks med zink og store doser C-vitamin bliver mindre syge, og de oplever færre alvorligere symptomer. Det fremgår af et placebokontrolleret studie fra Oregon State University, som er publiceret i Nutrients. Men mange multivitaminer indeholder ikke nok D-vitamin. Derfor bør der sideløbende være meget mere fokus på, at ældre får nok D-vitamin.

Efter fødslen stilles der store krav til moderens tilpasningsevne og ressourcer. Der er også en grund til, at ”ammehjernen” vokser. Men mange nybagte mødre får desværre en såkaldt babyblues, og omkring 10 procent udvikler en decideret fødselsdepression, som kræver øjeblikkelig behandling. Her bør man altid have fokus på årsagerne, som inkluderer fødselsforløbet samt de hormonelle, biologiske, sociale og følelsesmæssige forandringer.
Nybagte mødre har også brug for en del næringsstoffer, som ofte overses. Så her ser vi nærmere på relevante tilskud plus nogle andre enkle tiltag, som i undersøgelser har vist sig at have en positiv effekt på humøret og hormonbalancen. Det er også en god ide at være velforsynet med disse næringsstoffer under graviditeten, da det reducerer risikoen for at udvikle en fødselsdepression.

Omkring en fjerdedel af den voksne befolkning har haft flere tilfælde af blister eller blæner i munden. Lidelsen kaldes også for after eller RAS (Recividerende Aftøs Stomatitis), og den er karakteriseret af overfladiske sår, der kan være smertefulde. Man ved ikke så meget om sygdommens årsager eller behandling. Men ifølge en meta-analyse, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, kan sygdommen skyldes mangel på D-vitamin i blodet, og netop dette vitamin spiller en rolle for immunforsvaret og mundsundheden.

Blodets niveau af D-vitaminkan forudsige fremtidige helbredsproblemer som hjertekarsygdomme, kræft og knogleskørhed. Det fremgår af en oversigtsartikel, som blev præsenteret for European Society of Endocrinology. Da mangel på D-vitamin er udbredt og truer folkesundheden, anbefaler forskerne, at man både måler niveauet af det totale D-vitamin og frit D-vitamin i blodet. Ved at optimere blodets niveau af D-vitamin i tide kan man således forebygge en lang række livsstilssygdomme og tidlig død. Det er altså ikke nok at tage et tilfældigt tilskud med D-vitamin, hvis dosis er for lille og ikke optimerer blodets niveau. Denne problemstilling tages op i en anden oversigtsartikel, publiceret i Nutrients.

Type 2-diabetes breder sig som en epidemi, og endnu flere lider af forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og æbleformet overvægt. Type-2 diabetes og metabolisk syndrom har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. I denne artikel ser vi derfor nærmere på, hvordan chrom, D-vitamin, magnesium og Q10 samt relevante kostændringer kan have en positiv effekt på blodsukkeret, kolesterolbalancen og vægtreguleringen. Vi ser også nærmer på tilskud, der kan forebygge diabetisk neuropati, som er årsag til amputationer.

- kræftforebyggelse og andre oversete funktioner

Bor er et sporstof, der findes i mange fødeemner og som tilskud. Selvom bor endnu ikke anses for at være et essentielt næringsstof, tyder en række studier på, at bor har positive effekter på en lang række funktioner, som inkluderer knoglesundhed, hjernesundhed, kønshormoner, immunforsvaret, regulering af inflammationer, afgiftning og kræftforebyggelse. Så hvilke fødeemner indeholder mest bor, og hvor meget har vi brug for?

En del forskning har efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin kan hænge sammen med autisme. I et nyt studie fik 109 børn med sygdommen enten tilskud med D-vitamin eller placebo. Ifølge lederen bag studiet, dr. med. Khaled Saad, var der en tydelig forbedring af autismesymptomer såsom hyperaktivitet, social tilbagetrækning og andre funktionsnedsættelser hos de børn, der fik tilskud med D-vitamin. Og ikke i placebogruppen. Studiet er publiceret i Journal of Child Psychology and Psychiatry 2016.
Det er samtidig alarmerende, at mange børn fødes med mangel på D-vitamin eller får D-vitaminmangel senere hen, da D-vitaminet regulerer adskillige processer i hjernen – herunder kontrol af gener, niveauet af neurotransmitteren serotonin og inflammationsprocesser.

Ifølge en ny undersøgelse har børn og unge, der får masser af sol og D-vitamin, en meget lavere risiko for at udvikle sklerose senere i livet. Der er også en grund til, at sklerose er mere udbredt på de nordlige breddegrader, da solen står for lavt i vinterhalvåret til, at vi kan danne D-vitamin. Man bør samtidig være opmærksom på, at den intensive brug af faktorcremer kan blokere for dannelsen af D-vitamin. Vi skal altså huske at få nok D-vitamin fra solen eller tilskud gennem hele livet, da det blandt andet kan forebygge sygdomme som sklerose, der tilsyneladende er flere år om at udvikle sig.

Kostens kvalitet har særlig stor betydning i de første år af et barns liv, og de forskellige næringsstoffer bidrager også til at forebygge overvægt, diabetes og andre kroniske sygdomme senere i livet. Men den nutidige levevis medvirker til, at mange børn især mangler D-vitamin, jod, jern, calcium og magnesium, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres fysiske og mentale helbred. Det fremgår af et større tysk studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forskerne anbefaler derfor mere fokus på børnenes ernæringstilstand, og at de får nødvendige tilskud gennem hele opvæksten.

Brystkræft er meget mere udbredt i den vestlige og moderne verden. Derfor tilskrives sygdommen at hænge sammen med livsstilsfaktorer og mangel på essentielle næringsstoffer. Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for brystkræft. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrinology, er der også en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og udvikling af metastaser i lungerne. Tidligere studier viser desuden, at udbredt mangel på selen, jod, omega-3 og søvnhormonet melatonin øger risikoen for brystkræft, og at enkelte tilskud kan gøre en forskel i forebyggelsen og som led i en eventuel behandling.

Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for knoglerne. Men det tyder på, at en kombination med C-vitamin har en bedre effekt til at beskytte mod svage knogler og knoglebrud hos patienter med diabetes. Det fremgår af et studie publiceret i Human Nutrition & Metabolism, hvor forfatterne kommer nærmere ind på C-vitamins betydning for knoglesundheden. Man bør samtidig være velforsynet med magnesium, som regulerer kroppens calciumfordeling.

– og man skal også have nok magnesium til knoglerne

Det har været omdiskuteret, hvorvidt det er calcium eller D-vitamin, som forbedrer kvinders kolesterolbalance. Tidligere studier af kvinder, som tog kombinationspræparater, har ikke kunne afgøre, hvorvidt det er calcium eller D-vitamin som har den positive effekt. Men et studie fra Women´s Health Initiative, WHI, afslører, at effekten tilskrives D-vitamin. Ved ønske om stærke knogler og et sundt kredsløb er det en fordel at kombinere disse tilskud med magnesium.

Vi ved alle, at calcium er godt for knoglerne, og mange tager tilskud for at forebygge knogleskørhed. Vi får også en del calcium gennem mejeriprodukter. Men for meget calcium gennem tilskud kan fordoble risikoen for at dø af kræft. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Annals of Internal Medicine. Tidligere studier afslører, at for meget calcium også øger risikoen for åreforkalkning samt inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme. Det er samtidig vigtigt, at calcium er i balance med magnesium, så det meste calcium havner i knoglerne og ikke laver ravage i blodkarrene og andre celler, som bør være næsten calciumtomme.

Den nye coronavirus har nu spredt sig fra Wuhan i Kina til mange verdensdele og medført en masse frygt, som også påvirker dagligdagen og verdensøkonomien. Selvom de fleste inficerede oplever et mildt forløb, er den største frygt de livstruende komplikationer i luftvejene forårsaget af oxidativ stress, som indtil videre har kostet flere tusinde menneskeliv. Kinesiske forskere argumenterer nu for, hvordan en tidlig intravenøs behandling med store doser C-vitamin kan forhindre oxidativ stress og de livstruende komplikationer som følge af et afsporet immunforsvar. Flere forskere henviser desuden til, at mere C-vitamin gennem kost og tilskud har en forebyggende effekt ved at styrke og regulere immunforsvaret i luftvejene. Det samme gælder D-vitamin og selen.

- en overset sammenhæng

I bekæmpelsen af COVID-19 er der mest fokus på hygiejne, mundbind, nedlukninger og forsinkede vacciner. I flere måneder har en række forskere dog agiteret for nødvendige tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret for at bremse de nye bølger med COVID-19. Det skyldes, at D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret, og at mangler altid har bidraget til sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig ser vi, at de grupper, som er mest sårbare over for COVID-19, netop er de grupper, hvor mangel på D-vitamin er mest udbredt – herunder ældre, plejehjemsbeboere, personer med mørk hud, overvægtige, diabetikere og andre med kroniske sygdomme. Den engelske regering giver allerede gratis tilskud til sårbare grupper. Det fremgår blandt andet af en artikel i Daily Mail og en oversigtsartikel, som er publiceret i British Medical Journal. Men hvorfor er D-vitamin så vigtigt for immunforsvaret, hvorfor opstår manglerne især hos de sårbare grupper, og hvor meget har vi egentlig brug for? Og er det nok med nye vacciner, hvis COVID-19 muterer?

D-vitamin har betydning for et hurtigt og effektivt immunforsvar. Når infektioner med COVID-19 bliver komplicerede og livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret reagerer for langsomt og senere forårsager hyperinflammation, der skader sundt væv i luftveje og kredsløb. Et hold forskere fra Frankrig har derfor foretaget en systematisk meta-analyse, hvor de har set nærmere på forholdet mellem ældres niveau af D-vitamin og COVID-19. Meta-analysen afslørede, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte, og at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt hos ældre, anbefaler forskerne tilskud med D-vitamin som en billig forebyggende strategi og som led i behandling.

- så husk relevante tilskud i hele vinterhalvåret

COVID-19 opfører sig meget usædvanligt, fra harmløs til livstruende. Forskere fra Oak Ridge National Laboratory i Tennesse har for nylig lavet en omfattende genetisk analyse, og den afslører en ny hypotese – bradykininhypotesen – som forklarer, hvorfor COVID-19 angriber som den gør, hvorfor der opstår forskellige symptomer, og hvorfor nogle grupper er mere sårbare. Bradykininhypotesen underbygger også, hvorfor det er så vigtigt at få nok D-vitamin i forebyggelsen og som led i en eventuel behandling. Det er samtidig et faktum, at mangel på D-vitamin bliver mere og mere udbredt i løbet af vinterhalvåret, hvilket kan bidrage til nye bølger med COVID-19 og øget risiko for komplikationer.

Siden december 2021 har to store metaanalyser afsløret, at lave niveauer af D-vitamin i blodet øger risikoen for COVID-19 infektioner, svær sygdom, indlæggelse på intensiv og død. En tredje meta-analyse har afsløret, at kun 12 procent af COVID-19-patienter, der fik tilskud med D-vitamin, kom på intensiv, mens det var 26 procent blandt de, der ikke fik D-vitamin. En fjerde meta-analyse har afsløret, at D-vitamintilskud signifikant reducerer risikoen for livstruende COVID-19 infektioner. Dette gælder især i vinterhalvåret og hos sårbare grupper som ældre, farvede, overvægtige og kronisk syge, hvor D-vitaminmangel er mest udbredt. I forebyggelse og behandling af COVID-19 og andre virusinfektioner er der derfor et alarmerende behov for mere fokus på D-vitamintilskud, som optimerer blodets niveau. Man skal samtidig være velforsynet med magnesium, som indgår i aktivering af D-vitaminet.

Det er allerede påvist, at udbredt mangel på D-vitamin øger risikoen for infektion med COVID-19 og livstruende komplikationer. Et hold forskere fra Tyrkiet har derfor foretaget et studie, som afslørede, at en hurtig behandling med D-vitamin ikke alene forkortede hospitalsopholdet og halverede risikoen for død, men også havde en positiv effekt på komorbiditeter. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt i vinterhalvåret og blandt ældre, farvede, overvægtige, diabetikere og andre sårbare grupper, er studiets resultater meget relevante, da vaccinerne kun har en begrænset effekt.

Ifølge et retrospektivt studie af ældre COVID-19 patienter hænger mangel på D-vitamin sammen med alvorlige lungesymptomer, længere sygdomsforløb og større risiko for død. Det er samtidig problematisk, at D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, plejehjemsbeboere og andre sårbare grupper. En række forskere og læger anbefaler derfor, at regeringer verden over tilføjer tilskud med D-vitamin i deres kampagner som en nødvendig strategi i kampen mod COVID-19 og mutationer. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Studiet er i tråd med tidligere studier, der viser, at mangel på D-vitamin er en risikofaktor for alle aldersgrupper. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for gennem livet, hvis niveauet i blodet skal være optimalt?

COVID-19 pandemien fortsætter, og vi trues af B117 og nye mutationer. Nogle afviser smitte, nogle får milde infektioner og nogle får livstruende komplikationer. Derfor har en række internationale forskere forsøgt at afklare, hvorfor vi reagerer så forskelligt. Meget tyder på, at D-vitamin og udbredte mangler spiller en afgørende rolle. For ifølge et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrine i januar 2021, hænger lave niveauer af D-vitamin i blodet sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital. Forskerne bag det nye studie peger derfor på tilskud med D-vitamin som en billig og hurtig metode til at forbedre patienternes helbred.

Det antages, at en milliard mennesker mangler D-vitamin. Det øger risikoen for smitte, og at infektioner med COVID-19 og nye varianter bliver komplicerede og livstruende. I den spanske provins Andalusien begyndte man i november 2020, at give sårbare grupper tilskud med D-vitamin i en særlig aktiv form. Effekten kom ret hurtigt. Antallet af patienter på intensiv afdeling styrtdykkede, og dødstallet faldt med 82 procent. Sideløbende steg dødstallet i Storbritannien og mange andre steder, sandsynligvis fordi manglen på D-vitamin bliver større i løbet af vinterhalvåret. En britisk politiker har derfor bedt premierminister Boris Johnson om at følge ”den andalusiske metode”, der er effektiv og billig. Et tidligere spansk studie viser desuden, at tilskud med aktivt D-vitamin til indlagte COVID-19 patienter også redder liv. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for - og hvordan kan vi selv aktivere D-vitaminformen fra sol og almindelige tilskud?

Der er flere slags D-vitamin, og de vigtigste former er:

• D2 vitamin, ergocalciferol, der forekommer naturligt i planteriget.
• D3 vitamin, cholecalciferol, der forekommer naturligt i dyreriget.

Mennesker danner D-vitamin (cholecalciferol) ud fra sollys (UV-B stråler) og et kolesterol i huden, og det omdannes til aktive vitaminer ud fra processer i lever og nyrer.
Det er kun i sommerhalvåret, når solen står højt, at vi kan danne D-vitamin, og overskuddet lægges på lager i leveren til senere brug. Der produceres meget mere D-vitamin i lys hud end i brun, mørk hud, som til gengæld beskytter mod overproduktion. Huden producerer mindre D-vitamin med alderen.
D-vitamin er også blevet kaldt for et provitamin eller hormon, da vi selv kan danne det, og alle celler i kroppen har receptorer for det.
D-vitaminet er fedtopløseligt og kan ophobes i kroppens fedtdepoter ved meget store indtag.
D-vitaminet ødelægges af lys og varmepåvirkning ved madlavning.

Tilskud med D-vitamin i kombination med standard astmamedicin kan halvere risikoen for astmaanfald, der kræver hospitalsbehandling. Det fremgår af en ny meta-analyse fra Queen Mary Universitetet i London (QMUL). Mangel på D-vitamin, som er udbredt på de nordlige breddegrader, kan i sig selv øge risikoen for astma. Derfor er der al mulig grund til at være dækket ind med D-vitamin hele året, hvis man vil beskytte sine luftveje.

- men kun i større doser

D-vitamin beskytter mod tarmkræft, som er en af de hyppigste kræftformer. Det fremgår af en større meta-analyse, som er udført af forskere fra Det Amerikanske Kræftforbund, Det Amerikanske Nationale Kræftinstitut og mere end 20 sundhedscentre og sundhedsorganisationer. Meta-analysen understøtter tidligere studier, som afslører, at de optimale mængder D-vitamin i forebyggelsen af tyktarmskræft er større end de officielle anbefalinger, som kun omhandler D-vitamins betydning for knoglesundheden. Andre studier peger på, at selenmangel også øger risikoen for tarmkræft. Meget tyder i det hele taget på, at kræft skyldes mangel på livsvigtige næringsstoffer, som skal beskytte cellerne mod karcinogener, frie radikaler, inflammationer og uhæmmet celledeling.

– og undgå livstruende komplikationer

Hoftebrud, som især rammer ældre mennesker, kan være forbundet med mange alvorlige komplikationer. Men ældre mennesker, som ikke mangler D-vitamin, har dog en bedre chance for at gå normalt igen efter operationen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition. Tidligere dansk forskning viser desuden, at tilstrækkelig med D-vitamin i blodet reducerer risikoen for at dø som følge af de alvorlige komplikationer efter et hoftebrud. Derfor foreslår forskerne, at alle ældre tager stærke tilskud med D-vitamin, og at blodet analyseres ved indlæggelsen.

Det er ikke tilfældigt, at mange smittes med virusinfektioner i løbet af vinterhalvåret. Det skyldes nemlig mangel påD-vitamin, som vi ikke længere kan danne fra solen, fordi den står for lavt. Danske forskere har fundet, hvordan D-vitamin aktiverer immunsystemet, og ifølge en større meta-analyse kan tilskud forebygge forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer.

D-vitamin kan også modvirke inflammatoriske tilstande som bronkitis og ledsmerter, som flere lider af om vinteren. Men hvor meget har vi egentlig brug for?

Modermærkekræft kan være meget farlig, hvis den ikke behandles i tide. En undersøgelse fra University of Leeds i England har nu afsløret, at D-vitamin påvirker modermærkekræftceller, så de bliver mindre aggressive. Ifølge forskerne kan afsløringen måske føre til nye måder at behandle sygdommen på. Det er samtidig problematisk, at sundhedsmyndighederne advarer så kraftigt mod solen uden at oplyse, hvordan vi ellers får nok D-vitamin. For sommersolen er den vigtigste kilde, og vi skal bare undgå forbrændinger. På vore breddegrader er det desuden en god ide at tage tilskud med D-vitamin i hele vinterhalvåret, da vitaminet ifølge anden forskning har flere kræftforebyggende egenskaber.

- hos børn og voksne

Mangel på søvn er udbredt blandt børn og voksne, og det øger risikoen for overvægt, diabetes, kredsløbssygdomme, blodpropper, depression, infektioner og mange andre sygdomme. Mangel på D-vitamin er også udbredt, og nu har et hold kinesiske forskere afsløret, at der er en sammenhæng. Det betyder med andre ord, at mangel på D-vitamin gør det vanskeligere at falde i søvn, sove igennem og vågne frisk og udhvilet.

D-vitamin har betydning for musklernes funktion og en normal muskelstørrelse. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er udført på Westmead Institute for Medical Research i Sidney. Mangel på D-vitamin kan altså resultere i en dårlig muskelfunktion, som også inkluderer en dårligere kondition, muskelspændinger og tab af muskelmasse.

Ifølge et studie, der har været præsenteret på en konference for endokrinologer i Edinburgh, kan tilskud med D-vitamin forbedre sportspræstationer og reducere risikoen for hjerte-karsygdomme. D-vitamin kan blandt andet blokere for stress-hormonet kortisol, som får blodtrykket til at stige. Men mange mangler D-vitamin både sommer og vinter.

- som er involveret i astma, gigt og de fleste kroniske sygdomme

I denne tid er der mange, som får astma, ledsmerter, gigt eller forværring af andre kroniske sygdomme, som er karakteriseret af inflammationer. Det skyldes ofte mangel på D-vitamin, fordi solen står for lavt i vinterhalvåret, til at vi selv kan danne det, og at kosten og almindelige vitaminpiller kun bidrager med minimale mængder. Det har længe været kendt, at D-vitamin modvirker inflammationer, og nu skal en større systematisk undersøgelse nærmere afsløre, hvordan tilskud med større doser D-vitamin påvirker de molekylære mekanismer, som modvirker inflammationer.

Mange lider af kroniske inflammationer, og det skaber grobund for en lang række sygdomme som astma, type-2 diabetes, åreforkalkning, depression, kræft samt leddegigt og andre autoimmune sygdomme. Tilstedeværelsen af kroniske inflammationer kan også gøre infektioner med corona og influenza livsfarlige, fordi immunforsvaret er afsporet. Men det viser sig, at D-vitaminhæmmer inflammationer på flere fronter og derved reducerer risikoen for en lang række sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia, som er publiceret i International Journal of Epidemiology. Da behovet for D-vitamin er individuelt, bør man samtidig sikre sig, at blodets niveau er optimalt, og at man er i stand til at aktivere det.

Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for knoglerne og immunforsvaret, og nu er der stadig mere bevis for, at D-vitaminet også spiller en rolle for lungerne, hjertet og musklerne. Ifølge en ny undersøgelse er blodets indhold af D-vitamin nemlig afgørende for iltudnyttelsen, hvilket har betydning for træningskapaciteten og levetiden. Studiet er publiceret i European Journal of Preventive Cardiology.

Et højt indhold af D-vitamin i blodet reducerer risikoen for flere kræftformer. Det fremgår af et nyt studie, hvor man har undersøgt en større gruppe voksne japanere. Studiet er et af de første, som har set nærmere på effekten af D-vitamin i en asiatisk population. Gennem de sidste årtier har adskillige undersøgelser efterhånden afsløret D-vitaminets rolle i kræftforebyggelsen. Samtidig har andre undersøgelser afsløret, at mangel på D-vitamin er udbredt. Meget tyder desuden på, at vi behøver mere end de officielle anbefalinger, hvis vi ønsker en kræftforebyggende virkning.

Kræft i tyk- og endetarm hører til de hyppigste kræftformer i Danmark, og derfor er det relevant at gøre mere ud af forebyggelsen. Ifølge et nyt amerikansk studie, som er publiceret i Gastroenterology, ser det ud til, at en større indtagelse af D-vitamin – især gennem kosten – kan beskytte mod tarmkræft, hvis man er under 50 år. Det ser samtidig ud til, at D-vitamin kan forebygge tarmpolypper, som i visse tilfælde kan udvikle sig til tarmkræft. Ifølge forskerne kan et højere indtag af D-vitamin derfor være relevant i selve forebyggelsen og som et billigt supplement til screeningtests, der blot handler om tidlig diagnose.

Det er ikke tilfældigt, at der findes mere sklerose i tempererede zoner som i Danmark, for en væsentlig årsag er mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra solen i sommerhalvåret. Ifølge et nyt studie kan tilskud med D-vitamin derfor hjælpe sklerosepatienter, men det kræver, at indholdet i blodet er optimalt. Så hvor meget er der egentlig brug for?

- og give et mere troværdigt tidsbillede

Alle kroppens celler behøver D-vitamin. Men mangler er udbredte, og listen over sygdomme, som det kan medføre, bliver stadig større. Ifølge et nyt studie fra Trinity College i Dublin kan man nu måle D-vitamin i håret, og dette kan afsløre store udsving i årets løb, som ikke fremgår af almindelige blodprøver. Forskerne ser derfor et stort potentiale i den nye måling, som også kan anvendes i historiske populationer som de gamle ægyptere eller fortidsdyr som mammutter.

Ifølge et nyt studie reducerer større tilskud med D-vitamin blodets niveau af østrogen, og det kan have afgørende betydning i både forebyggelsen og behandlingen af den frygtede sygdom.

Patienter med brystkræft og tyk- og endetarmskræft, som har højt indhold af D-vitamin i blodet allerede på det tidspunkt, de får stillet diagnosen, har bedre chancer for at overleve deres sygdom, siger forskere.

Kvinder der får tilstrækkeligt D-vitamin er ca. en tredjedel mindre tilbøjelige til at udvikle fibromer i livmoderen ifølge en amerikansk undersøgelse bragt i tidsskriftet Epidemiology. Denne undersøgelse er den første, der knytter livmoderfibromer til niveauet af D-vitamin.

Som noget ganske nyt har forskere fra Aalborg Universitet lavet et studie på mus, som afslørede, at D-vitamin har kræfthæmmende egenskaber ved at påvirke en særlig bakterie i tarmen. En opfølgende større analyse af 1,5 millioner danskere har desuden vist, at der er en sammenhæng mellem lave D-vitaminniveauer i blodet og risikoen for at udvikle flere forskellige kræftformer. Det tyder samtidig på, at de officielle anbefalinger af D-vitamintilskud ofte er for små til at optimere blodets niveau.

Ifølge et større amerikansk studie er en høj indtagelse af D-vitamin og calcium gennem kosten forbundet med en lavere risiko for tidlig overgangsalder, som optræder, når menstruationerne ophører før 45-årsalderen. Tidlig overgangsalder rammer omkring 10 procent, og tilstanden øger risikoen for nedsat fertilitet, knogleskørhed, hjertekarsygdomme og tidligere mental svækkelse. Forebyggelsen af disse sygdomme handler dog også om at få nok sol samt magnesium og omega-3, som omtales nærmere.

Babyer og små børn har en mindre risiko for at udvikle falsk strubehoste, hvis deres mødre har taget større tilskud med D-vitamin og fiskeolierunder graviditeten. Det fremgår af et dansk studie, hvor forskerne for første gang har set nærmere på denne sammenhæng. Det tyder samtidig på, at D-vitamin og fiskeolier både gavner barnets immunforsvar og modvirker de inflammationer i luftvejene, som udløser strubehosten. Derudover har de to tilskud også en positiv effekt på barnets knogler, nervesystem og forebyggelse af astma.

Mitokondrierne er cellernes energiproducerende kraftværker med mange andre livsvigtige funktioner. Mitokondrierne har brug for rigelig D-vitamin, som vi danner, når solen står højt nok på himlen. Mitokondrierne har også brug for melatonin, som vi danner, når det bliver mørkt. De to molekyler supplerer hinanden, mens de beskytter mitokondrierne og cellerne hele døgnet og hele livet. Men aldringsprocesser og den moderne levevis hæmmer egenproduktionen af de to livsvigtige molekyler. Mangler kan således resultere i søvnløshed og en lang række sygdomme, som inkluderer infektioner, diabetes 2, åreforkalkning, demens og kræft, hvor ældre i sagens natur er mere udsatte. Ikke desto mindre er det muligt at kompensere for den faldende egenproduktion med effektive tilskud. Det fremgår blandt andet af en artikel, som er publiceret i The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology.

Gennem de sidste år har flere studier afsløret, at D-vitamin og omega-3 fedtsyrer kan forebygge og lindre en række neurologiske sygdomme som depression, ADHD, bipolar lidelse, autisme og skizofreni. Meget tyder nu på, at D-vitamin og omega-3 fedtsyrer blandt andet virker ved at kontrollere syntesen af serotonin i hjernen. Ved de pågældende neurologiske sygdomme er der netop forskellige defekter i syntesen af dette signalstof. Derfor er det vigtigt at få nok sol, D-vitamin og omega-3 fedtsyrer gennem hele livet, da den udbredte mangel med stor sandsynlighed er medvirkende til den stigende udvikling af forskellige neurologiske sygdomme.

Der er en sammenhæng mellem udbredt mangel på D-vitaminog den stigende forekomst af Parkinsons sygdom, som også kaldes for rystesyge. I en oversigtsartikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på D-vitamins betydning for nervesystemet og hjernesundheden. Det vil derfor være relevant at tage tilskud, som optimerer blodets niveau af D-vitamin i forebyggelsen og som led i behandlingen af sygdommen.

Der kommer stadig flere overvægtige, og i kølvandet breder diabetes 2 sig som en epidemi. Mange kæmper en håbløs kamp mod de overflødige kilo, fordi de samtidig lider af insulinresistens, hvor evnen til at lukke sukker ind i cellerne er nedsat. Men nu viser et nyt studie fra Brasilien, at D-vitamin øger insulinfølsomheden, og at dette nedsætter risikoen for overvægt og diabetes 2. I henhold til det nye studie og tidligere studier i samme tråd er det dog ikke muligt at opnå de høje niveauer af D-vitamin i blodet, hvis man ikke får tilstrækkelig sol. Og på vore breddegrader er det relevant med tilskud i hele vinterhalvåret.

På verdensplan er der millioner af mennesker, som jævnligt indtager arsenikforurenet drikkevand. Det er almindeligt kendt, at arsenikforgiftninger kan forårsage forskellige kræftformer, inklusive hudkræft. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i American Journal of Cancer Research, ser det ud til, at den aktive D-vitaminform calcitriol kan forhindre udviklingen af arsenikintroduceret hudkræft i en særlig type hudceller. Det tyder også på, at calcitriol kan forebygge andre kræftformer, som er forårsaget af arsenik.

- men de officielle anbefalinger er sat for lavt

Folk med et højere indhold af D-vitamin i blodet har langt mindre risiko for at udvikle type 2-diabetes og forstadiet metabolisk syndrom, som er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Det fremgår af et nyt amerikansk studie. Da type 2-diabetes er mange år om at udvikle sig, kan det derfor svare sig at få nok D-vitamin gennem hele livet. I henhold til det nye studie og tidligere studier er det dog ikke muligt at opnå de høje niveauer af D-vitamin i blodet, hvis man ikke får tilstrækkelig sommersol og stærke tilskud i vinterhalvåret.

- og det kan potentielt redde mange ældres og svages liv

Tilskud med høje doser D-vitamin kan reducere forekomsten af akutte luftvejsinfektioner med hele 40 procent. Da mange ældre, samt kræftpatienter og andre svækkede dør af lungebetændelse, kan den lille indsats potentielt redde millioner af menneskeliv.

D-vitaminhar afgørende betydning for immunforsvaret. Men mangler bliver mere og mere udbredte i den mørke tid. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at alle tager tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager tilskud hele året. Men mange aner det ikke, hvilket bidrager til nye bølger med COVID-19 og andre virus. Der er også fare for, at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Det fremgår af en lang række studier, som er publiceret gennem de sidste 18 måneder. Adskillige forskere påpeger derfor, at der er brug for øjeblikkelig handling, hvad angår befolkningens optimering af D-vitamin i kampen mod COVID-19 og andre virus, da vacciner kun har en begrænset effekt. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

- og mangler øger risikoen for angst, depression, demens, Alzheimers sygdom, autisme, skizofreni og andre neurologiske sygdomme

I denne tid døjer mange med luftvejsinfektioner, bronkitis og astma. Det skyldes ofte en simpel mangel på D-vitamin, som det er svært at få nok af i vinterhalvåret. Også selvom man dyrker den sparsomme sol og spiser nok så sundt. I denne forbindelse afslører en australsk undersøgelse, at stærke tilskud med D-vitamin styrker lungefunktionen og immunforsvaret. Det er også godt med sang, latter og simple åndedrætsøvelser.

En screening af mere end 22.500 gener tyder på, at blodets indhold af D-vitamin har indflydelse på aktiviteten af 291 gener, hvoraf de 160 er betydende for, om vi udvikler en lang række alvorlige sygdomme - og selv 10 µg D-vitamin dagligt er utilstrækkeligt, hvis vi mangler.

- som koster mange sygedage og dødsfald

Tilskud med D-vitamin forebygger forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer. Det fremgår af en større meta-analyse, som lægger vægt på, at D-vitaminet ikke bare er vigtigt for knoglerne, men også for immunforsvaret, som kræver større doser. Da mange ældre og andre svækkede dør af lungebetændelse, kan den enkle indsats med D-vitamintilskud potentielt redde millioner af menneskeliv.

Ifølge en større undersøgelse, som er publiceret i Cochrane Library, kan tilskud med D-vitamin i kombination med standard astmamedicin halvere alvorlige astmaanfald og forbedre livskvaliteten ved den udbredte sygdom.

Selv ved meget højt indtag ser D-vitamin ikke ud til at forårsage toksicitet, afslører en amerikansk undersøgelse.

Nogle eksperter har advaret folk mod at tage D-vitamin i doser, der overstiger den anbefalede daglige tilførsel (ADT), idet de har hævdet, at overskydende D-vitamin kan føre til problemer såsom hypercalcæmi, en tilstand karakteriseret ved forhøjed calciumindhold i blodet, der kan forårsage svaghed, nyresten og hjerne- og hjerteforstyrrelser. Imidlertid har en undersøgelse foretaget af forskere ved Mayo Clinic vist, at D-vitamin-toksicitet ikke er et problem. Forskerholdet analyserede bloddata indsamlet i perioden 2002-2011 fra patienter, der deltog i Rochester Epidemiologi Project, og gjorde nogle interessante observationer i den forbindelse.

- find balancen og undgå mangel på det livsvigtige vitamin

Vi ved godt, at for meget sol giver rynker, og at det øger risikoen for hudkræft. Men skræmmekampagnerne og ændret levevis har nu resulteret i, at D-vitaminmangel er blevet endnu mere udbredt, især på grund af for lidt sol og for meget solcreme. Det har alvorlige konsekvenser. Flere studier afslører nemlig, at folk, der undgår solen, har en øget risiko for at få neurologiske sygdomme, sklerose og at dø tidligere af en hjertesygdom eller kræft. Så husk endelig, at få nok sol i denne tid, uden at overdrive, så huden kan danne nok D-vitamin ud fra solens UVB-stråler. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, er tilskud en løsning.

D-vitamin beskytter mod infektioner, kræft og mange andre sygdomme. Men D-vitaminmangel er udbredt. Samtidig er de officielle D-vitaminanbefalinger ret lave, og der er ingen garanti for, at de optimerer blodets niveau. Et nyt britisk befolkningsstudie, som er publiceret i Clinical Nutrition, har derfor kastet nyt lys over problematikken, da det er mere komplekst at optimere hele befolkningens D-vitaminstatus. Det tyder således på, at der ikke er nogen ”one-size-fits-all”, da alder, køn, hudfarve, BMI, diabetes og andre faktorer påvirker evnen til at danne og udnytte D-vitamin fra sol, kost og tilskud.

Lave niveauer af D-vitamin i blodet er forbundet med højere risiko for brystkræft. Og brystkræftpatienter, som har optimale mængder D-vitamin i blodet, kan forvente en længere levetid i forhold til brystkræftpatienter med lave niveauer af D-vitamin i blodet. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i forebyggelsen af den frygtede sygdom?

De mange kampagner om bæredygtighed og en plantebaseret kost har medført, at flere er blevet vegetarer og veganere. Men de sundhedsmæssige aspekter mangler på flere fronter. Vegetarer og især veganere har et lavere indtag af protein, D-vitamin og flere andre livsvigtige næringsstoffer. Det fremgår af et nyt spansk studie, som er publiceret i Nutrients. Det anbefales derfor, at voksne, og især vegetarer og veganere, tager D-vitamintilskud for at modvirke risikoen for knogleskørhed og andre mangelsygdomme.

D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Vi kan derfor forvente nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner i vinterhalvåret, fordi mangler bliver mere udbredt, og vacciner har en begrænset effekt. D-vitamin modvirker desuden hyperinflammation, som gør virusinfektioner farlige. Derudover modvirker D-vitamin de kroniske inflammationer, som optræder ved leddegigt, diabetes og andre kroniske sygdomme. Adskillige studier har efterhånden afsløret en sammenhæng mellem lavt indhold af D-vitamin i blodet og disse sygdomme. I en ny meta-analyse publiceret i Molecular and Cellular Biochemistry ser forskerne nærmere på de videnskabelige data vedrørende risikofaktorerne ved at mangle D-vitamin og fordelene ved at tage tilskud i forbindelse med COVID-19, leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme.

Patienter, som er indlagt på intensivafdeling, mangler ofte D-vitamin. Dette resulterer i flere komplikationer, et længere ophold på intensivafdelingen og en højere dødelighed i forhold til patienter, som har nok D-vitamin i blodet. Det fremgår af et iransk studie fra tre hospitaler, som er publiceret i BMJ Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange ældre og kronisk syge mangler D-vitamin.

Modermærkekræft, også kaldet malignt melanom, er en ondartet form for hudkræft, der hurtigt spreder sig. Det tyder samtidig på, at mangel på D-vitamin fordobler risikoen for at dø af sygdommen. Det fremgår af et spansk studie, som er blevet præsenteret på European Academy of Dermatology and Venereology Congress. Det er almindelig kendt, at solforbrændinger, som man bør undgå, øger risikoen for forskellige typer hudkræft. Men man må ikke glemme, at sommersolen stadig er den bedste kilde til D-vitamin, og at det på vore breddegrader er nødvendigt med tilskud i vinterhalvåret og tilskud hele året, hvis man undgår solen eller har svært ved at danne vitaminet.

Kroppens status af D-vitamin kan forudsige risikoen for at blive smittet med COVID-19, få alvorlige symptomer i den akutte fase og dø som følge af komplikationer. Det fremgår af et større kinesisk studie, hvor de fleste hospitalsindlagte COVID-19-patienter manglede D-vitamin.

Med alderen svinder skeletmuskulaturen langsomt ind, musklerne bliver svagere og figuren ændrer sig. Fænomenet kaldes for sarcopenia, og det er en af hovedårsagerne til, at ældre bliver mere skrøbelige og måske invalide. Kost og motion spiller en rolle. Ifølge et nyt studie fra Trinity College Dublin spiller mangel på D-vitamin også en afgørende rolle for udvikling af dårlig muskelfunktion hos ældre over 60 år. Det er samtidig problematisk, at vi kun kan danne D-vitamin fra solen i sommerhalvåret, og at evnen reduceres, når man kommer op i årene. Derfor bør ældre have meget mere fokus på, at få nok D-vitamin hele året, hvis de så vidt muligt skal bevare muskelmassen og musklernes funktion.

- som er en invaliderende og livstruende komplikation

Diabetes type-2 behandles i dag med en række forskellige medikamenter. Men de fjerner ikke årsagen til sygdommen, som rammer de fleste organsystemer. Et kinesisk studie har nu afsløret, at udbredt mangel på D-vitamin hænger sammen med diabetisk neuropati. Det er en tilstand, der kommer snigende og blandt andet er forbundet med inflammationer, smerter, amputationer, kredsløbssvigt og kortere levetid. Derfor gælder det om at være velforsynet med D-vitamin – både i forebyggelsen og som led i tidlig behandling af diabetisk neuropati. Du kan også læse mere om at andet vitamin, som bidrager til at forebygge diabetisk neuropati.

Mangel på D-vitamin forekommer ofte hos overvægtige mennesker og mennesker med diabetes 2, men der har været en del uklarhed omkring den nærmere sammenhæng. En undersøgelse fra Baylor College of Medicine i Houston, Texas, tyder nu på, at sammenhængen findes i hjernen, hvorfra D-vitaminet bidrager til at regulere vægten og blodsukkeret.

Kom endelig ud i sommersolen, som er den bedste kilde til D-vitamin. Det er også relevant tage stærke tilskud i vinterhalvåret, eller hvis man af andre årsager ikke får nok sol. For det viser sig, at mangel på D-vitamin kan føre til hjertesvigt på grund af insulinresistens, som er et forstadie til diabetes. Det betyder med andre ord, at mangel på D-vitamin kan reducere hjertets evne til at optage blodsukker og medføre en sygelig forstørrelse af hjertet. Det fremgår af et indisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Molecular Nutrition and Food Research. Forskerne ser derfor et stort potentiale i at anvende D-vitamin som led i forebyggelse og behandling af hjertesvigt samt insulinresistens og diabetes, der breder sig som en epidemi.

Mangel på D-vitamin kan forringe musklernes funktion, fordi de producerer mindre energi. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Journal of Endocrinology. Forskerne antager derfor, at en forebyggelse af D-vitaminmangel hos ældre kan forbedre deres muskelfunktion og reducere aldersrelaterede muskelsvagheder. Hvis musklerne føles slappere i vinterhalvåret, kan man også overveje, om det skyldes mangel på D-vitamin, som er mere udbredt i den mørke tid.

Det er ikke tilfældigt, at der findes mere sklerose på de nordlige breddegrader, for en væsentlig årsag er mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra solen i sommerhalvåret. Ifølge et nyt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Neurologi, øges risikoen yderligere i forbindelse med overvægt, og børn er særlig udsatte. Derfor bør man i forebyggelse af sklerose have større fokus på vægtregulering og i det mindste sørge for at være velforsynet med D-vitamin hele året og hele livet. Desuden bør diverse kampagner, der advarer mod solen og anbefaler solcreme, samtidig vejlede både børn og voksne i at få nok D-vitamin på anden måde.

På verdensplan rammes et stigende antal af demens. Men det tyder nu på, at D-vitamin kan bremse de degenerative processer i hjernen. Det fremgår af et studie fra University of South Australia. Forskerne har således fundet en direkte forbindelse mellem udbredt mangel på D-vitamin og udvikling af demens. Forskerne antager samtidig, at en optimering af D-vitamin i blodet kan modvirke millioner af demenstilfælde på verdensplan. Det bør samtidig tilføjes, at behovet for D-vitamin er individuelt, og at mange har brug for mere end de officielle anbefalinger.

Ifølge WHO er der nu så mange overvægtige børn, at det har nået epidemiske proportioner. De overvægtige børn risikerer også, at de bliver overvægtige som voksne, og at de udvikler forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, diabetes type-2, kronisk inflammation og andre metaboliske forstyrrelser. Det tyder samtidig på, at overvægtige børn og voksne ofte mangler D-vitamin, som har betydning for vægtregulering, inflammationer og adskillige andre metaboliske processer. Det fremgår af et italiensk studie publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på D-vitamins betydning for helbredet, og hvorfor D-vitaminmangel er mere udbredt blandt overvægtige børn og voksne.

Under graviditeten har D-vitaminbetydning for udvikling af fostrets knogler, hjerne og andre funktioner. Mangel på D-vitamin under graviditeten kan derfor få alvorlige følger for fostrets udvikling. Det gælder også dannelsen af neuroner i hjernens dopamin-producerende område, hvilket sandsynligvis kan føre til de dysfunktioner i dopamin-balancen, som optræder hos unge og voksne med skizofreni. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Journal of Neurochemistry. Studiet er i tråd med en tidligere oversigtsartikel, der viser, at tidlige stadier af psykotiske sygdomme som skizofreni hænger sammen med store mangler på D-vitamin og folinsyre. Det betyder derfor, at D-vitamin og andre næringsstoffer har afgørende betydning for hjernesundheden gennem hele livet, og ikke mindst under graviditeten.

Forskere fra Queensland i Australien har fundet, hvordan D-vitamin er afgørende for hjernens struktur og sundhed, og hvordan mangler kan føre til dysfunktioner som tab af kognitive evner samt depression og skizofreni. Det antages samtidig, at over en milliard mennesker mangler D-vitamin. Det har enorme helbredsmæssige konsekvenser og kan blandt andet hænge sammen med den voldsomme stigning af psykiske sygdomme.

Under graviditeten har D-vitamin betydning for barnets vækst, udvikling og generelle sundhed. Det tyder samtidig på, at mangel på D-vitamin under graviditeten øger risikoen for, at drenge i de første leveår udvikler mere fedtvæv og derfor har en større risiko for overvægt i barndommen og senere i livet. Det fremgår at et spansk befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients. Da overvægt og D-vitaminmangel er så udbredt i den brede befolkning, er det særlig vigtigt, at gravide i det mindste følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om tilskud med D-vitamin. Der er heller ingen grund til at undgå solen, da den i sommerhalvåret er den bedste kilde til D-vitamin. Man skal bare sørge for, at man ikke bliver forbrændt.

Patienter, som mangler D-vitamin, har dobbelt så stor risiko for at få livstruende komplikationer som følge af infektion med COVID-19. Det fremgår af en undersøgelse fra Northwestern University i USA, hvor forskerne har indhentet patientdata fra 10 lande. Det er samtidig et faktum, at mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, farvede, plejehjemsbeboere, overvægtige og kronisk syge, som netop er i risikogrupperne. I kampen mod COVID-19 og fremtidige epidemier er det slet ikke nok med hygiejne, håndsprit, isolation og forsinkede vacciner. Vi er nødt til at ruste og regulere immunforsvaret med D-vitamin, som er afgørende for, om vi afviser smitte, får en mild infektion eller dør som følge af livstruende cytokinstorm og organsvigt.

Der har været lovende resultater i behandling af inflammatoriske tarmsygdomme som colitis ulcerosa og Crohns sygdom med D-vitamintilskud. Men der har manglet data vedrørende D-vitaminindholdet i blodet og prognosen for disse patienter. Et nyt studie publiceret i International Journal of Surgery afklarer, at blodets indhold af D-vitamin hænger direkte sammen med risikoen for operativ fjernelse af syge tarmdele.

D-vitamin indgår i opbygning af hjernens struktur og funktioner. Ifølge en større oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har D-vitamin særlig stor betydning for den mentale sundhed hos børn og unge grundet den langsigtede effekt. Emnet er meget aktuelt, da børns udbredte mangel på D-vitamin øger deres risiko for angst, depression, aggressiv adfærd og andre mentale problemer. Derfor er det vigtigt, at børn og unge får nok sommersol og nødvendige tilskud i henhold til Fødevarestyrelsens nye anbefalinger og deres reelle behov.

De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, der fungerer som et steroidhormon. Kroppens forskellige immunceller er særlige afhængige af D-vitamin. Dette har ikke alene betydning for bekæmpelsen af infektioner men også i reguleringen af inflammationer, som de fleste kroniske sygdomme og aldringsprocesser er præget af. Det fremgår af en oversigtsartikel, publiceret i Nutrients. Forfattere professor Carsten Carlberg og dr. Eunike Velleur, som er blandt verdens førende forskere i D-vitamin, uddyber desuden, hvorfor vi har brug for meget mere D-vitamin end de officielle anbefalinger i forbindelse med naturlig anti-ageing.

Mangel på D-vitamin, som er meget udbredt, hænger sammen med en lang række sygdomme i tænder og tandkød. Hos børn kan manglen medføre skrøbelige tænder med for lidt emalje, hvilket øger risikoen for huller. Senere i livet kan manglen på D-vitamin øge risikoen for paradentose og andre tandkødssygdomme. Manglen på D-vitamin hænger også sammen med visse kræftsygdomme i mundhulen. Det fremgår af en artikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forfatterne henviser til en række kliniske studier, som afslører D-vitamins forskellige funktioner med betydning for tandsundheden. Forfatterne kommer desuden ind på, at mangel på D-vitamin er udbredt, og at det kan være nødvendigt med tilskud for at opretholde eller opnå en god tandsundhed.

Når vi sover renses hjernen for giftige stofskifteprodukter, og mangel på dyb søvn øger risikoen for dårlig trivsel, depression, Alzheimers, kræft og mange andre sygdomme. Ifølge den amerikanske søvnforsker Dr. Stasha Gominak hænger den dårlige søvnkvalitet ofte sammen med mangel på D-vitamin. For det første har vi brug for D-vitamin, så vi kan danne acetylcholin, en neurotransmitter, der er nødvendig for opnåelsen af den dybe søvn. For det andet har visse tarmbakterier brug for D-vitamin, så de kan danne B-vitaminer som B5, der ligeledes er nødvendig for den gode søvn. På den anden side kan tilskud med for mange B-vitaminer som B5 og B12 i visse tilfælde gøre det svært at falde i søvn. Det gode søvnmønster kræver derfor D-vitamin og B-vitaminer i de rette mængder.

Sklerose, leddegigt, visse tarmbetændelser og mange andre sygdomme tilhører de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret overreagerer og angriber kroppens eget væv. Forskere fra Universitetet i Edinburgh i Skotland har nu afdækket, hvordan D-vitaminet regulerer immunforsvaret. Derfor kan D-vitamin have en positiv effekt på autoimmune sygdomme som sklerose. Men det kræver, at vi på vore breddegrader får nok D-vitamin fra den høje sommersol og tilskud om vinteren. Det er desuden problematisk, at overvægt både øger risikoen for D-vitaminmangel og sklerose. Og at mangel på magnesium gør det svært at aktivere D-vitamin.

Ifølge epidemiologiske undersøgelser har der været forskellige resultater, hvad angår D-vitamins evne til at beskytte mod kræft, infektioner og andre sygdomme. Ifølge et nyere studie, som er publiceret i Cancer Research, skyldes det, at magnesium indgår i selve aktiveringen af D-vitamin, som alle kroppens celler har brug for. Det nytter altså ikke så meget at tage tilskud med D-vitamin, hvis man samtidig mangler magnesium. Og det er der mange, der gør på grund af næringsfattig kost, stress, medicin og andre årsager.

I vinterhalvåret er der flere, som rammes af luftvejsinfektioner, og det skyldes ofte mangel på D-vitamin, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Derudover regulerer D-vitamin inflammationsprocesserne, så infektionerne ikke bliver komplicerede eller livstruende. I en ny oversigtsartikel har forskerne set nærmere på, hvilken betydning D-vitamin har i forebyggelsen og bekæmpelsen af akutte luftvejsinfektioner som COVID-19 og influenza med særlig fokus på børn og unge. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at mange har brug for større tilskud, der optimerer blodets niveau.

D-vitamin har afgørende betydning for helbredet på flere fronter. Der er mest fokus på knoglerne, og mange i sundhedssektoren kender ikke til de andre livsvigtige funktioner. Derfor har omkring halvdelen af verdens befolkning et lavt D-vitaminniveau i blodet, som øger risikoen for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, kræft, type-2 diabetes, Alzheimers sygdom, luftvejsinfektioner som COVID-19 og tidlig død. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer også ind på, at forskningen i D-vitamin ofte er mangelfuld eller misvisende, fordi man koncentrerer sig om tilskud frem for indholdet i blodet af D-vitaminformen 25(OH)D. I flere studier har man således givet alt for små doser eller i for korte perioder, som ikke har optimeret niveauet. Det ser desuden ud til, at indholdet af 25(OH)D i blodet bør være over 75 nmol/l, hvis det skal beskytte mod hjertekarsygdomme, kræft og tidlig død. Da denne grænseværdi ligger højere end de officielle grænseværdier, anbefaler forfatterne større tilskud for at opnå de optimale niveauer.

Der er en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og udviklingen af sklerose. Men der har manglet studier, som afslører, hvorvidt tilskud med D-vitamin kan bremse sygdommens udvikling. I en nyt placebokontrolleret studie på rotter med fremskreden sklerose har forskerne derfor set nærmere på dette. Studiet afslørede, at tilskud med D-vitamin modvirker oxidativ stress, kronisk inflammation og andre processer, som forårsager de neurologiske skader. Studiet er publiceret i Nutrients.