Hormonbalancen kræver essentielle næringsstoffer - men får du nok?

Hormonelle ubalancer har vidtrækkende konsekvenser med øget risiko for kronisk træthed, overvægt, nedsat fertilitet, tørre slimhinder, hedeture, lavt stofskifte, brystkræft og meget andet.
Mangel på essentielle næringsstoffer er med til at lave disharmonier i det følsomme hormonsystem. Det samme gælder hormonforstyrrende stoffer.

Hormoner virker som kemiske budbringere, der fremmer eller hæmmer forskellige processer, og der skal altid være en form for balance. Hypofysen fungerer som en overordnet dirigent, der både påvirker skjoldbruskkirtlen, binyrerne og æggestokkene. Hormoner fra bugspytkirtlen skal sørge for et stabilt blodsukker, som også er nødvendigt for en velfungerende hormonbalance. Men hvordan arbejder hormonerne indbyrdes, og hvilke næringsstoffer indgår i diverse enzymprocesser?

Hormonernes vigtige opbygning og nedbrydning

Kolesterol er et livsvigtigt stof og grundkomponenten i de såkaldte steroidhormoner, hvor især skal nævnes progesteron, østrogener, testosteron og stresshormonet kortisol. De forskellige steroidhormoner omdannes til andre steroidhormoner, nærmest som byggeklodser, og ud fra den centrale kolesterolkomponent sættes de nøje sammen, skilles ad og opbygges - alt efter kroppens behov.
Til selve kønshormonbalancen er der især brug for A- og B-vitaminer, folinsyre, jod, selen, zink samt fedtsyrerne omega-3 og omega-6.

Forenklet oversigt over steroidhormonerne

Kolesterol (grundkomponent)
↓
Progesteron → Kortisol
↓
Kønshormoner

Da langtidsstress hormonet kortisol lægger beslag på progesteron, lægger det også beslag på kønshormonerne.
Derfor har stressede mennesker ofte problemer med hormonbalancen.

Vær endelig opmærksom på de tre forskellige østrogener

Østrogen er blot en fællesbetegnelse, som ofte bruges i flæng, og i praksis er det uhyre vigtigt at skelne mellem de tre vigtigste former; østradiol, østron og østriol, som har vidt forskellige funktioner.

Jod spiller en central rolle for stofskifte og østrogenbalance

Det er almindelig kendt, at stofskiftehormonerne behøver jod. Men jod har også betydning for østrogenbalancen og sandsynligvis testosteron, insulin og andre hormoner.
Næst efter skjoldbruskkirtlen indeholder æggestokkene mest jod, og mangel på jod kan påvirke østrogenbalancen og østrogenreceptorerne i brystet i negativ retning. I en amerikansk stat med udbredt jodmangel fandt forskerne en øget produktion af østradiol og en øget sensitivitet over for østrogenet i kvinders brystvæv. Den øgede østradiolproduktion og den øgede sensitivitet øger risikoen for brystkræft. Ifølge artiklen, der har været publiceret i International Journal of Medical Science, tyder meget på, at jod har en anti-østrogen effekt, hvad angår det stærkeste østrogen østradiol, som kan være kræftfremkaldende.
Ikke desto mindre har alle, uanset køn, brug for passende mængde østriol, som har betydning for slimhinder, hud, humør og knogler. Men mange kvinder kommer i underskud efter menopausen, og tynde kvinder er mest udsatte. I denne forbindelse har Dr. med Jonathan Wright i et forsøg givet tilskud med jod til kvinder med et lavt østriolniveau. Senere målinger viste, at tilskuddet med jod havde stimuleret østriolproduktionen, så forholdet mellem de tre østrogener var forbedret.

Skjoldbruskkirtlen og stofskiftet behøver både jod og selen

De to skjoldbruskkirtelhormoner hedder henholdsvis T3 og T4, alt efter hvor mange jodatomer de indeholder. Sporstoffet selen bidrager til at regulere stofskiftet, og det foregår ved, at det selenholdige enzym deiodinase fjerner et jodatom fra det inaktive T4 hormon, så det omdannes til det aktive T3 hormon.
Dannes der for lidt T3 hormon, bliver stofskiftet lavere, og dannes der for meget, bliver det højere. Derfor er det vigtigt, at der er selen til stedet under reguleringen.
I følge en rapport fra Danmarks Fødevareforskning ligger danskernes gennemsnitlige selenindtag et stykke under daglig referenceindtag, RI, som er sat til 55 mikrogram. Danskernes indtag ligger også langt under indtaget i mange andre lande, og det skyldes blandt andet udpint jord og mangel på fisk og indmad i kosten.
Meget tyder på, at selenmangel kan være en medvirkende årsag til stofskiftesygdomme som Hashimotos, der giver for lavt stofskifte, og Graves sygdom, der giver for højt stofskifte.

Barnløshed kan skyldes lavt stofskifte

Barnløshed hos kvinder kan ofte sættes sammen med forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen. Lavt stofskifte og forstadiet, som kaldes subklinisk lavt stofskifte, kan ikke alene gøre det svært at blive gravid, men også øge risikoen for abort, svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og at barnet bliver dødfødt.
Som beskrevet behøver stofskiftet selen. Inden for landbruget har man i årevis givet grise og køer tilskud med selen, netop for at forebygge selvsamme komplikationer. Under alle omstændigheder bør stofskiftet være velfungerende eller velreguleret i forbindelse med graviditet og fødsel.

Chrom stabiliserer blodsukkeret

Trangen til slik, chokolade, kage, kaffe og andre stimulanser opstår som regel, fordi blodsukkeret falder. Indtaget af de hurtige energifix giver en hurtig lindring. Men det kan også blive en ond cirkel, hvis indtaget tager overhånd, da det øger risikoen for insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage glukose er nedsat, samt diabetes.
Det er almindelig kendt, at hormonet insulin lukker glukose ind i cellerne, men der er også brug for chrom, som sørger for, at insulinet fungerer, og at cellerne optager de optimale mængder glukose under energiomsætningen.
Ved stabilisering af blodsukkeret skal man ikke alene have tilført energigivende stoffer gennem sunde hovedmåltider. Det er også vigtigt, at få tilstrækkelig med chrom, så de energigivende stoffer kan komme ind i cellerne, hvor energiomsætningen foregår.
Chrom er nu godkendt af EFSA, Den Europæiske Fødevare Sikkerhedsautoritet, til regulering af et normalt blodsukker og omsætning af makronæringsstoffer. I forbindelse med tilskud har chromgær en optagelighed i kroppen, der er op til 10 gange højere end de syntetisk fremstillede chromprodukter baseret på picolinate og chlorid.

Kronisk stress øger behovet for vitaminer, mineraler og Q10

Kronisk stress øger mængden af "langtids-stresshormonet" kortisol, som henter næring ud af alle vævene, hvorved de nedbrydes. Det svarer til at trække på kontoen i tide og utide.
Som beskrevet er kortisol et steroidhormon, der dannes ud fra progesteron. Men da mængden af progesteron er begrænset, og progesteron også er forløber for alle kønshormonerne, kan kronisk stress i sagens natur gribe voldsomt ind i hele hormonbalancen.
Under stress er det vigtigt med blodsukkerstabile hovedmåltider samt fokus på C-vitamin, magnesium og B-vitaminer, som har stor betydning for binyrerne og nervesystemet. Mange kan også have glæde af Q10, så cellerne får et ekstra boost og beskyttes af Q10´s effekt som antioxidant.

Hormonforstyrrende stoffer og selen

De hormonforstyrrende stoffer i miljøet griber forstyrrende ind i hormonbalancen på mange forskellige måder. Da kroppen har svært ved at nedbryde og udskille de hormonforstyrrende stoffer, ophobes de hovedsagelig i fedtvæv.
De mest udbredte hormonforstyrrende stoffer er kviksølv, klorholdige pesticider, dioxiner, phtalater og PVC, parabener, bisphenol A, samt p-piller og andre hormonpiller (især med østradiol).
Selvom vi ikke kan undgå en vis påvirkning med hormonforstyrrende stoffer, kan vi i det mindste tilstræbe, at påvirkningen bliver så lille som muligt.
Det er også vigtigt at få nok selen, der for eksempel kan neutralisere tungmetaller som kviksølv. Med andre ord øger kviksølv behovet for selen, så der er nok selen til uskadeliggøre det farlige tungmetal, og de mange funktioner inden for stofskiftet, immunforsvaret, kræftforebyggelsen med videre.
I Kina er forskerne opmærksomme på den massive forurening, og de vil nu undersøge nærmere, hvordan selengær kan beskytte befolkningen.

Hormonelle forstyrrelser breder sig som ringe i vandet

Da hormonkirtlerne arbejder så tæt sammen, kan forstyrrelser det ene sted let give forstyrrelser det andet sted. Til eksempel minder mange af symptomerne ved lavt stofskifte om symptomerne ved lavt blodsukker. Derfor er det vigtigt at behandle årsagen.

Referencer:

Pernille Lund. Sund & Smuk - hele livet. Ny Videnskab 2016

Frederick R Stoddard et al. Iodine Alerts Gene Expression in the MCF7 Breast cancer Cell Line: Evidence for an Anti-Estrogen Effect of Iodine.
International Journal of Medical Science 2008

Drutel, A et al: Selenium and the thyroid gland: more good news for clinicians. Clinical Endocrinology 2013

http://iodineresearch.com/hormones.html