D-vitaminbehovet er individuelt og anbefalinger bør revurderes

D-vitamin beskytter mod infektioner, kræft og mange andre sygdomme. Men D-vitaminmangel er udbredt. Samtidig er de officielle D-vitaminanbefalinger ret lave, og der er ingen garanti for, at de optimerer blodets niveau. Et nyt britisk befolkningsstudie, som er publiceret i Clinical Nutrition, har derfor kastet nyt lys over problematikken, da det er mere komplekst at optimere hele befolkningens D-vitaminstatus. Det tyder således på, at der ikke er nogen ”one-size-fits-all”, da alder, køn, hudfarve, BMI, diabetes og andre faktorer påvirker evnen til at danne og udnytte D-vitamin fra sol, kost og tilskud.

Studiet blev foretaget på Trinity College Dublin i Irland, hvor forskerne så nærmere på dannelsen og udnyttelsen af D-vitamin i forskellige befolkningsgrupper som hvide, sorte og asiatere. Forskerne brugte data fra knap en halv million deltagere fra England Skotland og Wales. Det blev så udregnet, hvor stor en påvirkning deltagerne fik fra solens UVB-stråler, som vi behøver for at kunne danne D-vitamin ud fra en forløber til kolesterol i huden. Men på vore breddegrader kan vi kun danne D-vitamin i sommerhalvåret, når solen står højt nok på himlen. Derudover er den D-vitaminform, som vi danner fra solen eller får gennem tilskud, et forstadie, som omdannes og lagres i leveren til den form (25 OHD), der måles i blodet. Når D-vitaminet skal bruges ude i cellerne, omdannes det i nyrerne, immunceller og andre steder til den aktive steroidform (calcitriol). Det betyder med andre ord, at dannelsen og udnyttelsen af D-vitamin er ret kompleks.
Der findes også D-vitamin i fed fisk, æggeblomme og fede mejeriprodukter, og selvom den moderne kost kun bidrager med beskedne mængder, blev disse kilder også inddraget i studiet. Det samme gjaldt deltagernes indtagelse af multivitaminer og rene tilskud af D-vitamin.

D-vitaminbehovet er mere individuelt – og visse grupper er meget sårbare

Forskerne fandt, at mangel på D-vitamin var omfattende, og det var især blandt de farvede grupper, som har vanskeligere ved at danne vitaminet i huden. Ifølge forskerne har den omfattende analyse givet helt ny indsigt i D-vitamin og diverse interaktioner. For det første er det problematisk, at der er mangel på høj sol i Storbritannien og andre lande på de nordligere himmelstrøg. Den moderne indendørs livsførelse, solforskrækkelse og for meget faktorcreme gør tilmed problematikken større. Overvægtige samt ældre har også vanskeligere ved at danne vitaminet i huden. Andre studier tyder desuden på, at diabetikere har særlig svært ved at omdanne og aktivere D-vitamin grundet dysfunktioner i leveren og nyrerne.
Ifølge forskerne fra Trinity College Dublin har vi derfor brug for mere skræddersyede anbefalinger af D-vitamintilskud, som tager hensyn til solpåvirkning, alder, hudfarve, BMI, aktivering af vitaminet og andre faktorer. Studiet peger desuden på, at vi bør gå væk fra de officielle anbefalinger, da der ikke findes nogen ”one-size-fits-all”, som automatisk optimerer D-vitaminniveauet i hele befolkningen.

• Behovet for D-vitamin individuelt
• Man bør tilstræbe et niveau i blodet som ligger over 75 nmol/l.
• I sommerhalvåret, når solen står højt på himlen, kan et hvidt menneske danne omkring 50-75 mikrogram på 15-30 minutter.
• Hos mørke individer foregår syntesen 6-10 gange langsommere.
• Aldringsprocesser, overvægt og diabetes forringer evnen.
• Personer, der ikke får nok sommersol, og andre sårbare grupper bør tage tilskud hele året.
• På markedet findes der stærkere tilskud med 20-100 mikrogram.

Referencer:

Margaret M. Brennan et al. Ambient ultraviolet-B radiation, supplements and other factors interact to impact vitamin D status differently depending on ethnicity: A cross-sectional study. Clinical Nutrition, 2024

Trinity College Dublin. New Study challenges one-size-fits-all approach to vitamin D supplementation guidelines.