Det er almindelig kendt, at aggressiv adfærd kan skyldes sociale og kulturelle faktorer. Men aggressiv adfærd kan også skyldes biologiske faktorer i hjernen. I denne forbindelse kan de omega-3-fedtsyrer, som findes i fed fisk og fiskeolier, reducere den aggressive adfærd, både hos børn og voksne. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Aggression And Violent Behavior. Forfatterne kommer samtidig ind på, at omega-3-fedtsyrerne regulerer lokale inflammationer i hjernen, som kan påvirke humøret og adfærden i en negativ retning. Da aggressiv adfærd har enorme personlige, sociale og samfundsøkonomiske omkostninger, påpeger forfatterne, at alle forbedringer bør tages alvorligt. Kosten spiller i det hele taget en stor og overset rolle for det mentale helbred.

B3-vitamin fortjener meget mere opmærksomhed, da det spiller en central rolle for cellernes energiomsætning, hjernen, nervesystemet, den mentale sundhed og kredsløbet. B3-vitamin findes som niacin i kost og tilskud. I cellernes kraftværker er det den afledte form NAD, som giver det egentlige energi-boost. Flere studier tyder på, at B3-vitamin reducerer risikoen for Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, andre neurologiske sygdomme, leddegigt, muskelatrofi og forskellige kræftformer. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls. Mange har desuden et større behov for B3-vitamin grundet aldringsprocesser, genetiske variationer og dårlig udnyttelse. Man skal samtidig huske, at der er forskel på diverse tilskud.

B3-vitamin spiller en central rolle for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed. Flere studier tyder på, at mangel på B3-vitamin øger risikoen for demens, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og skizofreni. Derudover viser epidemiologiske studier, at diæter uden B3-vitamin er forbundet med aggressioner og øget forekomst af drab. Mangel på B3-vitamin kan blandt andet skyldes kostmæssige og miljømæssige faktorer. Der tyder samtidig på, at nogle har et større behov på grund af genetiske variationer og dårlig udnyttelse. Man skal også være opmærksom på, at der er stor forskel på tilskud.

Hovedmåltider er afgørende for et stabilt blodsukker, så man kan følge med i skolen. Grønsager og frugter indeholder C-vitamin, folinsyre, magnesium og mange andre gode næringsstoffer. Ifølge et nyt britisk studie har børn, som spiser morgenmad og frokost plus mere frugt og grønt et bedre mentalt helbred på flere parametre. Det er samtidig et faktum, at mange børn mistrives, og at mangel på næringsstoffer kan udløse eller forværre problemet. Derfor efterlyser forskerne en bedre sundhedspolitik på hjemmefronten og på skoler, som sikrer, at børnene får en sund kost, da det kan optimere deres mentale velvære og faglige potentiale.

Skizofreni er forbundet med stærkt forringet livskvalitet og kortere levetid. Kosten, mangel på næringsstoffer og fordøjelsen har betydning for sygdommens udvikling. Det fremgår blandt andet af et nyt iransk studie, hvor patienter med skizofreni fik tilskud af D-vitamin samt probiotika i form af mælkesyrebakterierog bifidobakterier. Studiet, der er publiceret i Neuropsychopharmacology Reports, afslørede, at de pågældende tilskud signifikant kunne forbedre de skizofrene patienters kognitive evner. Forfatterne kommer desuden ind på, hvordan de pågældende tilskud kan regulere dannelsen af dopamin, inflammation samt tarm-hjerne-aksen, der omhandler kommunikationen mellem tarmen og hjernen.

Under graviditeten har D-vitaminbetydning for udvikling af fostrets knogler, hjerne og andre funktioner. Mangel på D-vitamin under graviditeten kan derfor få alvorlige følger for fostrets udvikling. Det gælder også dannelsen af neuroner i hjernens dopamin-producerende område, hvilket sandsynligvis kan føre til de dysfunktioner i dopamin-balancen, som optræder hos unge og voksne med skizofreni. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Journal of Neurochemistry. Studiet er i tråd med en tidligere oversigtsartikel, der viser, at tidlige stadier af psykotiske sygdomme som skizofreni hænger sammen med store mangler på D-vitamin og folinsyre. Det betyder derfor, at D-vitamin og andre næringsstoffer har afgørende betydning for hjernesundheden gennem hele livet, og ikke mindst under graviditeten.

Inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) og irriteret tyktarm (IBS) er udbredte kroniske tarmsygdomme. Tidligere studier viser, at tilskud med D-vitaminkan lindre lokale symptomer ved at styrke immunforsvaret og regulere inflammationer. I en ny oversigtsartikel har forskerne set nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin også kan forbedre den mentale helse hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme og irritabel tyktarm.

B12-vitamin indgår i dannelsen af de røde blodlegemer, og betydningen for nervesystemet bliver ofte overset. Det viser sig nu, at der er en sammenhæng mellem mangel på B12-vitamin og depression. Det fremgår af et større irsk befolkningsstudie af en gruppe ældre borgere, som er publiceret i British Journal of Nutrition. Da depression er et stigende problem med omfattende menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, er studiets resultat meget relevant. Det gælder især for ældre mennesker, ansatte i sundhedssektoren og politikere, som bør være mere opmærksomme på B12-vitaminmangel, og hvordan det kan forebygges med enkle og billige tiltag. Det bør desuden tilføjes, at vegetarkost samt mangel på mavesyre og diabetesmedicin også øger risikoen for at mangle B12-vitamin.

Stadig flere rammes af modløshed og depression. Selvom der kan være flere årsager, afslører et stort tysk befolkningsstudie nu, at mangel på D-vitaminøger risikoen for depressive symptomer. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan D-vitamin reducerer lokal inflammation i hjernen, som er en risikofaktor for udvikling af depression. Derfor er det så vigtigt, at få nok D-vitamin hele året, da det på flere parametre har afgørende betydning for vores humør og energiniveau.

Fed fisk og fiskeolier indeholder en del omega-3 fedtsyrer i form af EPA og DHA, som har betydning for hjernen, nervesystemet, vores intelligens og den mentale sundhed. Men moderne kostvaner bevirker, at mange får for lidt af disse omega-3 fedtsyrer. Et hold forskere fra England har nu fundet, at tilskud med EPA-rige fiskeolier i 26 uger forbedrer den mentale præcision og reaktionstid hos raske, unge voksne. Det var ikke tilfældet med DHA-rige fiskeolier. Det overraskede forskerne, at EPA har større betydning for disse kognitive færdigheder.

Fed fisk og fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Ifølge et nyt studie fra Irland har unge voksne med et højere indhold af omega-3i blodet en mindre risiko for at udvikle depression og angst. Forskerne ser derfor et stort terapeutisk potentiale i at spise mere fed fisk eller tage tilskud med fiskeolier. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder for lidt omega-3 og for meget omega-6, som bidrager til den stigende forekomst af psykiske sygdomme.