Jods betydning for barnets vækst, stofskiftet og fertiliteten

Jod indgår i dannelsen af stofskiftehormoner, og vi har brug for passende mængder gennem hele livet. Det gælder ikke mindst i sårbare perioder som under fosterudviklingen og barnets opvækst. Jod har også betydning for hjernens udvikling og de kognitive evner. Alvorlig jodmangel under graviditeten og i de første leveår kan medføre nedsat vækst og/eller mental retardering. Men der har været uklarhed, hvorvidt en mindre jodmangel påvirker barnet under fosterudviklingen eller efter fødslen. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har forfatterne set nærmere på jods betydning for fertiliteten og barnets vækst. Det viser sig desuden, at jodmangel er udbredt, og at vi også har brug for selen og andre næringsstoffer, så stofskiftet kan fungere optimalt.

Barnets udvikling og vækst under fostertilstanden og de første leveår er en kompliceret proces, som kræver tilstrækkeligt med makronæringsstoffer (protein, kulhydrat og fedtstoffer) og mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler). Hvis der mangler næringsstoffer, kan det resultere i, at barnet som voksen får en lavere højde. Der kan også forekomme en forringet udvikling af hjernen, som medfører dårligere trivsel og dårligere uddannelser.
I løbet af graviditeten vokser fostret som bekendt meget. I denne forbindelse har jod en særlig stor betydning for stofskiftehormonerne, da de regulerer en lang række processer, som inkluderer det befrugtede ægs celledeling, fosterudviklingen og cellernes energiomsætning. Jod har også betydning for udvikling af hjernen og knoglerne.
Æggestokkene indeholder forholdsvis meget jod, som har betydning for østrogenbalancen og fertiliteten. Et stort norsk befolkningsstudie har for eksempel vist, at et jodindtag, som ligger over 100 mikrogram om dagen, hænger sammen med en forbedret fertilitet. Men gravide bør helst indtage omkring 150 mikrogram om dagen, som svarer til RI.

Jodmangels alvorlige følger for moderen og barnets udvikling

Under graviditeten bør jodindtagelsen både dække moderens og fostrets behov. Hvis moderen mangler jod før graviditeten, og lagrene er små, er der risiko for, at skjoldbruskkirtlens syntese af stofskiftehormoner bliver for lav i den tidlige graviditet. Der er desuden mange, som først opdager graviditeten, når de er 2-3 måneder henne.
En utilstrækkelig dannelse af stofskiftehormoner medfører for lavt stofskifte (hypothyreose). Hvis der optræder for lavt stofskifte under graviditeten, øger det risikoen for abort, svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og at barnet bliver dødfødt. Der er også en risiko for, at barnets hjerne og nervesystem ikke udvikles normalt.
Barnet kan også blive født med lavt stofskifte. Derudover kan lavt stofskifte optræde senere i livet.
Jodmangel er udbredt i mange lande, og i placebokontrollerede studier fra Peru, Algeriet og Bangladesh, har man for eksempel givet tilskud med jod til gravide. Dette medførte, at børnene i jodgruppen fik en højere og mere normal fødselsvægt og kropslængde i forhold til placebogruppen.

Andre vigtige mikro næringsstoffer til stofskiftet og graviditeten

I oversigtsartiklen kommer forfatterne også ind på, hvordan andre næringsstoffer har betydning for stofskiftehormonerne og barnets vækst.
Stofskiftehormonerne hedder henholdsvis T4, som er det passive stofskiftehormon med 4 jodatomer, og T3, som er det aktive stofskiftehormon med 3 jodatomer.
Når stofskiftehormonet T4 skal aktiveres, har vi brug for et selenholdigt enzym, der hedder deodinase. Dette selenholdige enzym fungerer ved, at det fjerner et jodatom fra det passive T4-hormon, så det omdannes til det aktive T3-hormon. Men selenmangel er udbredt i vores del af verden grundet selenfattige jordbundsforhold. Derfor har landmænd i årtier givet deres kvægbesætninger tilskud med selen for at forbedre fertiliteten og forebygge mangelsygdomme.
A-vitamin, jern og zink har også betydning for, at stofskiftehormonerne fungerer optimalt.
D-vitamin spiller en afgørende rolle for barnets vækst ved at regulere knogleudviklingen. D-vitamin spiller også en afgørende rolle for immunforsvaret og i forebyggelsen af autoimmune sygdomme. Herunder Hashimotos sygdom, der giver for lavt stofskifte, og Graves sygdom, der giver for højt stofskifte. Gravide bør tage tilskud med D-vitamin hele året, og det samme gælder børn op til fire år.

Fakta om jodkilder og jodberiget salt

• Der findes mest jod i fisk, skaldyr, tang, alger og fiskesovs. Desuden æg og mejeriprodukter.
• Jordindholdet i vegetabilske afgrøder er begrænset, og det afhænger af jordbundsforhold.
• Hvis man ikke spiser fisk og skaldyr eller er vegetar/veganer kan man let få jodmangel.
• Jodindholdet i havsalt og Himalayasalt er meget lavt og kan ikke dække det daglige behov.
• Seltin er et mineralsalt, der er tilsat jod
• Man bør undgå jodberiget salt med antiklumpningsmidlet aluminium, da et for højt indhold i kroppen skader centralnervesystemet.

Referencer:

Jessica Rigutto-Farebrother. Optimizing Growth: The Case for Iodine. Nutrients 2024

University of South Australia. Poor iodine levels in women pose risks to fetal intellectual development in pregnancy. Science Daily 2021

Jane S. et al. Iodine Excretion and Intake in Women of Reproductive Age in South Australia Eating Plant-Based and Omnivores Diets. International Journal of Environmental Research and Public Health 2021

Masahiro Kawahara et al. Neurotoxcity of aluminum and its link to neurodegenerative diseases. Metallomics Research 2021