B-vitaminerne er vandopløselige, og da de ikke kan deponeres i kroppen, behøver vi en regelmæssig indtagelse. B-vitaminerne arbejder sammen i et kompliceret biologisk teamwork. De indgår i de fleste af kroppens enzymprocesser, hvor enkelte kan dominere mere eller mindre.

Optagelsen af B-vitaminer er afhængig af mavesyre og fordøjelsen.

Tilskud med B-vitaminer kan give mere vitalitet og overskud i mentalt krævende situationer og derved reducere subjektiv stress. Det fremgår af et studie fra Melbourne´s Swinburne University, hvor man for første gang har anvendt en særlig teknik til at afsløre hjernens blodgennemstrømning

Mangel på selen øger risikoen for nedsat fertilitet og komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Da selenmangel er udbredt, bør begge parter som udgangspunkt være velforsynet med dette livsvigtige spormineral, som har flere funktioner - lige fra undfangelsen til babyen kommer til verden.

Af Pernille Lund

ISBN 87-7776-027-1
År 2015
96 sider

Pris DKK 59,50

Køb her

Hvis du lider af ekstrem træthed, modløshed, dobbelthage kuldskærhed, svedtendens eller voldsom trang til slik, kaffe, chips, alkohol og andre energifix? Ja, så hører du nok til det stigende antal, der har problemer med stofskiftet og vægten.

- i forebyggelsen af træthed, overvægt, brystkræft og andre sygdomme?

Det er der meget, som tyder på. Jod er nemlig et essentielt sporstof, som har afgørende betydning for stofskiftet og østrogenbalancen. Jod kan også bidrage til at udskille miljøgifte fra kroppen. Men disse miljøgifte, som vi alle udsættes for, kan samtidig øge behovet for jod - og flere forskere antyder nu, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt.

Hårpragten betyder meget for de fleste mennesker. Hårspalter, hårtab og andre hårproblemer kan skyldes stress, hormonelle forandringer og mange andre faktorer. Her kommer vi nærmere ind på kostens indflydelse på hårets sundhed, og den forskning der er på proteiner, jern, zink, selen, silicium, B-vitaminer, D-vitamin og A-vitamin. På den ene side skal vi endelig have nok i en form, som vi kan optage og udnytte. På den anden side skal vi heller ikke have for meget, da det i visse tilfælde kan gøre mere skade end gavn. Det fremgår blandt andet af en artikel i Dermatology Practical & Conceptual, hvor forfatterne har gransket forskningen på området.

Hormonelle ubalancer har vidtrækkende konsekvenser med øget risiko for kronisk træthed, overvægt, nedsat fertilitet, tørre slimhinder, hedeture, lavt stofskifte, brystkræft og meget andet.
Mangel på essentielle næringsstoffer er med til at lave disharmonier i det følsomme hormonsystem. Det samme gælder hormonforstyrrende stoffer.

Jod indgår i dannelsen af stofskiftehormoner, og vi har brug for passende mængder gennem hele livet. Det gælder ikke mindst i sårbare perioder som under fosterudviklingen og barnets opvækst. Jod har også betydning for hjernens udvikling og de kognitive evner. Alvorlig jodmangel under graviditeten og i de første leveår kan medføre nedsat vækst og/eller mental retardering. Men der har været uklarhed, hvorvidt en mindre jodmangel påvirker barnet under fosterudviklingen eller efter fødslen. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har forfatterne set nærmere på jods betydning for fertiliteten og barnets vækst. Det viser sig desuden, at jodmangel er udbredt, og at vi også har brug for selen og andre næringsstoffer, så stofskiftet kan fungere optimalt.

To danske forsøg skal nu undersøge selens virkning på udbredte stofskiftesygdomme. Meget tyder nemlig på, at selen kan forbedre stofskiftet - både i behandlingen og i forebyggelsen af stofskiftesygdomme.

- og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme

Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for meget ubehag og en lang række sygdomme, som inkluderer træthed, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, stofskiftesygdomme, astma, paradentose, tarmbetændelser, depression, Alzheimers sygdom, sklerose og kræft. Antiinflammatorisk levevis er af gode grunde blevet den nye sundhedstrend, og her kommer vi nærmere ind på en række studier, som afslører, hvordan fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink bidrager til at forebygge og bekæmpe inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død. Tilskud bør desuden være i en kvalitet, som kroppen kan optage, og i doser med en terapeutisk effekt.

Det antages, at over en halv million danskere lider af Hashimotos sygdom, som medfører for lavt stofskifte med ekstrem træthed, kuldskærhed, vægtstigning og et utal af symptomer, fordi cellerne mangler energi. Cirka 100.000 er i behandling, der ofte virker utilfredsstillende, og flertallet har endnu ikke fået den rette diagnose eller hjælp. Men nu viser et nyt studie, at supplerende tilskud med D-vitamin kan lindre sygdommen ved at reducere de antistoffer, som angriber skjoldbruskkirtlen. Tidligere studier viser, at tilskud med sporstoffet selen også har en effekt. Men selvom man spiser sundt, kan det være svært at få nok af netop disse to næringsstoffer, og tilskud bør endelig være i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

Hashimotos sygdom er en overset folkesygdom, som medfører for lavt stofskifte og især rammer kvinder. Postpartum thyroiditis, der også giver lavt stofskifte, optræder efter graviditet. Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte, er mindre udbredt. De tre stofskiftesygdomme tilhører de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens væv. I denne forbindelse ser det ud til, at mangel på D-vitamin øger risikoen, idet D-vitamin regulerer immunforsvaret på flere fronter. Samtidig kan større tilskud med D-vitamin have en positiv effekt på de udbredte stofskiftesygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, der er publiceret i Nutrients.

”Jeg er næsten aldrig træt længere, og jeg har langt mere energi på jobbet, som i forvejen kan være ret krævende. Jeg får faktisk også betydeligt mere ud af mine aftener nu,” siger Elizabeth Power, som er professionel springrytter og samtidig driver en rideskole med sine forældre.

Tilværelsen er bestemt blevet lettere for Elizabeth Power, og hun er henrykt, fordi hun ikke længere føler sig helt udkørt om aftenen. ”Jeg arbejder alle ugens syv dage, og jeg kan huske fra tidligere hvor udmattet jeg var, når dagen var omme. Jeg havde ingen energi tilbage og orkede ingenting, men sådan har jeg det slet ikke nu. Tværtimod får jeg fuldt udbytte af mine aftener, uanset om det gælder socialt samvær med familie og venner eller lidt ekstra træning i forbindelse med fremtidige stævner,” siger Elizabeth, der udover sin karriere som professionel springrytter driver en rideskole med sine forældre.

Selvom melatonin er mest kendt som en søvnhormon, har det afgørende betydning for fordøjelsen og optagelsen af zink. Mangel på zink øger risikoen for infektioner, hudproblemer, hårtab, nedsat frugtbarhed og en række aldringstegn. Men forsøg afslører, at tilskud med melatonin kan øge zinkoptagelsen. Og sidegevinsten er en god og sund søvn.

Selen er et sporstof, der findes i alle kroppens celler. En voksen indeholder 10-15 mg og koncentrationen er størst i lever, nyre, skjoldbruskkirtel, kønskirtler og sæd.
Selen indgår i over 30 selenoproteiner med forskellige funktioner. Herunder 5 glutationsperioxidaser (GSH-Px), der virker som antioxidanter, samt 3 deiodinaser, der regulerer stofskiftet. Blandt mineralerne virker selen som den stærkeste antioxidant, og selen arbejder tæt sammen med E-vitamin for at forhindre oxidative skader på cellemembraner, fedtstoffer (lipider) og DNA. Der er store kemiske ligheder mellem selen og svovl, men svovl er ingen antioxoidant og har andre funktioner i kroppen.

Samspillet mellem selen og jod er afgørende for skjoldbruskkirtelen og stofskiftet. Derfor kan mangler på spormineralerne samt miljøgifte få katastrofale følger og være medvirkende årsag til udbredte stofskiftesygdomme.

Både i Danmark og på verdensplan er der en eksplosiv vækst af stofskiftesygdomme. De fleste er ikke diagnosticerede, ogoptil 20 procent, der er i medicinsk behandling, har det stadig dårligt. Derfor er der brug for meget mere fokus på selen og jod - dels fordi de livsvigtige sporstoffer fungerer som et makkerpar i reguleringen af stofskiftehormonerne, og dels fordi den moderne kost og miljøgifte øger risikoen for mangler og ubalancer.

Skjoldbruskkirtlens hormoner stimulerer cellernes iltoptagelse, og det medfører en direkte påvirkning af stofskiftet. Det antages, at over en halv million danskere har problemer med denne del af stofskiftet, ofte uden at vide det. Og mange i medicinsk behandling har det stadig dårligt.

- som øger risikoen for udbredte alvorlige sygdomme

Selen er et livsvigtigt spormineral, og mangler kan forårsage stofskiftesygdomme, hjertekarsygdomme, virusinfektioner, AIDS, ufrivillig barnløshed, neurologiske forstyrrelser og kræft. Det antages, at op til en milliard mennesker mangler selen. Det skyldes især en udpint jord, som vi blandt andet har i Europa. Forskere har råbt vagt i gevær i årtier. Meget tyder tilmed på, at vi har brug for mere end de officielle anbefalinger, hvis vi vil være bedre beskyttet mod de alvorlige sygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls.

Sporstoffet selen har mange livsvigtige funktioner, men det antages at en milliard mennesker får for lidt selen gennem kosten. Især grundet udpint jord. Det viser sig desuden, at blodets selenniveau falder drastisk under COVID-19 infektioner, alvorlige sygdomme og graviditet grundet et øget behov. Alt i alt øger selenmangel risikoen for at udvikle komplicerede COVID-19 infektioner, autoimmune sygdomme som leddegigt og stofskiftesygdommen Hashimotos samt for tidlig fødsel og abort. På den anden side kan tilskud med selen, som optimerer blodets niveau, være relevant som led i forebyggelse og behandling af mange udbredte sygdomme. Det fremgår af en større artikel publiceret i International Journal of Medical Sciences.

Selenmangel øger risikoen for glutenintolerans/cøliaki, som øger risikoen for stofskiftesygdomme og vice versa. Da selenmangel både kan skyldes en mangelfuld kost og en dårlig optagelse, kan det hurtigt blive en ond cirkel.

- hvor vi hverken må få for lidt eller for meget!

Alle celler indeholder forskellige selenforbindelser, som indgår i mange vitale funktioner og som har flere kræftforebyggende virkningsmekanismer. Som antioxidant skal selen blandt andet forhindre, at jern udvikler nogle af de farligste frie radikaler, som kan ødelægge cellernes dna og føre til uhæmmet cellevækst. Derfor er mangel på selen og overskydende jern en særdeles farlig cocktail. Så selvom jern er livsvigtigt, skal vi endelig ikke have for meget. Det er også vigtigt, at selen gennem kost og tilskud er i en form, som kroppen kan optage og udnytte i hver eneste celle, så de er rustet mod kræftfremkaldende stoffer.

Graves´ sygdom, også kaldet Basedows sygdom, forårsager forhøjet stofskifte med mange forskellige symptomer. En del patienter får også Graves´ øjensygdom, som i svære tilfælde forårsager udstående øjne og nedsat syn. Det tyder dog på, at tilskud med 200 mikrogram selen daglig har en positiv effekt på øjnenes tilstand og deres fremtoning. Det fremgår af et nyt thailandsk studie, som er publiceret i Orbit.

Ifølge et nyt studie, publiceret i British Journal of Nutrition, kan små zinkmangler medføre dårlig fordøjelse, hudproblemer og træthed - og med tiden en lang række andre symptomer. Zinkmangel bør derfor undgås, hvor folk med ensidige kostvaner samt veganere, vegetarer og ældre bør være særlig opmærksomme på at få nok.

Vi kender alle til værdien af sund kost, motion, skønhedssøvn og mådeholden soldyrkelse. Men livet er ikke altid lige nemt, og selvom vi følger de officielle råd, kan det være vanskeligt at få de optimale mængder af næringsstoffer. Ikke desto mindre er det let at kompenseres med relevante tilskud, og indsatsen kan godt sammenlignes med at give planterne noget gødning, så de ser godt ud, blomstrer og trives bedre i længere tid.

Der findes PFAS mange andre steder i miljøet som byggematerialer, tekstiler, køkkengrej, brandslukningsskum og kosmetik. Man har desuden fundet forhøjede værdier i visse fødevarer. Påvirkningen af den omfattende PFAS-forurening kan forringe kroppens udnyttelse af jod. Dette påvirker især skjoldbruskkirtlens hormoner, som har betydning for stofskiftet. Det fremgår blandt andet af en artikel publiceret i Molecular and Cellular Endocrinology. Den daglige påvirkning af PFAS kan også øge risikoen for fosterskader, dårlig leverfunktion, brystkræft og andre sygdomme. Det tyder samtidig på, at forgiftninger med PFAS øger behovet for jod.

Selen er et livsvigtigt sporstof, der har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, fertiliteten, nervesystemet og kræftforebyggelsen. Men det antages, at omkring en milliard mennesker på verdensplan mangler selen. Da jorden i Europa er ret fattig på sporstoffet, er vi mere udsatte. Meget tyder derfor på, at selenmangel øger risikoen for mange akutte, kroniske og livstruende sygdomme. Det ser også ud til, at de officielle anbefalinger, RI, er sat for lavt. Det fremgår blandt andet af en ny artikel om selenmangel, som ligger på den amerikanske videnskabelige database NCBI, The National Center for Biotecnology Information.

Der er et stigende antal i den vestlige verden, som nu er gået over til vegetarkost eller ren veganerkost. Men der er samtidig fare for, at disse kostvaner er forbundet med mangler på livsvigtige næringsstoffer, som primært findes i animalske fødevarer. Det gælder også mangel på jod, hvilket fremgår af en større metaanalyse af jodindholdet i moderne vestlige diæter. Jodmangel er i det hele taget et verdensomspændende problem, og det har alvorlige konsekvenser, da jod har betydning for stofskiftet, energiniveauet, østrogenbalancen, fertiliteten og en sund graviditet.

Vitaminer og mineraler er livsnødvendige mikronæringsstoffer, som hovedsagelig skal tilføres med kosten.
De bidrager ikke med energi, men er altafgørende for alle stofskifteprocesser, enzymfunktioner og vævenes beskaffenhed.

De vandopløselige vitaminer er B og C-vitaminer. De udskilles med sved og urin og kan vanskeligt overdoseres.

De fedtopløselige vitaminer er A, D, E og K-vitaminer. De er i store træk bundet til olier og fedtstoffer i kosten.

- men er det nok at berige afgrøder med dette sporstof?

Selv små zinkmangler kan medføre dårlig fordøjelse, infektioner, hudproblemer og træthed - og med tiden en lang række andre sygdomme. Ifølge et nyt studie kan en kost med bare 4 milligram ekstra zink om dagen styrke cellernes DNA og deres evne til at beskytte kroppen. De 4 milligram zink svarer til den ekstra mængde, som befolkningsgrupper med mangeltilstande kan få tilført, når man beriger raffineret hvede og ris med zink.

- og mangler er udbredte

Tidligere studier har vist, at zink spiller en stor rolle for det gode helbred og i forebyggelsen af kræft i spiserøret. Det har dog været en gåde, hvordan zink beskytter mod den udbredte kræftform. Indtil nu. Professor Zui Pan og hendes forskerteam fra University of Texas at Arlington, USA, har nemlig fundet de mekanismer, hvorved zink beskytter de sunde celler og hæmmer udviklingen af kræftceller i spiserøret. Forskerne ser derfor et stort potentiale i, hvordan zink i de rette doser kan bidrage til at forebygge sygdommen og fungere som led i en behandling. Studiet er publiceret i The FASEB Journal.

Adskillige studier har vist, at zink og et zinkholdigt protein, ZAG, er involveret i fedtstofskiftet, mæthedsfølelsen og vægtreguleringen. Men zinkmangel er udbredt. Og for meget kropsfedt kan i sig selv nedsætte blodets niveau af zink, hvilket øger risikoen for overvægt og forstyrrelser af stofskiftet. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på, hvordan zink påvirker fedtstofskiftet, og hvorfor mangler er særlig udbredt blandt overvægtige. Forskerne konkluderer derfor, at der bør være mere fokus på zink, og at zinktilskud kan være oplagt som led i behandling af et forstyrret fedtstofskifte og overvægt.

På verdensplan er forhøjet blodtryk skyld i flest for tidlige dødsfald. Blodtrykket reguleres af mange faktorer, hvor kost og livsstil spiller en stor rolle. Man har netop fundet, at lave niveauer af zink i blodet bidrager til et forhøjet blodtryk, fordi nyrernes evne til at regulere natrium hæmmes. Det fremgår af et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Physiology – Renal Physiology. Klinisk zinkmangel er særlig udbredt hos personer med type 2 diabetes og nyresygdomme. Subklinisk zinkmangel er også udbredt, og selvom man for så vidt får nok zink gennem kosten, øges risikoen for en dårlig optagelse med alderen. Vegetarkost, graviditet samt et stort indtag af sukker, calcium, alkohol, samt P-piller, flere typer medicin og andre faktorer øger også risikoen for zinkmangel.