Stadig flere rammes af ADHD, som påvirker den neurologiske udvikling, indlæringen og de sociale interaktioner. Meget tyder på, at hjernen og nervesystemet ofte mangler næringsstoffer til en række vigtige funktioner, eller at hjernen og nervesystemet udsættes for skadelige stoffer. En oversigtsartikel, som er publiceret i Cureus, viser at tilskud af D-vitamin, magnesium og fiskeolier kan forbedre symptomerne.
Raffinerede fødevarer og ensidige kostvaner har nu bevirket, at flere milliarder mennesker mangler livsvigtige næringsstoffer som B-vitaminer, C-vitamin, E-vitamin, calcium, magnesium, jod, jern, selen og zink. Den katastrofale ernæringstilstand, som også findes i den vestlige verden, bidrager til infektioner og pandemier, nedsat fertilitet, dårlig trivsel, kroniske sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et større studie, som er publiceret i The Lancet Global Health. Ifølge forskerne er studiets resultater så alarmerende, at sundhedsmyndighederne bør handle for at forbedre folkesundheden. Det bør desuden tilføjes, at mangel på D-vitamin og omega-3-fedtsyrer også er udbredt, selvom disse næringsstoffer ikke indgik i undersøgelsen.
Blodmangel er et verdensomspændende og stigende problem, som medfører træthed, hjertebanken, nedsat modstandskraft og mange andre alvorlige symptomer. Jernmangel er en kendt årsag, og det tyder nu på, at der også er en sammenhæng mellem magnesiummangel og blodmangel, især blandt kvinder og ældre. Det fremgår af et stort befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan magnesium har betydning for det generelle helbred og dannelse af blodets celler. Det er samtidig problematisk at magnesiummangel er så udbredt.
- kræftforebyggelse og andre oversete funktioner
Bor er et sporstof, der findes i mange fødeemner og som tilskud. Selvom bor endnu ikke anses for at være et essentielt næringsstof, tyder en række studier på, at bor har positive effekter på en lang række funktioner, som inkluderer knoglesundhed, hjernesundhed, kønshormoner, immunforsvaret, regulering af inflammationer, afgiftning og kræftforebyggelse. Så hvilke fødeemner indeholder mest bor, og hvor meget har vi brug for?
Stadig flere børn rammes af astma, som er forbundet med nedsat livskvalitet. Kosten har stor betydning for udvikling af sygdommen, og det tyder på, at for meget sukker fra morgenmadsprodukter, sodavand, slik og andre kilder øger risikoen. Mangel på D-vitamin og magnesium, som er meget udbredt, øger også risikoen. Det fremgår af en artikel publiceret i Frontiers in Nutrition. Så hvorfor øger sukker risikoen for at få astma? Og hvordan kan D-vitamin og magnesium bidrage til at beskytte mod sygdommen?
Kostens kvalitet har særlig stor betydning i de første år af et barns liv, og de forskellige næringsstoffer bidrager også til at forebygge overvægt, diabetes og andre kroniske sygdomme senere i livet. Men den nutidige levevis medvirker til, at mange børn især mangler D-vitamin, jod, jern, calcium og magnesium, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres fysiske og mentale helbred. Det fremgår af et større tysk studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forskerne anbefaler derfor mere fokus på børnenes ernæringstilstand, og at de får nødvendige tilskud gennem hele opvæksten.
Magnesium indgår i flere hundrede enzymprocesser, herunder aktivering af den D-vitaminform, som vi danner fra solen eller får gennem tilskud. Det betyder også, at magnesium har afgørende betydning for immunforsvarets evne til at bekæmpe infektioner med COVID-19. Derudover kan lave magnesiumniveauer i kroppen forudsige komplikationer ved COVID-19-infektioner, længden af hospitalsophold og risiko for død. Det fremgår af et studie på ældre deltagere, som er publiceret i Nutrients. Ifølge forskerne er det derfor relevant at måle indlagte patienters niveau af magnesium og kompensere for eventuelle mangler. Der er i det hele taget mange, og især ældre, som får for lidt magnesium gennem den moderne kost. Derudover kan flere medicintyper forringe optagelsen og udnyttelsen.
Når cellerne skal omdanne madens kalorier til energi, er der især brug for forskellige B-vitaminer, C-vitamin, jern, magnesium, zink og Q10. Det betyder samtidigt, at mangel på et eller flere af stofferne kan resultere i mental og fysisk træthed i højere eller lavere grad. Cellernes forringede energiomsætning øger også risikoen for humørsvingninger, koncentrationsbesvær, infektioner og andre sygdomme. Den moderne livsstil, aldringsprocesser, medicin og andre faktorer medfører alvorlige mangler, men der kan rettes op på disse mangler ved hjælp af kostændringer og relevante tilskud.
Der er kommet flere veganere, og der er delte meninger blandt fagfolk, hvorvidt disse plantebaserede diæter er velegnede til børn. Men nu har en gruppe polske forskere fundet, at børn på veganske diæter i gennemsnit er lavere af statur, og de har også en mindre knogletæthed i forhold til andre børn, der får kød og mejeriprodukter. Børn på veganerdiæter har desuden en højere risiko for at mangle aminosyrer, B12-vitamin, D-vitamin, A-vitamin, jern, selen, jod samt omega-3 fedtsyreren DHA. Det fremgår både af det polske studie og tidligere studier. For børn i vækst er det særligt vigtigt, at de får nok næringsstoffer til deres muskler, knogler, hjerne og en række enzymprocesser. Veganerdiæter til børn bør derfor suppleres med relevante tilskud, som opvejer manglerne.
Mineralerne indgår i en lang række funktioner, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Derfor kan mangel på ét eller flere mineraler øge risikoen for infektioner, eller at immunforsvaret iværksætter uhensigtsmæssige inflammationer, der skader sundt væv. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på, hvilken betydning magnesium, selen, zink, jern og kobber har for immunforsvaret. Forfatterne kommer også ind på at veganere, ældre, kronisk syge, gravide og elitesportsfolk ofte har mangler, som kræver tilskud. Det er desuden problematisk, at jorden i Europa og stor dele af verden er fattig på selen, så det er svært at få nok gennem kosten. På den anden side må vi heller ikke overdosere indtaget af mineraler, og derfor kan du læse mere om de optimale doser til immunforsvaret.
Magnesiummangel er udbredt, især grundet den raffinerede kost, og det bidrager til mange livsstilssygdomme. Det tyder desuden på, at tilstrækkeligt magnesium gennem kosten reducerer risikoen for åreforkalkning, hjertekarsygdomme og tidlig død, især hos patienter med diabetes type-2. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Diabetes & Metabolism. Ifølge forskerne bør denne viden om magnesium derfor indgå i sundhedsmyndighedernes kostanbefalinger, da diabetes type-2 netop er forbundet med en række kredsløbslidelser og forkortet levetid. Samtidig kan patienter med diabetes type-2 have et øget behov for magnesium, og i forbindelse med eventuelle tilskud bør de endelig have en høj optagelighed.
Kronisk hjertesvigt er et klinisk syndrom, hvor hjertets pumpeevne er nedsat, og tilstanden er ofte livstruende. I et nyt studie, som er publiceret i Journal of The American Heart Association, kommer forskerne nærmere ind på, hvordan tilskud med magnesium kan forbedre hjertets pumpeevne og derved være et nyt potentiale i behandling af hjertesvigt. Studiet er i tråd med et andet nyt studie publiceret i Diabetes Care, som omhandler, hvordan mangel på magnesium hænger sammen med hjertesvigt, atrieflimmer og andre komplikationer ved diabetes 2.
De fleste har haft almindelig hovedpine, og migræne er mere kompleks. Selvom der kan være flere årsager til smerterne, tyder det på, at mangel på essentielle næringsstoffer som B-vitaminer, D-vitamin, magnesium, fiskeolier og Q10 kan spille en afgørende rolle. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Current Pain and Headache Reports. Forfatterne beskriver desuden, hvordan næringsstofferne påvirker en række underliggende mekanismer, som kan forebygge eller lindre forskellige former for hovedpine.
Risikoen for høretab øges med alderen, og kostens næringsstoffer har stor betydning. Det tyder samtidig på, at magnesium og calcium i de rette mængder nedsætter risikoen for aldersrelateret høretab. Det fremgår af et befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forfatterne kommer også nærmere ind på, hvordan magnesium og calcium forebygger nedsat hørelse via forskellige mekanismer og interaktioner mellem de to mineraler.
Calcium og magnesium har betydning for knoglerne, nervesystemet, musklerne, hjertet, blodtrykket og mange andre funktioner. Det er vigtigt, at mineralerne er i en form for balance, da de fungerer som et makkerpar, der kan sammenlignes med yin og yang. D-vitamin har desuden betydning for optagelsen og udnyttelsen af mineralerne. Men mangler på alle tre næringsstoffer er meget udbredte, hvilket øger risikoen for infektioner, neurologiske forstyrrelser, muskelkramper, forstoppelse, forhøjet blodtryk, knogleskørhed, kræft og mange andre alvorlige sygdomme. I vores del af verden er der også mange, der får for meget calcium fra mejeriprodukter og kosttilskud, hvilket forstyrrer balancen med magnesium. Dette kan resultere i oxidativ stress, kronisk inflammation og celledød.
Ved insulinresistens er cellernes evne til at optage blodsukker nedsat, og det forårsager typisk unormal sult og vægtforøgelse. Insulinresistens er også en del af metabolisk syndrom og diabetes type-2. Tidligere studier har allerede vist, at D-vitaminmangel hænger sammen med udvikling af insulinresistens. Samtidig øges risikoen yderligere, hvis man mangler magnesium. Det fremgår af et amerikansk studie, hvor forskerne kommer nærmere ind på, hvordan interaktioner mellem D-vitamin og magnesium har betydning for det stabile blodsukker og generelle helbred.
Irritabel tyktarm er meget udbredt, og sygdommen er karakteriseret af smerter eller ubehag i maven kombineret med vekslende grad af diarre og forstoppelse. Selvom der kan være flere årsager, har kosten stor betydning. Det tyder også på, at mangel på visse B-vitaminer, D-vitamin, magnesium, calcium, jern og zink kan spille en rolle. Derudover kan skrappe diæter i forbindelse med sygdommen i sig selv medføre mangel på næringsstoffer. Det fremgår blandet andet af en oversigtsartikel, publiceret i Gastroenterology and Hepatology, hvor forfatterne kommer nærmere ind på næringsstoffernes betydning for fordøjelsen.
Der er mest fokus på calcium og D-vitamin i forbindelse med knoglesundhed. Men magnesium spiller en afgørende, overset rolle. Det fremgår af et stort befolkningsstudie, publiceret i Frontiers in Nutrition, som afslører, at jo mindre magnesium kosten indeholder, jo større er risikoen for at udvikle knogleskørhed. Især hvad angår kvinder over 55 år. Da knogleskørhed er flere år om at udvikle sig, gælder det derfor om at være velforsynet med magnesium gennem en grov og grøn kost eller tilskud. Man skal desuden være opmærksom på, at for meget calcium, syreneutraliserende medicin og vanddrivende medicin hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium.
Migræne, som rammer langt flere kvinder end mænd, hører til de sygdomme, der koster flest sygedage. Og medicinsk behandling fjerner ikke årsagen. Det tyder samtidig på, at kosten har stor betydning. Det skyldes, at visse fødeemner som lagret ost, chokolade, koffeinholdige drikke og rødvin samt smagsforstærkeren Det 3. krydderi (E621) i sig selv kan udløse migræne og andre former for hovedpine. Samtidig kan en ensidig kost med mangel på specifikke næringsstoffer som magnesium, B-vitaminer og Q10 også udløse anfald via forstyrrede metaboliske processer. Det fremgår blandt andet af et nyt studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.
Hovedpine, ledsmerter og andre kroniske smerter skyldes i langt de fleste tilfælde myofascial smertesyndrom, som er karakteriseret af smertefulde knudepunkter. Selvom der kan være flere årsager til myofascial smertesyndrom, viser det sig nu, at mangel på sol og D-vitamin er meget udbredt blandt patienterne. Det fremgår af et thailandsk studie, som er publiceret i BMC Nutrition. Det tyder også på, at lokal behandling med magnesium kan have en effekt. Det fremgår af et studie, som er publiceret i BMC Oral Health.
I Danmark er der omkring 750.000 patienter, som tager flere lægemidler, og forbruget stiger. Man skal samtidig være opmærksom på, at de enkelte lægemidler kan forstyrre optagelsen og udnyttelsen af ét eller flere næringsstoffer, hvor især skal nævnes forskellige B-vitaminer, C-vitamin, D-vitamin, K2-vitamin, magnesium, kalium, calcium, zink, jern og Q10. Derfor er det under alle omstændigheder vigtigt at være dækket ind med de pågældende næringsstoffer, så risikoen for bivirkninger reduceres.
Blodets niveau af magnesium er afgørende for immunforsvarets evne til at angribe smittekim og kræftceller. Det fremgår af et nyt studie fra University of Basel og University Hospital Basel. Forskerne har opdaget, hvordan immunforsvarets T-celler behøver tilstrækkelig med magnesium for at kunne angribe optimalt. Ifølge forskerne er studiets resultater vigtige, da magnesium har en potentiel rolle i nye immunterapier til kræftpatienter. Det er i det hele taget vigtigt at få nok magnesium, som spiller en afgørende rolle for kroppens calciumfordeling og flere hundrede enzymprocesser.
Magnesium har betydning for helbredet og livskvaliteten på mange fronter. Men det antages, at omkring 30 procent af befolkningen har magnesiummangel. Enten er det fordi, indtaget gennem kosten er for lavt, eller også er det fordi, der udskilles for meget på grund af stress, medicin, kroniske sygdomme og andre årsager. Magnesiummangel, som er svær at diagnosticere, øger risikoen for knogleskørhed, infektioner, søvnløshed, hjertekarsygdomme, overvægt, diabetes, slagtilfælde, kræft, neurologiske lidelser og mange andre sygdomme. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Clinics and Practice. Her kommer forfatterne nærmere ind på magnesiums mange funktioner, og hvorfor det kan være relevant med regelmæssige tilskud, da det er en nem og billig løsning på et alvorligt og udbredt sundhedsproblem.
På verdensplan hører depression til en af de største sygdomsbyrder. Selvom der kan være flere årsager til depression, tyder det nu på, at et højt niveau af magnesium i serum hænger sammen med færre depressive symptomer. Det fremgår af et studie fra Taiwan, som er publiceret i Nutrients. Forskerne kommer desuden ind på, hvordan magnesium via adskillige enzymprocesser understøtter nervesystemet, hormonsystemet og særlige receptorer i hjernen, som spiller en fundamental rolle i udviklingen af depression. Det er samtidig problematisk, at stress, den vestlige raffinerede kost og flere medicintyper ofte resulterer i magnesiummangel. For dette modvirker også udnyttelsen af D-vitamin, som ligeledes har betydning for humøret.
Magnesiummangel kan føre til forskellige ubalancer i hjernen og nervesystemet, som kan udløse et migræneanfald. Det tyder samtidig på, at tilskud med magnesium kan afhjælpe migræne på flere fronter. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Da magnesiummangel er udbredt, er det oplagt at overveje tilskud, og de bør endelig være i en form, som kroppen kan optage og udnytte. Man skal desuden være opmærksom på andre faktorer i kost og miljø, som kan bidrage til at udløse et migræneanfald.
Magnesium har betydning for flere hundrede enzymprocesser, som også inkluderer vores fordøjelse. Magnesium indgår i forskellige forbindelser, og det har længe været kendt, at magnesiumoxid har en afførende virkning. Men da denne magnesiumforbindelse virker lokalt i tarmen og er svær at optage, vil den ikke rette op på en magnesiummangel i kroppen. I denne artikel ser vi derfor nærmere på magnesium i kosten, forskellige magnesiumforbindelsers optagelighed og magnesiums betydning for fordøjelsen og nervesystemet, som er tæt relateret. Vi ser også på andre symptomer, som kan forårsages af magnesiummangel.
Magnesium har afgørende betydning for det gode helbred og celledeling. Men magnesiummangel øger risikoen for skader på cellernes DNA og derigennem en række kroniske, degenerative sygdomme. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia. Forskerne fandt desuden, at magnesium bidrager til at regulere en særlig aminosyre, hvor for høje mængder i blodet øger risikoen for Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, mave-tarmsygdomme, diabetes og flere kræftformer. Det er samtidig problematisk, at magnesiummangel er så udbredt grundet usunde kostvaner, misbrug af stimulanser, en del medicin og stress.
Magnesium har afgørende betydning for immunforsvaret og regulering af inflammationer, som spiller en særlig rolle i kroppens evne til at takle COVID-19. Populationer, der mangler magnesium, har derfor en større risiko for at blive smittet med COVID-19, og at infektionen bliver livstruende. Det fremgår af et større amerikansk befolkningsstudie, som også afslørede, at magnesiummangel er meget udbredt. Forskerne antager derfor, at en optimering af befolkningernes magnesiumstatus i fremtiden kan bidrage til at beskytte mod COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Man bør samtidig være velforsynet med D-vitamin grundet interaktioner med magnesium.
- også ved diabetes type-2
Det stabile blodsukker har afgørende betydning for vores helbred, energiniveau og humør. Men millioner af mennesker lider af insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat. Insulinresistens forekommer også ved diabetes type-2. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Advanced Biomedical Research, ser forfatterne nærmere på magnesiums rolle i forbindelse med insulinfølsomhed, blodsukker og energiomsætning. I henhold til en række studier konkluderer forfatterne, at tilskud med magnesium er relevant ved insulinresistens og diabetes type-2. Man bør også være velforsynet med magnesium i selve forebyggelsen af disse sygdomme, som har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Magnesium har blandt andet betydning for et velfungerende immunforsvar og regulering af inflammatoriske processer, som er afgørende for det gode helbred. Det tyder således på, at magnesium bidrager til at beskytte mod COVID-19 og andre infektioner samt udvikling af kræft. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Journal of Health, Population and Nutrition, hvor forfatterne ser nærmere på magnesiums forskellige mekanismer. Det er samtidig problematisk, at den moderne raffinerede kost, stress, aldringsprocesser, misbrug af stimulanser og meget medicin bidrager til udbredt magnesiummangel.
Aldringsprocesser og de fleste kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kræft er præget af kroniske inflammationer, der skader sundt væv. Hvis der opstår akut hyperinflammation under infektioner med influenza og COVID-19 kan tilstanden blive livstruende. Derfor er det livsvigtigt, at kroppen kan regulere de inflammatoriske processer. I denne forbindelse er der blandt andet brug for magnesium. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Nutrients. Her kommer forskerne nærmere ind på, hvordan tilskud med magnesium kan reducere forskellige inflammationsfremmende markører. Magnesium bidrager desuden til at aktivere D-vitamin, som ligeledes regulerer de inflammatoriske processer.
I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som lider af demens og dør som følge heraf. Men hvis man indtager mere magnesium gennem kosten end de officielle anbefalinger, tyder det på, at hjernen holdes mere intakt, og at det forebygger demens. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i European Journal of Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange ældre er småtspisende eller tager forskellige former for medicin, som hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium. Så hvilken effekt har magnesium egentlig på hjernen og nervesystemets funktioner? Og hvor meget magnesium har vi brug for, hvis hjernen skal holdes skarp hele livet?
Migræne er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme, hvor kost og levevis har stor betydning. Tilskud af magnesium, D-vitamin, Q10, B2-vitamin, alpha-liponsyre og probiotika kan lindre migræne eller reducere antallet af dage med migræne ifølge en ny meta-analyse, som er publiceret i Neurological Sciences. Det handler samtidig om at spore sig ind på, hvad den enkelte migrænepatient mangler af næringsstoffer og tilstræbe at tage tilskud, som optimerer blodets indhold af de aktuelle stoffer.
I hverdagen bliver vi alle påvirket af elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, skærme, elforsyning og andre elektriske systemer. Hjernens neuroner er særlig sårbare, især fordi elektromagnetisk stråling kan øge neuronernes optagelse af calcium-ioner, så de bliver overaktive og i værste fald går til grunde. Et studie publiceret i News Medical Life Sciences, afslører således, at for meget calcium i hjernen øger risikoen for Alzheimers sygdom samt digital demens hos unge. Den øgede elektromagnetiske stråling påvirker også kroppen med frie radikaler, som kan forårsage oxidativ stress og celleskader, fordi kroppens forsvarssystem med forskellige antioxidanter ikke kan følge med. Det fremgår af en artikel publiceret i The Journal of Microscopy & Ultrastructure, som også beskriver, hvordan elektromagnetisk stråling kan forårsage stress, hovedpine, træthed, angst og andre symptomer.
- så find de bedste løsninger til stærke knogler
Der er mange, som ikke indtager mejeriprodukter på grund af overfølsomhed, hvis de er veganere eller af andre årsager. Mælk indeholder flere næringsstoffer, hvor der er mest fokus på calcium. Men man kan sagtens få nok calcium fra andre fødeemner. Det tyder desuden på, at D-vitamin, K2-vitamin og selve balancen mellem calcium og magnesium er endnu vigtigere for opbygning og opretholdelse af stærke knogler. Man skal også huske, at sukker, sodavand, stimulanser og visse medicintyper kan gribe forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer. Så stærke knogler handler om meget andet end mejeriprodukter og calcium. Og vi skal selvfølgelig huske daglig motion, der belaster knoglerne.
Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. I denne forbindelse afslører et hollandsk studie, at ældre patienter, som tidligere har haft et hjerteanfald, kan reducere tidlig død forårsaget af hjertekarsygdomme og andre årsager, hvis de indtager nok magnesium. Det er samtidig problematisk at magnesiummangel er udbredt grundet ensidig kost, og at visse medicintyper hæmmer optagelsen og udnyttelsen af magnesium.
På verdensplan er Alzheimers sygdom en stigende byrde, og kosten har stor betydning. En større meta-analyse har nu afsløret, at patienter med Alzheimers sygdom har lavere niveauer af magnesium i blodet og i hjernens spinalvæske i forhold til raske kontrolgrupper. Resultaterne indikerer, at mangel på magnesium kan være en risikofaktor i udviklingen af Alzheimers sygdom.
Magnesium indgår i flere hundrede enzymer, som er involveret i energiomsætningen, sukkerstofskiftet, nervesystemet og mange andre fundamentale processer. Men magnesiummangel er udbredt, og der er en stigende evidens for, at dette er involveret i en lang række metaboliske forstyrrelser som overvægt, insulinresistens, diabetes type-2, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol samt lav grad af kronisk inflammation, som optræder ved de fleste kroniske sygdomme. Det tyder samtidig på, at et højt indtag af magnesium gennem kosten eller tilskud kan forebygge eller afhjælpe disse metaboliske forstyrrelser. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på magnesiummangels rolle i udviklingen af de udbredte metaboliske forstyrrelser. Forfatterne kommer også ind på, hvordan udpint jord, ensidig kost, dårlig optagelse, insulinresistens, medicin, alkoholmisbrug og stress kan føre til magnesiummangel.
Hjernekræft er forbundet med fysiske og kognitive forstyrrelser, og mange dør inden for få år. I forhold til andre kræftformer er sygdommens udvikling mere kompleks, og der har været fokus på årsager som hovedtraumer, allergier og elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, højspændingsledninger med videre. Der har også været fokus på forskellige vitaminers betydning for hjernesundheden, men mineralernes betydning har været ignoreret. Derfor har et hold kinesiske forskere nu udført en større befolkningsundersøgelse, som afslørede, at tilstrækkelige mængder calcium, magnesium, jern, zink og kobber i kosten hænger sammen med en nedsat risiko for at udvikle forskellige former for hjernekræft (gliomer). Det tyder også på, at selen har en beskyttende effekt via andre mekanismer.
Magnesiumhar betydning for en lang række biokemiske reaktioner, der er involveret i energiomsætningen, nervesystemet og musklernes kontraktion. Mangel på magnesium kan derfor resultere i nedsat fysisk præstation samt ømme muskler og muskelkramper, især efter træning. Derfor bør fysisk aktive og sportsfolk have særlig fokus på at få nok magnesium, især fordi den fysiske aktivitet øger behovet. Det kan desuden være relevant at tage tilskud i en god letoptagelig kvalitet før træning. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i Journal of Translational Medicine.
- som sænker stresstærsklen og truer helbredet
Stress og magnesiummangel er udbredt i den generelle befolkning, og det er som en ond cirkel, der fremmer risikoen for træthed, hovedpine, forstoppelse, nervøsitet, søvnløshed, infektioner, depression, metabolisk syndrom og mange andre fysiske og mentale sygdomme. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har forfatterne derfor set nærmere på, hvordan magnesium spiller en nøglerolle i kroppens fysiologiske stressrespons. Forfatterne kommer desuden ind på, hvordan stress øger behovet for magnesium. Derudover kan udpint jord, ensidig kost, for meget kaffe, alkohol og kalcium samt visse medicintyper, intensiv sport, menopause og aldringsprocesser yderligere øge behovet for magnesium.
Magnesium har betydning for en lang række fysiologiske funktioner. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har forfatterne set nærmere på forholdet mellem kroppens niveau af magnesium og en række markører for aldringsprocesser. De har desuden den hypotese, at et optimalt indtag af magnesium gennem hele livet er en nem og billig måde at opnå en sund aldring på.
I hele verden er der stadig fokus på en bedre forebyggelse og behandling af COVID-19, da vacciner har en begrænset effekt. Det er samtidig relevant at forstå, hvorfor infektionen er harmløs for langt de fleste, og hvorfor et lille mindretal udvikler ARDS (acute respiratory syndrom), som er kompliceret og karakteriseret af hyperinflammation. Det er således et afsporet og overaktivt immunforsvar, som er det egentlige problem, når infektionerne bliver livstruende. En lang række studier har allerede vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte med COVID-19 og indlæggelse på intensiv, og at tilskud har et terapeutisk potentiale. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Clinical and Molecular Allergy, ser forskerne nærmere på den synergieffekt, der er mellem D-vitamin, magnesium og zink i relation til at regulere immunsystemet og som terapeutisk potentiale i behandlingen. Man bør også være velforsynet med selen, da mangler er udbredte.
D-vitamin er afgørende for immunforsvaret, humøret, blodsukkeret, kredsløbet, knoglesundheden og det generelle helbred. Men den D-vitaminform, som vi danner i huden fra solen eller får gennem tilskud, er passiv. Derfor skal denne form først omdannes i leveren, til den form, der måles i blodet, og derefter til den aktive steroidform, som de fleste celler og organer har brug for. Det viser sig desuden, at magnesium, zink og K-vitamin har afgørende betydning for D-vitaminets omdannelse til den aktive steroidform. Det betyder samtidig, at man trods en del sol eller tilskud godt kan have lave D-vitaminniveauer i blodet eller ikke kan udnytte vitaminet godt nok, hvis man mangler de andre næringsstoffer. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.
Underlivsbetændelse er en udbredt gynækologisk infektionssygdom, som er forbundet med mange sygedage og samfundsøkonomiske omkostninger. I alvorlige tilfælde kan sygdommen også føre til kroniske smerter og sterilitet, hvis den ikke behandles i tide. Der er forskellige årsager til underlivsbetændelse, hvor kosten betyder meget for immunforsvarets kapacitet. I denne forbindelse tyder det på, at magnesiummangel, som er ret udbredt, øger risikoen for sygdommen, især hos ældre kvinder. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.
Fibromyalgi medfører muskelsmerter, træthed, søvnbesvær og forringet livskvalitet. Det er især kvinder som rammes, og flere studier har allerede afsløret, at kosten kan spille en rolle for sygdommens udvikling. Dette gælder også forholdet mellem indtaget af calcium og magnesium, som bør være i en form for balance. Det tyder desuden på, at magnesiummangel er ret udbredt, og at det øger risikoen for de metaboliske forstyrrelser og inflammatoriske processer, som bidrager til sygdommens udvikling og symptomer. Det fremgår af et studie på kvinder, som er publiceret i Advances in Rheumatology. Fibromyalgipatienter skal desuden være opmærksomme på eventuel Q10-mangel og fødevareoverfølsomhed.
Diabetes og forstadiet metabolisk syndrom er præget af insulinresistens og overvægt. Og det tyder nu på, at et større indtag af magnesiumog kaliumreducerer fedtdepoterne. Det fremgår af et kinesisk studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forskerne kommer samtidig ind på, hvordan magnesium og kalium bidrager til at regulere blodsukkeret og andre metaboliske forstyrrelser i forbindelse med diabetes og metabolisk syndrom.
Antallet af type-2 diabetikere stiger eksplosivt, og sygdommen er den største årsag til blindhed, nyresvigt, hjerteanfald, slagtilfælde og benamputationer. Mange har desuden forstadiet insulinresistens, som er forbundet med træthed, utidig sult og tiltagende overvægt. Kosten har stor betydning, og ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Human Nutrition and Metabolism, fremgår det, hvilken effekt forskellige B-vitaminer, D-vitamin, K-vitamin, E-vitamin og zink har på insulinfølsomheden og behandlingen af diabetes. Tidligere studier har desuden vist, at chrom og magnesium også spiller en særlig rolle for insulinfølsomheden og blodsukkeret.
Ifølge WHO er kroniske inflammationer den største dødsårsag på verdensplan. Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for mange sygdomme. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls, kommer forfatterne nærmere ind på, hvorfor de kroniske inflammationer er så farlige, og hvordan en sundere livsstil samt D-vitamin, selen, magnesium, zink og fiskeolier bidrager til at bekæmpe kroniske inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død.
