Underlivsbetændelse kan hænge sammen med magnesiummangel

Underlivsbetændelse er en udbredt gynækologisk infektionssygdom, som er forbundet med mange sygedage og samfundsøkonomiske omkostninger. I alvorlige tilfælde kan sygdommen også føre til kroniske smerter og sterilitet, hvis den ikke behandles i tide. Der er forskellige årsager til underlivsbetændelse, hvor kosten betyder meget for immunforsvarets kapacitet. I denne forbindelse tyder det på, at magnesiummangel, som er ret udbredt, øger risikoen for sygdommen, især hos ældre kvinder. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

Underlivsbetændelse kan optræde på kønslæber, i skeden, livmoderhalsen, livmoderen, æggeledere og æggestokke. Infektionen skyldes ofte naturlige bakterier som stafylokokker fra skedens mikroflora, som overføres til livmoderen og videre til æggelederen og eventuelt til æggestokkene, hvor bakterierne ikke hører hjemme. Infektionen kan også overføres efter en abort eller fødsel, ved opsætning af spiral, ved lang tids brug af tampon og fra en ubehandlet partner, hvor det ofte er klamydia bakterien som overføres.
Symptomerne i underlivet kan være fra milde til meget smertefulde. Der kan også optræde almen utilpashed, udflåd, menstruationssmerter, blødningsforstyrrelser, smerter ved samleje og feber. I værste fald kan sygdommen føre til nedsat fertilitet og sterilitet. Da sygdommen er forbundet med meget ubehag, indlæggelser og ufrivillig barnløshed, bør man ifølge forskerne bag det nye studie gøre mere ud af forebyggelsen. Man kan tilstræbe en sundere livsstil, hvor forskerne bag det nye studie ønskede at undersøge sammenhængen mellem kostens indhold af magnesium og risikoen for at udvikle underlivsbetændelse.
Forskerne indhentede derfor data fra et stort befolkningsstudie NHANES (National Health and Nutrition Examination Survey), som over tid vurderer amerikanernes ernæringsstatus og helbred. Det nye studie inkluderede lidt over 3.000 kvinder mellem 20-59 år. Kvindernes indtag af magnesium blev vurderet og delt op i fire grupper (kvartiler), som gik fra meget lave doser (133-214 mg/dag) til højere doser (over 287 mg/dag). I denne forbindelse kan det tilføjes, at de officielle daglige anbefalinger af magnesium ligger på 375 mg/dag, som de færreste deltagere fik.
Ikke desto mindre afslørede studiet, at den gruppe kvinder (kvartil), som indtog mest magnesium gennem kosten, havde en signifikant lavere risiko for at udvikle underlivsbetændelse, og dette gjaldt især de ældre kvinder. Ifølge forskerne understreger undersøgelsen derfor, hvor stor indflydelse kosten har på risikoen for at få underlivsbetændelse. Man kan også overveje tilskud med magnesium i selve forebyggelsen.
I studiet kommer forskerne nærmere ind på, hvorfor det er så vigtigt at få nok magnesium, og hvorfor mangler er så udbredte.

Magnesiums betydning for immunforsvaret og mange andre funktioner

Immunforsvarets kapacitet er afgørende i forebyggelsen af infektioner, inklusive underlivsbetændelse. I denne forbindelse har magnesium betydning for immunforsvaret på flere fronter, så det kan angribe smittekim målrettet og effektivt. Magnesium bidrager også til at aktivere D-vitamin og til at regulere de inflammatoriske processer, så de ikke trækker i langdrag. Derudover har magnesium betydning for syntesen af cellernes DNA og RNA, proteinsyntese, nervesystemet, musklerne, knoglerne og mange andre funktioner.
Magnesium er et af de mineraler, som vi skal have mest af, og det antages, at magnesium indgår i 300-600 enzymprocesser. Derfor kan magnesiummangel resultere i mange akutte og kroniske sygdomme, som også inkluderer hjertekarsygdomme, diabetes type-2, knogleskørhed, depression, migræne og andre inflammatoriske sygdomme.

Årsagerne til udbredt magnesiummangel

Magnesium findes primært i fuldkorn, kål, bælgfrugter, avokado og andre grønsager, nødder, kerner, kød og fisk. Men i introduktionen til det nye studie beskriver forskerne, hvordan det daglige indtag af magnesium gennem de sidste årtier er faldet drastisk i de vestlige lande grundet et øget indtag af raffineret mad og fastfood. Derudover kan stress, insulinresistens, metabolisk syndrom, vanddrivende medicin, syreneutraliserende medicin og overvægt øge behovet.
Det kan under alle omstændigheder svare sig at tilstræbe en kost, der er grov, grøn og uraffineret. I forbindelse med eventuelle tilskud bør de være i et letoptagelig, organisk form. Tilskud i form af magnesiumoxid frarådes, da denne form primært virker afførende.

Referencer:

Zeru Chen et al. Association between dietary magnesium intake and pelvic inflammatory disease in US women. A cross-sectional study of NHANES. Frontiers in Nutrition 2024

Sumel Ashique et al. A narrative review on the role of magnesium in immune regulation, inflammation, infectious diseases, and cancer. Journal of Health, Population and Nutrition. 2023

Megan Ware. Why do we need magnesium? Medical News Today. 2020