Zinkmangel øger risiko for inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme
Mangel på zink i kosten kan forstyrre immunforsvaret og øge risikoen for inflammationer, som er den røde tråd i de fleste sygdomme – lige fra eksem, til gigt, diabetes og kræft. Zinks underliggende mekanismer har hidtil været ret ukendte. Men ifølge en ny undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Immunology, har en gruppe forskere nu afsløret, hvordan zink regulerer immunforsvarets hvide blodlegemer og produktionen af en række proteiner, som har betydning for inflammatoriske processer. Det er samtidig problematisk, at zinkmangel er ret udbredt af flere årsager.
Zink indgår i mere end 1.000 enzymprocesser. Mange af disse enzymprocesser har en direkte eller indirekte forbindelse til immunforsvarets celler og proteiner. Det medfødte immunforsvar fungerer som stormtropper og skraldemænd, og det består blandt andet af makrofager, som kan tilintetgøre de fleste smittekim og toksiner, uden at vi mærke noget. Hvis opgaven er for stor, giver makrofagerne besked til specialtropperne, som hedder T-celler og B-celler.
Produktionen og uddannelsen af de hvide blodlegemer foregår forskellige steder i kroppen som knoglemarv, thymus, milt og lymfeknuder.
Det er altid vigtigt, at immunforsvaret angriber målrettet og effektivt, og trækker sig tilbage, når diverse smittekim og andre skadevoldere er slagtet. Ellers er der fare for, at infektioner trækker i langdrag, eller at immunforsvaret overreagerer, så der opstår uhensigtsmæssige kroniske inflammationer.
Mange kroniske sygdomme er karakteriseret af milde kroniske inflammationer, som ikke mærkes direkte. Ikke desto mindre er kroniske inflammationer yderst sundhedsskadelige, da de konstant bombarderer kroppen med frie radikaler, som kan angribe celler og væv.
Zinkmangel går især ud over T-celler, makrofager og proteiner
I det nye studie undersøgte forskerne forholdet mellem nogle undertyper af makrofager (M1 og M2) samt de såkaldte T-hjælperceller, der fungerer som immunforsvarets dirigenter. Forskerne undersøgte mere konkret milten fra rotter, der enten havde fået en standarddiæt med nok zink eller en diæt uden zink.
I eksperimentet blev rotterne opdelt i fire følgende grupper:
- En gruppe blev fodret med en standarddiæt med nok zink i seks uger
- En gruppe blev fodret med en diæt uden zink og blev injiceret tre gange om ugen med saltvand
- En gruppe blev fodret med en diæt uden zink og blev injiceret tre gange om ugen med interleukin-4, som blandt andet stimulerer og aktiverer T- og B-celler
- En gruppe blev fodret med en zinkmangeldiæt i seks uger efterfulgt af en standarddiæt i fire uger
Eksperimentet afslørede, at antallet af makrofager (M2), T-hjælperceller (CD3+) og T-dræberceller (CD8+) samt GATA-bindende protein 3 (GATA3), interleukin-4 og interleukin-13-positive celler signifikant faldt i milten, hos de rotter, der manglede zink. Samtidig steg niveauet markant af inflammationsfremmende proteiner som interleukin-1β og et protein fra makrofager, som hedder 1α (MIP-1 α).
I modsætning hertil steg antallet af makrofager (M2), T-hjælperceller (CD3+) og T-dræberceller (CD8+) samt GATA-3, interleukin 4- og interleukin-13-positive celler i milten, hos de rotter, som fik nok zink.
Ifølge forskerne kan zinkmangel føre til inflammationer, fordi T-hjælpercellerne bliver afsporede. Når zinkmangel kan medføre inflammationer hænger det også sammen med tab af vigtige proteiner som GATA-3, interleukin-4 og antiinflammatoriske makrofager (M2).
Ifølge forskerne er det derfor vigtigt, at man ved zinkmangel giver tilskud med zink eller injektioner med interleukin-4 for at modvirke de uhensigtsmæssige inflammationer.
Til orientering er zink også en vigtig antioxidant, der modvirker oxidativ stress forårsaget af frie radikaler.
Zinkmangel er udbredt
Der findes zink i fisk, skaldyr, kød, mejeriprodukter, nødder, kerner og bønner. De animalske kilder optages bedst.
Det antages, at omkring 12 procent af befolkningen i USA mangler zink, og at det er hele 40 procent af ældre. Vi kan forvente den samme tendens herhjemme.
Zinkmangel kan skyldes ensidige kostvaner, mangel på animalske proteiner, stor indtagelse af calcium, alkohol, aldringsprocesser, cøliaki (glutenoverfølsomhed), diarre, vanddrivende medicin, p-piller, længere tids brug af antibiotika og kobberforgiftning.
- Referenceindtag, RI, er sat til 10 mg.
- Ifølge EFSA, den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, er den øvre grænse for voksne og gravide sat til 25 mg daglig.
- Det er ufarligt med en større dosis fra for eksempel østers eller tilskud i en kort periode.
Kroppen udnytter bedst organiske zinktilskud
Det er selvfølgelig bedst at få nok zink gennem kosten og sikre en god optagelse.
Når det gælder tilskud, skal man være opmærksom på, at mange tilskud er i uorganiske former som zinksulfat eller zinkoxid, som kroppen har svært ved at optage. Det kan altså svare sig at nærlæse varedeklarationen, hvor zinkgluconat og zinkacetate er organiske former, som kroppen har let ved at optage og udnytte.
Referencer
Kido T et al. Inflammatory response under zinc deficiency is exacerbated by dysfunction of the T- helper type 2 lymphocyte-M2 macrophage pathway. Immunology 2019 Apr.
Scott A et al. Zinc is a potent and specific inhibitor of IFN-ƛ3 signaling. Nature Communications, 2017
Ananda S Prasad. Zink in Human Health: Effect of Zink on Immune Cells. Molecular Medicine 2008
Lothar Rink. Zink and the immune system. Cambridge Core. Published on line 2000
Søg mere info...
- Oprettet den .