Magnesiums betydning for blodsukkeret

- også ved diabetes type-2

Det stabile blodsukker har afgørende betydning for vores helbred, energiniveau og humør. Men millioner af mennesker lider af insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat. Insulinresistens forekommer også ved diabetes type-2. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Advanced Biomedical Research, ser forfatterne nærmere på magnesiums rolle i forbindelse med insulinfølsomhed, blodsukker og energiomsætning. I henhold til en række studier konkluderer forfatterne, at tilskud med magnesium er relevant ved insulinresistens og diabetes type-2. Man bør også være velforsynet med magnesium i selve forebyggelsen af disse sygdomme, som har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Når vi har indtaget kulhydrater, nedbrydes de til blodsukker (glukose). Bugspytkirtlens beta-celler producerer så hormonet insulin, som lukker blodsukker ind i cellerne. Ved insulinresistens er cellernes evne til at optage blodsukker nedsat, og det er især i lever og muskler. Cellernes evne til at forbrænde fedt, der normalt er en god energikilde, bliver også nedsat.
Insulinresistens skyldes, at cellernes insulinreceptorer mister deres følsomhed over for insulin. Ved diabetes type-2 og Alzheimers sygdom har man også fundet insulinresistens i hjernen.
I den videnskabelige litteratur er det rapporteret, at nogle særlige glukose-transportproteiner (GLUTs), bidrager til cellernes optagelse af glukose. I denne forbindelse har studier på dyr og mennesker afsløret, at der ved insulinresistens og diabetes type-2 er defekter i disse glukosetransportproteiner, GLUTs. Dette bidrager til at nedsætte cellernes optagelse af blodsukker. Der er samtidig fare for, at de overskyldende kalorier fjernes fra blodbanen og deponeres som fedt.
Insulinresistens medfører en lang række metaboliske forstyrrelser, som også skyldes forhøjet insulin, lav grad af kronisk inflammation samt oxidativ stress, hvor frie radikaler via kædereaktioner angriber kolesterol, celler og væv.
Insulinresistens er desuden en forløber for overvægt, metabolisk syndrom, hjertekarsygdomme, diabetes type-2 og kræft.
Insulinresistens udvikles ofte over flere år som følge af et stort kulhydratindtag – især hvad angår raffinerede, friturebehandlede eller flydende kulhydrater som hvidt mel, hvidt sukker, pomfritter, junkfood, slik, sodavand og juice. Insulinresistens og et forstyrret sukkerstofskifte kan desuden medføre, at leveren producerer for meget kolesterol og triglycerider.

Metabolisk syndrom er karakteriseret af:

• Insulinresistens
• Overvægt, og især for meget fedt omkring maven
• Højt blodtryk
• For høje fedt- og kolesterolværdier
• Forhøjet fasteblodsukker
• Forstadie til diabetes type-2

Magnesiums betydning for energiomsætning og enzymprocesser

Magnesium er et af de mineraler, som vi skal have mest af. I kroppen optræder magnesium i form af magnesium-ioner (Mg2+). 99 procent af kroppens magnesium-ioner findes inde i cellerne, hvor de regulerer mere end 300 enzymprocesser og andre metaboliske processer.
I oversigtsartiklen fremhæver forfatterne, at magnesium har betydning for:

• Energiomsætningen
• Blodsukkertransport gennem cellemembranerne
• Leverens glukoneogenese (dannelse af glukose eller glykogen fra andre substanser end kulhydrater)
• Bugspytkirtlens funktioner på flere fronter
• Udskillelse af insulin og interaktioner med cellernes receptorer for insulin.
• Aktivering af D-vitamin, som de fleste af kroppens celler har receptorer for, inklusive de insulinproducerende beta-celler i bugspytkirtlen.
• Kroppens calciumfordeling

Når magnesium har betydning for kroppens calciumfordeling, skyldes det, at magnesium blokerer for cellernes optagelse af calcium i de bløde væv. Hvis der mangler magnesium, og koncentrationen af calcium bliver for stor, er der fare for, at cellerne stresser og udvikler inflammatoriske tilstande. Misforholdet mellem magnesium og calcium kan desuden reducere bugspytkirtlens udskillelse af insulin på en indirekte måde.
Derfor har magnesium på flere fronter en afgørende betydning for det normale sukkerstofskifte.

Magnesiums rolle til forbedring af insulinfølsomhed og blodsukker

Der henvises i oversigtsartiklen til en lang række studier og meta-analyser, som omhandler fordelene ved at give tilskud med magnesium til patienter med insulinresistens og diabetes type-2. I diverse studier har man givet magnesiumtilskud i forhold til kropsvægt, i drikkevandet eller i daglige doser fra 250-365 mg i 4-26 uger.
Magnesiumtilskud har også været givet i forskellige organiske og uorganiske former. Her er det allervigtigste, at disse magnesiumformer efter indtagelsen nedbrydes til frie magnesium-ioner (Mg2+), der kan optages i blodet fra tyndtarmen. Det bør også tilføjes, at den uorganiske forbindelse magnesiumoxid ikke optages særlig godt og primært virker i tarmen, hvor forbindelsen har en afførende virkning.
I henhold til de mange studier konkluderer forfatterne, at tilskud med magnesium og et normalt niveau af magnesium-ioner i blodet (Mg2+) hænger sammen med:

• Optimal funktion af mange enzymer og insulin
• Energi- og kulhydratstofskifte
• Forbedring af bugspytkirtlens beta-celler, der danner insulin
• Forbedring af cellers insulinfølsomhed
• Stimulering af glukosetransportproteiner, GLUTs
• Forbedring af cellers evne til at optage blodsukker
• Reduktion af inflammation og oxidativ stress
• Forbedring af tyrosin kinaseaktivitet (enzym med tænd- og slukfunktioner i mange celler).
• Kliniske forbedringer ved diabetes type-2

Tilskud med magnesium kan derfor være nyttig i forebyggelse og behandling af insulinresistens og diabetes type-2. Kvaliteten af magnesiumtilskud, dosis og behandlingens længde har også betydning.

Magnesium, kost og blodsukker

I forbindelse med regulering af blodsukker kan det altid svare sig at få en del magnesium gennem fuldkorn, grønsager, nødder og andre gode kilder, som samtidig bidrager med fibre og adskillige andre næringsstoffer. Det kan også være en fordel at reducere indtaget af kulhydrater (især de raffinerede og flydende) og få nok protein og gode fedtstoffer til alle hovedmåltider.
Proteiner, fedtstoffer og fibre sænker selve optagelsen af kulhydrater. Dette er med til at sikre et stabilt blodsukker, så man føler sig mæt i længere tid.

Referencer:

Azadehalsadat et al. The Therapeutic Effects of Magnesium in Insulin Secretion and Insulin resistance. Advanced Biomedical Research 2022

Steven E. Arnold et al. Brain insulin resistance in type 2 diabetes and Alzheimer´s disease: concepts and conundrums. Nature reviews neurology. 2018

Ya Liu et al. Dietary magnesium Intake Level Modifies the Association Between Vitamin D and Insulin resistance: A Large Cross-Sectional Analysis of American Adults. Frontiers in Nutrition 2022

Pernille Lund. Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt. Ny Videnskab. 2013