Solforskrækkelsen og ændret levevis har medført en stigende mangel på D-vitamin, som kan få katastrofale følger. Både på kort sigt og på lang sigt - med risiko for nedsat modstandskraft, skøre knogler, inflammationer, overvægt, diabetes, kræft og meget andet.

Ifølge et studie, der har været præsenteret på en konference for endokrinologer i Edinburgh, kan tilskud med D-vitamin forbedre sportspræstationer og reducere risikoen for hjerte-karsygdomme. D-vitamin kan blandt andet blokere for stress-hormonet kortisol, som får blodtrykket til at stige. Men mange mangler D-vitamin både sommer og vinter.

Det er ikke tilfældigt, at der findes mere sklerose i tempererede zoner som i Danmark, for en væsentlig årsag er mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra solen i sommerhalvåret. Ifølge et nyt studie kan tilskud med D-vitamin derfor hjælpe sklerosepatienter, men det kræver, at indholdet i blodet er optimalt. Så hvor meget er der egentlig brug for?

En screening af mere end 22.500 gener tyder på, at blodets indhold af D-vitamin har indflydelse på aktiviteten af 291 gener, hvoraf de 160 er betydende for, om vi udvikler en lang række alvorlige sygdomme - og selv 10 µg D-vitamin dagligt er utilstrækkeligt, hvis vi mangler.

En ny, videnskabelig undersøgelse har vist, at tilskud af D3-vitamin svarende til en D-vitamin - kapsel på 20 µg dagligt kan nedsætte ældre menneskers risiko for at udvikle hjertesvigt med 20-25%. I undersøgelsen er indgået data fra 21 studier med mere end 13.000 ældre.

Selv ved meget højt indtag ser D-vitamin ikke ud til at forårsage toksicitet, afslører en amerikansk undersøgelse.

Nogle eksperter har advaret folk mod at tage D-vitamin i doser, der overstiger den anbefalede daglige tilførsel (ADT), idet de har hævdet, at overskydende D-vitamin kan føre til problemer såsom hypercalcæmi, en tilstand karakteriseret ved forhøjed calciumindhold i blodet, der kan forårsage svaghed, nyresten og hjerne- og hjerteforstyrrelser. Imidlertid har en undersøgelse foretaget af forskere ved Mayo Clinic vist, at D-vitamin-toksicitet ikke er et problem. Forskerholdet analyserede bloddata indsamlet i perioden 2002-2011 fra patienter, der deltog i Rochester Epidemiologi Project, og gjorde nogle interessante observationer i den forbindelse.

- i vinterhalvåret og gennem hele livet!

D-vitamin har betydning for et stærkt immunforsvar, knogler, kredsløb, kræftforebyggelse og mange andre livsvigtige funktioner. Men det er slet ikke nok at følge de officielle anbefalinger eller foretage blodprøver. Ifølge professor Carsten Carlberg, som er tilknyttet Östra Finlands Universitet, skyldes det, at vi reagerer forskelligt på D-vitamin. Derfor er det meget individuelt, hvad en optimal D-vitamindosis egentlig er. Baseret på mange års forskning anbefaler Carsten Carlberg derfor op til 100 mikrogram D-vitamin daglig i hele vinterhalvåret til alle voksne, der bor på de nordlige breddegrader. Tidligere studier indikerer desuden, at de officielle lave anbefalinger er baseret på en regnefejl, som har haft alvorlige konsekvenser for folkesundheden.

0vervægt eller fedme under graviditeten hænger sammen med D-vitaminmangel. Dette påvirker den gravides helbred i negativ retning, og på sigt øger det barnets risiko for svage knogler, overvægt, diabetes 2 og allergier.

Det er blevet populært at styrke immunforsvaret med rød solhat, ingefær, smoothier og safter, som er fyldt med C-vitamin, antioxidanter og sekundære immunstoffer. Men de gode tiltag kan aldrig erstatte den udbredte mangel på D-vitamin, som er årsag til, at mange alligevel får en virusinfektion i vinterhalvåret.

Det tyder en nyere canadisk undersøgelse på. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er så udbredt, og at de officielle anbefalinger tilsyneladende ligger langt under vores reelle behov. For nu viser et nyt studie, der har været publiceret i Experimental Gerontology, at tilskud med større doser D-vitamin kan forbedre hukommelsen og andre kognitive evner hos raske mennesker. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for, og hvor lang tid går der, før tilskud med D-vitamin giver den optimale effekt?

Ifølge et nyt studie mangler mange børn og unge med migræne co-enzymet Q10 og flere vitaminer. Selvom der mangler mere forskning på området, afslører tidligere studier, at tilskud med Q10 kan have en effekt. Da migræne er udbredt blandt børn og voksne er det oplagt at se nærmere på årsagen og kompensere for eventuelle mangler.

Danske forskere har fundet en sammenhæng imellem lavt D-vitaminindhold i blodet og øget risiko for tidlig død. Den alarmerende observation er offentliggjort i det ansete tidsskrift British Medical Journal.

Ny dansk forskning tyder på, at rygere kan sænke deres risiko for at udvikle tobaksrelaterede kræftformer som eksempelvis lunge- hals, og blærekræft, hvis de får tilstrækkeligt med D-vitamin, idet vitaminet kan ændre den kræftfremmende virkning af tobaksrøgens kemikalier.

D-vitamin har afgørende betydning for et velfungerende immunforsvar og beskyttelse mod virusinfektioner. Dette bekræftes nu af forskere fra Statens Serum Institut og Harvard University, Boston, som har fundet, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet er forbundet med en højere risiko for et mere alvorligt forløb af COVID-19.

Salget af plantebaseret kød er stigende af miljømæssige og andre årsager. Men selvom plantebaseret kød minder om ægte animalsk kød, har det en helt anden næringsværdi. Ifølge et studie fra Duke University i USA indeholder ægte kød 22 næringsstoffer og metabolitter, som plantebaserede alternativer ikke indeholder. På den anden side indeholder de plantebaserede alternativer 31 næringsstoffer og metabolitter, som ægte kød ikke indeholder. Den største forskel fandt forskerne i indholdet af aminosyrer, peptider, vitaminer, phenoler og fedtsyrer. Forskerne kommer samtidig ind på, at en kost baseret på vegetabilske og animalske produkter er komplementær, fordi den indeholder flere næringsstoffer.

Børneeksem, astmaeksem, atopisk dermatitis og prurigo Besnier dækker over en kronisk, allergisk og kløende hudlidelse. Da vitamin D har en regulerende effekt på immunsystemet, lige fra fostertilstanden, skal alle, inklusive gravide og småbørn, være sikre på at få nok.

Allergiske sygdomme som eksem har bredt sig eksplosivt gennem de sidste årtier. Da småbørn bliver hyppigere ramt, kaldes sygdommen blandt andet børneeksem, men den kan optræde i alle aldre. Eksemet sidder ofte i albuebøjninger, knæhaser ved håndled og i ansigtet.
Ved allergisk eksem skal man først og fremmest søge og behandle årsagerne, som relaterer til levevis, kost, immunsystem og mangel på essentielle næringsstoffer.