Zinktilskud reducerer migræneanfald
- sammen med to andre næringsstoffer
Migræne er en kronisk neurologisk sygdom, der ødelægger livskvaliteten og koster mange sygedage. Migrænemedicin virker ikke på alle patienter, og mange får bivirkninger. Derfor er det oplagt at gøre mere ud af forebyggelsen. I denne forbindelse viser et nyt studie publiceret i Nutrition Journal, at tilskud med zink signifikant kan reducere hyppigheden af migræneanfald. Du kan også læse mere om to andre næringsstoffer, der reducerer hyppigheden og sværhedsgraden af migræne, og hvad der i sig selv kan udløse migræne. Det gælder jo først og fremmest om at spore og behandle de forskellige årsager, hvor kost og levevis spiller en afgørende rolle.
Migræne er en kronisk neurologisk sygdom, der på verdensplan rammer 10-20 procent af befolkningen. Migræne optræder som en halvsidig voldsom hovedpine, ofte ledsaget af kvalme samt lys- og støjoverfølsomhed. Et anfald varer typisk fra 4-72 timer, og det er en af de sygdomme, der koster flest sygedage.
Det antages, at det er en udvidelse af de store følsomme blodkar uden på hjernen, der fremkalder smerten. Ikke desto mindre er det en ændret elektrisk aktivitet i hjernens nerveceller, neuroner, der får anfaldet til at starte og stoppe. Lokale inflammationer kan også spille en rolle.
Zink reducerer migræneanfald via flere mekanismer
Ifølge forskerne bag det nye studie har man endnu ikke undersøgt, hvorvidt tilskud med zink kan reducere eller lindre migræneanfald, og derfor ville de undersøge dette nærmere af flere grunde.
For det første har nogle studier afsløret moderat zinkmangel hos migrænepatienter. For det andet indgår zink i omkring 1.000 enzymprocesser, der blandt andet har betydning for neuronernes signalering. For det tredje fungerer zink som antioxidant, der beskytter cellerne mod frie radikaler og oxidativ stress. Derved har zink også en antiinflammatorisk effekt.
I det dobbeltblinde randomiserede studie deltog der 80 patienter, som alle havde fået diagnosen af en erfaren neurolog og i henhold til de kriterier, som er vedtaget af International Headache Society. Deltagerne var mellem 20 og 60 år.
Den ene gruppe fik dagligt meget store tilskud med zink (220 mg zinksulfate) og den anden gruppe fik placebo (laktose) i otte uger. Deltagerne fik målt deres zinkniveau i blodet ved studiets begyndelse og slutning, og de blev bedt om at fortsætte med deres sædvanlige kostvaner. I løbet af de otte uger skulle deltagerne med jævne mellemrum rapportere, hvor mange migræneanfald de fik, inklusive længden, sværhedsgraden og andre symptomer.
Det viste sig, at tilskud med zink havde en positiv og signifikant effekt ved at reducere hyppigheden af migræneanfald. Men tilskud med zink havde ikke nogen positiv effekt på hovedpinens sværhedsgrad, længden samt symptomer som kvalme, lyd- og lysfølsomhed.
Ingen af patienterne oplevede bivirkninger af de store zinktilskud. Men forskerne er stadig i tvivl om de optimale doser af zinktilskud, som bør undersøges nærmere.
Zinkkilder og tilskud
Der findes især zink i østers, lever, kød, æg, mejeriprodukter, nødder, frø, kerner og bønner. Zink optages bedst fra de animalske kilder.
Referenceindtag, RI, er sat til 10 mg. Ifølge EFSA, den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, er den øvre grænse for voksne og gravide sat til 25 mg daglig.
Det er ufarligt med en større dosis fra tilskud i en kort periode. Men hvis der tages større zinktilskud over længere tid, kan det hæmme kroppens optagelse af jern og kobber.
Migræne og Q10
Anden forskning tyder på, at migræne er en sygdom i cellernes kraftværker, som hedder mitokondrier. For at levere energi har mitokondrierne brug for Q10, men studier afslører, at omkring en tredjedel af patienterne mangler Q10 i deres blod.
Et studie på kvinder med migræne har afsløret, at tilskud med 400 mg Q10 kan lindre smerterne ved at sænke to stoffer i blodet. Det ene stof produceres af neuroner og hedder CGRP (calcitonin gen-relateret peptid). Det andet stof er cytokinet TNF-alpha - en markør for inflammation.
Efter tre måneder havde kvinderne, der fik tilskud med Q10, signifikant færre migræneanfald i forhold til kvinderne, der fik placebo.
Eventuelle anfald var også kortere og mindre smertefulde Studiet, som er publiceret i Nutritional Neuroscience, er i tråd med tidligere studier.
Til orientering har vi svært ved at optage Q10 og derfor anbefales det at Q10 tilskud er i lægemiddelkvalitet. Da vi kun kan optage 100 mg Q10 ad gangen, bør større doser fordeles over dagen.
Migræne og magnesium
Magnesium har betydning for mitokondriernes calciumsignalering, som ikke må overdrives, da det kan medføre cellestress og inflammationer. Større tilskud med magnesium kan afhjælpe migræne ved at forhindre, at nervecellerne overstrømmes med calciumioner.
En meta-analyse fra 2016 (Chiu et al) har fx vist, at tilskud med magnesium har en positiv effekt i den akutte og forebyggende behandling, og at magnesiumtilskud kan reducere dagene med migræne med 22-43 procent.
I diverse forsøg har man givet op til 600 mg magnesium daglig, og man kan for eksempel tage 200 mg 3 gange dagligt. Magnesiumtilskud baseret på magnesiumoxid frarådes, da dette primært virker i tarmen og er svær at optage.
Man skal også være opmærksom på migræneudløsende faktorer som:
|
Referencer:
Hedieh Ahmadi et al. Zinc supplementation affects favorably the frequency of migraine attacks: a double-blind randomized placebo-controlled clinical trial. Nutrition Journal 2020
Dahri M et al. Oral Q10 supplementation in patients with migraine: Effects on clinical features and inflammatory markers. Nutritional Neuroscience 2018
Stephanie Carter. CoQ10 Targets the Cause of Migraine Headaches. Life Extension Magazine 2019
Anna E. Kirkland et al. The Role of Magnesium in Neurological Disorders. Nutrients 2018, 10 (6),730;doi:10.3390/nu10060730
Mauskop A, Varughese J.: Why all migraine patients should be treated with magnesium. Journal of Neural Transmission 2012
Søg mere info...
- Oprettet den .