Vitaminers og mineralers rolle i behandling af diabetes
Antallet af type-2 diabetikere stiger eksplosivt, og sygdommen er den største årsag til blindhed, nyresvigt, hjerteanfald, slagtilfælde og benamputationer. Mange har desuden forstadiet insulinresistens, som er forbundet med træthed, utidig sult og tiltagende overvægt. Kosten har stor betydning, og ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Human Nutrition and Metabolism, fremgår det, hvilken effekt forskellige B-vitaminer, D-vitamin, K-vitamin, E-vitamin og zink har på insulinfølsomheden og behandlingen af diabetes. Tidligere studier har desuden vist, at chrom og magnesium også spiller en særlig rolle for insulinfølsomheden og blodsukkeret.
Antallet af diabetikere er steget fra 108 millioner i 1980 til 422 millioner i 2014, og stigningen er fortsat alarmerende. Alene i 2019 regner man med, at diabetes kostede 2 millioner mennesker livet som følge af tilstødende nyresygdomme og kredsløbssygdomme.
Diabetes type-2 er en livsstilssygdom, der typisk opstår som følge af for mange kulhydrater og industrielt forarbejdet mad. Dette belaster bugspytkirtlens produktion af hormonet insulin, som bør lukke blodsukkeret ind i cellerne. Med tiden kan der opstå insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker forringes, og hvor insulinniveauet i blodet er konstant forhøjet. Som følge heraf bliver man ikke mæt, og man higer efter hurtige kulhydrater som hvidt brød, pizza, slik, sodavand, alkohol eller andre energifix. Leveren bliver også belastet af de mange kulhydrater (især fruktose i sukker, sødemidler og juice), så den omdannes til en fedtfabrik. Det forhøjede insulinniveau er desuden forbundet med oxidativ stress og kronisk inflammation, som fremmer sygdommens patologiske udvikling.
Forstadiet til diabetes type-2 hedder metabolisk syndrom, og tilstanden er karakteriseret af æbleformet overvægt, insulinresistens, forhøjet kolesterol, forhøjet lipidindhold og forhøjet blodtryk.
Da kosten har så stor betydning i udviklingen af diabetes var formålet med den nye oversigtsartikel derfor at se nærmere på, hvilket effekt følgende vitaminer og mineraler har på insulinfølsomheden og behandlingen af diabetes.
B-vitaminer
B-vitaminer findes især i en grov og grøn kost, samt lever kød og fisk. B12-vitamin findes kun i animalske fødevarer.
B-vitaminerne indgår i adskillige enzymprocesser, som har betydning for hormonsystemet, nervesystemet, immunsystemet med videre. Folinsyre, B6-vitamin og B12-vitamin bidrager til at nedbryde aminosyren homocystein, hvor for høje mængder i blodet skader kredsløbet.
Plantebaseret kost og metformin-behandling af diabetes type-2 øger risikoen for B12-vitaminmangel.
Ifølge en amerikansk meta-analyse, som er publiceret i Journal of Clinical Nutrition, har patienter med diabetes type-1 og -2 en lavere risiko for at dø af hjertekarsygdomme, hvis de indtager nok folinsyre gennem kost eller tilskud.
Ifølge et dansk studie er tilskud med B12-vitamin og D-vitamin relevant i forebyggelse og behandling af diabetisk neuropati, som kan føre til amputationer og andre alvorlige komplikationer.
B6-vitamin og den aktive form P-5-P (pyridoxal 5-phospate) indgår i omkring 160 enzymprocesser, som blandt andet har betydning for energiomsætningen, blodsukkeret, udnyttelsen af magnesium og som antioxidant. Studier afslører, at der er en sammenhæng mellem mangel på aktivt B6-vitamin (P-5-P), insulinresistens og diabetes.
D-vitamin
Den høje sol er den bedste kilde til D-vitamin, men det antages, at omkring en milliard mennesker på verdensplan har for lave niveauer i blodet.
De fleste celler har receptorer for D-vitamin, der regulerer omkring 10 procent af vores gener. D-vitamin har blandt andet betydning for bugspytkirtlen, dannelse af insulinforstadier, immunforsvaret og regulering af inflammationer. Mangel på D-vitamin i barndommen øger risikoen for diabetes type-1 senere i livet. Mangel på D-vitamin øger også risikoen for diabetes type-2.
Studier viser, at større tilskud med D-vitamin forbedrer insulinfølsomheden og reducerer risikoen for at udvikle diabetes. Tilskud med D-vitamin kan også sænke langtidsblodsukkeret (HbA1c).
K-vitamin
Vi får især K1-vitamin fra mørkegrønne grønsager. K1-vitamin har betydning for blodets koagulation, og det kan omdannes til K2-vitamin i en velfungerende tarmflora. Der findes også K2-vitamin i smør, bløde oste, æggeblomme og fermenterede produkter som surkål og Natto.
K2-vitamin har betydning for aktivering af proteinet MGP, der fjerner calcium fra blodbanen og proteinet osteocalcin, der indlejrer calcium i knoglerne. På den måde modvirker K2-vitamin både åreforkalkning og knogleskørhed.
Ifølge oversigtsartiklen har K2-vitamin en positiv indflydelse på omsætningen af kulhydrater og fedtstoffer. Et studie har blandt andet vist, at tilskud med K2-vitamin i 36 måneder til ældre mænd og kvinder med diabetes kan forbedre deres insulinfølsomhed. Det antages også, at K2-vitamin forbedrer kapaciteten af nogle særlige molekyler, ligander, som har indflydelse på blodsukkeret.
E-vitamin
Gode kilder til E-vitamin er uspolerede planteolier, avokado, nødder, kerner og frø samt æg (blommen) og fede mejeriprodukter.
E-vitamin fungerer især som en vigtig antioxidant, der modvirker oxidativ stress. På den måde reducerer E-vitamin risikoen for åreforkalkning samt diabetisk neuropati, som blandt andet kan resultere i amputationer
Det antages, at E-vitamin kan reducere langtidsblodsukkeret (HbA1c) hos patienter med diabetes type-2.
Zink
Zink findes især i skaldyr, kød, æg, mejeriprodukter, bælgplanter, nødder og kerner. Vi har lettest ved at optage zink fra animalske produkter.
Zink indgår i flere hundrede enzymprocesser og vigtige antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativ stress.
I dyrestudier har tilskud med zink vist sig at forbedre omsætningen af kulhydrater og fedtstoffer. Man har blandt andet fundet, at zink aktiverer forskellige kinasers signalveje, som har betydning for blodsukkeret. Zink kan også forbedre effekten af insulin, regulere cellernes insulinreceptorer og understøtte en sund balance mellem fedtstoffer som LDL-kolesterol og HDL-kolesterol.
I den nye oversigtsartikel har man kun fokuseret på mineralet zink i forbindelse med diabetes. Men mineraler som chrom og magnesium har også en stor betydning i forebyggelsen og behandlingen af diabetes og forstadierne.
Chrom
Chrom findes især i mandler, kød, skaldyr, bønner, kakaobønnen og mindre mængder i korn, frugter, grønsager og mejeriprodukter.
Chrom indgår i stoffet chromodulin, som hæfter sig på den indre del af cellens insulinreceptor, så der åbnes for optagelsen af blodsukker. Samtidig stimuleres et enzym (tyrosinkinase), som mangedobler cellens forbrænding af blodsukker. Mangel på chrom øger derfor risikoen for insulinresistens og et ustabilt blodsukker.
Ifølge et kinesisk studie hænger blodets niveau af chrom omvendt sammen med metabolisk syndrom hos voksne.
Ifølge EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) er der foretaget adskillige videnskabelige undersøgelser, som afslører, at tilskud med chrom kan forbedre insulinfølsomheden, reducere fasteblodsukkeret, reducere triglycerider og forbedre forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol.
Ifølge EFSA er tilskud med chromgær i lægemiddelkvalitet den bedste kilde, da optagelsen er op til ti gange højere end tilskud med chrompikolinat eller chromklorid.
Magnesium
Magnesium findes især i en grov og grøn kost. Magnesium indgår i flere hundrede enzymprocesser med betydning for nervesystemet, kredsløbet, immunsystemet og aktivering af D-vitamin.
Ifølge en oversigtsartikel, som er publiceret i Advanced Biomedical Research, har magnesium blandt andet betydning for bugspytkirtlens funktioner, udskillelse af insulin, interaktioner med cellernes insulinreceptorer og leverens glukogenese (dannelse af glukose eller glykogen fra andre substanser end kulhydrater).
I oversigtsartiklen konkluderer forfatterne, at tilskud med magnesium kan forbedre cellernes insulinfølsomhed, cellernes evne til at optage blodsukker samt reducere oxidativ stress og kronisk inflammation. Ifølge forfatterne kan tilskud med magnesium derfor være nyttigt i forebyggelse og behandling af diabetes.
Andre råd til reguleringen af blodsukkeret og som led i behandling af diabetes type-2
- Reducer indtaget af kulhydrater – især de raffinerede og flydende former som hvidt mel, sukker, chips, pizza, saft, juice, sodavand, cafe latte og alkohol.
- Hav mere fokus på proteiner, gode fedtstoffer og en del grønsager, da det bidrager til at sænke optagelsen af kulhydrater, så bugspytkirtlen aflastes og man føler sig mæt i længere tid.
Referencer:
Samer Younes. The role of micronutrients in the treatment of diabetes. Human Nutrition and Metabolism. 2024
Gong Xiaohua et al. Severe Vitamin D Deficiency Is Associated With Increased Expression of Inflammatory Cytokines in Painful Diabetic Peripheral Neuropathy. Frontiers in Nutrition. 2021
Christian Stevns Hansen. Almindelige vitaminer og mineraler er forbundet med alvorlige komplikationer hos diabetes patienter. Formidling af Ph.d. afhandlingen: Exploring new risk markers for diabetic cadiovascular autonomic neuropathy.
Azadehalsadat et al. The Therapeutic Effects of Magnesium in Insulin Secretion and Insulin resistence. Advanced Biomedical Research 2022
Sijing Chen et al. Association of plasma chromium with metabolic syndrome among Chinese adults: a case-control study. Nutrition Journal. 2020
Pernille Lund. Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt. Ny Videnskab. 2013
TIP! Se også de relaterede artikler
Søg mere info...
- Oprettet den .