Skip to main content

Selens og zinks afgørende betydning for fertiliteten og en sund graviditet

Selens og zinks afgørende betydning for fertiliteten og en sund graviditetUfrivillig barnløshed er blevet mere udbredt. For mange kvinder er det et kapløb med tiden, da det biologiske ur tikker højere og højere. Fertilitetsbehandlinger, abort, svangerskabsforgiftning og andre komplikationer under graviditeten bidrager til fysiske og følelsesmæssige belastninger. I en ny australsk undersøgelse, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne ind på, hvordan selen og zink på flere fronter har afgørende betydning for fertiliteten og en sund graviditet. Forfatterne kommer også ind på, hvordan selenmangel er udbredt, og hvordan miljøgifte som kviksølv, dræner koppen for vigtige selenholdige proteiner. Forfatterne antyder derfor, at tilskud kan være yderst relevant ved mangeltilstande, på lige fod med folinsyre og jern, som også anbefales i forbindelse med graviditet. Det kan samtidig svare sig at vælge selengær med flere organiske selenforbindelser og organisk zink for at sikre en bedre optagelse og udnyttelse.

Barnløshed – det vil sige udebleven graviditet efter 12 måneder eller mere med regelmæssig ubeskyttet samleje – rammer millioner af par verden over, og i Danmark er det omkring hvert syvende par. Der kan være mange årsager til den ufrivillige barnløshed, som inkluderer dårlig sædkvalitet, dårlig ernæring, stress, tobaksrygning, fremskreden moderalder, fedme og polycystisk ovariesyndrom, PCOS. Man er også blevet mere opmærksom på tungmetaller som kviksølv, cadmium, bly og andre miljøgifte, der virker forstyrrende på hormonbalancen.
Det vides i forvejen, at selen, zink og kobber har stor betydning for sædcellernes kvalitet og den mandlige fertilitet. Men det er mindre kendt, hvorvidt de pågældende sporstoffer har betydning for æggets evne til at blive befrugtet og de tidlige stadier af graviditeten.
Formålet med den nye australske undersøgelse var derfor at undersøge sammenhængen mellem plasmakoncentrationen af selen, zink og kobber, og hvor længe kvinderne var om at blive gravide. Det viste sig, at mangel på selen og zink, men ikke kobber, gjorde det vanskeligere at blive gravid. Andre undersøgelser afslører, at mangel på selen og zink også kan medføre komplikationer senere i graviditeten og påvirke barnets vægt og sundhed.

Den australske undersøgelse

Med udgangspunkt i den internationale kohortundersøgelse, Screening for Pregnancy Endpoints (SCOPE), undersøgte forskerne 1.164 kvinder fra Adelaide, Australien. De var gravide for første gang i 14-16 uge og ventede kun ét barn. Jordemødrene indsamlede oplysninger om demografi, rygning, familieforhold, medicinsk og gynækologisk sygehistorie, kost, tilskud, BMI, blodtryk og taljemål. Kvinder, som ikke kendte deres termin, havde diabetes, var i risiko for svangerskabsforgiftning (præeklampsi), abort og for tidlig fødsel, blev ekskluderet fra undersøgelsen, og så var der 1.060 gravide kvinder tilbage.
De gravide kvinder rapporterede selv om deres kost- og drikkevaner i den måned, der gik forud for befrugtningen. Ud fra dette vurderede forskerne deres indtag af selen, zink og kobber. Deltagerne oplyste også om deres indtag af tilskud, og hvor hyppigt de havde samleje. Endelig foretog forskerne blodprøver for at vurdere indholdet af selen, zink og kobber i andet trimester af graviditeten.
Af de 1.060 kvinder var 894 (84,3%)mindre end 12 måneder om at blive gravide og 166 (15,7%) kvinder var mere end 12 måneder om at blive gravide.
Undersøgelsen afspejlede, at lave koncentrationer af selen og zink var forbundet med en senere befrugtning. Lavere selenkoncentrationer var således forbundet med en 46 % større risiko for befrugtning efter 12 måneder.
I en større undersøgelse fra kohortstudiet, som omfattede ufrivilligt barnløse kvinder, var selenmangel forbundet med en 60 % større risiko for manglende evne til at blive gravid.
Da selenmangel og zinkmangel var udbredt blandt de gravide deltagere, antager forskerne, at undersøgelsens resultater er meget relevante – og at det er noget man bør have mere fokus på, både før og under graviditeten.
I denne forbindelse henviser forskerne også til, at mange tilskud til gravide slet ikke indeholder selen.

Hvorfor er det kun landbruget, der har fokus på selentilskud til fertiliteten?

Danmark tilhører et ”lav-selen” område, og det rammer hele fødekæden. Siden 1975 har man derfor givet selentilskud til husdyrbesætninger for at forebygge en række mangelsygdomme som nedsat fertilitet. Det er også almindeligt at tilsætte selen og zink til hunde- og kattemad, men ikke færdigretter til mennesker.

Selenkilder og udbredt mangel

Selen findes især i fisk, skaldyr, indmad, æg, mejeriprodukter, paranødder og grønne grønsager.
Afgrøder i EU, herunder Danmark, er generelt fattige på selen, og det antages, at omkring 20 procent af den danske befolkning indtager mindre selen end referenceindtaget, RI, som er sat til 55 mikrogram.
I dag anbefaler mange forskere omkring 100 mikrogram daglig. Denne dosis mætter selenoprotein P, der bruges som markør til måling af kroppens selenstatus.
Men selvom fisk og skaldyr regnes for at være gode kilder, kan vi ikke mætte selenoprotein P ved at spise fisk og skaldyr fem dage om ugen. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse.

Selens mange funktioner for fertiliteten og en sund graviditet

Selen indgår i 25-30 selenafhængige proteiner, der blandt andet har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, DNA-syntesen og som kraftige antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativ stress forårsaget af frie radikaler.
Selen har også betydning for follikelvækst og follikelmodning. Man har således fundet, at kvinder med uforklarlig infertilitet, havde lavere selenkoncentrationer i væsken omkring folliklerne, der nærer udvikling af æggene.
Tilskud med 100 mikrogram selengær til gravide fra 1. trimester og indtil til fødslen kan reducere risikoen for fosterhindebrist med en tredjedel. Det fremgår af en anden placebokontrolleret undersøgelse, som har været publiceret i Journal of Obstetrics and Gynaecology.
Det fremgår desuden, at gravide deltagere, der fik tilskud med selengær, havde en lavere forekomst af præeklampsi, som er den hyppigste årsag til for tidligt fødte børn. Præeklampsi kan også medføre livstruende tilstande som eklampsi.
Et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har lavet et rekordstort studie, som kobler en mulig sammenhæng mellem mødres DNA, selenmangel og for tidlig fødsel.
Meget tyder på, at selen har en opbyggende og beskyttende rolle under graviditeten, og forskerne henviser til kredsløbsrelaterede effekter i moderkagen, at selen virker som en kraftig antioxidant, og at selen modvirker inflammationer.
Det bør desuden tilføjes, at selen er i stand til at neutralisere tungmetaller som kviksølv ved at danne kviksølvselenid, som kroppen kan udskille. Men derefter kan kroppen ikke danne de mange andre selenafhængige proteiner, som har betydning for en god fertilitet og en sund graviditet. Det betyder med andre ord, at forgiftninger med kviksølv, som er mere eller mindre udbredt, øger behovet for selen.

Mange gravide og ammende taber håret, og det skyldes ofte mangel på selen og zink

Zinks betydning for fertiliteten og en sund graviditet

Zink er en cofactor for over 1.000 enzymprocesser, og det er bundet til omkring 10 procent af vores proteiner. Derfor har zink stor betydning for en lang række processer, der regulerer fertilitet, vækst, stofskifte og et utal af andre funktioner. Zink er også en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne mod oxidativ stress.
Der er ingen tvivl om, at moderens koncentration af zink i blodet er afgørende inden selve befrugtningen, når befrugtningen finder sted og under graviditeten.
Dyreforsøg viser, at mangel på zink kan give unormal udvikling af æggestokkene, unormal udvikling af folliklerne og unormal udvikling af æggene.
I henhold til det nye australske studie var kvinder med det laveste zinkindhold i blodet en halv måneds tid længere om at blive gravide. Selvom forskellen ikke er så stor, henviser forskerne alligevel til, at det er vigtigt at få nok zink gennem kosten for at sikre en god fertilitet og sund graviditet.
Omkring halvdelen af de gravide kvinder, som forskerne undersøgte, fik zink gennem deres multivitaminer.
Andre undersøgelser afslører, at et lavt zinkindhold i blodet er relateret til lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Zink er også et vigtigt ammemineral, og det daglige zinktab er dobbelt så stort i ammeprioden.

Zinkkilder og hvorfor mangler er udbredt

Zink findes især i kød, skaldyr, mejeriprodukter, nødder, kerner og bønner, hvor animalske kilder optages bedst.
Selve optagelsen af zink forringes blandt andet af sukker og p-piller samt uorganiske jernstilskud. Derfor skal gravide, som anbefales at tage jerntilskud, vælge organiske former.
Selvom svær zinkmangel er sjælden i vores del af verden, er moderat og let zinkmangel udbredt.
Derfor bør man med hensyn til fertilitet og graviditet være velforsynet med dette sporstof.
Referenceindtag, RI, er sat til 10 mg.
Gravide og ammende bør indtage 20-25 mg zink daglig.

Vælg organiske zinktilskud, som kroppen kan optage og udnytte

Man bør først og fremmest få nok zink gennem kosten og sikre en god optagelse.
Når det gælder tilskud er mange af dem i uorganiske former som zinksulfat eller zinkoxid, som kroppen har svært ved at optage. Det kan altså svare sig at nærlæse varedeklarationen, hvor zinkgluconat og zinkacetate er organiske former, som kroppen har let ved at optage og udnytte.

  • På markedet finder der kombinerede tilskud beregnet til gravide, som blandt indeholder ekstra folinsyre samt selen, zink, calcium, magnesium og fiskeolier i letoptagelige former.
  • Vegetar- og veganerkost, som er oppe i tiden, øger risikoen for at mangle selen, zink, jern og B12-vitamin, som er afgørende for fertiliteten, barnets vækst og en sund graviditet

Referencer

Jessica A. Grieg et al. Maternal Selenium, Copper and Zinc Concentrations in Early Pregnancy and association with Fertility. Nutrients 2019

Aparna Shreenath. Selenium Deficiency. StatPearls. May 6, 2019

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017

Lasse Foghsgaard. Mysteriet om for tidlig fødsel er kommet nærmere en opklaring. Politiken 07- 09-2017

Hilten T Mistry et al. Selenium in reproductive health. Journal of Obstetrics and Gynaecology. 2011

Fatemeh Tara et al. Selenium supplementation and premature (pre-labor) rupture of membranes: a randomized double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics and Gynaecology. 2010

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017
Editorial team. Selenium deficiency promoted by climate change. ETHzüric 2017

Nicolas V.C. Ralston, Laurs J. Raymund. Mercury′s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. Elsevier

Bo Jønsson et al. Zinc supplementation during pregnancy: a double blond randomized controlled trial. Acta Obstet. Gynecol. Scand. 1996

  • Oprettet den .