Zinks rolle for immunforsvaret og bekæmpelse af luftvejsinfektioner

Zink har afgørende betydning for immunforsvaret på flere fronter. Zinkmangel forringer derfor de hvide blodlegemers metabolisme og immunforsvarets kapacitet, hvilket øger risikoen for influenza, COVID-19, lungebetændelse og andre luftvejssygdomme. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Immunometabolism.

Luftvejsinfektioner er en alvorlig og verdensomspændende byrde. Ifølge Global Burden of Disease Study lider mere end en halv milliard mennesker af kroniske luftvejssygdomme, og WHO estimerer, at omkring 3 milliarder årligt rammes af influenza, og det inkluderer 3-5 millioner komplicerede og livstruende tilfælde. Efterfølgende har COVID-19 pandemien øget behovet for en bedre naturlig forebyggelse.
Siden tidernes morgen har det været immunforsvarets opgave at bekæmpe virus, bakterier og andre patogener. Det medfødte immunforsvar, som består af en række proteiner og hvide blodlegemer, har afgørende betydning for immunforsvarets kommunikation og de inflammatoriske processer. Det kan også hente hjælp fra det erhvervede immunforsvar, som er mere specialiseret og har evnen til at danne immunitet.
Når det medfødte immunforsvar går i aktion, danner de hvide blodlegemer blandt andet en masse frie radikaler, og de virker som en form for missilvåben, der dræber patogener. Der er samtidig brug for beskyttende antioxidanter, så der ikke opstår oxidativ stress, hvor de frie radikaler angriber sunde celler.
Det medfødte immunforsvar, der fungerer som vagtposter på slimhinderne og gadepatruljer i blodet, bekæmper de fleste patogener uden symptomer. Har infektionen fået fodfæste, går der normalt en uges tid, før det erhvervede immunforsvar er mobiliseret og har bekæmpet de pågældende patogener.
Men hvis immunforsvaret er meget svækket, er der samtidig fare for, at bakterier fra den naturlige mikroflora i svælget kan brede sig til bihuler eller lunger og forårsage komplicerede betændelser.
Der er også fare for, at immunforsvaret overreagerer med cytokinstorm og hyperinflammation, hvilket kan gøre infektioner med influenza og COVID-19 livstruende, fordi blodkar kan lække og organer svigte.
Derfor er det så vigtigt, at immunforsvaret fungerer hurtigt, effektivt og normalt, hvilket blandt andet kræver næringsstoffer som zink.

Zinks betydning for det medfødte og erhvervede immunforsvar

I oversigtsartiklen beskriver forfatterne, hvordan zink har afgørende betydning for det generelle helbred, da det blandt andet indgår som hjælpefaktor i mere end 300 enzymprocesser, i cellernes strukturelle integritet og i proteinernes funktioner. Zink spiller også en rolle ved aktivering og udtryk af gener via såkaldte ”zink-fingre”.
I forbindelse med immunforsvaret og luftvejsinfektioner har zink betydning for flere funktioner, som inkluderer:

• Udvikling og modning af celler inden for det medfødte immunforsvar – herunder neutrofiler og makrofager (fagocytter) samt NK-celler.
• Fagocytters evne til at æde og tilintetgøre patogener.
• Udvikling og modning af celler inden for det erhvervede immunforsvar – herunder B-celler, der producerer antistoffer samt T-cellers evne til at optage blodsukker og iværksætte en normal immunrespons.
• Opretholdelse af stærke epitelceller, som blandt andet beklæder luftvejene.
• Antivirus-aktiviteter, som også forhindrer, at virus formerer sig i angrebne celler.
• Antimikrobielle aktiviteter
• Antisvampe-aktiviteter
• Modvirker uhensigtsmæssige inflammationer, herunder hyperinflammation.
• Indgår i cellernes D-vitaminreceptor, som er afgørende for D-vitamins funktioner inden for det medfødte og erhvervede immunforsvar
• Indgår i antioxidanten SOD, der modvirker celleskader forårsaget af oxidativ stress.

De henviser også til en række studier, hvor zinktilskud i tilfælde af zinkmangel kan forbedre immunforsvaret og bidrage til at forebygge eller lindre luftvejsinfektioner. Ved akutte infektioner som forkølelse har større zinktilskud i en kort periode desuden kunnet reducere sygedagene.

Zinkkilder, optagelse og udbredte mangler

Gode zinkkilder er skaldyr (især østers), fisk, kød, æg, mejeriprodukter samt nødder, kerner og bælgplanter, og vi har lettest ved at optage zink fra de animalske kilder. De seneste data fra USA indikerer, at de fleste får nok zink gennem kosten, men visse grupper som ældre, vegetarer og personer med en dårlig optagelse af næringsstoffer grundet tarmsygdomme og andre årsager risikerer let at få zinkmangel.
Ældre mennesker har særlig stor risiko for at mangle zink grundet begrænset appetit og ensidig kost. Det antages således, at de fleste ældre over 60 år kun får halvdelen af den officielt anbefalede zinkmængde. Derudover kan aldringsprocesser hæmme optagelsen, hvilket forværrer problemet.
Vegetarer og veganere risikerer også at mangle zink, da vi har nemmest ved at optage zink fra de animalske kilder. Optagelsen hæmmes desuden af P-piller og mangel på B6-vitamin. For meget kobber, især fra diverse miljøpåvirkninger, kan i sig selv dræne kroppen for zink.
Da vi ikke kan lagre zink, kan der hurtigt optræde forskellige mangeltilstande, som også forringer immunforsvaret.
I oversigtsartiklen anbefaler forfatterne tilskud af zink, hvis man ikke får nok zink gennem kosten eller har svært ved at optage det.

Zinkbehov og tilskud

I Danmark er den daglige anbefaling, RI, sat til 10 mg. I tilfælde af zinkmangel bør man først og fremmest inddrage flere gode zinkkilder i kosten.
Den øvre daglige grænse ligger på 40 mg, men man kan godt give større terapeutiske doser på 50-75 mg dagligt i en kortere periode, hvis der for eksempel er opstået en akut infektion. På sigt kan større zinkdoser dog nedsætte optagelsen af jern og kobber.

Referencer:

Jonathan H Yao et al. Impact of zinc on immunometabolism and its putative role on respiratory diseases. Immunometabolism. 2025

Ashton Amos, Mohammed S. Razzaque. Zinc and its role in vitamin D function. Current Research in Physiology. 2022

Søg mere info...

Klik her, hvis du vil vide mere om zink