Æggestokkræft er en af de mest dødelige kræftformer, fordi metastaserne spredes på en særlig måde. Men det tyder nu på, at terapi med D-vitamin kan modvirke en af de mekanismer, hvorved denne kræftform spreder sig. Det fremgår af et nyt japansk studie, som er publiceret i Matrix Biology. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er så udbredt, da det har flere kræftforebyggende mekanismer.

B6-vitamin indgår i mere end 150 enzymprocesser, og det har en overset rolle i forebyggelsen af inflammationer, som spiller den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, inklusive kræft. Større mangler er sjældne, men forskere antager nu, at selv mindre mangler kan øge risikoen for mange sygdomme. Mangler og dårlig udnyttelse kan forårsages af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, misbrug af stimulanser, hormonpiller samt visse lægemidler. Det betyder med andre ord, at mange mennesker mangler det vigtige vitamin.

Ifølge tre nyere studier kan C-vitamin hjælpe gener til at dræbe ukontrollerede stamceller, der forårsager leukæmi. C-vitamin kan således have en forebyggende effekt. Men i forbindelse med en eventuel behandling er det ikke nok med et par appelsiner om dagen eller almindelige tilskud. For her bør C-vitamin gives intravenøst i langt større doser. Det har man faktisk givet i de såkaldte redoxbehandlinger i årtier. På denne måde virker C-vitaminet via helt andre mekanismer, der dræber kræftceller.

- men kun i større doser

D-vitamin beskytter mod tarmkræft, som er en af de hyppigste kræftformer. Det fremgår af en større meta-analyse, som er udført af forskere fra Det Amerikanske Kræftforbund, Det Amerikanske Nationale Kræftinstitut og mere end 20 sundhedscentre og sundhedsorganisationer. Meta-analysen understøtter tidligere studier, som afslører, at de optimale mængder D-vitamin i forebyggelsen af tyktarmskræft er større end de officielle anbefalinger, som kun omhandler D-vitamins betydning for knoglesundheden. Andre studier peger på, at selenmangel også øger risikoen for tarmkræft. Meget tyder i det hele taget på, at kræft skyldes mangel på livsvigtige næringsstoffer, som skal beskytte cellerne mod karcinogener, frie radikaler, inflammationer og uhæmmet celledeling.

- men får du nok?

Gennem de sidste årtier har adskillige undersøgelser afsløret D-vitaminets rolle i kræftforebyggelsen. Samtidig har adskillige undersøgelser afsløret, at vi mangler D-vitamin. Ikke desto mindre kan tilskud med D-vitamin gøre en forskel, og meget tyder på, at vi behøver mere end de officielle anbefalinger.

Modermærkekræft kan være meget farlig, hvis den ikke behandles i tide. En undersøgelse fra University of Leeds i England har nu afsløret, at D-vitamin påvirker modermærkekræftceller, så de bliver mindre aggressive. Ifølge forskerne kan afsløringen måske føre til nye måder at behandle sygdommen på. Det er samtidig problematisk, at sundhedsmyndighederne advarer så kraftigt mod solen uden at oplyse, hvordan vi ellers får nok D-vitamin. For sommersolen er den vigtigste kilde, og vi skal bare undgå forbrændinger. På vore breddegrader er det desuden en god ide at tage tilskud med D-vitamin i hele vinterhalvåret, da vitaminet ifølge anden forskning har flere kræftforebyggende egenskaber.

Lave niveauer af D-vitamin i blodet er forbundet med højere risiko for brystkræft. Og brystkræftpatienter, som har optimale mængder D-vitamin i blodet, kan forvente en længere levetid i forhold til brystkræftpatienter med lave niveauer af D-vitamin i blodet. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i forebyggelsen af den frygtede sygdom?

Ifølge epidemiologiske undersøgelser har der været forskellige resultater, hvad angår D-vitamins evne til at beskytte mod kræft, infektioner og andre sygdomme. Ifølge et nyere studie, som er publiceret i Cancer Research, skyldes det, at magnesium indgår i selve aktiveringen af D-vitamin, som alle kroppens celler har brug for. Det nytter altså ikke så meget at tage tilskud med D-vitamin, hvis man samtidig mangler magnesium. Og det er der mange, der gør på grund af næringsfattig kost, stress, medicin og andre årsager.

D-vitamin har afgørende betydning for helbredet på flere fronter. Der er mest fokus på knoglerne, og mange i sundhedssektoren kender ikke til de andre livsvigtige funktioner. Derfor har omkring halvdelen af verdens befolkning et lavt D-vitaminniveau i blodet, som øger risikoen for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, kræft, type-2 diabetes, Alzheimers sygdom, luftvejsinfektioner som COVID-19 og tidlig død. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer også ind på, at forskningen i D-vitamin ofte er mangelfuld eller misvisende, fordi man koncentrerer sig om tilskud frem for indholdet i blodet af D-vitaminformen 25(OH)D. I flere studier har man således givet alt for små doser eller i for korte perioder, som ikke har optimeret niveauet. Det ser desuden ud til, at indholdet af 25(OH)D i blodet bør være over 75 nmol/l, hvis det skal beskytte mod hjertekarsygdomme, kræft og tidlig død. Da denne grænseværdi ligger højere end de officielle grænseværdier, anbefaler forfatterne større tilskud for at opnå de optimale niveauer.

Kræftpatienter får ofte stærke smerter, efterhånden som sygdommen udvikler sig. Den palliative behandling har til formål at lindre disse smerter, og anvendelsen af opioider som morfin er udbredt. Ikke desto mindre ser det nu ud til, at terminale kræftpatienter, som får større tilskud med D-vitamin, får reduceret deres behov for smertebehandling og føler sig mindre trætte. Det fremgår af et svensk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cancer. Det er samtidig et faktum, at mangel på D-vitamin er mere udbredt blandt kræftpatienter, og at det kan medvirke til at forkorte deres levetid.

- og mangel på enkelte næringsstoffer spiller en afgørende rolle

Nye tal fra kræftdatabasen Nordcan afslører, at danske kvinder stadig har rekord i forekomsten af kræft, og at begge køn stadig har bundrekorden i kræftoverlevelse i Norden. Ifølge eksperter skyldes rekorderne vores livsstil. Men mange, der lever sundt får jo også kræft, og meget international forskning tyder på, at den moderne kost ofte mangler optimale mængder af selen, D-vitamin og omega-3, som har flere kræftforebyggende egenskaber. Der er også en del forskning på melatonin, som også kaldes for et søvnhormon.

Kræftforskere fra universitetshospitalet i Iowa, USA, har nu afklaret, hvordan høje doser C-vitamin, som gives intravenøst, dræber kræftceller. Det viser sig, at kræftcellers lave niveauer af enzymet katalase gør dem særlig sårbare over for C-vitamins generering af frie radikaler. På den måde virker C-vitamin som en form for kemoterapi, og samtidig stimuleres den normale aktivitet i kroppens raske celler. Der er således tale om en behandling helt uden bivirkninger.

Mennesker, som får mere A-vitamin gennem kosten end de officielle anbefalinger, har 17 procent lavere risiko for at få den næstmest almindelige hudkræfttype sammenlignet med dem, der får beskedne mængder A-vitamin. Det fremgår af et studie fra Brown University i USA. Man skal samtidig være opmærksom på, at vitaminet findes i forskellige former i maden, og at en af formerne kan overdoseres.

Immunforsvaret har brug for en daglig tilførsel af selen. Mangel på selen øger især risikoen for virusinfektioner, inflammationer og kræft. Det er samtidig problematisk, at mange underforsynes med selen på grund af udpint jord og ensidige kostvaner.

Selen indgår i over 30 selenoproteiner med mange livsvigtige funktioner. Adskillige studier har afsløret, at et øget selenindtag kan aktivere det medfødte og det erhvervede immunforsvar, som inkluderer forskellige hvide blodlegemer og antistoffer. Selen er desuden en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne mod frie radikaler og inflammationer. Det store spørgsmål er så, hvor meget selen, vi egentlig behøver, for at være optimalt rustet over for infektioner, celleskader og kræft.

I forskerkredse har det længe været et åbent spørgsmål, i hvor høj grad D-vitamin eller omega-3 fedtsyrer fra fiskeolier kan reducere risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kræft. Selvom der er meget forskning på området, har der endnu ikke været nogen klinisk undersøgelse af en større befolkningspopulation med forskellige racer. Men nu har et amerikansk studie afsløret, at tilskud med fiskeolier reducerer risikoen for hjertetilfælde, og at større mængder D-vitamin har en langsigtet effekt, hvad angår forebyggelse af flere kræftformer. Racen har også betydning for effekten af de to tilskud.

Jods evne til at beskytte mod brystkræft er afsløret i animalske studier. Epidemiologiske undersøgelser tyder desuden på, at befolkningsgrupper, der får mere jod gennem kosten, har lavere risiko for at udvikle den frygtede sygdom, som i dag rammer mere end hver niende danske kvinde.

En stor spansk, videnskabelig undersøgelse har vist, at personer med den højeste indtagelse af magnesium havde en 34% nedsat risiko for at dø af hjerte-karsygdom og kræft sammenlignet med dem, der havde den laveste indtagelse.

Magnesium har betydning for helbredet og livskvaliteten på mange fronter. Men det antages, at omkring 30 procent af befolkningen har magnesiummangel. Enten er det fordi, indtaget gennem kosten er for lavt, eller også er det fordi, der udskilles for meget på grund af stress, medicin, kroniske sygdomme og andre årsager. Magnesiummangel, som er svær at diagnosticere, øger risikoen for knogleskørhed, infektioner, søvnløshed, hjertekarsygdomme, overvægt, diabetes, slagtilfælde, kræft, neurologiske lidelser og mange andre sygdomme. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Clinics and Practice. Her kommer forfatterne nærmere ind på magnesiums mange funktioner, og hvorfor det kan være relevant med regelmæssige tilskud, da det er en nem og billig løsning på et alvorligt og udbredt sundhedsproblem.

- men kun hvis de overlever turen gennem mavesyren

Sommeren og ferien kan være hård for maven, og mange tager mælkesyrebakterier, så der er mere at stå imod med. Men ifølge ny dansk forskning fra Københavns Universitet er der ikke meget belæg for, at sådanne præparater virker. Hvis man vil støtte den naturlige tarmflora, bør man derfor vælge præparater, hvor mælkesyrebakterierne først frigives, når de er nået helskindet frem til tyndtarmen.

Tarmpolypper er udbredt, og en bestemt form øger risikoen for tarmkræft, som også er udbredt. Et nyt klinisk studie fra University of Leeds i England har nu afsløret, at en koncentreret form af omega-3 typen EPA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan reducere antallet af tarmpolypper. Det samme kan tilskud med aspirin. De to tilskud virker dog forskelligt, hvad angår polyppernes placering i tarmen, og aspirin kan også give bivirkninger på sigt. Tidligere studier viser, at tilskud med selen og andre antioxidanter også har en forebyggende effekt, som tilmed ser ud til at være større.

Det vides, at omega-3 fedtsyrer har potentielle positive virkninger under kemoterapi såsom vedligeholdelse af kropsvægt og muskelmasse. Nu viser en ny undersøgelse, som er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nutrition, at tilskud med omega-3 fedtsyrer yderligere kan nedsætte forskellige bivirkninger under en behandling med kemoterapi.

Af læge Niels Hertz

ISBN 87 7776 113 8
År 2013
60 sider

PRIS DKK 59,50

 Køb her

Mere og mere forskning viser, at selenmangel i vores del af verden spiller en afgørende rolle i forbindelse med udviklingen af en række alvorlige lidelser som for eksempel kræft og åreforkalkning.

- hvor vi hverken må få for lidt eller for meget!

Alle celler indeholder forskellige selenforbindelser, som indgår i mange vitale funktioner og som har flere kræftforebyggende virkningsmekanismer. Som antioxidant skal selen blandt andet forhindre, at jern udvikler nogle af de farligste frie radikaler, som kan ødelægge cellernes dna og føre til uhæmmet cellevækst. Derfor er mangel på selen og overskydende jern en særdeles farlig cocktail. Så selvom jern er livsvigtigt, skal vi endelig ikke have for meget. Det er også vigtigt, at selen gennem kost og tilskud er i en form, som kroppen kan optage og udnytte i hver eneste celle, så de er rustet mod kræftfremkaldende stoffer.

Selener et livsvigtigt sporstof, der påvirker forekomsten og udviklingen af flere kræftformer, herunder livmoderhalskræft, som er en af de mest udbredte kræftformer. Livmoderhalskræft behandles ofte med en kombination af strålebehandling og kemoterapi, hvor bivirkningerne påvirker knoglemarv og dannelsen af blodplader og blodceller. Men det tyder nu på, at tilskud med selengær modvirker disse bivirkninger uden at forstyrre behandlingerne. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Frontiers of Nutrition.

I denne tid kommer der mange advarsler om sol og hudkræft. Men vi skal endelig have nok D-vitamin fra solen - bare vi ikke bliver forbrændte. For D-vitaminet forebygger og helbreder mange sygdomme. Og måske er det ikke bare middelhavskosten, men også mere sol og D-vitamin, som medfører færre kredsløbssygdomme og mindre kræft på de kanter.

Melatonin, der mest er kendt som et søvnhormon, øger effekten af tamoxifen og reducerer bivirkningerne i efterbehandlingen af brystkræft. Man har længe kendt til melatonins kræftforebyggende egenskaber, og ved at pakke hormonet ind i små fedtbobler bliver tamoxifen i stand til at slagte endnu flere brystkræftceller. Det fremgår af et nyt iransk studie.

Kvindens håndbog til naturlige løsninger med vitaminer, mineraler og fedtsyrer

Af Pernille Lund

ISBN 87-7776-167-7
År 2016
148 sider

DKK 59,50

 Køb her

Vi vil gerne holde os så godt som overhovedet muligt, være fulde af vitalitet og have overskud i hverdagen. Men naturen trænger ofte til en hjælpende hånd, så med udgangspunkt i den nyeste forskning kommer bogen ind på emner som:

• Naturlig skønhedspleje og anti-age
• Stabilt blodsukker og fede slankeløsninger
• PMS, menstruationssmerter, barnløshed og hedeture
• Irriteret tyktarm
• Candida og herpes udslet
• Gigt og inflammationer
• Stress og hvordan vi kan holde til mere
• Forebyggelse af brystkræft og andre kræftformer
• Hvorfor der er så meget, vi kvinder ikke får at vide

Selen er et livsvigtigt sporstof, der har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, fertiliteten, nervesystemet og kræftforebyggelsen. Men det antages, at omkring en milliard mennesker på verdensplan mangler selen. Da jorden i Europa er ret fattig på sporstoffet, er vi mere udsatte. Meget tyder derfor på, at selenmangel øger risikoen for mange akutte, kroniske og livstruende sygdomme. Det ser også ud til, at de officielle anbefalinger, RI, er sat for lavt. Det fremgår blandt andet af en ny artikel om selenmangel, som ligger på den amerikanske videnskabelige database NCBI, The National Center for Biotecnology Information.