Magnesiummangel øger DNA-skader og risiko for mange sygdomme

Magnesium har afgørende betydning for det gode helbred og celledeling. Men magnesiummangel øger risikoen for skader på cellernes DNA og derigennem en række kroniske, degenerative sygdomme. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia. Forskerne fandt desuden, at magnesium bidrager til at regulere en særlig aminosyre, hvor for høje mængder i blodet øger risikoen for Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, mave-tarmsygdomme, diabetes og flere kræftformer. Det er samtidig problematisk, at magnesiummangel er så udbredt grundet usunde kostvaner, misbrug af stimulanser, en del medicin og stress.

Magnesium er et af de mineraler, som vi skal have mest af, da det spiller en afgørende rolle i omkring 600 enzymprocesser. Det gælder også de enzymprocesser, der indgår i cellernes kopiering af DNA, hvilket er afgørende for en vellykket celledeling. Magnesium har desuden betydning for reparation af ødelagt DNA og mange andre livsvigtige funktioner. Magnesiummangel kan derfor øge risikoen for adskillige akutte og kronisk, degenerative sygdomme. Men der har endnu ikke været grundige studier vedrørende magnesiums rolle i forebyggelsen af DNA-skader. Det nye studie havde derfor til formål at teste hypotesen om, at magnesiummangel isoleret set eller i kombination med et højt homocysteinniveau øger DNA-skader hos mennesker.
Når forskerne også har fokus på homocystein, skyldes det, at denne aminosyre, som optræder efter nedbrydning af proteiner, hurtigt skal omdannes til en anden aminosyre. For blodets niveau af homocystein må ikke være for højt, da det så virker som et giftstof, der kan medføre oxidativ stress, DNA-skader samt øget risiko for blodpropper, demenssygdomme og kræft.
Det er almindelig kendt, at mangel på folinsyre og B12-vitamin kan medføre forhøjet homocystein og DNA-skader. Det er også kendt, at DNA-skader kan optræde i alle aldre, og at kroppen i vid udtrækning kan reparere disse. Men det kræver, at kroppen er velforsynet med relevante næringsstoffer.

Magnesiummangel og forhøjet homocystein er en farlig cocktail ved DNA-skader

Det nye studie inkluderede 172 sunde midaldrende deltagere fra Sydaustralien, som fik målt blodets niveau af magnesium, folinsyre og B12-vitamin. Derudover tog forskerne blodprøver for at måle DNA-skader på deltagernes hvide blodlegemer via de tre markører: micronuclei (MN), nucleoplasmic bridges (NPB´s) og nuclear buds (NBuds).
Studiet afslørede, at der er en signifikant omvendt sammenhæng mellem blodets niveau af magnesium og homocystein, således at homocysteinniveauet bliver højere, jo lavere magnesiumniveauet er. Og vice versa.
Blodets niveau af magnesium hang også signifikant omvendt sammen med den markør for DNA-skader, der hedder MN. Derudover havde deltagere med et lavt niveau af magnesium og et højt niveau af homocystein et signifikant højere niveau af de to inflammationsmarkører MN og NPB´s sammenlignet med de deltagere, som havde et højt niveau af magnesium i blodet og et lavt niveau af homocystein. Dette afspejler også interaktioner mellem magnesium og homosystein, hvilket påvirker dannelsen af markørerne for DNA-skader.
Det nye studie indikerer for første gang, at et lavt magnesiumniveau, enten isoleret set eller i kombination med et højt homocysteinniveau, øger risikoen for DNA-skader, og at dette afspejles ved et højere niveau af markørerne MN og NPBs. Magnesiummangel øger derfor risikoen for mange kronisk degenerative sygdomme og hurtigere aldringsprocesser.
Det nye studie er publiceret i European Journal of Nutrition. Ifølge forskerne kræver det i fremtiden placebokontrollerede studier at afklare, hvorvidt tilskud med forskellige magnesiumformer kan reducere markørerne for skader på DNA.
Ikke desto mindre viser studiet, at magnesium har en beskyttende effekt på cellernes DNA. Læger og kostvejledere kan derfor bruge denne viden i forbindelse med kostanvisninger og tilskud, da tilstrækkeligt med magnesium kan bidrage til at modvirke eller bremse udviklingen af kræft og mange andre kroniske sygdomme.

Magnesiumkilder, optagelse og tilskud

Magnesium findes især i en grov, grøn og uraffineret kost. Selve optagelsen og udnyttelsen kræver nok mavesyre og B6-vitamin. Biotilgængeligheden hæmmes af for meget calcium, kaffe og alkohol samt stress og for lidt mavesyre. Syreneutraliserende medicin, vanddrivende medicin og andre medicintyper hæmmer også optagelsen eller biotilgængeligheden.
Det er selvfølgelig bedst at få nok magnesium gennem en sund kost. I forbindelse med tilskud findes magnesium i forskellige former. Efter indtagelsen er det vigtigt, at disse magnesiumformer bliver til frie magnesium-ioner, der kan optages i tyndtarmen. Man skal også være opmærksom på, at den uorganiske form magnesiumoxid har en dårlig optagelighed og især virker afførende.

Referencer:

Varinderpal S. et al. Low magnesium in conjunction with high homocysteine increases DNA damage in healthy middle aged Australians. European Journal of Nutrition 2024

University of South Australia. Low magnesium increases disease risk. ScienceDaily 2024

Ligia J. Dominguez et al. Magnesium and the Hallmarks of Aging. Nutrients 2024