Sund aldring kræver nok magnesium

Magnesium har betydning for en lang række fysiologiske funktioner. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har forfatterne set nærmere på forholdet mellem kroppens niveau af magnesium og en række markører for aldringsprocesser. De har desuden den hypotese, at et optimalt indtag af magnesium gennem hele livet er en nem og billig måde at opnå en sund aldring på.

Aldringsprocesser inkluderer ændringer på biologiske, fysiologiske og psykiske niveauer, hvilket øger risikoen for akutte og kroniske sygdomme. De fleste ældre tager derfor forskellige medicintyper, som ikke fjerner årsagen, og som ofte er forbundet med alvorlige bivirkninger. Meget tyder samtidig på, at simpel magnesiummangel kan fremme aldringsprocesserne. Det skyldes, at magnesium er et livsvigtigt mineral med betydning for knoglerne, nervesystemet, musklerne, fordøjelsen, immunforsvaret, omsætning af næringsstoffer, aktivering af D-vitamin og mange andre funktioner.
I 2013 definerede Lopez-Otin og en gruppe forskningskolleger ni markører for aldringsprocesser, og siden er flere markører kommet til. Den nye oversigtsartikel havde derfor til formål at se nærmere på sammenhængen mellem magnesium, de pågældende markører og udviklingen af kroniske sygdomme i forbindelse med aldringsprocesser.

Magnesium og cellernes sundhed

Magnesium er et af de mineraler, som vi skal have mest af. 98 procent af kroppens magnesium findes inde i cellerne, hvor det regulerer flere end 300 forskellige enzymprocesser, som blandt andet har betydning for energiomsætningen, nervesystemet, musklerne, syntesen af proteiner og omsætningen af kulhydrater. Magnesium regulerer også cellernes optagelse af calcium, hvilket er en meget vigtig funktion. Størstedelen af kroppens calcium bør nemlig indlejres i knoglecellerne, mens nerveceller og andre celler, der tilhører blødt væv, bør være næsten calciumtomme. Hvis der mangler magnesium, og der af den grund strømmer for meget calcium ind i disse celler, bliver de overstimuleret og stressede, hvilket øger risikoen for forstyrrelser i nervesystemet, kronisk inflammation og celleskader.

Aldringsprocesserne og udbredt magnesiummangel

Aldringsprocesser forårsages af skader på cellerne, hvilket påvirker forskellige organer og væv i en negativ retning. Gener, kost og livsstil har stor betydning, og i takt med at antallet af ældre stiger, er der kommet mere fokus på dette felt. Det tyder samtidig på, at aldringsprocesserne kan bremses, hvis man påvirker de mekanismer, som er involveret. Dette gælder blandt andet kronisk magnesiummangel, som kan skyldes en ensidig, forarbejdet kost, dårlig optagelse af magnesium eller øget magnesium-udskillelse via urinvejene. Derudover kan stress samt vanddrivende medicin, syreneutraliserende medicin og andre lægemidler, som mange ældre tager, hæmme kroppens optagelse eller udnyttelse af magnesium. Man har desuden observeret, at ældre har for lavt intracellulært indhold af magnesium, også selvom magnesiumniveauet i serum er normalt.
Den udbredte kroniske magnesiummangel hos ældre hænger sammen med adskillige kroniske sygdomme og kirurgiske indgreb. Derfor bør der være et øget fokus på, at ældre får nok magnesium via kosten og eventuelle tilskud.

• Kilder til magnesium:
  Grønne bladgrønsager, bælgfrugter, fuldkorn, quinoa, nødder og kakaobønner.

• Biotilgængeligheden øges af:
  D-vitamin og B6-vitamin. Uforarbejdede råvarer, fermenterede råvarer og nok mavesyre.

• Biotilgængeligheden hæmmes af:
  Raffinerede råvarer, for meget calcium, kaffe, alkohol og sodavand samt for lidt mavesyre. Desuden flere medicintyper.

Sammenhæng mellem magnesium og markører for aldringsprocesser

I oversigtsartiklen beskrives, hvordan magnesiummangel kan forårsage ændringer i forskellige markører og derigennem øge risikoen for ændret immunrespons, infektioner, type-2 diabetes , hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, kræft, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og mange andre sygdomme. Forfatterne beskriver desuden følgende markører for aldringsprocesser:

• Kronisk inflammation og oxidativ stress

Cellerne producerer energi i form af ATP i mitokondrierne. Denne energiomsætning efterlader frie radikaler, som øges med alderen grundet en dårligere iltomsætning. Påvirkningen af frie radikaler øges også af tobaksrygning, alkoholmisbrug, overvægt, stråling, mangel på søvn og meget medicin. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter, og hvis de mangler, opstår der oxidativ stress, hvor de frie radikaler via kædereaktioner begynder at angribe celler og væv.
Aldringsprocesser præges desuden af et svagt og afsporet immunforsvar, som skaber grundlag for lav grad af kronisk inflammation eller autoimmune sygdomme som leddegigt. Den kroniske inflammation medfører en konstant påvirkning af frie radikaler, og aldringsinflammation er et ret nyt begreb, der øger risikoen for mange sygdomme og tidlig død.
I oversigtsartiklen beskriver forfatterne, hvordan et tilstrækkeligt magnesiumindtag fra kost eller tilskud bidrager til at modvirke oxidativ stress og sænke forskellige inflammationsmarkører som blandt andet CRP (C-reaktivt protein), IL-1, IL-6 og TNF-α. Flere studier og metaanalyser afslører desuden, at tilskud af magnesium hæmmer inflammationsmarkører - især CRP.

• Genetisk ustabilitet og forringet cellekommunikation

Dette refererer til skader på cellernes DNA og mutationer. Skaderne kan skyldes oxidativ stress samt manglende reparation af skader på DNA, som regulerer utallige processer i cellerne og mellem cellerne. I oversigtsartiklen beskriver forfatterne, hvilken betydning magnesium har for cellernes DNA-replikation, hvilket er en forudsætning for en vellykket celledeling. Derudover har magnesium betydning for adskillige enzymprocesser, som er involveret i reparation af ødelagt DNA.

• Forkortede telomerer, muskler og søvn

Telomererne sidder for enden af cellernes kromosomer (DNA-strenge) som en form for beskyttelse. Hver gang en celle deler sig, afkortes telomererne en smule, og når telomererne på et tidspunkt bliver for korte, ophører cellen med at dele sig eller udfører programmeret celledød, som kaldes for apoptose. Telomererne kan også blive ødelagt eller forkortet på grund af oxidativ stress. Forkortede telomerer hænger sammen med aldringsprocesser, øget risiko for kræft, hjertekarsygdomme og for tidlig død.
I oversigtsartiklen beskriver forfatterne, hvordan magnesium påvirker telomerernes struktur og integritet. Magnesium beskytter desuden mod aldersrelateret muskelsvind (sarcopenia) samt ændringer af døgnrytmen med dårlig søvn, som mange ældre oplever.

• Dysfunktioner i mitokondrierne

Som nævnt producerer cellerne energi i mitokondrierne, men iltomsætningen forringes med alderen. Mitokondrierne har også andre funktioner, som blandt andet inkluderer regulering af cellens stofskifte, calciumsignalering, cellernes membranpotentiale og apoptose. Mere end en tredjedel af det intracellulære magnesium findes i mitokondrierne. Det betyder, at mangel på magnesium kan gå ud over mitokondriernes energiomsætning og de mange andre funktioner som mitokondrierne har i cellerne.

• Forstyrrelser i proteinsynteser

Cellernes dannelse af forskellige proteiner består af tre trin – transskription, translation og foldning. Ændringer i proteinsynteserne kan medføre mangel på stabilitet i cellen og akkumulering af misfoldede proteiner. Hjertekarsygdomme, neurologiske sygdomme og flere andre sygdomme hænger sammen med forstyrrelser i cellernes proteinsynteser. Ved Alzheimers sygdom optræder der misfoldede eller sammenklumpede proteiner (beta-amyloid og tau) i hjernen.
Magnesium har betydning for proteinsyntesen. Og man har konstateret magnesiummangel i en række neurologiske sygdomme som Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, epilepsi og migræne.
I oversigtsartiklen beskriver forfatterne, hvordan magnesium har betydning for nervesystemet, og hvordan magnesium på forskellige måder modvirker ophobning af de skadelige proteiner.

• Forstyrrelser i omsætning af kulhydrater

Magnesium har betydning for insulinfølsomheden og derigennem cellernes optagelse af blodsukker, som bør være stabil.
Mangel på magnesium i kosten hænger sammen med en øget risiko for forstyrrelser i blodsukkeret og metabolisk syndrom, der er karakteriseret ved insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og for stor livvidde. Metabolisk syndrom er forstadie til type 2 diabetes.
To meta-analyser har afsløret en omvendt relation mellem magnesiumindtag og risikoen for at få type 2 diabetes.

• Dårlig fordøjelse og dysbioser

Den enorme tarmflora har betydning for fordøjelsen, dannelse af vitaminer, enzymer, neurotransmittere med videre. Der er desuden et tæt forbindelse til hjernen via den såkaldte tarm-hjerne-akse. Derfor har fordøjelsen også betydning for det mentale helbred.
Den livsvigtige sameksistens med diverse mikroorganismer kaldes for symbiose. Men hvis potentielt skadelige bakterier eller svampe bliver for dominerende, kan der opstår dysbioser, som skaber grundlag for dårlig fordøjelse, infektioner, neurologiske sygdomme og mange andre sygdomme.
Aldringsprocesser kan gå ud over symbiosen på hud og slimhinder. Det tyder samtidig på, at tilskud af magnesium kan afhjælpe forstoppelse og reducere de bakterier, som er involveret i dysbioser og inflammatoriske tarmsygdomme.

• Udmattede stamceller og andre markører

Stamceller er ikke-specialiserede celler, som i modsætning til andre celletyper har to egenskaber, da de både kan gennemgå et ubegrænset antal celledelinger (mitoser) og har evnen til at modnes (differentiere) til flere celletyper i forskellige væv. Under aldringsprocesser kan stamcellernes evne til at dele sig og differentiere påvirkes af oxidativ stress og andre faktorer. Dette kan især påvirke immunforsvarets hvide blodceller i en negativ retning, hvilket blandt andet øger risikoen for, at COVID-19 og andre infektioner bliver komplicerede. Der er også en øget risiko for autoimmune sygdomme samt anæmi og leukæmi, der opstår i knoglemarvens stamceller.
I denne forbindelse viser det sig, at magnesium har afgørende betydning for kroppens immunrespons via dannelsen og aktiveringen af forskellige hvide blodceller (makrofager, T- og B-celler) samt dannelse af antistoffer og regulering af inflammation.
Magnesium har også betydning for opbygning af knogleceller og andre celler. Mangel på magnesium kan i det hele taget påvirke stamcellerne, så de bliver udmattede og mister evnen til at differentiere.
I oversigtsartiklen beskriver forfatterne, hvordan magnesium har betydning for cellernes kommunikation og reaktion på forskellige stressfaktorer. Dette inkluderer cellernes evne til at udføre autofagi, hvor cellen på en kontrolleret måde nedbryder dele, som er uønskede eller defekte.
Derudover har magnesium betydning for, at vi kan omdanne den D-vitaminform, som vi danner via solen eller får gennem tilskud, til den form, der måles i blodet (25 (OH)D).
Mangel på magnesium er som en ond cirkel, der påvirker en lang række markører i en negativ retning, hvilket øger risikoen for mange aldersrelaterede sygdomme og tidlig død. Et optimalt indtag af magnesium gennem hele livet via kosten og letoptagelige tilskud er en nem og billig måde at opnå sund aldring på.
RI (referenceindtaget) er sat til 375 mg, men som det fremgår, kan dårlig optagelse og øget udskillelse af magnesium samt forskellige stressfaktorer øge behovet.

Magnesiumtilskud og optagelse

• I tilskud findes magnesium i forskellige organiske og uorganiske former.
• Det vigtigste er dog, at disse magnesiumformer efter indtagelsen, bliver til frie magnesium-ioner, der kan optages i tyndtarmen.
• Vær desuden opmærksom på, at den uorganiske forbindelse magnesiumoxid ikke optages særlig godt og primært har en afførende virkning.

Reference:

Ligia J. Dominguez et al. Magnesium and the Hallmarks of Aging. Nutrients 2024

Carsten Carlberg and Eunike Velleur. Vitamin D and Aging: Central Role of Immunocompetence. Nutrients 2024