D-vitamins betydning for tandsundheden

Mangel på D-vitamin, som er meget udbredt, hænger sammen med en lang række sygdomme i tænder og tandkød. Hos børn kan manglen medføre skrøbelige tænder med for lidt emalje, hvilket øger risikoen for huller. Senere i livet kan manglen på D-vitamin øge risikoen for paradentose og andre tandkødssygdomme. Manglen på D-vitamin hænger også sammen med visse kræftsygdomme i mundhulen. Det fremgår af en artikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forfatterne henviser til en række kliniske studier, som afslører D-vitamins forskellige funktioner med betydning for tandsundheden. Forfatterne kommer desuden ind på, at mangel på D-vitamin er udbredt, og at det kan være nødvendigt med tilskud for at opretholde eller opnå en god tandsundhed.

Der er en stigende interesse for blodets indhold af D-vitamin i forbindelse med tandsundheden under fosterudviklingen, opvæksten og i den voksne alder. For det første har D-vitamin betydning for optagelsen af calcium, som er det vigtigste mineral for tændernes opbygning. For det andet har D-vitamin betydning for omkring 5-10 procent af cellernes gener via en række tænd- og sluk mekanismer. For det tredje har D-vitamin betydning for immunforsvarets bekæmpelse af bakterier, svampe og virus. For det fjerde har D-vitamin betydning for, at immunforsvaret ikke overreagerer med kroniske inflammationer, der kan skade sundt væv. Det betyder samtidig, at mangel på D-vitamin forringer opbygningen af sunde tænder med øget risiko for huller i tænderne, og at tandkødet bliver mere sårbart over for infektioner og andre komplikationer såsom mundbetændelse, paradentose og visse former for kræft i mundhulen.

D-vitamins betydning for barnets tandudvikling

Tandudviklingen starter allerede i fosterstadiet. Mellem 16. og 24. graviditetsuge begynder mælketændernes bittesmå tandspirer i gummerne så småt at forkalke. De fleste babyer fødes dog med tandløse gummer, og de får deres første synlige mælketænder, når de er omkring et halvt år, selvom der er en stor variation.
I denne forbindelse er det vigtigt, at den gravide er velforsynet med D-vitamin af hensyn til optagelsen af calcium. Sundhedsstyrelsen anbefaler da også et daglig tilskud på 10 mikrogram gennem hele graviditeten. Men en dansk undersøgelse har afsløret, mange gravide glemmer at tage tilskud.
Da brystmælk ikke er tilstrækkelig til at sikre de optimale mængder, anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at hvide spædbørn få 10 mikrogram D-vitamintilskud dagligt fra de er to uger gamle til slutningen af første leveår. Mørklødede spædbørn anbefales tilskud indtil de fylder tre år.
Ikke desto mindre har mange børn glæde af tilskud under hele opvæksten, da D-vitaminmangel er så udbredt. Især i vinterhalvåret. Solforskrækkelse og indendørs livsførelse har nu medført, at mange børn heller ikke får nok sol om sommeren, og at de forbliver blege uden at have bygget depoter op i leveren.

Huller i tænderne (caries)

Huller i tænderne kan opstå, når de bakterier, som sidder i madrester på tænderne, omdanner sukker til syre. Hvis bakterierne sidder på tænderne i lang tid, kan syredannelsen føre til, at emaljen (tandoverfladen) begynder at ætses. Til sidst kan ætsningen medføre, at der opstår et hul, som måske gør ondt.
Det er almindelig kendt, at forebyggelsen af huller i tænderne kræver en god tandhygiejne. Man bør også begrænse indtaget af sukker og sodavand. Ikke desto mindre viser det sig, at kroppens status af D-vitamin også har betydning. Således har en undersøgelse afsløret, at de fleste børn uden huller i tænderne havde optimale niveauer af D-vitamin i blodet, og at de fleste børn med huller i tænderne havde lave niveauer af D-vitamin i blodet.
Det antages i denne forbindelse, at D-vitamin bidrager til at forebygge huller i tænderne ved at styrke immunforsvaret over for de bakterier, der omdanner sukker til syre. D-vitamin fremmer også dannelsen af visse peptider, som er en del af det medfødte immunforsvar mod bakterier svampe og virus.

Paradentose

Paradentose, der er meget udbredt, begynder med en betændelse (gingivitis) i tandkødet. Tilstanden skyldes belægninger (plak) og tandsten ved tandkødsranden, hvor skadelige bakterier danner vævsnedbrydende enzymer. Når immunforsvaret reagerer, kan der efterhånden udvikles en kronisk inflammation i tandkødslommen, og tandkødet bløder let.
Inflammationen kan godt gå i sig selv, hvis belægningerne fjernes, men hvis tilstanden fortsætter, spredes inflammationen, så der udvikles paradentose. Samtidig bliver tandkødslommerne endnu dybere med fare for, at tanden mister sit fæste og falder ud.
Adskillige studier har afsløret en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og udvikling af paradentose. Der er også påvist en stigende sammenhæng mellem paradentose og diabetes, hjerteanfald, kredsløbssygdomme, leddegigt, mave-tarmsygdomme, stress og for tidlig fødsel. Det tyder i det hele taget på, at mangel på D-vitamin øger risikoen for en lang række sygdomme, som er præget af kronisk inflammation.
På den anden side har forskellige studier afsløret, at personer med de højeste niveauer af D-vitamin i blodet havde færre problemer med blødende tandkød og kronisk inflammation i tandkødet. Det skyldes, at D-vitamin regulerer de hvide blodceller (T-celler) og en række proinflammtoriske cytokiner.
Tilskud med D-vitamin og calcium har vist en moderat, positiv effekt på paradentose efter tandlægens behandling. Det gælder også behandling af paradentose hos gravide.
Selvom paradentose ikke er forbundet med smerter, er det altid vigtigt med regelmæssige tandlægebesøg. Tandlægen kan blandt andet måle tandkødslommernes dybde og rense dem.
Til daglig er det vigtigt med grundig tandhygiejne efter hvert måltid.
Til orientering viser andre studier, at tilskud med Q10 også kan have en positiv effekt på paradentose.

D-vitamin og kræft i mundhulen

Det er almindelig kendt, at tobaksrygning, snus og alkoholmisbrug øger risikoen for visse kræftformer i mundhulen og spiserøret. Det tyder på, at mangel på D-vitamin også kan spille en rolle i udviklingen af disse kræftformer, men der mangler stadig flere undersøgelser. Ikke desto mindre har et studie vist, at tilskud med D-vitamin signifikant kan mindske terapirelaterede bivirkninger i de sene stadier af kræft i mundhulen og derigennem øget livskvaliteten og livslængden.
Det antages, at D-vitamin har følgende kræftforebyggende mekanismer: Ved at styrke immunforsvaret, der skal destruere abnorme celler. Ved at hæmme inflammationer. Ved at regulere mange genaktiviteter, og ved at regulere cellevækst

Referencer:

Joäo Botelho et al. Vitamin D deficiency and Oral Health: A Comprehensive Review. Nutrients 2020

Collaborative research with Nihon University: Effect of the reduced form of Q10 (Ubiquinol) on oral environment in periodontal disease. Kaneka Corporation

Varun Samji et al. Role of vitamin D supplementation for primary prevention of cancer: Meta-analysis of randomized trials. Journal of Clinical Oncology, 2019

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/tilstande-og-sygdomme/knoglevaev-og-vitamin-d/d-vitamin-mangel/

https://babyinstituttet.dk/taender-hvornar

https://www.sundhed.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/graviditet-foedsel-barsel/gravid-liste/raad-i-graviditeten/kosttilskud/

https://www.sundhedsguiden.dk/Alle-Nyheder/2013/hver-fjerde-gravide-mangler-d-vitamin/

https://hjerteforeningen.dk/2014/01/pas-paa-dine-taender-og-hjertet/