Skip to main content

Gravide med forhøjet blodtryk mangler måske zink

Gravide med forhøjet blodtryk mangler måske zinkZink indgår i adskillige fysiologiske funktioner, som også har betydning for graviditeten og fostrets udvikling. Men zinkmangel er udbredt, især i udviklingslande. Veganere er også i risikogruppen, da zink er vanskeligere at optage fra den plantebaserede kost. Det tyder samtidig på, at zinkmangel under graviditeten øger risikoen for, at den gravide udvikler forhøjet blodtryk. Derudover øger det forhøjede blodtryk risikoen for, at barnet får en lav fødselsvægt og en lav Apgar score, der vurderer tilstanden i minutterne efter fødslen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

Det nye studie blev udført på gravide kvinder, som var tilknyttet gynækologiske og obstetriske afdelinger i Gaza-striben, Palæstina. Kvinderne var i tredje trimester, og de havde en gennemsnitsalder på 30,7 år. Kvindernes daglige indtag af zink blev vurderet ud fra et særligt spørgeskema (FFQ), der omhandler deres kostvaner. Kvindernes gennemsnitlige indtag af zink pr dag blev så sammenholdt med kvindernes blodtryk samt andre målinger og test under graviditeten og efter fødslen.
Det er ikke ualmindeligt at blodtrykket stiger en smule under graviditeten. Men blodtrykket må ikke blive for højt (over 140/90 mmHg), da det ubehandlet medfører øget risiko for hjertekarsygdom, væksthæmning hos fostret, for tidlig fødsel og i sjældne tilfælde moderkageløsning.
Studiet afslørede, at et lavt indtag af zink under graviditeten hænger sammen med større risiko for forhøjet blodtryk. Derudover øger det forhøjede blodtryk risikoen for, at babyen får en lav fødselsvægt og en lav Apgar score. Således havde babyer født af gravide med forhøjet blodtryk en gennemsnitsvægt på 2.904 gram mens gennemsnitsvægten for babyer født af gravide med normalt blodtryk var 3.128 gram. Med hensyn til Apargar scoren, der vurderer babyens tilstand lige efter fødslen, var scoren i gennemsnit 8,03 hos babyer født af mødre med forhøjet blodtryk og 8,30 hos babyer født af mødre med et normalt blodtryk.
Derudover fandt forskerne, at der i de to gruppers familiehistorik også var en forskel med hensyn til kejsersnit, præ-eklampsi (svangerskabsforgiftning) og ødemer.
Ifølge forskerne kan mangel på zink være den største risikofaktor for, at gravide udvikler forhøjet blodtryk.

Zinks funktioner under graviditeten og alvorlige risici ved mangeltilstande

Zink er et livsvigtigt sporstof, der indgår i mange fysiologiske processer, og det spiller en afgørende rolle for væksten, fertiliteten og immunforsvaret. Derudover fungerer zink som en vigtig antioxidant, der beskytter celler og væv mod oxidativ stress. Under graviditeten er det særlig vigtigt at være velforsynet med zink, da zinkmangel både kan påvirke moderens tilstand og fostrets udvikling. Således kobles zinkmangel ikke alene sammen med forhøjet blodtryk hos den gravide, men også at fostret har øget risiko for væksthæmning samt forringet udvikling af immunforsvaret, kognitive funktioner og glukosetolerance. Der er også en øget risiko for abort, at barnet fødes for tidligt, har en lav fødselsvægt og at fødslen trækker ud.

Zinkkilder, udbredt zinkmangel og tilskud

Zink findes primært i skaldyr, kød, æg, mejeriprodukter, nødder, frø, fuldkorn, kerner, bælgplanter og rosiner. Da fytin fra plantekilder hæmmer optagelsen af zink, har vi nemmest ved at optage zink fra animalske kilder.
Tidligere studier har allerede vist, at zinkmangel er et verdensomspændende helbredsproblem. Især i ulande, inklusive Palæstina, hvor kosten ofte er ensidig og plantebaseret. Ifølge WHO antages det, at zinkmangel rammer 4-73 procent, alt efter de forskellige populationer i verden. Det antages også, at zinkmangel er årsag til én procent af samtlige dødsfald på verdensplan og 4,4 procent af dødsfald blandt børn mellem seks måneder og fem år.
Kosten er den vigtigste kilde til zink. I USA og Australien anbefaler man desuden, at gravide får 2-4 mg mere zink om dagen end kvinder, der ikke er gravide.
Man kan også vælge et kombineret tilskud til gravide i en god letoptagelig kvalitet, som indeholder zink plus andre mineraler, vitaminer og fiskeolier, som har særlig stor betydning for graviditeten og barnets udvikling.

Referencer:

Abdel Hamid El Bilbeisi et al. Assessment of serum, dietary zinc levels, and other risk factores during the third trimester among pregnant women with and without pregnancy-induced hypertension: a Case control study. Frontiers in Nutrition. 2023

  • Oprettet den .