COVID-19 bølger og D-vitamin

- en overset sammenhæng

I bekæmpelsen af COVID-19 er der mest fokus på hygiejne, mundbind, nedlukninger og forsinkede vacciner. I flere måneder har en række forskere dog agiteret for nødvendige tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret for at bremse de nye bølger med COVID-19. Det skyldes, at D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret, og at mangler altid har bidraget til sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig ser vi, at de grupper, som er mest sårbare over for COVID-19, netop er de grupper, hvor mangel på D-vitamin er mest udbredt – herunder ældre, plejehjemsbeboere, personer med mørk hud, overvægtige, diabetikere og andre med kroniske sygdomme. Den engelske regering giver allerede gratis tilskud til sårbare grupper. Det fremgår blandt andet af en artikel i Daily Mail og en oversigtsartikel, som er publiceret i British Medical Journal. Men hvorfor er D-vitamin så vigtigt for immunforsvaret, hvorfor opstår manglerne især hos de sårbare grupper, og hvor meget har vi egentlig brug for? Og er det nok med nye vacciner, hvis COVID-19 muterer?

Det er almindelig kendt, at risikoen for at blive smittet med virusinfektioner øges i vinterhalvåret, hvor vi opholder os mere indendørs og tættere på hinanden. Ikke desto mindre tyder årtiers forskning på, at der også er en klar sammenhæng mellem de sæsonprægede virusinfektioner og mangel på D-vitamin, som svækker immunforsvaret, så vi lettere bliver smittet.
Da den høje sommersol er den vigtigste kilde til D-vitamin og depoterne i leveren er begrænsede, bliver mangler mere og mere udbredt i løbet af vinterhalvåret på de nordligere breddegrader. De første tilfælde af COVID-19 blev da også observeret i Wuhan i det centrale Kina i november 2019, hvorefter infektionen bredte sig som en pandemi. I løbet af sommeren, hvor vi danner mere D-vitamin fra solen, knækkede kurverne på de nordligere breddegrader. Siden har flere forskere derfor advaret imod nye bølger i løbet af vinterhalvåret som følge af stigende mangel på D-vitamin.
I England tager man nu problemet så alvorligt, at der allerede udleveres gratis tilskud med D-vitamin lige til døren i fire måneder til 2,2 millioner, som tilhører de mest sårbare grupper. Formålet er at styrke deres immunforsvar i tide og bremse endeløse nedlukninger af samfundet. De kommende vacciner har desuden en begrænset effekt, hvis COVID-19 muterer. Derfor er vi ifølge flere forskere også nødt til at stimulere immunforsvaret på en bredere front.

Vidste du at, influenza og coronainfektioner som forkølelse, SARS og COVID-19 skyldes RNA virus, som har let ved at mutere?

Sådan beskytter D-vitamin mod virusinfektioner i luftvejene

D-vitamin har betydning for det medfødte og det erhvervede immunforsvar, som siden tidernes morgen er designet til at angribe utallige forskellige mikroorganismer. D-vitamin har også betydning for dannelsen af cathelicidin, defensin og andre antibiotiske peptider, som beskytter luftvejene.
Da D-vitamin regulerer omkring 10 procent af vores gener, har det afgørende betydning for, at de hvide blodlegemer, T-cellerne, kan dele sig eksplosivt, så de kan bekæmpe infektioner hurtigt og effektivt. Mangler der D-vitamin forbliver de hvide blodlegemer passive. Og vi bliver mere modtagelige over for smitte med fare for, at vi også smitter andre. Dette bidrager til nye bølger.
D-vitamin modvirker samtidig, at vi danner for mange proinflammatoriske cytokiner, hvilket er meget vigtigt under en COVID-19 infektion. For hvis vi mangler D-vitamin, er der en øget risiko for, at immunforsvaret overreagerer med cytokinstorm og hyperinflammation. Dette kan medføre akut svigt i luftvejene, ARDS (acute respiratory distress syndrome) samt sekundære skader på kredsløb og andre væv, som kan være livstruende.

Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin – men mangler er udbredte

Når solen står højt nok på himlen, kan vi ud fra UVB-strålerne og et kolesterol i huden danne et forstadie til D-vitamin, der hedder cholecalciferol. I leveren omdannes denne form ved hjælp af enzymer til 25-hydroxyvitamin D, som også måles i blodet. Når D-vitaminet skal bruges, omdannes det i nyrerne til den aktive form 1,25-dihydroxyvitamin D ved hjælp af andre enzymer.
Personer, der arbejder udendørs om sommeren, og som bor midt i USA (omkring 41. nordlig breddegrad) vil typisk kunne producere omkring 70 mikrogram på en solskinsdag. I badetøj eller uden påklædning vil produktionen være flere hundrede procent højere, da større hudområder bestråles.
Men nordligere breddegrader, indendørs livsførelse, skydække, alvorlig luftforurening, tildækkende klædedragter, store hatte, fuldskæg, mundbind, og factorcremer nedsætter solpåvirkningen og egenproduktionen. Forskerne kommer desuden ind på, at mange moderne mennesker undgår solen, da de er bange for at få hudkræft. Her skal man blot huske på, at det gælder om ikke at blive forbrændt.
Der findes også D-vitamin i fede fisk og lever, men den moderne kost bidrager kun med minimale mængder, som ikke dækker de officielle behov.

Hudfarve og genetiske variationer

Mørk hudfarve, som i sig selv beskytter mod solforbrændinger, nedsætter egenproduktionen af D-vitamin.
I USA har man fundet, at næsten alle afroamerikanere (97 procent) og de fleste latinoer fra Mexico (90 procent) manglede D-vitamin.
Ifølge professor Carsten Carlberg, som er tilknyttet Östra Finlands Universitet, reagerer vi også forskelligt på D-vitamin, hvilket skyldes genetiske variationer. Derfor er det ikke nok at vide, hvor meget D-vitamin, der er i blodet. For hvis D-vitaminet ikke er aktivt, har cellerne ikke gavn af det. Princippet er det samme inden for farmakologien, hvor vi kan reagere vidt forskelligt på lægemidler.

Aldringsprocesser og plejehjem

Nyere forskning peger på, at ældre mennesker godt kan danne forstadiet til D-vitamin i den tyndere hud, men at det bliver vanskeligere at aktivere vitaminet i nyrerne. Det er også et problem, at mange ældre og plejehjemsbeboere ikke kommer så meget ud i solen. Og nogle gør det aldrig. Hvis de samtidig er småtspisende, og ikke spiser fed fisk, får de heller ikke D-vitamin fra føden.
Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ældre over 70 år og plejehjemsbeboere får tilskud med 20 mikrogram D-vitamin, bliver det ikke ført systematisk ud i livet på linje med receptpligtig medicin. Anbefalingerne indgår heller ikke Sundhedsstyrelsens kampagner mod COVID-19.

Overvægt, metabolisk syndrom og diabetes

Overvægt breder sig som en epidemi, og over halvdelen af den danske befolkning er overvægtige.
En metaanalyse af 18 studier har fundet, at overvægt i høj grad hæmmer blodets indhold af D-vitamin og evnen til at udnytte det fra tilskud. På den anden side bliver blodets niveau af D-vitamin højere, når de overvægtige taber sig.
Ifølge forskerne kan overvægt påvirke blodets indhold af D-vitamin på flere måder. For det første kan overvægt, der ofte er forbundet med metabolisk syndrom (forstadie til diabetes 2), medføre metaboliske forstyrrelser i lever og nyrer, hvor D-vitaminet aktiveres. For det andet kan for store mængder D-vitamin blive deponeret i fedtvævet, uden at det bliver tilgængeligt i blodet og trængende celler.

Anbefalinger i forbindelse med det generelle helbred og COVID-19

De fleste celler har receptorer for D-vitamin, som også har betydning for knogler, blodsukker, kredsløb og kræftforebyggelse.
De officielle anbefalinger til hvide voksne under 70 år er 15 mikrogram i USA, 10 mikrogram i Storbritannien og 5 mikrogram Danmark. Der er altså en forskel på 300 procent. Flere førende forskere påpeger desuden, at vi kan have brug for meget mere, hvis vi vil opnå de optimale niveauer i blodet.
Således afhænger det reelle behov som allerede beskrevet af mange faktorer som solpåvirkning, kostvaner, genetiske varianter, hudfarve, aldringsprocesser, BMI, diabetes og andre kroniske sygdomme. På markedet findes der stærke tilskud med 20-80 mikrogram.
EU´s Scientific Committee on Food har fastsat en øvre sikker grænse for dagligt indtag af D-vitamin, som er 25 mikrogram for spædbørn fra 0-6 mdr., 50 mikrogram for børn fra 6 mdr.- 10 år og 100 mikrogram for børn over 11 år samt voksne inkl. gravide og ammende.
Da D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie.

Mere information om kost, immunforsvar og COVID-19

Hvis du vil læse mere om nogle nye kostanbefalinger mod COVID-19, som er udarbejdet af et schweizisk ekspertpanel, kan vi henvise til denne tidligere artikel på hjemmesiden.

»Kost og tilskud: Schweizisk ekspertpanel publicerer nye anbefalinger mod COVID-19 – og der er brug for øjeblikkelig handling«

Reference:

Glenn Owen. Elderly and vulnerable will get free Vitamin D from government. Daily Mail. November. 2020

Martin Kohlmeier. Avoidance of vitamin D deficiency to slow the COVID-10 pandemic. BMJ Nutrition, Prevention & Health. 2020

José L Hernandez et al. Vitamin D Status in Hospitalized Patients with SARS-CoV2- Infection. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. October 2020

Northwestern University. Vitamin D levels appear to play role in COVID-19 mortality rates. Science Daily. May 2020

Ariel Israel, Assi Circurel etb al. The link between vitamin D deficiency and COVID-19 in a large population. Department of Research and Data, Division of Planning and Strategy. 2020

Helene Sandström. Den optimala D-vitamindosen i vinter? Det beror på dina genar. Nordic Nutrition Council. Sep. 3 2020

VitaminD.net. Interview mit Dr. Carlberg: Vitamin D, Epigenetik und der Respons-Index. Hämtad. 2020-09-03

Jan Alexander et al. Early Nutritional Intervention with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020

Overvægt og fedme i Danmark | faktalink