Stor ernæringsmæssig forskel på plantekød og ægte kød

Salget af plantebaseret kød er stigende af miljømæssige og andre årsager. Men selvom plantebaseret kød minder om ægte animalsk kød, har det en helt anden næringsværdi. Ifølge et studie fra Duke University i USA indeholder ægte kød 22 næringsstoffer og metabolitter, som plantebaserede alternativer ikke indeholder. På den anden side indeholder de plantebaserede alternativer 31 næringsstoffer og metabolitter, som ægte kød ikke indeholder. Den største forskel fandt forskerne i indholdet af aminosyrer, peptider, vitaminer, phenoler og fedtsyrer. Forskerne kommer samtidig ind på, at en kost baseret på vegetabilske og animalske produkter er komplementær, fordi den indeholder flere næringsstoffer.

Plantebaseret kød har ofte en struktur, farve og smag, der minder meget om oksekød, kylling eller andre animalske kødprodukter. Men selvom det ikke fremgår klart af varedeklarationen, er der alligevel en stor forskel.
Når planter forarbejdes til noget, der ligner og smager som kød, gennemgår de en større proces, som inkluderer tilføjelse af leghemoglobin – et jernbærende molekyle fra soja. Rødbede, bær og gulerodsekstrakt skal simulere det blodige, røde kød. Teksturen i plantekødet gøres mere fast ved at tilføje ufordøjelige fibre som methyl cellulose. For at hæve proteinindholdet tilføjes planteproteiner fra soja, ærter og andre plantekilder. Visse plantebaserede kødprodukter får også tilføjet B12-vitamin og zink for at efterligne køds næringsindhold.
Men ifølge det amerikanske studie er der mange andre næringsstoffer, som ikke fremgår af varedeklarationerne, og det er netop her, at de plantebaserede kødprodukter adskiller sig meget fra de ægte kødprodukter.

Forskerne brugte avancerede metoder til at afklare den store forskel

Forskerne fra Duke University i USA undersøgte forskellen nærmere ved at bruge et sofistikeret videnskabeligt værktøj, som hedder metabolomics. De metabolitter eller molekyler, som forskerne undersøgte, indgår i kroppens biokemi, de er afgørende for energiomsætningen, cellernes kommunikation, nedbrydning af stofskifteprodukter og mange andre funktioner.
Antallet af metabolitter i vores biokemi er enormt. Omkring halvdelen cirkulerer i blodet, og de antages at komme fra kosten.
Forskerne undersøgte mere konkret indholdet af 190 forskellige metabolitter i 18 populære plantebaserede kødprøver og 18 skånsomt tilberedte kødprøver fra dyr, der var fodret med græs på en farm i Ohio.
Da forskerne sammenlignede indholdet, kunne de konstatere, at 171 ud af de 190 metabolitter varierede mellem det plantebaserede kød og det ægte kød.
Det ægte kød indeholdt 22 metabolitter, som de plantebaserede alternativer slet ikke indeholdt. På den anden side indeholdt de plantebaserede alternativer 31 metabolitter, som det ægte kød slet ikke indeholdt.
Så selvom visse plantebaserede kødprodukter tilsættes nogle enkelte næringsstoffer for at efterligne kød, fandt forskerne, at den indholdsmæssige og ernæringsmæssige forskel stadigvæk er lige så stor som forskellen på planter og dyr.

Derfor er det vigtigt at kende til den store forskel

Den største forskel fandt forskerne i indholdet af aminosyrer, dipeptider, vitaminer, phenoler og visse typer mættet og umættet fedt.
I kød fandt forskerne ret store mængder af adskillige metabolitter, som er afgørende for vores sundhed – herunder kreatin, spermin, anserin, cysteamin, glukosamin, squalene og omega-3 fedtsyren DHA. Disse næringsstoffer har ifølge forskerne en række vigtige fysiologiske, immunologiske og anti-inflammatoriske funktioner. De har også betydning for opbygning af muskelmasse og hjernen.
Ikke desto mindre indrømmer forskerne, at nogle mennesker kan leve sundt på en plantebaseret kost uden animalske produkter.
På den anden side fandt forskerne, at de plantebaserede kødalternativer indeholdt flere sundhedsfremmende metabolitter som physteroler og phenoler. De indeholder også fibre, som gavner fordøjelsen, plus en række antioxidanter.
Ifølge forskerne er det derfor vigtigt, at forbrugerne kender til den store ernæringsmæssige forskel på produkter, som er baseret på plantebaseret kød og ægte kød. Forskerne henviser også til, at man ved at kombinere vegetabilske og animalske produkter alt i alt får en komplementær effekt med flere gavnlige næringsstoffer.
Ifølge forskerne er der brug for flere undersøgelser på området for at afklare den sundhedsmæssige effekt, på kort sigt og på lang sigt, når man indtager eller ikke indtager særlige metabolitter i kød og plantebaserede alternativer.
Det nye studie er publiceret i Scientific Reports

Vegetarer og veganere skal have fokus på B12-vitamin, D-vitamin, jod, jern og selen

Ifølge et tysk studie, som tidligere er omtalt på denne hjemmeside, får de fleste vegetarer og veganere nok B12-vitamin, da de tager tilskud. Der er dog flere, som mangler jod og jern. Den plantebaserede kost indeholder heller ikke D-vitamin, og mange mangler selen, fordi jorden er udpint. Til orientering kan mangelsygdomme godt komme snigende, så sammenhængen med kosten ikke registreres. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at voksne og børn, som er vegetarer eller veganere, tager nødvendige tilskud.

Referencer:

Stephan van Vliet, et al. A metabolomics comparison of plant-based meat of grass-fed meat indicates large nutritional differences comparable Nutrition Facts panels. Scientific Reports 2021

Duke University: Lab analysis finds near-meat and meat not nutritionally equivalent. ScienceDaily 2021

Weikert C et al. Vitamin and Mineral Status in a Vegan Diet. Deutsches Aerzteblatt Online. November, 2020

BfR Federal Institute for Risk Assessment. Veganism: Vitamin B 12 is well supplemented, iodine is a matter of concern. Science daily November 10, 2020

Else Molander. Anbefalinger vedr. vegansk kost. Fødevarestyrelsen. Januar 2019
Nordiske Næringsstofanbefalinger

Ulla Gjeset Schølberg. Veganere mangler vitaminer og mineraler. Videnskab.dk 2016