Amning i mindst seks måneder samt D-vitamintilskud til spædbørn og større børn forebygger astma og allergi

De forskellige allergiske sygdomme som astma, høfeber, levnedsmiddelallergi og kontaktallergi bliver mere almindelige. Amning i mindst seks måneder har stor betydning, da den humane modermælk indeholder en række stoffer, som styrker barnets tarmflora og immunforsvar. Tilskud med D-vitamin har også stor betydning, og meget tyder på, at det er en fordel at fortsætte til barnet er mindst seks år. Det fremgår af en islandsk undersøgelse. Det er samtidig problematisk, at mange forældre glemmer at give deres børn de D-vitamintilskud, som Sundhedsstyrelsen anbefaler indtil 2-årsalderen. Der er i det hele taget mange børn, som slet ikke får nok sol i sommerhalvåret eller tilskud i vinterhalvåret, hvilket vi alle har brug for på de nordlige breddegrader.

Ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger bør spædbørn kun få modermælk de første seks måneder. Derefter kan man gradvist introducere faste fødevarer og fortsætte med delvis amning, indtil barnet er ét år eller i længere tid. Human modermælk er unik, da den indeholder en lang række stoffer, der er tilpasset barnets behov og udvikling.
Amning giver tryghed, og modermælken beskytter mod mange infektioner og mave-tarmforstyrrelser. Det ser også ud til, at modermælk mindsker risikoen for diabetes og overvægt senere i livet. Der er dog begrænsede beviser for, hvorvidt amning beskytter mod allergi og astma.
De fleste spædbørn i Norden ammes, og mange får supplerende fødevarer, inden de er seks måneder. Det er dog kun 23-63 % af spædbørn i Norden, der ammes fuldt ud ved 4-måneders alderen, og de fleste mødre stopper med at amme, når barnet er omkring de seks måneder. Nogle spædbørn kan godt have brug for supplerende føde inden 6-måneders alderen, men ifølge Sundhedsmyndighederne må det ikke ske inden 4-måneders alderen. Der er dog stadig debat om barnets optimale alder for ophør af amning.
Da modermælken og kosten kun bidrager med beskedne mængder D-vitamin, er dette næringsstof også meget relevant, hvad angår risikoen for at udvikle allergi. Derfor ville forskerne fra Universitetshospitalet i Reykjavik, Island, se nærmere på kosten og D-vitaminets indflydelse på dannelsen af IgE antistoffer, som forårsager de allergiske symptomer. Som noget ganske særligt undersøgte forskerne dette hos spædbørn i det første leveår og i en opfølgning efter seks år.

Det islandske studies metoder

Forskerne indhentede data fra 144 islandske sunde spædbørn af kaukasisk (hvid) herkomst, som var født til tiden. Børnene fik taget blodprøver, da de var spæde og i seksårsalderen, hvor der blev analyseret for IgE antistoffer og indholdet af D-vitamin. Børnenes vægt blev også registreret under studiet.
Mødrene skulle give detaljerede informationer omkring barnets ernæring inklusive amning, introduktion af modermælkserstatning og fast føde samt tilskud med D-vitamin og andre tilskud.
Barnets fødselsmåned blev kategoriseret som sommer og vinter baseret på moderens forventede egenproduktion af D-vitamin fra solen i månederne op til fødslen.
Mødrenes rygevaner, BMI, alder og sociale status blev også taget i betragtning.
I opfølgningen efter seks år skulle forældrene udfylde spørgeskemaer om børnenes eventuelle brug af antihistaminer og astmainhalatorer.

Tidlig introduktion af fast føde øger risikoen for allergi

Det viste sig at 14 (10 %) af de islandske børn var blevet IgE følsomme i løbet af de seks år. Otte af børnene var blevet overfølsomme over for komælk og enkelte var blevet allergiske over for æg, jordnødder, hvede og soja.
De fleste af de allergiske børn benyttede sig af antihistaminer eller astmainhalatorer.
De børn, der var blevet IgE følsomme, tog mere på i de første to måneder, og deres hovedomkreds var signifikant større. Men efter 6-12 måneder var der ikke den store forskel. Ikke desto mindre er en hurtig spædbarnsvækst forbundet med en øget risiko for allergisk snue, astma og nedsat lungefunktion.
Den gennemsnitlige amning af de nyfødte var høj. Efter 4 måneder blev 60 procent af de børn, der ikke udviklede allergi, stadig ammet fuldt ud. De børn, som fik andet end modermælk inden deres 4. måned, havde større risiko for at udvikle allergi. Det skyldes, at barnets tarmflora og immunforsvar ikke er færdigudviklet. Studiet bekræfter således Sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at være varsom med fast føde inden barnet er 6 måneder. Det gælder især mejeriprodukter, æg, hvede, peanuts og andre fødevarer, der hyppigt udløser allergiske reaktioner.

Mangel på D-vitamin øger risikoen for allergi

D-vitaminet har betydning for knogler, immunforsvaret, nervesystemet og mange andre funktioner gennem hele livet.
Den gravides status af D-vitamin har afgørende betydning for fostrets udvikling og barnets status af D-vitamin ved fødslen. Den islandske undersøgelse afslørede, at det samlede indtag af D-vitamin var lavere blandt de børn, der havde udviklet IgE allergiske reaktioner efter 12 måneder. Det samme gjorde sig gældende ved 6-års alderen.
Selvom der er tale om en lille undersøgelse, ligge styrken i, at forskerne har fulgt børnene gennem deres første seks leveår.
Forskerne anbefaler derfor, at nordiske spædbørn og større børn får tilstrækkelig med D-vitamin gennem kost, sol og tilskud.
Sundhedsmyndighederne anbefaler i forvejen, at børn af kaukasisk herkomst får tilskud med D-vitamin (10 mikrogram) fra de er 0-2 år. Børn med mørk hud bør fortsætte, da de har vanskeligere ved at danne vitaminet fra solen på vore breddegrader.
Ikke desto mindre tyde det nye studie og mange andre studier på, at alle børn, unge og voksne bør fortsætte med D-vitamin tilskud, hvis de ikke får nok sommersol og i vinterhalvåret, hvor solen står for lavt til, at vi selv kan danne det.

Det er nemmest at give barnet D-vitamin som en fast rutine

Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at småbørn får et dagligt tilskud med D-vitamin, glemmer næsten halvdelen af de danske forældre at følge dette råd. Det fremgår af en tidligere undersøgelse. Børnene risikerer ikke alene at få svage knogler, men også øget risiko for infektioner, allergi, astma og autisme ifølge det islandske studie og andre studier.
Da mange af forældrene tilsyneladende har svært ved at huske D-vitamindråberne, kan det være en god ide at indføre dem som en fast rutine til et af måltiderne. Det er særlig vigtigt i vinterhalvåret, hvor solen står for lavt til, at vi selv kan danne vitaminet.
Ellers kan barnet jo selv danne rigelig D-vitamin i løbet af ret kort tid, hvis det udsættes for solen på en god sommerdag. Men barnet må selvfølgelig ikke blive forbrændt. Vi kan hverken få for meget D-vitamin fra solen eller almindelig kost, og derfor tilråder Sundhedsstyrelsen tilskud med D-vitamin til småbørn hver dag hele året for at være på den sikre side.

Referencer

Birna Thorisdottir et al. Infant feeding, Vitamin D and IgE Sensitization to Food Allergens at 6 Years in a Longitudinal Icelandic Cohort. Nutrients 2019

Vibeke Mikkel Hansen. Forældre glemmer, at give deres småbørn D-vitamin. DR Ligetils nyheder 05-09-2017

Khaled Sall et al. Randomized controlled trial og vitamin D supplementation in children with autism spectrum disorder. Journal of Child Psýchology and Psychiatry. 2016

https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/nye-raad-om-mad-til-spaedboern

https://allergi.astma-allergi.dk/foedevarer/omfoedevareallergi/hvormangeeroverfoelseomme