Magnesium spiller en større rolle i udvikling og behandling af migræne

Magnesiummangel kan føre til forskellige ubalancer i hjernen og nervesystemet, som kan udløse et migræneanfald. Det tyder samtidig på, at tilskud med magnesium kan afhjælpe migræne på flere fronter. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Da magnesiummangel er udbredt, er det oplagt at overveje tilskud, og de bør endelig være i en form, som kroppen kan optage og udnytte. Man skal desuden være opmærksom på andre faktorer i kost og miljø, som kan bidrage til at udløse et migræneanfald.

Migræne en af de mest udbredte neurologiske sygdomme i den vestlige verden, som rammer millioner af mennesker. Sygdommen optræder som en halvsidig dunkende hovedpine, og smerterne ledsages ofte af kvalme, opkastninger og lysfølsomhed. Migræne med aura viser sig først som forbigående synsforstyrrelser. Der kan også forekomme forbigående føleforstyrrelser og talebesvær. Selve hovedpinen varer fra få timer til tre døgn. Migræne kan være så invaliderende, at man ikke er i stand til at arbejde eller udføre andre aktiviteter.
Da migræne er forbundet med enorme menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger, er der et stort behov for en større indsigt i sygdommens forløb, da det også danner grundlag for en bedre forebyggelse og behandling.

• I hjernen findes to typer celler
• Neuroner, som er nerveceller, sender og modtager elektriske signaler
• Gliaceller, som er støtteceller, har forskellige funktioner

Hvad sker der i hjernen under et migræneanfald?

Der har været forskellige teorier om, hvad der udløser et migræneanfald. Ifølge mange eksperter sættes et migræneanfald i forbindelse med CDS (cortical spreading depression). Det er en dramatisk ændret elektrisk aktivitet i hjernen, der involverer neuroner og gliaceller. Migræneanfald sættes også i forbindelse med oxidativ stress, ændringer i blodkar, ubalancer i elektrolytter og frigivelse af neurotransmitteren glutamat.
Formålet med den nye oversigtsartikel var derfor at se nærmere på en række studier, der omhandler magnesiums rolle i forbindelse med nervesystemet og migræne.

Magnesiums rolle i forbindelse med nervesystemet

Magnesium er et af de mineraler, som vi skal have mest af. 53 procent af kroppens magnesium findes i knoglerne, og 46 procent findes intracellulært i muskler, hjernen, blodkar og andre bløde væv. Inde i cellerne har magnesium betydning for omkring 600 enzymprocesser. Magnesium har også betydning for cellernes optagelse af calcium, hvor det meste findes i knogler og tænder, mens celler i bløde væv bør være næsten calciumtomme. Det er kun omkring én procent af kroppens magnesium, der cirkulerer i blodet.
Magnesium har vital betydning for energiomsætningen, blodtrykket, muskelsammentrækning, insulinmetabolisme, opretholdelse af elektrolytbalance, knogler og mange andre funktioner.
Inden for nervesystemet har magnesium betydning for reguleringen af nerveimpulser. Mineralet beskytter samtidig neuronerne mod overdreven stimulation fra neurotransmittere som glutamat, der frigøres mellem visse neuroner i hjernen. I værste fald kan overdreven stimulation med glutamat føre til, at cellen går i kramper, ødelægges eller dør.

Magnesiums rolle i forbindelse med migræneanfald

Ifølge den nye oversigtsartikel kan CDS (cortical spreading depression) kun delvist forklare et migræneanfald. I denne forbindelse kommer forfatterne nærmere ind på de vigtige interaktioner mellem magnesium og calcium, som har afgørende betydning for overførsel af nerveimpulser.
Magnesium findes i alle cellemembraner, og her er en af magnesiums vigtigste funktioner at binde sig til en receptor i cellemembranens calciumkanal, som hedder NMDA (N-methyl-D-aspartate).
NMDA er samtidig receptor for neurotransmitteren glutamat, som kun må frigøres mellem neuronerne i begrænsede mængder.
Calciumkanalerne i neuronernes cellemembraner åbner altså kun, når neuronerne samtidig er påvirket af andre neurotransmittere som glutamat, og neuronernes calciumkoncentrationer er altafgørende for deres aktivitet.
Så hvis vi mangler magnesium, står calciumkanalerne åbne med risiko for, at der strømmer for mange calciumioner ind i neuronerne. Dette bevirker, at neuronerne bliver overstimuleret, så det kan udløse et migræneanfald.
Tilskud med magnesium kan derfor afhjælpe migræne ved at blokere for glutamat-receptoren NDMA, således at nervecellerne ikke overstrømmes med calciumioner.
Det antages, at magnesium kan spille flere roller i forebyggelse og behandling af migræne ved at påvirke frigivelsen af andre neurotransmittere, blodpladeaktivitet og blodkarsammentrækning. Det ser også ud til, at niveauet af signalstoffet CGRP (Calcitonin-Gen-Relateret Peptid) hænger sammen med magnesium. CGRP, som produceres af neuroner, findes rundt om hjernens blodkar og frigives muligvis i forbindelse med et migræneanfald, så smerteimpulserne intensiveres.
Så i korte træk har magnesium afgørende betydning for nervesystemet, calciumbalancen, frigørelse af glutamat og mange andre funktioner. Det betyder samtidig, at mangel på magnesium kan øge risikoen for migræne og være med til at udløse et anfald.

• Neurotransmitteren glutamat spiller en rolle ved migræne
• Neurotransmittere er en gruppe signalstoffer, som overfører signaler mellem neuroner.
• Der findes mange forskellige neurotransmittere, som har hver sit receptormolekyle i neuronen.
• I centralnervesystemet spiller neurotransmitteren glutamat og receptormolekylet NDMA en stor rolle i forbindelse med migræne.
• Det samme gør magnesium, som binder sig til NMDA.

Behandling med magnesium

I den nye oversigtsartikel henvises der til adskillige studier, hvor man har givet tilskud med magnesium til migrænepatienter. I denne forbindelse har man givet op til 600 mg magnesium daglig.
Det er dog ikke alle studier, der har vist nogen effekt. Forfatterne understreger derfor, at man kun skal forvente en effekt, hvis der foreligger en magnesiummangel, og man samtidig giver magnesiumtilskud i en passende dosis og i en form, der kan optages.
Selvom magnesiummangel er udbredt, skal man være opmærksom på, at det er svært at måle i rutineblodprøver, da det kun er én procent af kroppens magnesium, der cirkulerer i blodet. Derfor er det bedre at anvende en såkaldt fuldblodsmåling, hvor man også måler magnesiumindholdet inde i cellerne.
Forfatterne henviser desuden til studier, hvor man har givet patienter intravenøse behandlinger med magnesium ved akutte migræneanfald.
Forfatterne konkluderer, at tilskud med magnesium kan være meget relevant i forebyggelsen og som led i behandlingen af migræne (især migræne med aura) i alle aldersgrupper, inklusive børn, kvinder med PMS-migræne og ældre med andre sygdomme. Det gælder også i tilfælde, hvor den øvrige behandling ikke virker eller er forbundet med for mange bivirkninger.
Ifølge forfatterne giver de mange studier og kliniske observationer således nyt håb for migrænepatienter, hvad angår sporing af, hvad der trigger migræneanfald, og hvordan sygdommen ofte kan afhjælpes med medicin og/eller enkle kosttilskud som magnesium. Der er samtidig tale om en billig og enkel behandling på naturens præmisser, som ikke er forbundet med bivirkninger.
Den nye oversigtsartikel er publiceret i Nutrients.

Forskning på omega-3

Ifølge et amerikansk studie, som er publiceret i British Medical Journal, kan omega-3 fedtsyrer fra fed fisk eller fiskeolier også reducere tilfælde med migræne. Vi har tidligere omtalt studiet, som du kan læse om her:

»Flere omega-3 fedtsyrer hjælper mod migræne«

Forskning på Q10

Ifølge andre studier kan tilskud med 100 mg Q10 tre gange daglig også have en positiv effekt i forebyggelsen af migræne. I disse tilfælde er årsagen til migræne med stor sandsynlighed dysfunktioner i cellernes kraftværker mitokondrier. For Q10 er et co-enzym, der netop indgår i mitokondriernes energiomsætning. Vi har tidligere omtalt studierne, som du kan læse mere om her:

»Derfor kan Q10 forebygge og lindre migræne«

Referencer:

Izabela Domitrz and Joanna Cegielska. Magnesium is an important Factor in the Pathogenesis and Treatment of Migraine – From Theory to Practice. Nutrients 29 January 2022

Anna E. Kirkland et al. The Role of Magnesium in Neurological Disorders. Nutrients 2018

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016

Mauskop A, Varughese J.: Why all migraine patients should be treated with magnesium. Journal of Neural Transmission 2012

A Peikert et al. Prophylaxis of Migraine with Oral Magnesium: Results from a Prospective, Multi-Center, Placebo-Controlled and Double-blind Study. Cephalalgia 1996