Molybdæn har betydning for leverens afgiftning samt nedbrydning af proteiner, purinstoffer og fedtstoffer. Molybdæn har også betydning for dannelse af B12-vitamin. Studier tyder desuden på, at mangel på molybdæn eller en dårlig udnyttelse øger risikoen for urinsyregigt, non-alkoholisk fedtleversygdom og hepatocellulært karcinom, som er en kræftsygdom i leveren.
Raffinerede fødevarer og ensidige kostvaner har nu bevirket, at flere milliarder mennesker mangler livsvigtige næringsstoffer som B-vitaminer, C-vitamin, E-vitamin, calcium, magnesium, jod, jern, selen og zink. Den katastrofale ernæringstilstand, som også findes i den vestlige verden, bidrager til infektioner og pandemier, nedsat fertilitet, dårlig trivsel, kroniske sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et større studie, som er publiceret i The Lancet Global Health. Ifølge forskerne er studiets resultater så alarmerende, at sundhedsmyndighederne bør handle for at forbedre folkesundheden. Det bør desuden tilføjes, at mangel på D-vitamin og omega-3-fedtsyrer også er udbredt, selvom disse næringsstoffer ikke indgik i undersøgelsen.
Aldringsprocesser er forbundet med lav grad af ukontrolleret kronisk inflammation. Det fremgår blandt andet af artikler, der er publiceret i de videnskabelige tidsskrifter Nature Medicine og Aging and Disease. Selvom en kronisk inflammation ikke mærkes direkte, kan den skabe grobund for hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, Alzheimers sygdom og kræft. Kronisk inflammation kan også medføre, at virusinfektioner med COVID-19 og influenza bliver livstruende, fordi immunforsvaret går amok og ødelægger sundt væv. I forbindelse med aldringsprocesserne gælder det derfor om at beskytte kroppen mod kronisk inflammation. Det kræver blandt andet, at man er velforsynet med D-vitamin, selen, Q10, zink, omega-3 og melatonin, som mange ældre netop mangler.
- hvilket har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser
Ifølge den amerikanske biokemiker Bruce Ames skyldes aldringsprocesser i vid udstrækning mangel på næringsstoffer. En væsentlig årsag er, at optagelsen og udnyttelsen af vitaminer og mineraler bliver dårligere med alderen. Der er desuden en del medicin, som hæmmer udnyttelsen af næringsstoffer. Som følge heraf bliver mange enzymprocesser træge, og cellerne bliver mere sårbare, så vi lettere bliver syge. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at optimere indtaget og udnyttelsen af næringsstoffer, hvor især skal nævnes B12-vitamin, D-vitamin, calcium, jern, selen og zink. Vi ser også nærmere på Q10 til energiomsætningen og melatonin til den gode søvn, da egenproduktionen falder med alderen.
Mænds dårlige sædkvalitet er en væsentlig årsag til ufrivillig barnløshed. Studier viser, at oxidativ stress spiller en rolle. Det er en tilstand, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter, som bevirker, at sædcellerne ødelægges på forskellige måder. I en større oversigtsartikel, som er publiceret i Reproductive Sciences, ser forfatteren nærmere på de molekylære mekanismer, og hvordan C-vitamin, E-vitamin, selen, zink, Q10 og andre antioxidanter beskytter de sårbare sædceller.
Ældre kommer let i underskud af vitaminer og mineraler, og det kan gå ud over deres immunforsvar, så de lettere får infektioner, og at sygdommen trækker ud. Men ældre, der daglig tager et multivitamin-mineralkompleks med zink og store doser C-vitamin bliver mindre syge, og de oplever færre alvorligere symptomer. Det fremgår af et placebokontrolleret studie fra Oregon State University, som er publiceret i Nutrients. Men mange multivitaminer indeholder ikke nok D-vitamin. Derfor bør der sideløbende være meget mere fokus på, at ældre får nok D-vitamin.
Mangel på A-vitamin i kosten øger risikoen for hudinfektioner og akne. Man har længe vidst, at cremer med syntetisk A-vitamin kan bruges til forskellige hudproblemer, men man har ikke vidst, hvordan A-vitaminet virker. En undersøgelse fra UT Southwestern Medical Center i Texas, USA, har nu afsløret de nærmere mekanismer ved at identificere et bakteriedræbende protein på huden, som kræver A-vitamin for at kunne fungere. Men hvad er A-vitamin egentlig for et vitamin. Hvornår virker det optimalt? Og indeholder gulerødder overhovedet A-vitamin?
Hvis man pludselig mister lugtesansen, er der stor sandsynlighed for, at man er smittet med corona. Det fremgår af to store internationale studier i tidsskriftet Chemical Senses. Mange COVID-19-patienter mister også smagssansen, og selvom der ikke er andre komplikationer, påvirker det livskvaliteten. Det store spørgsmål er nu, om der kan være en sammenhæng mellem zinkmangel, coronainfektion og disse symptomer. For det er i forvejen kendt, at zink har betydning for immunforsvaret, vores smags- og lugtesans og som antioxidant, der beskytter celler. Det er samtidig et faktum, at zinkmangel er udbredt, og at folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere, ældre og diabetikere udgør en særlig stor risikogruppe. P-piller og visse medicintyper øger også risikoen for at mangle zink.
- og antioxidanter som selen, Q10 og melatonin spiller en rolle i forebyggelse og behandling
Der er en sammenhæng mellem depression, demens og Alzheimers sygdom. Det tyder samtidig på, at kronisk stress bidrager til oxidativ stress og beskadigelse af hjerneceller. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antioxidants, ser forskerne nærmere på følgerne af oxidativ stress i hjernen. Forskerne ser også nærmere på, hvordan antioxidanter kan inddrages i forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom, og hvordan de mest lovende resultater er set ved selen, Q10, melatonin, E-vitamin, gurkemeje og polypheloler. I forbindelse med depression har man observeret det største potentiale ved selen, zink, E-vitamin, gurkemeje og safran.
Igennem de sidste årtier har man anvendt zink som tilskud og i salver i behandling af forskellige hudsygdomme. Det skyldes blandt andet, at zink har sårhelende, antiinflammatoriske og antibiotiske egenskaber. I en større oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences, ser forfatterne nærmere på zinks betydning for huden, og hvordan zinktilskud kan have en positiv effekt på eksem, akne, psoriasis, herpes og andre hudsygdomme. Forfatterne kommer også ind på, hvorfor omkring en tredjedel af verdens befolkning mangler zink.
I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som lider af Alzheimers og andre demenssygdomme. Det tyder dog på, at ældre, som tager en daglig multivitamin kan forbedre hukommelsen og bremse det kognitive forfald. Det fremgår af en større meta-analyse, som er publiceret i Journal of Clinical Nutrition. Det tyder i det hele taget på, at ældre ofte har et større behov for visse vitaminer og mineraler grundet en dårligere optagelse, forringede enzymfunktioner, oxidativ stress og indtagelse af medicin, som forstyrrer udnyttelsen. Så hvilken effekt har diverse vitaminer og mineraler egentlig på hjernesundheden?
Når cellerne skal omdanne madens kalorier til energi, er der især brug for forskellige B-vitaminer, C-vitamin, jern, magnesium, zink og Q10. Det betyder samtidigt, at mangel på et eller flere af stofferne kan resultere i mental og fysisk træthed i højere eller lavere grad. Cellernes forringede energiomsætning øger også risikoen for humørsvingninger, koncentrationsbesvær, infektioner og andre sygdomme. Den moderne livsstil, aldringsprocesser, medicin og andre faktorer medfører alvorlige mangler, men der kan rettes op på disse mangler ved hjælp af kostændringer og relevante tilskud.
Ekstrem træthed, håbløse slankekure, humørsvingninger, tør hud, forstoppelse, opsvulmet hals og mange andre gener kan skyldes Hashimotos sygdom, der medfører lavt stofskifte. Sygdommen, der udvikles langsomt, er i voldsom stigning. Der findes også andre stofskiftesygdomme, som Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, har forfatterne gransket, hvordan jod, selen, jern, zink, D-vitamin og andre næringsstoffer har afgørende betydning for skjoldbruskkirtlen, dannelsen af de forskellige stofskiftehormoner samt regulering af kroniske inflammationstilstande i skjoldbruskkirtlen. Det er samtidig problematisk, at milliarder af mennesker på verdensplan mangler ét eller flere næringsstoffer, som har betydning for forebyggelsen og som led i behandling af de udbredte stofskiftesygdomme. Mangel på essentielle næringsstoffer kan også forklare, hvorfor mange i medicinsk behandling fortsætter med at have det dårligt. Fordøjelsen og en særlig fødevareoverfølsomhed kan også spille en rolle.
- helt uden bivirkninger
Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, og mange oplever en forværring i vintermånederne. De fleste tager gigtmedicin i årevis. Men det øger risikoen for mavesår, andre bivirkninger og tidlig død, uden at der gøres noget ved årsagen, som er forbundet med kroniske inflammationer. I denne forbindelse har Nobelpristagere og andre forskere gennem de sidste årtier afsløret, hvad der forårsager de kroniske inflammationer, og hvordan de ofte kan reguleres med enkle tilskud, så smerterne forsvinder. I det følgende har vi derfor opsummeret en del af den forskning, der er på D-vitamin, fiskeolier, magnesium, selen, zink og glukosamin, og hvorfor antiinflammatorisk levevis er blevet en ny sundhedstrend. Det er desuden vigtigt, at de pågældende tilskud er i terapeutiske doser og i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.
Zink indgår i adskillige fysiologiske funktioner, som også har betydning for graviditeten og fostrets udvikling. Men zinkmangel er udbredt, især i udviklingslande. Veganere er også i risikogruppen, da zink er vanskeligere at optage fra den plantebaserede kost. Det tyder samtidig på, at zinkmangel under graviditeten øger risikoen for, at den gravide udvikler forhøjet blodtryk. Derudover øger det forhøjede blodtryk risikoen for, at barnet får en lav fødselsvægt og en lav Apgar score, der vurderer tilstanden i minutterne efter fødslen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.
Medfødt hjertefejl er på verdensplan den mest almindelige fødselsdefekt. Sygdommen er forbundet med mange komplikationer og øget risiko for, at barnet dør. Moderens ernæringstilstand har stor betydning for fostrets udvikling, og et kinesisk forskerhold har nu set nærmere på, hvilken effekt zink, selen og kobber har på udvikling af sygdommen. Forskerne fandt, at et relativt højt indtag af selen og zink reducerede risikoen for, at barnet udvikler medfødt hjertefejl. Forskerne efterlyser derfor mere fokus på de to mineraler under graviditeten og relevante tilskud.
Ældre er særlig udsatte for at få hjerte-kar-sygdomme, som er den største dødsårsag. Det er almindelig kendt, at kosten har stor betydning i selve forebyggelsen. I denne forbindelse har et forskerhold set nærmere på sporstoffet zink, da det indgår i mange funktioner med betydning for hjertet og kredsløbet. Samtidig fandt forskerne, at ældre ofte mangler zink af forskellige årsager. Derfor bør sundhedsmyndighedernes officielle daglige anbefalinger af zink til ældre revurderes af hensyn til hjerte-kar-sundheden og andre funktioner, som zink har betydning for.
Hudens tilstand betyder meget for den ydre fremtoning og helbredet, men mangel på ét eller flere næringsstoffer kan medføre, at huden ældes hurtigere. Der kan også optræde dårlig sårheling, akne, herpesinfektioner, svampeinfektioner, eksem, psoriasis og andre hudsygdomme. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Medicina, har forfatterne undersøgt, hvilken afgørende betydning vitaminerne A, C, E, D og biotin samt omega-3 har for hudens tilstand. Andre studier tyder på, at selen og zink også har afgørende betydning for sund hud og anti-aging. Det kan derfor være relevant med tilskud, hvis man ikke får nok af de pågældende næringsstoffer gennem kosten, eller hvis man har et øget behov.
Vi skal passe godt på vores øjne hele livet, så vi så vidt muligt kan bevare det gode syn. I denne forbindelse har vores øjne brug for en række vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som har betydning for cellernes funktion og beskyttelse mod oxidativ stress. Her kan du læse mere om hvordan A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin B-vitaminer, zink, selen, visse omega-3 fedtsyrer og Q10 har afgørende betydning for øjnenes sundhed. Vi kommer også ind på nogle særlige antioxidanter, der for eksempel findes i æg, laks, spinat, broccoli, rød peber og ægte blåbær.
Irritabel tyktarm er meget udbredt, og sygdommen er karakteriseret af smerter eller ubehag i maven kombineret med vekslende grad af diarre og forstoppelse. Selvom der kan være flere årsager, har kosten stor betydning. Det tyder også på, at mangel på visse B-vitaminer, D-vitamin, magnesium, calcium, jern og zink kan spille en rolle. Derudover kan skrappe diæter i forbindelse med sygdommen i sig selv medføre mangel på næringsstoffer. Det fremgår blandet andet af en oversigtsartikel, publiceret i Gastroenterology and Hepatology, hvor forfatterne kommer nærmere ind på næringsstoffernes betydning for fordøjelsen.
– samt tab af smags- og lugtesans?
I den seneste år er antallet med spiseforstyrrelser steget. Både blandt børn, unge og voksne. Sundhedsmyndighederne fokuserer mest på kulturelle og psykosociale årsager og virkemidler. Men behandlingerne er ofte langvarige og utilstrækkelige. Derfor bør man også se nærmere på, hvorvidt patienterne mangler essentielle næringsstoffer, som har betydning for hjernen, nervesystemet, appetitten samt smags- og lugtesans. For kliniske forsøg har i årtier vist, at især anorexi og bulimi ofte kan helbredes med zink og andre næringsstoffer. Og chrom har betydning for et stabilt blodsukker. Derfor kan enkelte tilskud være relevant i kombination med andre terapiformer for at opnå varige resultater.
COVID-19 udgør en alvorlig global trussel mod folkesundheden og økonomien, fordi der stadig mangler vacciner og effektiv behandling. Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det primært, at immunforsvaret overreagerer med cytokinstorm og hyperinflammation, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Ældre og hjertesvigtpatienter har i forvejen en lav grad af kronisk, ukontrolleret inflammation, som mangel på næringsstoffer bidrager til, og som gør dem mere sårbare. Det gælder også personer med metabolisk syndrom og diabetes, hvor mange er overvægtige. Derfor har en gruppe forskere tilknyttet universiteter og forskningscentre i Norge, Sverige og Rusland gennemgået den videnskabelige litteratur på området med fokus på, hvorvidt tilskud med D-vitamin, selen og zink kan forhindre, at en infektion med COVID-19 eskalerer og bliver livstruende.
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men forskere fra Tyskland og USA har nu fundet, at zink i kombination med et stof i kakaobønner, kaffebønner, teblade og vindruer kan aktivere et ganske særligt molekyle, der beskytter mod oxidativ stress. I forbindelse med aldringsprocesser betragtes oxidativ stress som noget ganske centralt, og tilstanden skyldes en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. Selvom anti-age mest fortolkes som noget, der udsætter de synlige aldringstegn, handler det mere om at udsætte de indre aldringstegn – herunder åreforkalkning, træthed, demens og i værste fald tidlig død. Men zinkmangel er udbredt, hvor vegetarer, veganere, ældre, gravide og ammende udgør en særlig stor risikogruppe. Og nu er det tilsyneladende en fordel at nyde lidt mørk chokolade, kaffe eller te for at få en særlig god udnyttelse af zink.
Et ekspertpanel af læger og professorer har i samarbejde med Den Schweiziske Fødevarestyrelse gennemgået den videnskabelige evidens angående næringsstoffernes betydning for et velfungerende immunforsvar og et optimalt helbred. Ekspertpanelet har særlig fokus på virusinfektioner grundet pandemien med COVID-19. Og de påpeger, at der er udbredte mangler på C-vitamin, D-vitamin, selen, zink og omega-3 fedtsyrer, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Manglerne bidrager derfor til nye bølger, og at infektionerne bliver livstruende. Derfor kræver denne krise øjeblikkelig handling med mere fokus på kost og nødvendige tilskud.
Barnløshed rammer omkring hvert syvende par, og WHO betragter det som et globalt sundhedsproblem. En væsentlig årsag er forringet sædkvalitet, hvor danske, norske og tyske mænd har den dårligste i Europa. Forringelse af sædkvaliteten kan skyldes en usund levevis, stress, tobak, stimulanser og hormonforstyrrende stoffer. På den anden side har forskere i Mexico fundet, at særlige tilskud med zink, selen, Q10 og omega-3 har en positiv effekt på mængden og kvaliteten af sædceller. Anden forskning viser, at zink og selen beskytter sædcellerne og har betydning for niveauet af kønshormonet testosteron.
Migræne, som rammer langt flere kvinder end mænd, hører til de sygdomme, der koster flest sygedage. Og medicinsk behandling fjerner ikke årsagen. Det tyder samtidig på, at kosten har stor betydning. Det skyldes, at visse fødeemner som lagret ost, chokolade, koffeinholdige drikke og rødvin samt smagsforstærkeren Det 3. krydderi (E621) i sig selv kan udløse migræne og andre former for hovedpine. Samtidig kan en ensidig kost med mangel på specifikke næringsstoffer som magnesium, B-vitaminer og Q10 også udløse anfald via forstyrrede metaboliske processer. Det fremgår blandt andet af et nyt studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.
- som mange mangler
Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret går amok med hyperinflammation og cytokinstorm, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Det fremgår blandt andet af en ny artikel, som er publiceret i The Lancet. Immunforsvarets kapacitet er altså afgørende for, om en infektion med COVID-19 bliver harmløs eller livstruende. Derfor er det heller ikke nok med relevant hygiejne, masker, isolation og forsinkede vacciner. Vi er nødt til at ruste immunforsvaret på alle fronter mod COVID-19 og fremtidige pandemier. Derfor ser vi nærmere på C-vitamin, D-vitamin, selen og zink, som er afgørende for et velfungerende immunforsvar, der ikke går amok. Det er samtidig et faktum, at mangler på disse næringsstoffer er udbredte. Ikke mindst blandt ældre og andre sårbare grupper.
I Danmark er der omkring 750.000 patienter, som tager flere lægemidler, og forbruget stiger. Man skal samtidig være opmærksom på, at de enkelte lægemidler kan forstyrre optagelsen og udnyttelsen af ét eller flere næringsstoffer, hvor især skal nævnes forskellige B-vitaminer, C-vitamin, D-vitamin, K2-vitamin, magnesium, kalium, calcium, zink, jern og Q10. Derfor er det under alle omstændigheder vigtigt at være dækket ind med de pågældende næringsstoffer, så risikoen for bivirkninger reduceres.
Forhøjet blodtryk er den største årsag til slagtilfælde, hjertekarsygdomme og tidlig død. Det har længe været evidens for, at indtaget af frugt og grønsager hænger sammen med risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk. Da man endnu ikke har undersøgt, hvorvidt dette tilskrives indholdet af antioxidanter, har et fransk forskerhold undersøgt dette nærmere. Forskerne fandt, at kostens totale indhold af forskellige antioxidanter kunne reducere risikoen for at få forhøjet blodtryk med op til 15 procent. Man skal samtidig huske, at frugter og grønsagers indhold af kalium også spiller en afgørende rolle i reguleringen af blodtrykket. Det samme gør tilskud med Q10, når kvaliteten er i orden.
Der er mest fokus på D-vitaminmangler i forbindelse med COVID-19 og andre sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig viser data, at mangler på selen og zink yderligere øger risikoen for smitte, komplicerede tilfælde og død. Især blandt patienter, der i forvejen lider af kroniske sygdomme. Det fremgår af et nyt belgisk studie. Forskerne konkluderer derfor, at tilskud med selen og zink kan bidrage til en bedre behandling. Det er samtidig problematisk, at mangel på selen og zink er så udbredt, da det går ud over folkesundheden på flere fronter. For selvom man spiser sundt, er det nærmest umuligt at få nok selen i Europa grundet udpint jord. Der er også mange, der får zinkmangel på grund af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, kroniske sygdomme og andre årsager. Derfor bør der i det hele taget være mere fokus på at få nok selen og zink, hvilket også inkluderer forebyggelsen af virusinfektioner og mange andre mangeltilstande.
I hverdagen bliver vi alle påvirket af elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, skærme, elforsyning og andre elektriske systemer. Hjernens neuroner er særlig sårbare, især fordi elektromagnetisk stråling kan øge neuronernes optagelse af calcium-ioner, så de bliver overaktive og i værste fald går til grunde. Et studie publiceret i News Medical Life Sciences, afslører således, at for meget calcium i hjernen øger risikoen for Alzheimers sygdom samt digital demens hos unge. Den øgede elektromagnetiske stråling påvirker også kroppen med frie radikaler, som kan forårsage oxidativ stress og celleskader, fordi kroppens forsvarssystem med forskellige antioxidanter ikke kan følge med. Det fremgår af en artikel publiceret i The Journal of Microscopy & Ultrastructure, som også beskriver, hvordan elektromagnetisk stråling kan forårsage stress, hovedpine, træthed, angst og andre symptomer.
- hos mænd og kvinder
Testosteron har betydning for vores muskelmasse, drivkraft, fertilitet og sexlyst. Selvom testosteron er et mandligt kønshormon, har kvinder også brug for det, bare i mindre mængder. Produktionen falder med alderen for begge køn. Mangel kan medføre træthed, frigiditet, dårlig sædkvalitet og svækkelse af musklerne. Et lavt testosteronniveau kan også øge risikoen for inflammationer, hjertekarsygdomme og depression. Hos mænd kan overvægt, insulinresistens og diabetes 2 forårsage et lavt testosteronniveau. Da testosteron er et steroidhormon, skal der endelig være balance med de andre steroidhormoner. Nok søvn, vægtregulering og fysisk aktivitet er noget af det vigtigste til at hæve et lavt testosteronniveau. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin, magnesium, zink og selen også kan bidrage til at hæve testosteronniveauet på en naturlig måde - og hvorfor doping med steroider er så farligt.
Aldringsprocesser, overvægt og luftvejsinfektioner kan nedsætte lugtesansen. Det tyder dog på, at nok zink gennem kost eller tilskud kan understøtte eller forbedre lugtesansen - især hos ældre og overvægtige. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Rhinology. Det er samtidig problematisk, at zinkmangel er så udbredt grundet ensidige kostvaner og forskellige medicintyper, der forringer udnyttelsen.
Australske forskere skal nu starte det første kliniske forsøg for at teste effekten af intravenøs behandling med zink til COVID-19 patienter. For det første har zink betydning for immunforsvarets kapacitet. For det andet kan zink modvirke de organskader, som forårsages af manglende iltforsyning til cellerne og hyperinflammation. For det tredje er zinkmangel udbredt – især blandt udsatte grupper som ældre og kronisk syge.
- og de dræner kroppen for vigtige vitaminer og mineraler
Ifølge en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for DR, mistænker lidt over hver tredje kvinde p-pillerne for at give dem bivirkninger. Ifølge andre undersøgelser påvirker p-piller kroppens evne til at udnytte flere B-vitaminer samt C-vitamin, E-vitamin, magnesium, selen og zink. Manglen på de vigtige næringsstoffer kan bidrage til de mange bivirkninger som øget risiko for væskeophobninger, blodpropper, kræft, humørsvingninger og depression.
Næsepolypper er lokale gevækster, som kan være forbundet med løbende næse, vejrtrækningsbesvær, nedsat lugtesans og andre symptomer. Polypperne dannes som følge af en kronisk inflammation, der kan skyldes flere ting. Man har også fundet, at patienter med næsepolypper har mindre zink i det syge væv. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Clinical Epidemiology and Global Health. Da zink har betydning for immunforsvaret og regulering af inflammation, er det derfor muligt, at sporstoffet har et terapeutisk potentiale, da mange får tilbagefald efter behandlingen. Tidligere studier tyder desuden på, at patienter med næsepolypper mangler selen. Man bør også være opmærksom på underliggende årsager som luftvejsallergier og fødemiddeloverfølsomhed.
- som kan afhjælpes med kostændringer og relevante tilskud
PCOS, polycystisk ovariesyndrom, ses hos 5-10 procent af kvinder i den fødedygtige alder. PCOS er den mest udbredte årsag til ufrivillig barnløshed. Andre symptomer kan være træthed, maskulin hårvækst, akne og uregelmæssige menstruationer. PCOS hænger ofte sammen med et ustabilt blodsukker samt øget risiko for insulinresistens, overvægt, hjertekarsygdomme, diabetes 2 og autoimmune sygdomme som Hashimotos, der giver lavt stofskifte. Kost og motion betyder meget i forebyggelsen og behandlingen. Det samme gør en række vitaminer og mineraler. Her ser vi nærmere på B-vitaminer, D-vitamin, E-vitamin og Q10 samt magnesium, zink, selen, chrom, jod og fiskeolier, og hvordan relevante tilskud ifølge forskningen kan regulere blodsukkeret og hormonbalancen.
Stadig flere rammes af autisme, og sygdommen er blandt andet koblet sammen med mangel på zink i barndommen. Selvom det endnu ikke er påvist, om zinkmangel under graviditeten kan forårsage autisme, har forskere nu fundet en forbindelse mellem zink, gener og de unormale neurologiske forbindelser, som er kædet sammen med autisme. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i forebyggelsen af sygdommen. Man skal også være opmærksom på andre faktorer i miljøet.
- kan ofte afhjælpes med enkle tilskud
Stadig flere rammes af depression, som ofte skyldes inflammationer i hjernen. Den britiske neuroimmunolog Edvard Bullmore, har udgivet den tankevækkende bog The Inflamed Mind, hvor han blandt andet beskriver sammenhængen mellem rodbehandling og depression. Neurologen David Perlmutter har tidligere skrevet bogen Grain Brain, om hvordan gluten og for mange kulhydrater ligeledes kan forårsage inflammationer i hjernen. Depressioner kan altså skyldes, at blodhjernebarrieren ikke er så uigennemtrængelig som antaget, og at immunforsvarets cytokiner kan forårsage de uhensigtsmæssige inflammationer i hjernen. Adskillige studier har efterhånden afsløret, hvordan fiskeolier, D-vitamin, magnesium, zink og selen kan forbedre humøret ved at modvirke inflammationer i hjernen og andre steder i kroppen, da der ofte er en sammenhæng. Det kræver dog terapeutiske doser, og at diverse tilskud kan optages, så de aktive stoffer når helt ind i cellerne.
Dårlig sædkvalitet, som er meget tabubelagt, er en væsentlig årsag til udbredt ufrivillig barnløshed. Det tyder samtidig på, at den vestlige kost forringer sædkvaliteten, og at Middelhavskosten forbedrer den. Samtidig er den veganske kost kontroversiel. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences. Tidligere studie har desuden afsløret, at tilskud med selen, zink, fiskeolier og Q10 kan øge antallet og kvaliteten af sædceller.
Hjernekræft er forbundet med fysiske og kognitive forstyrrelser, og mange dør inden for få år. I forhold til andre kræftformer er sygdommens udvikling mere kompleks, og der har været fokus på årsager som hovedtraumer, allergier og elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, højspændingsledninger med videre. Der har også været fokus på forskellige vitaminers betydning for hjernesundheden, men mineralernes betydning har været ignoreret. Derfor har et hold kinesiske forskere nu udført en større befolkningsundersøgelse, som afslørede, at tilstrækkelige mængder calcium, magnesium, jern, zink og kobber i kosten hænger sammen med en nedsat risiko for at udvikle forskellige former for hjernekræft (gliomer). Det tyder også på, at selen har en beskyttende effekt via andre mekanismer.
Prostatakræft er den mest udbredte kræftsygdom hos mænd, og behandlingen kan godt blive bedre. Ifølge et polsk studie, som er publiceret i Nutrients, kan højere niveauer af selen og zink i blodet forbedre overlevelsen via en synergieffekt. Forfatterne beskriver desuden, hvordan de to sporstoffer også beskytter mod andre kræftformer.
Ufrivillig barnløshed er blevet mere udbredt. For mange kvinder er det et kapløb med tiden, da det biologiske ur tikker højere og højere. Fertilitetsbehandlinger, abort, svangerskabsforgiftning og andre komplikationer under graviditeten bidrager til fysiske og følelsesmæssige belastninger. I en ny australsk undersøgelse, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne ind på, hvordan selen og zink på flere fronter har afgørende betydning for fertiliteten og en sund graviditet. Forfatterne kommer også ind på, hvordan selenmangel er udbredt, og hvordan miljøgifte som kviksølv, dræner koppen for vigtige selenholdige proteiner. Forfatterne antyder derfor, at tilskud kan være yderst relevant ved mangeltilstande, på lige fod med folinsyre og jern, som også anbefales i forbindelse med graviditet. Det kan samtidig svare sig at vælge selengær med flere organiske selenforbindelser og organisk zink for at sikre en bedre optagelse og udnyttelse.
- og det øger behovet for antioxidanter
Alle ved, at det er godt at motionere og dyrke sport. Men overdreven træning og elitesport øger risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammation og senere udvikling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og ALS. Tilskud med relevante antioxidanter er derfor relevant, da det kan forebygge akutte og kroniske skader. I en større artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, ser forskerne nærmere på det vigtige forhold mellem frie radikaler og antioxidanter, som har forskellige roller under forskellige former for fysiske aktiviteter. Det gælder især A- C- og E- vitamin samt selen og zink. Man skal også huske at være dækket ind med D-vitamin og omega-3 fedtsyrer, som ligeledes modvirker inflammationer og oxidativ stress.
Almindelig sport er sundt, men hård træning og elitesport kan forårsage fysiske skader, infektioner, kroniske inflammationer og alvorlige sygdomme, hvis der opstår oxidativ stress. Det er en tilstand, hvor der grundet den øgede iltomsætning, er for mange frie radikaler, som skader celler og væv. Oxidativ stress er også forbundet med nedsat præstationsevne, dårlig restitution og hurtigere aldringsprocesser. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter, hvor C-vitamin, E-vitamin, selen, zink, Q10 samt omega-3 fedtsyrerog gurkemeje har den bedste evne til at forebygge de sundhedsskadelige følgevirkninger og fremme restitutionen. Det kan også være relevant med tilskud i rette doser, hvis man vil øge den fysiske og mentale præstationsevne. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Nutrients.
Salget af plantebaseret kød er stigende af miljømæssige og andre årsager. Men selvom plantebaseret kød minder om ægte animalsk kød, har det en helt anden næringsværdi. Ifølge et studie fra Duke University i USA indeholder ægte kød 22 næringsstoffer og metabolitter, som plantebaserede alternativer ikke indeholder. På den anden side indeholder de plantebaserede alternativer 31 næringsstoffer og metabolitter, som ægte kød ikke indeholder. Den største forskel fandt forskerne i indholdet af aminosyrer, peptider, vitaminer, phenoler og fedtsyrer. Forskerne kommer samtidig ind på, at en kost baseret på vegetabilske og animalske produkter er komplementær, fordi den indeholder flere næringsstoffer.
I hele verden er der stadig fokus på en bedre forebyggelse og behandling af COVID-19, da vacciner har en begrænset effekt. Det er samtidig relevant at forstå, hvorfor infektionen er harmløs for langt de fleste, og hvorfor et lille mindretal udvikler ARDS (acute respiratory syndrom), som er kompliceret og karakteriseret af hyperinflammation. Det er således et afsporet og overaktivt immunforsvar, som er det egentlige problem, når infektionerne bliver livstruende. En lang række studier har allerede vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte med COVID-19 og indlæggelse på intensiv, og at tilskud har et terapeutisk potentiale. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Clinical and Molecular Allergy, ser forskerne nærmere på den synergieffekt, der er mellem D-vitamin, magnesium og zink i relation til at regulere immunsystemet og som terapeutisk potentiale i behandlingen. Man bør også være velforsynet med selen, da mangler er udbredte.
AMD er en udbredt øjensygdom, hvor symptomerne er sløret centralsyn og senere blindhed. AMD findes i en tør og våd form, og sygdommen kan ikke kureres. Men ifølge en ny analyse af data har forskere fra National Institutes of Health (NIH) i USA nu fundet nye beviser på, at et dagligt tilskud med stærke antioxidanter som lutein og zeaxanthin samt visse vitaminer og mineraler kan forhale udviklingen og de sene stadier af den tørre form for AMD. Dette kan potentielt hjælpe personer med tør AMD i at bevare en del af deres centrale skarpe syn. De pågældende antioxidanter, der findes i æg og forskellige grønsager, kan også bidrage til at forebygge AMD.
D-vitamin er afgørende for immunforsvaret, humøret, blodsukkeret, kredsløbet, knoglesundheden og det generelle helbred. Men den D-vitaminform, som vi danner i huden fra solen eller får gennem tilskud, er passiv. Derfor skal denne form først omdannes i leveren, til den form, der måles i blodet, og derefter til den aktive steroidform, som de fleste celler og organer har brug for. Det viser sig desuden, at magnesium, zink og K-vitamin har afgørende betydning for D-vitaminets omdannelse til den aktive steroidform. Det betyder samtidig, at man trods en del sol eller tilskud godt kan have lave D-vitaminniveauer i blodet eller ikke kan udnytte vitaminet godt nok, hvis man mangler de andre næringsstoffer. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.
- og det kan gå ud over fertiliteten, stofskiftet, nervesystemet, barnets vækst med videre.
Klimadebatten raser, og det er ikke så populært at spise kød af flere årsager. Det er dog vigtigt at skelne mellem CO2 udslip, dyrevelfærd, mængden og kvaliteten af kød samt de ernæringsmæssige aspekter. For mennesket har spist kød, inklusiv fisk, i omkring 2 millioner år, og de animalske fødekilder har bidraget til vores store hjerner og udvikling. Ikke desto mindre bliver stadig flere vegetarer og veganere, især kvinder. Det giver grund til bekymring, da udbredt mangel på protein, D-vitamin, B12-vitamin, jod, selen, jern, zink og omega-3 fedtsyrer ikke alene forringer fertiliteten, men også øger risikoen for stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, nedsat modstandskraft, inflammationer, alvorlige vækstforstyrrelser hos børn og meget andet. Nogle af manglerne kommer desuden snigende, og derfor kan det være svært at se sammenhængen med kosten. Det fremgår blandt andet af en ny pjece, som er udgivet af Fødevarestyrelsen.
Antallet af type-2 diabetikere stiger eksplosivt, og sygdommen er den største årsag til blindhed, nyresvigt, hjerteanfald, slagtilfælde og benamputationer. Mange har desuden forstadiet insulinresistens, som er forbundet med træthed, utidig sult og tiltagende overvægt. Kosten har stor betydning, og ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Human Nutrition and Metabolism, fremgår det, hvilken effekt forskellige B-vitaminer, D-vitamin, K-vitamin, E-vitamin og zink har på insulinfølsomheden og behandlingen af diabetes. Tidligere studier har desuden vist, at chrom og magnesium også spiller en særlig rolle for insulinfølsomheden og blodsukkeret.
Ifølge WHO er kroniske inflammationer den største dødsårsag på verdensplan. Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for mange sygdomme. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls, kommer forfatterne nærmere ind på, hvorfor de kroniske inflammationer er så farlige, og hvordan en sundere livsstil samt D-vitamin, selen, magnesium, zink og fiskeolier bidrager til at bekæmpe kroniske inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død.
- og andre infektioner forårsaget af pneumokokker
Lungebetændelse er en alvorlig sygdom, som på verdensplan koster mere end en million dødsfald årligt. Et forskerhold fra Melbourne University i Australien har nu fundet, hvordan sporstoffet zink styrker immunforsvaret i at bekæmpe pneumokokker, som er den hyppigste årsag til lungebetændelse. Samtidig viser det sig, at zinkmangel er meget udbredt. Ensidige kostvaner, herunder vegetar- og veganerkost, bidrager kun med beskedne mængder. Desuden kan aldringsprocesser, sukker, p-piller og uorganiske jerntilskud forringe selve optagelsen og udnyttelsen af zink. Så det kan koste mange sygedage og i værste fald være livstruende, hvis immunforsvaret mangler dette livsvigtige sporstof.
Det er almindelig kendt, at zink booster immunforsvaret, men der har været uklarhed omkring de nærmere mekanismer. Et forskerhold fra Fred Hutchinson Cancer Research Center i USA har derfor undersøgt det nærmere og fundet, at zink er vigtigt for T-cellernes aktivitet og for thymus, som producerer T-cellerne. Ifølge forskerne kan denne viden bidrage til nye terapier for patienter med et dårligt immunforsvar. Det tyder samtidig på, at zinkmangel er ret udbredt. Dette øger også risikoen for virusinfektioner, hvor T-cellerne har den største betydning for en god immunitet.
Zink har betydning for immunforsvaret, den mentale balance, fertiliteten, hud, hår, smagssans og mange andre funktioner. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Current Research in Physiology, indgår zink også i tætte interaktioner med D-vitamin. Det betyder, at zink er afgørende for, at cellerne kan optage og udnytte D-vitamin. Samtidig er D-vitamin afgørende for zinkoptagelsen i tarmen og en række zinkafhængige cellefunktioner. Ifølge det nye studie kan mangel på et eller begge næringsstoffer derfor føre til en lang række sygdomme, som inkluderer infektioner, dårlig sårheling, muskelsygdomme, hjertekarsygdomme, neurologiske sygdomme, knogleskørhed, kræft og mange andre sygdomme. Det er samtidig problematisk, at mangel på zink og D-vitamin er så udbredt - især på grund af ensidige kostvaner, mangel på sol, aldringsprocesser, overvægt og visse medicintyper.
Diabetes type-2 breder sig som en epidemi, og mange har sygdommen uden at vide det. Diabetes øger risikoen for hjertekarsygdomme, blodpropper og tidlig død. En gruppe forskere fra University of St. Andrews i Skotland har derfor set nærmere på disse processer, og hvordan sporstoffet zink kan forbedre behandlingen ved at forebygge de farlige blodpropper. Det nye studie er publiceret i Chemical Science. Det er samtidig problematisk, at zinkmangel er ret udbredt, og at diabetes type-2 i sig selv øger behovet.
Blærebetændelse er en af de mest udbredte bakterieinfektioner, og tilstanden kan medføre alvorlige komplikationer som nyreinfektioner og blodforgiftning. Et forskerteam fra University of Queensland i Australien har nu fundet nye detaljer omkring zinks rolle for immunforsvaret, og hvordan zinkhjælper de hvide blodlegemer til at bekæmpe colibakterier, som er den største årsag til blærebetændelse. Kvinder er mere udsatte end mænd, og de kan også gøre nogle lavpraktiske tiltag, som forhindrer, at colibakterierne breder sig til urinvejene.
Forkølelse er en udbredt og smitsom virussygdom, der som regel varer en uges tid. Men hvis modstandskraften er meget dårlig, kan der også optræde komplikationer som bihule-, mellemøre- og lungebetændelse. Det betyder derfor, at forkølelse koster mange sygedage, som er en stor samfundsøkonomisk byrde. Det tyder dog på, at tilskud af zink kan reducere sygedagene. I selve forebyggelsen bør man også have fokus på at få nok D-vitamin grundet interaktioner med zink.
Adskillige studier har vist, at zink og et zinkholdigt protein, ZAG, er involveret i fedtstofskiftet, mæthedsfølelsen og vægtreguleringen. Men zinkmangel er udbredt. Og for meget kropsfedt kan i sig selv nedsætte blodets niveau af zink, hvilket øger risikoen for overvægt og forstyrrelser af stofskiftet. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på, hvordan zink påvirker fedtstofskiftet, og hvorfor mangler er særlig udbredt blandt overvægtige. Forskerne konkluderer derfor, at der bør være mere fokus på zink, og at zinktilskud kan være oplagt som led i behandling af et forstyrret fedtstofskifte og overvægt.
Evnen til at optage zink forringes med alderen, og mange ældre mangler zink, selvom de for så vidt får nok gennem kosten. Sporstoffet indgår i over 1.000 enzymprocesser, og det er en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler.
Derfor kan selv små zinkmangler fremme aldringsprocesserne, inklusive hud- og hår- problemer, infektioner som blærebetændelse, kroniske inflammationer, forhøjet blodtryk samt kræft og andre sygdomme. Folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere og ældre udgør en særlig stor risikogruppe. Visse medicintyper, som mange ældre får, øger også risikoen for at mangle zink.
På verdensplan er forhøjet blodtryk skyld i flest for tidlige dødsfald. Blodtrykket reguleres af mange faktorer, hvor kost og livsstil spiller en stor rolle. Man har netop fundet, at lave niveauer af zink i blodet bidrager til et forhøjet blodtryk, fordi nyrernes evne til at regulere natrium hæmmes. Det fremgår af et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Physiology – Renal Physiology. Klinisk zinkmangel er særlig udbredt hos personer med type 2 diabetes og nyresygdomme. Subklinisk zinkmangel er også udbredt, og selvom man for så vidt får nok zink gennem kosten, øges risikoen for en dårlig optagelse med alderen. Vegetarkost, graviditet samt et stort indtag af sukker, calcium, alkohol, samt P-piller, flere typer medicin og andre faktorer øger også risikoen for zinkmangel.
Mangel på zink i kosten kan forstyrre immunforsvaret og øge risikoen for inflammationer, som er den røde tråd i de fleste sygdomme – lige fra eksem, til gigt, diabetes og kræft. Zinks underliggende mekanismer har hidtil været ret ukendte. Men ifølge en ny undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Immunology, har en gruppe forskere nu afsløret, hvordan zink regulerer immunforsvarets hvide blodlegemer og produktionen af en række proteiner, som har betydning for inflammatoriske processer. Det er samtidig problematisk, at zinkmangel er ret udbredt af flere årsager.
Zink har flere funktioner inden for immunforsvaret, og zinkmangel øger risikoen for infektioner og diarre, hvilket på verdensplan er årsag til udbredt sygelighed og dødelighed. Zinkmangel øger også risikoen for, at influenzainfektioner udvikler komplikationer som bakteriel lungebetændelse, hvilket er en hyppig årsag til dødsfald. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Physiological Reports. Forskerne antager derfor, at zink spiller en central rolle i forsvaret af forskellige luftvejsinfektioner, inklusive COVID-19. Man skal samtidig være opmærksom på, at en ensidig kost, aldringsprocesser, alkoholisme, tarmsygdomme og flere medicintyper kan øge behovet for zink grundet en manglende tilførsel eller dårlig optagelse.
Zink indgår i adskillige enzymprocesser og proteiner, som har betydning for fertiliteten og graviditeten. Zink har også betydning udvikling af fostrets hjerne og barnets sundhed senere i livet. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Samtidig kommer forfatterne ind på, at zinkmangel er ret udbredt og blandt andet årsag til omkring 20 procent af den børnedødelighed, som optræder omkring fødslen. Derfor er det særlig vigtigt at være velforsynet med zink gennem hele livet - og ikke mindst før og under graviditet og amning.
Der findes relativt meget zink i centralnervesystemet (CNS), hvor det spiller en vigtig rolle i fysiologiske og patologiske processer. Zink har betydning for hjernens udvikling, en lang række genaktiviteter, dannelse af nye neuroner og immunforsvaret. Derudover fungerer zink som en vigtig antioxidant, der beskytter hjernen mod forkalkning og celleskader forårsaget af oxidativ stress. Mangel på zink, som er et verdensomspændende helbredsproblem, kan derfor være involveret i mange neurologiske sygdomme – herunder slagtilfælde, kognitivt forfald, Alzheimers og depression. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, publiceret i Biomolecules, hvor forfatterne har gransket zinkbalancen i hjernen.
Kroppens immunforsvar har afgørende betydning for, hvordan vi reagerer på en smitte med COVID-19. Således får de fleste ingen eller kun milde til moderate symptomer, mens sygdommen kan være kompliceret og livstruende for få udsatte grupper. Adskillige studier har efterhånden vist, at immunforsvaret behøver en række vitaminer og mineraler for at fungere optimalt. I forlængelse heraf har en meta-analyse nu afsløret, at tilskud med zink reducerer dødeligheden hos COVID-19 patienter. Det er samtidig problematisk, at mange ældre, kronisk syge og andre sårbare grupper ofte mangler zink, da dette sporstof ikke alene har betydning for et velfungerende immunforsvar men også beskytter celler og væv mod skader forårsaget af oxidativ stress.
- sammen med to andre næringsstoffer
Migræne er en kronisk neurologisk sygdom, der ødelægger livskvaliteten og koster mange sygedage. Migrænemedicin virker ikke på alle patienter, og mange får bivirkninger. Derfor er det oplagt at gøre mere ud af forebyggelsen. I denne forbindelse viser et nyt studie publiceret i Nutrition Journal, at tilskud med zink signifikant kan reducere hyppigheden af migræneanfald. Du kan også læse mere om to andre næringsstoffer, der reducerer hyppigheden og sværhedsgraden af migræne, og hvad der i sig selv kan udløse migræne. Det gælder jo først og fremmest om at spore og behandle de forskellige årsager, hvor kost og levevis spiller en afgørende rolle.
Diabetes type-2 er en livsstilssygdom, som stiger eksplosivt og er forbundet med enorme menneskelige og økonomiske omkostninger. Der er samtidigt kommet et stigende behov for en mere effektiv og naturlig behandling af det forstyrrede blodsukker, som forårsager en række andre metaboliske forstyrrelser. Udover vægttab og kostændringer ser det nu ud til, at tilskud af zink signifikant kan forbedre forskellige biomarkører i relation til det forstyrrede blodsukker. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Diabetology & Metabolic Syndrome.
