Calciumtilskud øger risikoen for åreforkalkning, blodpropper og andre bivirkninger

Mange tager calciumtilskud af hensyn til knoglesundheden. Det reducerer dog ikke risikoen for knoglebrud særlig godt og kan ligefrem være forbundet med en række alvorlige bivirkninger og tidlig død. Det skyldes, at calcium fra tilskud kan ophobes i karvæggen, hvilket øger risikoen for åreforkalkning og blodprop i hjertet. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Current Osteoporosis Reports. Man skal desuden være opmærksom på, at kroppens calciumoptagelse, calciumfordeling og knoglesundhed afhænger af C-, D- og K2-vitamin samt magnesium.

Da knogler indeholder omkring 99 procent af kroppens calcium, har man i årtier ordineret calciumtilskud for at forebygge knogleskørhed. Kort tid efter man kunne måle knoglemineraltætheden (BMD), viste studier fra 1990´erne (Chapuy et al), at tilskud af calcium plus D-vitamin reducerede knoglebrud i mindre grad hos ældre kvinder, som boede på plejehjem. Det viste sig samtidig, at disse kvinder havde alvorlige mangler på D-vitamin, som er nødvendigt for at optage calcium. Ikke desto mindre banede dette studie vejen til fremtidig standardbehandling mod knogleskørhed, hvor man ordinerer ret store calciumdoser sammen med D-vitamin.
Siden har en lang række studier dog vist, at det ikke er uden risiko at ordinere de store mængder af calcium. For det første kan calciumtilskud øge risikoen for forstoppelse og hæmme optagelsen af jern, zink og magnesium. For det andet øges risikoen for nyresten. For det tredje har metaanalyser afsløret, at calciumtilskud øger risikoen for blodprop i hjertet med 10-20 procent. Dette er ikke tilfældet, hvis man får calcium via kosten.
Under normale omstændigheder bør blodets calciumniveau være nøje reguleret. Men indtagelse af de store calciumtilskud øger blodets calciumindhold de næste otte timer, hvilket øger risikoen for åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Ifølge oversigtsartiklen har en række Mendelian-randomiserede studier afsløret, at forhøjede calciumniveauer i blodet øger risikoen for hjertekarsygdomme og tidlig død.
Det tyder heller ikke på, at de store calciumtilskud, som ofte kombineres med lidt D-vitamin, har den store effekt i forebyggelsen af knogleskørhed. Det skyldes, at magnesium og K2-vitamin har en større rolle i forbindelse med kroppens calciumfordeling.
Man skal samtidig være opmærksom på, at nerveceller, muskelceller og andre celler i blødt væv kun bør indeholde ganske lidt calcium svarende til under én procent af kroppens calcium. Calcium-ioner sørger mere konkret for, at nerveceller kan sende signaler, at muskler kan trække sig sammen, og at hjertet kan banke, hvilket selvfølgelig er livsvigtigt. Men hvis der strømmer for mange calcium-ioner ind i disse celler, er der fare for, at de kramper og stresser. Det kan også udløse inflammatoriske tilstande og celledød.

Hvor meget calcium har vi brug for?

Størstedelen af jordens befolkning får deres calcium fra grønne grønsager, nødder, kerner, mandler, fuldkorn, æg og vand.
Studier fra Afrika og Asien har vist, at et dagligt indtag på få hundrede mg calcium er nok til knoglesundheden. Men indtagelse af mindre end 200 mg kan godt resultere i, at børn får engelsk syge.
I 1974 anbefalede WHO og Food and Agriculture Organisation 400-500 mg calcium om dagen til voksne.
Senere studier af peri-menopausale nonner viste, at deres calciumbehov lå på 990 mg om dagen. Og post-menopausale kvinder behøvede 1.500 mg om dagen. Selvom disse studier har ligget til grund for de nuværende officielle anbefalinger i den vestlige verden, tyder senere studier dog på, at der ikke er nogen biologisk basis for disse store anbefalinger. Det skyldes, at kroppens calciumbalance handler om meget andet end calciumtilskud.
En analyse af calciumbalancen fra 2016, som blev foretaget på kinesiske kvinder over 60 år, viste således, at et indtag på 300 mg om dagen gennem den almindelige kinesiske kost var nok til at opretholde en positiv calciumbalance og sunde knogler.
Ifølge et ældre studie af japanske kvinder får de omkring 400-500 mg calcium om dagen gennem kosten, og de har tilmed mindre knogleskørhed i forhold til europæiske og amerikanske kvinder. Til gengæld får de asiatiske kvinder mere magnesium gennem grønsager og mere K2-vitamin fra fermenterede produkter.
I Danmark ligger de officielle daglige calciumanbefalinger, RI, på 800 mg til voksne. Hvis man lider af knogleskørhed (osteoporose), anbefaler Dansk Endokrinologisk Selskab, at man indtager 1.000-1.200 mg calcium om dagen sammen med D-vitamin. Men som det fremgår af den nye oversigtsartikel og en lang række studier, er der fare for, at de store calciumtilskud gør mere skade end gavn ved at øge risikoen for hjertekarsygdomme, blodpropper, inflammationer og andre alvorlige bivirkninger.

• Flere forskere fraråder calciumtilskud som monotilskud

Hvilken effekt har C- D- og K2-vitamin samt magnesium på knoglesundheden?

Som det fremgår, handler sunde knogler og knoglernes mineraltæthed om meget andet and calcium.
C-vitamin indgår i bindevævskollagen, som har betydning for strukturen i knogler, blodkar og andet væv. Ifølge et polsk studie (Alicja Eaa Tetaczak et al) kan C-vitaminmangel medføre forandringer i knoglernes ekstracellulære matrix samt blodkar og sener, som kan medføre skrøbelige knogler.
D-vitamin bestemmer blandt andet, hvor meget calcium, der optages fra tarmen. Men hvis et måltid inklusive tilskud indeholder for meget calcium, kan det dræne kroppen for D-vitamin. Derudover er D-vitaminmangel i forvejen meget udbredt, og der er ingen garanti for, at de officielle anbefalinger optimerer blodets D-vitaminniveau.
Magnesium fungerer som en dørmand i cellemembranernes calciumkanal. Her sørger magnesium for at lukke det meste calcium ind i knogleceller, og 60 procent af kroppens magnesium findes i knoglerne, hvor det også har andre funktioner for knoglesundheden. Magnesium sørger desuden for, at calciumkoncentrationen forbliver meget lille i celler tilhørende bløde væv som nervevæv og muskelvæv. Ved magnesiummangel, som også er udbredt, er der ikke styr på kroppens calciumfordeling, og det øger risikoen for knogleskørhed, hjertekarsygdomme, cellestress og inflammationer, fordi calcium ender i de forkerte væv. Det er endvidere et faktum, at kroppen har brug for mindre calcium, når der er optimale mængder af magnesium.
K2-vitamin har betydning for dannelsen af to proteiner med betydning for knoglesundheden. I blodkarrene fungerer K2-vitamin ved at aktivere MGP (matrix Gla), der bortleder calcium fra blodbanen og derved har en kraftig evne til at forebygge åreforkalkning. K2-vitamin har også betydning for dannelsen af osteocalcin, som styrker knoglevævet via en proces, der hedder karboxylering.
Før i tiden fik vi mere K2-vitamin via fermenterede produkter. Der findes også K2-vitamin i fedtholdige fødevarer som æggeblomme, smør og lagret ost, hvor det er bedst, at dyrene har gået på græs. Det er også muligt at danne K2-vitamin fra K1-vitamin. Det kræver dog, at man får nok K1-vitamin via kosten og har en velfungerende tarmflora.

OBS: Pas på ”knogletyve” og husk motion

• Sodavand, sukker og alkohol kan gribe forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer.
• Kolesterolsænkende statiner hæmmer D-vitamin og K2-vitamin, som også dannes ud fra kolesterol.
• Syreneutraliserende medicin, vanddrivende medicin, blodfortyndende medicin (Marevan), antidepressiv medicin og binyrebarkhormon kan øge calciumudskillelsen eller forstyrre calciumstofskiftet på anden vis.
• Dine knogler har godt af daglig motion med belastning.

Referencer:

Ian R Reid. Calcium Supplementation – Efficacy and safety. Current Osteoporosis Reports 2025

Alicja Eea Rataczak et al. Vitamin C Deficiency and the Risk of Osteoporosis in Patients with an Inflammatory Bowel Disease. Nutrients 2020

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016

Nutrition insight. Role of Vitamin K in Bone Health Underlined in New Study. Jun 2017

Fujita T, Fukase M. Comparison of osteoporosis and calcium intake between Japan and United States. PubMed. 2002