COVID-19, lugtesans og zink

Hvis man pludselig mister lugtesansen, er der stor sandsynlighed for, at man er smittet med corona. Det fremgår af to store internationale studier i tidsskriftet Chemical Senses. Mange COVID-19-patienter mister også smagssansen, og selvom der ikke er andre komplikationer, påvirker det livskvaliteten. Det store spørgsmål er nu, om der kan være en sammenhæng mellem zinkmangel, coronainfektion og disse symptomer. For det er i forvejen kendt, at zink har betydning for immunforsvaret, vores smags- og lugtesans og som antioxidant, der beskytter celler. Det er samtidig et faktum, at zinkmangel er udbredt, og at folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere, ældre og diabetikere udgør en særlig stor risikogruppe. P-piller og visse medicintyper øger også risikoen for at mangle zink.

Der kan være flere årsager til, at man mister lugtesansen, og det har længe været kendt, at det ofte optræder i kølvandet på infektion med COVID-19. To store internationale studier i Chemical Senses bekræfter nu, at der er en meget stor sandsynlighed for, at det er en coronainfektion, hvis man intet kan lugte. Læge og lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Århus Universitet, står bag den danske del af undersøgelsen, og han siger til Videnskab.dk, at man bør betragte sig selv som smittet, indtil det modsatte er bevist. Så hvis man har mistet lugtesansen, og ikke kan få en test med det samme, som kan be- eller afkræfte, om det er COVID-19, bør man gå i isolation.
Det viser sig, at rigtig mange med COVID-19 ikke bare får let nedsat lugtesans, men fuldstændig mister denne. I de fleste tilfælde kommer lugtesansen dog tilbage efter omkring 40 dage, men det er ikke sikkert. Udover lugtesansen er der også mange COVID-19-patienter, der mister smagssansen og den øvrige følesans i munden. Dette går naturligvis ud over madglæden og livskvaliteten. Der er også fare for, at man ikke advares af dårlig lugt og fordærvet mad.
Det er almindelig kendt, at infektioner med COVID-19 især giver hoste og vejrtrækningsproblemer. Men der er faktisk mange coronapatienter, der kun oplever nedsat smags- og lugtesans. Derfor er det vigtigt, at denne gruppe også lader sig teste og ikke smitter andre.

Hvorfor kan COVID-19 give nedsat lugte- og smagssans?

Menneskets lugtesans, der inkluderer omkring 40 millioner lugteceller, sidder øverst i næsehulen. Slimen opfanger duftstofferne, der så registreres af lugtecellerne og sendes videre til hjernen. Derfor er der også en tæt sammenhæng mellem lugtesans, humør og hukommelse.
Lugtecellerne lever i 6-8 uger, og når de dør, erstattes de af nye. Lugtesansen gendannes derfor, hvis slimhinderne skades.
Tab af lugtesans er meget almindeligt i forbindelse med infektioner i de øvre luftveje, herunder influenza samt forkølelse, der skyldes en anden coronavirus.
Det antages derfor, at forbindelsen mellem COVID-19 infektion og tab af lugte- og smagssans findes i slimhinderne og ikke i hjernen.
Tidligere studier afslører, at COVID-19 får adgang til værtscellerne ved at binde sig til ACE2 receptorerne. ACE2 (angiotensinkonverterende enzym) sidder i cellemembranerne i celler, som blandt andet er placeret i luftvejene.
Infektion med COVID-19 begynder altså generelt, når virus via ACE2 receptorerne inficerer celler i næsen. Hvis immunforsvaret fungerer optimalt, bør det til orientering slagte virus, inden de når at formere sig og brede sig. Men hvis immunforsvaret ikke fungerer optimalt, kan COVID-19 formere sig i næsecellerne og brede sig til andre celler med ACE2 receptorer i luftvejene, arterierne, hjertet, tarmen og nyrerne.
Tilstedeværelsen af virus i luftvejene kan således medføre tab af lugte- og smagssans. Det er også muligt, at sansecellerne beskadiges af immunforsvarets reaktioner, som inkluderer inflammation.

Zinks betydning for immunforsvar, lugte- og smagssans

Alle kroppens celler har brug for zink, som indgår i mere end 300 enzymprocesser. Zink har blandt andet betydning for vores lugte- og smagssans, og det er almindelig kendt, at mangel på zink kan forringe disse sanser.
Zink bidrager også til at stabilisere cellemembranerne mod virusangreb. Så snart vi får en infektion, falder blodets zinkniveau, da behovet bliver større inden for det medfødte immunforsvar og det erhvervede immunforsvar, der bør angribe hurtigt og effektivt.
Da immunforsvaret også mobiliserer kaskader af frie radikaler under sine angreb, er det vigtigt, at de frie radikaler ikke forårsager oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. I denne forbindelse indgår zink i den kraftige antioxidant SOD (superoxid dismutase), der netop modvirker celleskader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress.
Zinkholdige proteiner koder desuden for ti procent af vores gener, hvilket er afgørende for, at cellerne i immunforsvaret og andre væv kan udføre deres opgaver korrekt.
Zinkmangel resulterer derfor i svage cellemembraner og et dårligt fungerende immunforsvar, så vi bliver mere modtagelige over for infektioner, uhensigtsmæssige inflammationer og lokale skader på celler og væv.
Tidligere studier har allerede afsløret, at zinkmangel er udbredt blandt COVID-19 patienter, hvilket øger risikoen for smitte og infektion.
Selvom der mangler mere forskning på området, er det meget muligt, at zinkmangel også øger risikoen for tab af smags- og lugtesans under en COVID-19 infektion. For det første bliver cellerne mere sårbare over for virusangreb. Og for det andet trækker immunforsvaret på zinkreserverne, så det kan gå ud over andre funktioner, der kræver zink.

Zinktilskud hjælper ved infektioner med anden coronavirus

Infektioner med forkølelse skyldes ofte en anden coronavirus. I denne forbindelse har en ældre finsk metaanalyse afsløret, at tilskud med større doser zink i en kort periode kan forkorte varigheden af forkølelse. Flere studier tyder på, at det er bedst at sætte tidligt ind med zinktilskud i forbindelse med akutte luftvejsinfektioner. Det er meget muligt, at dette også gør sig gældende ved COVID-19 infektioner.

Hvorfor er zinkmangel udbredt?

Der findes rigtig meget zink i østers. Fisk, skaldyr, kød, mejeriprodukter, nødder, kerner og bønner er også gode kilder. De animalske kilder optages bedst.
Selvom klinisk zinkmangel er sjælden i vores del af verden, er subklinisk zinkmangel meget udbredt, og det kan hurtigt påvirke helbredet.
Zinkmangel og dårlig udnyttelse af zink kan skyldes ensidige kostvaner, mangel på animalske proteiner, stor indtagelse af calcium, alkohol, aldringsprocesser, cøliaki (glutenoverfølsomhed), diarre, diabetes og nyresygdomme. Det samme gælder flere typer medicin som for eksempel vanddrivende medicin, ACE-hæmmere, syreneutraliserende medicin, binyrebarkhormoner, antibiotika og p-piller.

Officielle anbefalinger og øvre grænse

• Referenceindtag, RI, er sat til 10 mg.
• Ifølge EFSA, den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, er den øvre grænse for voksne og gravide sat til 25 mg daglig.
• Det er ufarligt med en større dosis fra for eksempel østers eller tilskud i en kort periode.

Kroppen udnytter bedst organiske zinktilskud

Det er selvfølgelig bedst at få nok zink gennem kosten og sikre en god optagelse.
Når det gælder tilskud, skal man være opmærksom på, at mange tilskud er i uorganiske former som zinksulfat eller zinkoxid, som kroppen har svært ved at optage. Det kan altså svare sig at nærlæse varedeklarationen, hvor zinkgluconat og zinkacetate er organiske former, som kroppen har let ved at optage og udnytte.

Referencer

Anne Sophie Thingsted. Mistet lugtesans er det sikreste symptom på COVID-19. Videnskab.dk 19. januar 2021

Ozlem Equils et al. Proposed mechanism for anosmia during COVID-19: The role of local zinc distribution. Oat. 2020

Nikki Hancocks. Diet and supplements: Swiss panel publishes COVID-19 recommendations. 2020

Luke Maxfield, Jonathan S. Crane. Zinc Deficiency. NCBI March 18, 2019

University of Helsinki. Zink acetate lozenges may increase the recovery rate from the common cold by three-fold. ScienceDaily May 11, 2017

Zink for Colds, Rashes and the Immune system. WebMD. 2017

Frida - Parametre (fooddata.dk)

Søg mere info...

Klik her, hvis du vil vide mere om zink