Slip for infektioner og diarre i ferien og weekenden
I denne tid er der mange, der får infektioner eller turistdiarre, og det kan ødelægge hele ferien. Derfor er det guld værd at kende til nogle enkle råd og ikke mindst være velforsynet med særlige essentielle næringsstoffer, så immunforsvaret og fordøjelsen fungerer optimalt.
Da der kan være flere årsager til infektioner, kan du i det følgende læse mere om, hvad du selv kan gøre:
◊ Styrk immunforsvaret med tre særlige næringsstoffer
◊ Hæv din stress tærskel, så du har mere at stå imod med
◊ Undgå tørre, sarte slimhinder på grund af aircondition med videre
◊ Undgå maveinfektion og turistdiarre
Styrk immunforsvaret med tre særlige næringsstoffer
Immunforsvaret har generelt brug for vitamin C og D samt selen, jern, zink, magnesium, omega-3 og Q10. Men selvom vi følger de officielle kostanbefalinger, kan det især være svært at få nok D-vitamin og selen, og mange mangler ligeledes C-vitamin.
C-vitamin øger antallet og effektiviteten af de hvide blodlegemer, der forebygger og bekæmper infektioner. C-vitaminbehovet øges under enhver form for stress samt et stort indtag af sodavand og søde sager, som jo ofte hører ferier og weekender til. Så mindre sukker og ekstra C-vitamin kan derfor styrke immunforsvaret. Foretræk stærke syreneutrale tilskud, der skåner maven.
Selen bidrager til immunforsvarets kommunikation, celledeling og aktivitet. Selen bidrager desuden til, at virus ikke muterer (ændrer arveanlæg) og det er særlig vigtigt i forebyggelsen og bekæmpelsen af forkølelse, influenza og herpes infektioner. Selenfattige jordbundsforhold og en kost uden fisk og indmad har medført en stigende mangel på selen. Selengær, der indeholder over 30 organiske selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost. Derfor foretrækker mange forskere også tilskud med selengær.
D-vitaminet dannes primært i huden fra solens stråler, men kun i højsommeren. Ifølge professor Carsten Geisler fra Københavns universitet er immunforsvarets hvide blodlegemer lige så afhængige af D-vitamin, som en bil er af et batteri for at kunne starte. Vi skal derfor have tilstrækkelig sollys, og selvfølgelig uden at blive forbrændte. Man kan eventuelt smøre sig ind i faktorcreme efter 20-30 minutter, så huden når at danne nok D-vitamin. Ved mangel på dette solskinsvitamin, som for eksempel ses ved solforskrækkelse, natarbejde, tildækning samt i vinterhalvåret, hvor solen står for lavt, anbefales tilskud. Både til immunforsvaret og mange andre funktioner i kroppen. Tilskud i kapselform optages bedst.
Råd mod herpesvirus/ kyssesår: Brug en miljømærket faktor læbepomade. Undgå eller begræns argininholdige fødeemner, der kan fremme væksten af herpesvirus. Især chokolade (kakaobønnen) samt nødder, kikærter, hørfrø, sesamfrø og solsikkefrø. Styrk immunforsvaret med essentielle næringsstoffer. |
Hæv din stress-tærskel, så du har mere at stå imod med
Mange får desværre infektioner i weekender og ferier. Det skyldes, at de forinden har været for stressede. Under stress producerer vi binyrebarkhormonet kortisol, der tilbageholder immunforsvaret som et afladt gevær, da kroppen siden tidernes morgen har prioriteret kampen mod de ydre "trusler". Når vi endelig slapper af "lades geværet" igen, og immunforsvaret mobiliseres mod eventuelle infektioner. Og det kan mærkes. Kronisk stress er særlig hårdt for binyrerne, og vi forbruger generelt flere C- og B-vitaminer samt magnesium. Men det er også muligt, at hæve sin stresstærskel og styrke immunforsvaret med disse tilskud, så vi ikke går ned med flaget, så snart vi slapper af. På sigt er det selvfølgelig bedre med en roligere tilværelse.
Undgå tørre, sarte slimhinder på grund af aircondition med videre
Slimhinderne i luftvejene udtørres let, når vi opholder os i et miljø med aircondition, som er udbredt i fly samt biler, busser og sydlanske opholdsrum, for at holde luften kølig. De tørre slimhinder nedsætter modstandskraften i luftvejene, så vi bliver mere modtagelige over for smitte. Et enkelt og effektivt råd er at smøre og fugte næseslimhinden med sesamolie eller en særlig næsepomade, der kan købes på apoteket. Immunforsvaret kan desuden styrkes med de råd, som er omtalt tidligere.
Undgå maveinfektion og turistdiarre
Sommerens fristelser og eksotiske ferier kan være en hård omgang for maven og fordøjelsen. Faren for fødevareinfektioner stiger også - ikke alene under de fremmede himmelstrøg, men også på hjemmefronten, hvis det ferske grill-kød ligger for længe ude eller kommer i kontakt med service og bestik. Den dårlige mave kan hurtigt ødelægge den gode stemning. Så det gælder bare om at forebygge gennem relevant hygiejne eller sætte ind så hurtigt som muligt, hvis der opstår problemer.
Da størstedelen af vores immunforsvar sidder i tarmen, er en velfungerende fordøjelse vigtig for vores immunforsvar. Tarmens mikroflora består desuden af milliarder af gavnlige mælkesyrebakterier, som fortrænger skadelige mikroorganismer og bidrager til en god fordøjelse. Mangel på fibre, raffineret kost og antibiotika kan generelt skade tarmfloraen og øget behovet for mælkesyrebakterier. Der findes mælkesyrebakterier i mange syrnede produkter.
Vidste du
- at det antages, at mange tusinde danskere hvert år får turistdiarre i udlandet
Tilskud med mælkesyrebakterier
De fleste tilskud indeholder forskellige stammer af Lactobacillus arter, som hovedsagelig koloniserer tyndtarmen samt Bifido arter, der repræsenterer størstedelen af tyktarmens mikroflora. Lactobacillus reuteri Protectis findes i hele mavetarmkanalen og har et bredt virkeområde. Der findes også velsmagende tilskud til børn, som ofte er mere udsatte.
Gode råd til forebyggelse af turistdiarre
- Daglig indtagelse af mælkesyrebakterier gennem surmælksprodukter eller tilskud. Dette styrker tarmfloraen mod de fremmede påvirkninger.
- Sørg for, at maden er gennemstegt eller kogt.
- Spis frugter, der kan pilles/skrælles og undgå rå grønsager og skaldyr.
- Køb rent drikkevand og undgå isterninger.
- Lidt bittersnaps som Fernet Branca med over 40 gode maveurter.
- Få råd af de lokale.
- Oprettet den .