Mangel på K-vitamin øger risikoen for hjerte-karsygdomme, knogleskørhed og meget mere
K vitamin er mest kendt for at indgå i blodets størkning, men ellers er vitaminet stærkt undervurderet. For knoglerne har brug for K vitamin, og de mennesker, der indtager mest K-vitamin, har den laveste risiko for hjerte-karsygdomme, åreforkalkning og blodpropper. Det er samtidig vigtigt at kende forskel på K1 vitamin og K2 vitamin, og hvor godt de hver især optages i kroppen.
K-vitamin blev opdaget i et samarbejde mellem den danske biokemiker Henrik Dam og den amerikanske biokemiker Edward Adelbert Doisy, og de fik Nobelprisen i 1943. K´et stammer fra vitaminets evne til at få blodet til at koagulere (størkne).
Ellers har K-vitamin ikke været særlig meget i rampelyset. Men Dr. Leon Schurgers, hvis ph.d. omhandler K vitamin, startede sin forskning for 21 år siden på Maastrict Universitetet i Holland, og han betragtes i dag som en af de førende forskere på dette vitamin, som har flere livsvigtige funktioner.
Husk vitamin K2 til knogler
I 1980´erne opdagede man, at K2 vitamin indgår i aktiveringen af proteinet osteocalcin, som findes i knoglerne. Med andre ord er vitamin K2 vigtigt for calciumstofskiftet ved at danne proteiner, der sikrer, at calcium aflejres i knoglevævet. Sammen med calcium, magnesium og D-vitamin indgår vitamin K2 således i opbygning og vedligeholdelse af stærke knogler. Men de fleste tilskud til knoglerne indeholder kun calcium og D-vitamin, som af gode grunde ikke virker optimalt.
K2 vitamin modvirker åreforkalkning
Senere fandt man et andet protein, som aktiveres af vitamin K2. Det hedder matrix Gla protein, MGP, og det findes primært i blodkarrene. Det aktive MGP har en kraftig evne til at forhindre åreforkalkning. Hvis man mangler vitamin K2 eller inaktiverer MGP vil man ende med at få alvorlig forkalkning i arterierne, altså de blodårer, der fører blodet fra hjertet. Derfor er K2 vitamin så vigtigt for kredsløbet, og meget tyder desuden på, at det kan formindske eksisterende åreforkalkning.
De blodkoagulerende faktorer i K-vitamin
Ifølge Dr. Schurgers har K1 vitamin og K2 vitamin rent biokemisk den samme ringstruktur, naphthoquinone, og de to K-vitaminer varierer blot i deres sidekæder.
Som nævnt er K1 vitamin mest kendt for blodets evne til at størkne, og ifølge Dr. Schurgers kan både K1 vitamin og K2 vitamin aktivere visse koagulationsfaktorer. Men ifølge Dr. Schurgers er der ingen fare for, at blodet koagulerer for meget, hvis man indtager en del vitamin K1- og K2 vitamin - med mindre man indtager antikoagulerende medicin som warfarin.
Kilder til K-vitaminerne og afgørende forskel i optagelse
K1 vitamin findes i mørkegrønne grønsager som persille, spinat, broccoli, grønkål og rosenkål samt blomkål, rødkål, bønner, avokado og æbler. Men vi optager kun omkring 10 procent af K1 vitaminet fra grønne grønsager.
K2 vitamin findes kun i fermenterede produkter som surkål, kefir, bløde oste som brie og især det japanske sojaprodukt Natto, hvor vitaminet dannes af bakterier som Bacillus subtilis under fermentering. Selvom mængden af K2 er lavere i lagret ost end i grønne grønsager absorberes næsten al K2 i kroppen.
Pasteuriserede produkter indeholder dog ikke ret meget K2 vitamin, og det er kun mejeriprodukter fra dyr, der har gået på græs, som udvikler høje niveauer af K2 vitamin.
Man kan sagtens øge K2 vitaminindtaget gennem fermenterede produkter, som man selv har fremstillet ud fra en starterkultur, hvor bakteriefloraen er målrettet produktionen af vitamin K2.
K2 vitamin dannes desuden ud fra K1 vitamin i tarmen, og det kræver en velfungerende tarmflora.
Indhold af K2 vitamin
- 100 gram Natto: cirka 1000 mikrogram
- 60 gram fermenterede grønsager: cirka 500 mikrogram
- 30 gram Gauda eller Brie ost: cirka 70 mikrogram
Sådan er K2 vitamin vigtig for kredsløbet og knogler
I et studie fra Rotterdam fandt man, at de der indtog mest K2 vitamin, havde den laveste risiko for hjerte-karsygdomme og åreforkalkning og den laveste risiko for at dø af disse sygdomme. Det var en afgørende opdagelse, for man så slet ikke denne sammenhæng med hensyn til K1 vitamin.
Studier afslører, at K1 vitamin efter optagelsen fortsætter til leveren og forbliver der. K2 vitaminet fortsætter også til leveren, men leveren genudsender K2 vitaminet via LDL koletserolet (low density lipoprotein) til kredsløb og knogler, hvor det så gør nytte.
K2 vitamin har to livsvigtige funktioner ved at transportere calcium væk fra blodkarrene og hen til knoglerne, hvor mineralet især hører hjemme og ved at aktivere MPG, der modvirker åreforkalkning.
Hjernens kredsløb
K2 vitamin ser også ud til at have en positiv indflydelse på hjernens kredsløb. Obduktioner afslører, at mange med Alzheimers har degenerationer i hjernens blodkar, som antages at give Alzheimers symptomer. Selvom der mangler mere forskning, tyder meget på, at K2 vitamin bidrager til at modvirke Alzheimers ved at modvirke amyloide plakdannelser i hjernen.
Ifølge Dr. Schurgers har et andet studie vist, at vitamin K2 også spiller en positiv rolle hos patienter med Parkinsons sygdom og måske kan være en fordel som led i behandlingen af sygdommen.
Udbredt mangel og dårlig udnyttelse
Selvom mangel på K-vitamin regnes for sjælden, tyder nyere forskning på, at mangel på K2 vitamin er meget udbredt. Men da K-vitaminerne hurtigt fortsætter til leveren er værdierne svære at måle i blodet. Derfor er det mere troværdigt at måle de aktive og inaktive former af MGP. Med denne test er de fleste ifølge Dr. Schurgers i underskud. Og han understreger, at patienter med de højeste niveauer af inaktivt MPG havde den største risiko for at dø af hjertekarsygdomme. Foruden den ensidige kost kan mangel på vitamin K også forekomme hos spædbørn, hos for tidligt og ved længere tids brug af lægemidler som antibiotika, syreneutraliserende midler, acetylsalicylsyrepræparater, kolesterolsænkende medicin samt præparater med warfarin (Marevan/Waran) og dikumarol, der virker som vitamin-K antagonister mod blodpropper
Hvor meget K vitamin har vi brug for?
Ifølge Dr. Schurgers bør vi indtage minimum 200 gram grønsager om dagen. Han anbefaler også fermenterede produkter, der giver en god optagelse og udnyttelse.
Med hensyn til K2 vitamin har vi minimum brug for 45 mikrogram om dagen for at modvirke hjerte-karsygdomme, hvilket også fremgår af et studiet fra Rotterdam, der afslørede, at personer der indtog 45 mikrogram K2 vitamin daglig i gennemsnit levede 7 år længere en de personer, der kun indtog 12 mikrogram om dagen. Selvom det optimale daglige indtage stadig mangler at blive afklaret, tyder andre studier på at vi med fordel kan indtage meget højere doser, og at der ikke er bivirkninger ved dette.
I gamle dage fik vi mere K2 vitamin gennem kosten
Det skyldes, at det var mere udbredt at forlænge holdbarheden af mange fødeemner gennem fermentering. I dag er det mere udbredt med pasteurisering, konserveringsmidler køleskabe og frysere.
Vitamin K2 og blodfortyndende medicin
Personer, der indtager lægemidler som Marevan, der indeholder warfarin (vitamin-K antagonist), skal have et jævnt indtag af vitamin K gennem kosten. De bør heller ikke tage tilskud med vitamin K eller indtage fødevarer med store mængder uden samråd med lægen, da det kan modvirke effekten af Marevan og lignende præparater.
Du kan både få K2-vitamin gennem kosten og tilskud.
Da vitamin K- er fedtopløseligt bør tilskud altid tages sammen med et fedtholdigt måltid for at sikre en god optagelse.
Referencer:
http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2015/01/11/vitamin-k1-k2.aspx
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15771560
http://videnskab.dk/krop-sundhed/banebrydende-ny-viden-om-alzheimers-og-parkinsons
TIP! Se også de relaterede artikler
Søg mere info...
- Oprettet den .