Forbedring af ADHD-symptomer med få tilskud og kostændringer

Stadig flere rammes af ADHD, som påvirker den neurologiske udvikling, indlæringen og de sociale interaktioner. Meget tyder på, at hjernen og nervesystemet ofte mangler næringsstoffer til en række vigtige funktioner, eller at hjernen og nervesystemet udsættes for skadelige stoffer. En oversigtsartikel, som er publiceret i Cureus, viser at tilskud af D-vitamin, magnesium og fiskeolier kan forbedre symptomerne.

ADHD, der er en neuropsykiatrisk forstyrrelse, står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Symptomerne, der varierer meget, deles op i uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. ADHD viser sig ofte i 5-6-årsalderen, men nogle bliver først diagnosticeret som voksne. Derudover har mere end 85 procent af dem med ADHD mindst én anden psykisk lidelse.
ADHD antages at være arveligt betinget. Meget tyder dog på, at faktorer i miljøet spiller en større rolle, siden antallet af ADHD-diagnoser er mangedoblet i den vestlige verden inden for de sidste årtier. De miljømæssige påvirkninger inkluderer moderens tilstand under graviditeten, herunder alkohol og rygning samt mangel på næringsstoffer, som har betydning for hjernens udvikling. For tidlig fødsel, hjerneskader samt udsættelse for bly og andre giftstoffer spiller også en rolle.
Ifølge adskillige forskere kan der være en sammenhæng mellem ADHD og inflammatoriske mekanismer, da de blandt andet kan påvirke dannelsen af signalstofferne tryptofan og dopamin, som er involveret i ADHD.
ADHD behandles ofte med methylphenidat (Ritalin) og amfetamin. Disse medikamenter kan dog være forbundet med ubehagelige eller alvorlige bivirkninger som reduceret appetit, søvnløshed, hovedpine, mavesmerter, mundtørhed, svimmelhed, angst, øget svedtendens, hjerterytmeforstyrrelse, nedsat potens og væksthæmning hos børn. Derfor er der brug for andre behandlinger, og i den nye oversigtsartikel har forskerne set nærmere på kostens betydning for udviklingen af ADHD og de forskellige symptomer.

Metoder og resultater

Forskerne analyserede ADHD hos børn og kostterapi ved systematisk gennemgang af 14 relevante randomiserede kontrollerede studier (RCT), som de fandt i databaserne PubMed, Web of Science, PubMed Central og Google Scholar.
Studiet afslørede, at tilskud af D-vitamin og magnesium viste varierende grad af effektivitet. Forskerne fandt især forbedringer, hvad angår symptomer relateret til angst og social adfærd. Man skal samtidig huske, at tilskud af D-vitamin kun vil have en effekt, hvis der i forvejen er en mangel, og hvis præparatets indhold af D-vitamin er højt nok til at optimere blodets niveau hele året. I denne forbindelse er det relevant at nævne, at D-vitamindoserne ofte er for små, og en del studier er af for kort varighed.
Man bør desuden vælge tilskud, der indeholder magnesium i en organisk form med høj optagelighed, og undgå magnesiumoxid, da det primært virker afførende.
Tilskud af fiskeolier kan også have en positiv effekt, og fiskeolietilskud kombineret med safran og methylphendidate har vist lovende resultater, hvad angår forbedring af ADHD-symptomer.
Der forskes også i, hvilken betydning fordøjelsen og tarmfloraen kan have for sygdommens udvikling og sværhedsgrad via den såkaldte hjerne-tarm-akse. I denne forbindelse kan man godt være overfølsom over for gluten, uden at der er konstateret cøliaki. For gluten kan nedbrydes til et morfinlignende stof, der optages i blodet og påvirker hjernen. Gluten kan også iværksætte den inflammatoriske tilstand, som ADHD kan være præget af. Det tyder således på, at en kost uden gluten og tilskud af probiotika ofte kan have en positiv effekt i behandling af ADHD.
Ifølge forskerne bag den nye oversigtsartikel understreger resultaterne, hvor vigtigt det er at inddrage en sund kost som led i behandling af ADHD. Ved at forstå næringsstoffernes betydning for hjernen og nervesystemet kan man også bedre skræddersy behandlinger, der tager hensyn til den enkelte patients mangler og eventuelle skadelige påvirkninger.
Det nye studie er i tråd med et tidligere amerikansk-canadisk studie, der viste, at tilskud af alle essentielle vitaminer og mineraler kan forbedre humøret, koncentrationen og følelsesmæssige forstyrrelser hos børn med ADHD samtidigt med at forbedre børnenes vækst, hvilket er vigtigt, da ADHD-medicin kan virke væksthæmmende.
Så hvilken effekt har D-vitamin, magnesium og fiskeolier egentlig på hjernen og nervesystemet?

D-vitamins betydning for hjernen og nervesystemet

D-vitamin regulerer en lang række gener og biokemiske processer i hele kroppen. Dette gælder også processer i hjernens nerveceller, støtteceller og celler i hippocampus.
D-vitamins indflydelse på hjernens udvikling og funktion inkluderer blandt andet forskellige neurotransmittere, cellesignalering, stresshormoner og hæmning af uhensigtsmæssig inflammation.
Sundhedsmyndighederne anbefaler, at gravide og børn op til fire år tager tilskud af D-vitamin hele året. Alligevel er mangel på D-vitamin stadig udbredt blandt gravide og børn, da de dels glemmer at tage tilskud og dels får for lidt sommersol. De officielle anbefalinger ligger også ret lavt, og der er ingen garanti for, at de optimerer blodets D-vitaminindhold. Til orientering har EU’s Scientific Committee on Food fastlagt en øvre sikker grænse for dagligt indtag af D-vitamin, som er 25 µg for spædbørn (0 - 6 måneder), 50 µg for børn (6 måneder - 10 år) og 100 µg for børn fra 11 år samt voksne, inkl. gravide og kvinder, der ammer.

Magnesiums betydning for hjernen og nervesystemet

Magnesium indgår i mere end 300 enzymprocesser, som inkluderer hjernen og nervesystemet.
Magnesium regulerer blandt andet nervecellernes optagelse af calcium, som bør være meget lille. Så hvis der mangler magnesium, er der risiko for, at nervecellerne oversvømmes af calcium. Dette medfører, at cellerne bliver overaktiverede og stressede, hvilket kan bidrage til indre uro, anspændthed og neurologiske forstyrrelser.
I denne forbindelse kan magnesium også øge mængden af neurotransmitteren GABA (gamma-aminosmørsyre), som virker hæmmende på hjernens aktivitet. Derfor spiller GABA også en signifikant rolle i regulering af impulsivitet og kognitive symptomer i forbindelse med ADHD.
Magnesium påvirker reaktioner på stress via hypofysens produktion af ACTH (adrenocorticotropic hormone), der fremmer dannelsen af binyrebarkhormon.
Magnesium har desuden betydning for aktivering af den D-vitaminform, som vi danner fra solen eller får via tilskud.
Det ser i det hele taget ud til, at magnesium kan rette op på adskillige biokemiske ubalancer i nervesystemet og derved reducere risikoen for forskellige tilstande, der også inkluderer angst, søvnløshed og irritabilitet.
Magnesiummangel er meget udbredt på grund af for for højt indtag af sukker samt raffineret og ultraforarbejdet mad. For meget calcium fra tilskud og mejeriprodukter kan desuden forstyrre balancen mellem calcium og magnesium.
Det er under alle omstændigheder bedst at få nok magnesium ved at spise en grov og grøn kost. Tilskud bør indeholde organiske magnesium-former med god optagelighed (husk at magnesiumoxid primært virker afførende).

Fiskeolie

Omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA har betydning for udvikling af hjernen og nervesystemet. Omega-3 fedtsyrerne øger også blodgennemstrømningen i hjernen, hvilket har betydning for evnen til at løse kognitivt krævende opgaver. DHA indgår i nervecellernes synapser, hvor informationer udveksles mellem nerveceller. DHA har således betydning for dannelsen af flere neurotransmittere som dopamin og serotonin. EPA regulerer inflammation, som kan være problematisk ved ADHD og andre neurologiske forstyrrelser.
Fed fisk og tilskud af fiskeolie indeholder DHA og EPA, som er de biologisk aktive omega-3-former. Hvis man tager tilskud af fiskeolie, går der en måneds tid, før den optimale effekt kan forventes. Ved ophør går der ligeledes en måneds tid, før effekten aftager. Ved regulering af inflammation bør man tilstræbe at få 900 - 1.200 mg EPA dagligt.

Referencer:

FNU Abhishek et al. Dietary Interventions and Supplements for Managing Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD): A Systematic Review of Efficacy and Recommendations. Cureus 2024.

Jeanette M. Jonhstone et al. Micronutrients for Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder in Youths: A Placebo-Controlled Randomized Clinical Trial. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry. 2022

Tasneem Bhatia. GABA and ADHD: Exploring the Connection. CentreSpring MD. 2024

Lundbergh, B et al. Fish oil supplementation may improve attention, working memory, and ADHD symptoms in adults with autism spectrum disorder: A randomized crossover trial. British Journal of Nutrition. 2022

Helen Saul Case. Magnesium demper hyperaktivitet blant AD/HD-barn. Helsemagasinet Vitenskap og Fornuft. 2017